Marta Rasmusdatter Vestly

• Time gard og ætt - band III, s. 439, nr. 5.
• Tingbøker frå jæren og dalane, band I 1613-1625, s. 241
• Time Gard og ætt, Band IV, s. 94, Njå, Bruk 22, nr. 2.1

Time Gard og ætt, Band IV, s. 94, Njå, Bruk 22, nr. 2 (160x-ca.1626) Rasmus Pederson, Njå (22.1.1), er ført her i 1626 og åtte då 2 pund i Njå, 15 sp. i Auglænd og 10 sp. i Tunheim, døydde i 1627. Gift med Bergitte Halvarsdtr., Njå (1.2.2). Rasmus er nemnd lensmann i Haug skipreide 1606 og 1610-1614. I 1627 var det arvetvist mellom arvingane til Rasmus. Einar Tunem, Elling Tunem, Ole Kalberg, Hans Frøland, Sjur i Holen stemna då Bergitte Njå (enkja eter Rasmus) Per Frøyland, Torkel Haugland og Mikkel Njå. Rasmus var med på kongehyllinga i 1591 og me finn seglet hans også i 1617. Born:

1. Marta, Tunheim (4.2-3) og Vestly (1.5).
2. Torkel, Haugland øv. (A.2).
3. Peder, Frøyland (D.1) og Njå (22.3).
4. Dotter, g.m. Sjur i Holen.
5. Mikkel, f. ca. 1600, Frøyland (D.2).
6. Siri, Holen (1.4-6).
7. Gjertrud, Vestly (2.3).
8. Dotter (kanskje ei dotterdotter?), g.m. Elling Tunheim?

Time gard og ætt - band III, s. 439, nr. 5. (1612-1623) Einar Ellingson, Vestly (2.1.2), d. våren 1650. Gift 1) med Siri Einarsdtr. Gift 2) med enka Marta Rasmusdtr., Njå (22.2.1), tidlegare gift med Ola Roaldson Tunheim. Ho vart henretta kring 1640, dømt for saman med andre mannen, Einar Ellingson, å ha gitt første mannen sin gift. Gift 3) med Anna. Einar hadde først gard på Høyland (4.1), men den overlet han til eldste dottera Gitlaug. Dei kom så til Vestly. Seinare flytta han til Tunheim (4.3) etter å ha gifta seg med enka Marta Rasmusdtr. Omkring 1630 bytte han gard med brorsonen, Anders, såleis at Anders Ommundson kom til Tunheim og Einar kom attende til bruket sitt på Vestly.

Born, 1. ekteskap

• 1. Elling, n.1670, budde truleg på Vestly saman med far sin.
• 2. Einar, f. ca. 1620, Løge ve. (1.5).
• 3. Ivar, f. ca. 1622, Mauland (2.6).
• 4. Gitlaug, Høyland (4.2)..
• 5. Barbro, Ree (8.3). Born, 2. ekteskap
• 6. Torkel, Løge au. (1.4).
• 7. Hans, b. Stavanger.
• 8. Laurits.
• 9. Rasmus.
• 10. Siri.

Tingbøker frå jæren og dalane, band I 1613-1625, s. 241:

Hogs fierdings tingh den 9 octob: 1624, neruerendis Søffren Pedersøn kong: maytz foget offuer Jedderen och Dallerne lehne, Peder Krage schriffuer ibid.

Domsmendene som forschreffuit staar, den 8 octob. Lasse Schasemb udj Anders Seells sted.

Jtem Rasmus Schare icke heller møtte. Omsier paa det siste er dogh Anders Seell sielff besiddet retten.

Olluff Vigh er med voris gunstige lensherris steffningh er udj retten steffnet for nogen scheltzsagh som hand er tillagt aff Einer Veslyes quinde Marritte huilket at hand schulle haffue staalet en smørtønde med vragh, huilket forne Olle høyeligen benegtet aff hindis mund at haffue hørt, mens det haffuer forne Marritte bekient for retten, at hund sagtde till hannem, at hand schulle bliffue en tyff end thill saa lenge hand kunde beuise hinde at verre en hore.

