Martin Carl Henrik Preisler

Kilde: WikiTree: https://www.wikitree.com/wiki/Preisler-180:
Godsinspektør på Tiselholt og ejer af Baagegaard.

Søn af nr.49, Johann Georg. * 2.2.1790 i København, + 11.4.1880 i Mariager. >> 6.5.1820 i Gudme Kirke ved Svendborg med Wilhemine Thomasine Jørgensen, * 10.11.1800 i Gudme, + 6.12.1882 i Bogense, datter af forpagter af Rygaard, Langaa, Lars Jørgensen og Ulricha Tietgens. 10 børn: nr.111 - 120.

I et brev fra 1909 stilet til Oscar Preisler, nr.259, skriver sønnen Frederik Ludvig, nr.120,: "Min Fader stod som yngre Mand ved det daværende Kongl. Gidekor og var Berider for Kong Frederik d.6te. Han tog sin Afsked fra det militære for at overtage Stillingen som Godsinspektør og Forpagter af Herregaarden Tidselholt paa Fyn i 32 Aar, - derefter købte han min Fødegaard - Baagegaard - som han ejede i 30 Aar, - hvorefter mine Forældre købte en lille Lystejendom i Bogense. Fader døde under et længere Besøg hos mig paa min Ejendom ved Mariager og ligger begravet paa Mariager Kirkegaard."

Grunden til at han fik ansættelse som godsinspektør på Tiselholt, skyldtes uden tvivl, at hans fætter Agent Johann Frederik Zinn (1779-1838) købte Tiselholt i 1813 (det blev afhændet i 1839). Selv købte han Baagegaard i 1835 og solgte den i 1858, så hans søn husker nok forkert med hensyn til antallet af årene.

Iflg. La Cours "Danske Gaarde" 1909 har Baagegaard: "Hartkorn: 12 Trd. 2 Skpr. 3 Fdkr. 23 Alb." og "Det samlede Areal udgør 132 Tdr. Ld. deraf Ager 110, Eng 10, Mose 2, Skov 8, Have og Gaardsplads 2 Tdr. Ld."

Om det har været det samme i M.C.H.s tid vides ikke.

I "Optegnelser om Baagegaard i ældre og nyere Tid" af F.Hjort, Odense 1896 (daværende ejer) står bl.a. at gården er meget gammel, og at den ligger umiddelbart ved Tommerup Station, hvis bygninger er opført midt på gårdens jorder. I ældre tid hed gården Bogaa - der lå oprindelig en bøgeskov - og Brænde Aa har sit udspring der og løber forbi haven.

M.C.H. købte Baagegaard d.9.4.1835 for 12.600 Rd. med kun et par tusind i udbetaling og sad derfor med høje prioriteter i starten, men tiderne blev bedre, og det lykkedes ham at forbedre gården, så at han kunne sælge den d.9.12.1858 for 35.000 Rd. til forpagter Jensen, der var gift med en datter af godsejer Møller, Vejstrupgaard, altså en svoger til to af børnene, Peter, nr.115, og Elise, nr.116.

Af folketællingen på Baagegaard 1845 og 1850 kan man se, at et par af døtrene allerede var borte fra gården, velsagtens for at tjene andetsteds, og selvfølgelig var Laurits Georg væk i 1850, idet han deltog i Istedslaget 1849. Allerede i 1845 står den yngre bror, Gustav Philip, nr.76, som forpagter af gården. I 1845 har de 9 tjenestefolk, i 1850 har de 7 tjenestefolk.

I et brev, skrevet af svigerdatteren, Petra, nr. 115, mærket "Familieoptegnelser!" står:

"For mine Svigerforældre begyndte nu en brydsom Tid, mange Børn og smaa Kaar, og det gik mere og mere tilbage, det saa ud til de maatte gaa fra Gaarden, indtil den ældste Søn, Peter, tog en stor Beslutning, sagde sin Plads op og drog hjem og styrede Gaarden, bragte Orden i Tingene og i et Tidsrum af 5 Aar var den saa god en Drift, at den blev solgt godt, og de gamle kunde leve af Renterne. - Imidlertid var Børnene vokset til, der var ialt 10, 3 Sønner og 7 Søstre, 1.Søn død som ung. Alle Søstre bleve gifte, den ældste med Prokurator Møller, den næste med Skolelærer Du jardin, - den 3 med Baggesen, den 4 med Skolebebestyrer Møller senere Professor, den 5 med min Broder, den 6 med Biilmann, den 7 med Harpött. Den yngste Broder var ogsaa Landmand, men havde ikke Held med sig og endte som Øqonom paa Fattiggaarden i Randers,"
Godsinspektør på Tiselholt og ejer af Baagegaard.