Jtem er och forne Olle Nerland ocsaa steffnet, for hand haffuer sagt effter Marritte TThunembs mund, at forne Olle Vigh schulle verre en strandtyff, det hand och nu for retten proffuede, at forne olle Vigh sagde Marritte Thunemb sagde till forne Olle Vigh paa Thunemb: Du schalt icke saa bliffue aff med mig, din strandtyff. J lige maader sagde forne Olle Joen Nerland, at hand hørte forne Olle Vigh sagde till Merritte Thunemb, at hund haffuer forgiffuet hindis mand med grøn dricke, det och forne Olle Vigh icke benegtede.

Effuind Hognestad om forne tuistighed proffuede effter loulig citation och steffningh udj Hellie Thiaalans neruerelse, at forne Hellie Thiaaland paa Thunemb udj brollup dagen effter alle helgens dagh ( den 3 novemb:) udj forleden aar, da schelte hand hinde for en hore och for en morder, och hund schelte hannem igien for en veire tyff. Stod forne Hellie till vedermaals thalle och det for retten till stoed at haffue sagt som forschreffuit staar.

Biørn Rise proffuede aff Marritte Thunemb at haffuer hørt, at hund schelte hannem for en veire tyff och for en snylte giest, och forne Hellie hinde igien for en hore och en drabere, det forne Hellie och icke benegtede.

(NB) Olle Rise proffuede, at den thid hand komb til Olle Roaldsøn udj hans døds stund, da var hand maalløs.

Morgens Vndnemb proffuede, at hand haffuer aldrig hørt at Olle Roaldsøn haffuer klaget paa hans kone. Alff Thiemsvold proffuede lige som di andre proffuit haffuer.

Johannes Nes, at 8 dage førend hand døde, da vare di forsamblet paa Helleland. Da sagde forne Olle Roalsøn till hannem, at hand haffde redet fra sitt hus till Seell och haffde ont paa veyen.

Marritte Helliesdatter och Hellie Thunemb paa sin quindis vegne proffuede, at Olle Roalsøn sagde till sin quinde udj hans døds stund: Marritte min dannequinde, vell haffuer vi leffuet udj haab, meget got haffuer vi hafft sammen, gud styrke alle gode venner.

Anders Seell proffuede, at hand komb till hannem och klagede sig, at hand var siugh. Matz Bore proffuede at Olle var hos hannem, och icke viste videre der aff.

Her Søffren paa Lye och Effuind Ree proffuede, at 8 dage førend hand døde, da var di udj giestebud sammen paa Thimen, der vare di løstig och sangh och klagede sig icke. Adam Nes paa hans quindis vegne och Birritte Johans datter proffuede sin mands ord, at forne Olle Roalsøn bleff schengt aff sin kone paa Thunemb, der hand ville reyse, och hand drak effter hannem. Borgermester med 6 mend proffuede, at den sagh engangh for dennem haffuer verret steffnet, och da er der ingen vitnesbyrd ført udj sagen, huorfor der om inthit indført udj tingbogen.

Halduord Halleland och Liøde Aase proffuede, at 8 dage for s: Hans dagh udj brøllup paa Halleland, da sagde Mari Thaxdal, Olluff Roalsøns søster, at Marritte Thunemb var en hore och en morder. Var nu steffnet udj egen persoen at møde och icke møtte, huorfor hund er dømpt j sølff udj steffnefald.

Jffuer Thunemb proffuede, at hand var udj husemaade paa Thaxdall. Da sagde hand till sin søster: Marri, det dricke som ieg drack den thid ieg drogh till Seele och schulle leye den ødegaard aff klosterfogden, det var icke gaat aff hans legem enda. Jtem proffuede frembdelis, at Olle Roalsøn sagde till hannem paa Thunemb løuerdagen føend hand døde om mandagen, at hand klagede sig at hand haffde ont den gandsche nat, och ingen rolighed. Somme thid haffde hand gaat offuer gulffuet, somme thid ligget offuer kracken, och ønschet at hand aldrig schulle faa saadan en nat som hand haffuer hafft inat.

Hellie Thunemb proffuede, at søndag natten førend han døde var Einar Thunemb der paa gaarden, da fultis di ad om morgenen noget paa volden.

Torbor och Anne Thunemb proffued, at di hørde paa Thunemb udj brøllup, at Lasse Thiaaland schelte Marritte Thunemb for en hore och en mand drapere, det hand stoed till vedermaalls thalle och nu benegtede, uden det er scheed udj druckenschaff, ey heller viste nogen scheld thill.

Suend Hognestad proffuede, at udj et brøllup paa Kiaaland for 7 eller 8 aar siden, da saa hand forne och Anders Moland om midafften, at forne Einar Thunemb och Marritte laa sammen under et aaklede.

Natten der effter laa di sammen udj en fladsengh, Olle Roalsøn paa den høire side, Marritte imellem och Einer paa den venstre side. Anden dagen der effter haffuer Olle lant forne Suend Hognestad sin hest och klappede paa hans lender: Her haffuer ieg sat min quinde paa med toffell scho, nu haffuer hund giort mig ære derfor udj dette brøllup. Jtem proffuede Anders Moeland frembdelis, at handopstoed om natten fra Marritte och Olle Roalsøn om natten aff fladsengh och der effter klagede sig for saadanne gierninger, raadførde sig huad hand der udj schulle giørre, for hans borns schyld, thi hand haffde fornummet, at hand Einer haffuer hafft klederne offuen for kneerne paa hinde, och spurde forne Anders, om hand icke haffuer fornummet det samme. Jtem proffuede Suend Hognestad som forschreffuit staar, at Anders Moeland proffuit haffuer, och end ydermere, at Olle Roalsøn for hannem haffuer sagt, at hans quinde for hannem haffuer bekient, at Einer Veslye haffuer verret paa veyen och ville fulkomme hans villie, dogh di icke haffuer fuldkommet deris villie som de haffde vilt.

Alff Thiemsvold atter proffuede ligesom Suend Hognestad proffuet haffuer.

Siuert Thimen proffuede, at 8 eller 10 dage førend hand døde, da klagede hand sig for hannem paa Thunemb, at hand haffde faat ont offuer hans liff.

Karren Nesemb proffuede, at Olle Roalsøn haffuer beklaget sig, at hand haffde faat ont aff den drick som hans quinde haffde giffuet hannem aff en schaall, och sagde der hos till hans kone, at hand troede icke hans kone ville forgiffue hannem.

Halduord Halleland, Olle Roalsøns broder, proffuede det samme som Karri Nesemb proffuede.

Birgitte Annons datter er effter hans velb: steffningh frembeschet trende gange, om hand kunde

Einar Vestlye offuerbeuise det hund haffuer andgiffuet hannem for udj hendis offuerleffuerede supplicatz.

Suarede hund, at hund icke viste videre end Olle Roaldsøn haffuer sielff sagt eller folk udj bøgden.

Belangende den scheltz sagh, er den optagen som Marritte Thunemb haffuer Olle Vigh tillagt och icke kand loulige offuerbeuise, er optagen till den 29 octob: at hund dismedler thid kand verre udj minde med junckeren der om, eller hende domb.

Belangende den hore sag, effterdi der føris proff och vitnesbyrd, at di hahhuer ligget sammen under et aaklede, dogh icke seet at di haffuer giort nogen gierningh med huer andre, er Einer tillfunden sielff 12 at louverge inden 10 vgers dagh, eller at bliffue udj sagen.

Belangende den mord sag er optagen till dombs till den 29 octob: Einer Veslye haffuer forpligtet sig for retten at betalle borgemester Niels Høgh 2 huder for kost och tæringh, at hand haffuer steffnet hannem till Hogs fierdings tingh.

Siffuert Lille Vndnemb, Olle Neremb, Anders Salte, Olle Garborgh, Thorkild ibd: Lauretz Aare og Johannes Erria erre tillneuffnt at suere med Einer Veslye om den hoge hoer sagh.

6 mend aff Hoglans schibbredt, nemblig Tholleff Hognestad, Lasse Aasse, Johannes Erria, Liøde Aasse, Orm Scheie och Olle Nerehogland erre tildømpt at betalle 8 ørtuger och 13 sølff effter loumandens dombs indhold, inden 14 dage, eller at søge deris boe med adferd.

Ho var gift med Ole Roaldson Tunheim og budde på Tunheim br 4 i Time.

Ole er død før 1624. Han vart forgifta. Kona hadde gitt han «grønn drikke». Gifta var send av Einar Ellingson Vestly til kona, og ho gav han så gifta. Det vart sak om dette fleire gonger utover i 1630 - 40 åra. Marite vart visstnok henretta, men Einar klarte å vri seg fri.

Marit Rasmusdtr. og naboen Einer Elligsson Vestly, forgiftet ca. 1623 Marits ektemann: Ola Roaldsson Tunem, hvorpå de to giftet seg, noen år senere ble Marit halshugget p.g.a. mordet på sin mann.