Mette Bergen Alfsson Nilsson

public profile

Is your surname Iversdatter Dyre?

Research the Iversdatter Dyre family

Mette Bergen Alfsson Nilsson's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Mette Bergen Alfsson Nilsson (Iversdatter Dyre)

Also Known As: "Mette Iversdatter Dyre"
Birthdate:
Birthplace: Tirsbaek, Engom, Vejle, Danmark
Death: after circa 1516
Immediate Family:

Daughter of Iver Jensen Dyre and Christine Pedersdatter Oxe
Wife of Anders von Bergen, til Kjølberg; Knud Alfsson (Tre Rosor) and Svante Nilsson
Mother of Kerstin von Bergen and Christoffer Andersen von Bergen
Sister of Vincents Iversen Dyre, til Tirsbæk

Occupation: 1516 Priorinde i St. Agnete Kloster i Roskilde
Managed by: Cecilie Nygård
Last Updated:

About Mette Bergen Alfsson Nilsson

Mette Iversdatter Dyre

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I22364&tree=2

Død Ett 1516

1516 Priorinde i St. Agnete Kloster i Roskilde

Familie 1 Anders von Bergen

Familie 2 Knud Alfsen, d. 18 Aug 1502, myrdet

Familie 3 Svante Nielsson Sture, f. 1453, d. 02 Jan 1512, Vesteraas

Dansk Kvindebiografisk Leksikon: Mette Dyre (ca. 1460 - ca. 1527) Dyre, Mette Iversdatter

ca. 1460- ca. 1527, godsejer.

  • ca. 1460, †ca. 1527.

Forældre: godsejer, ridder Iver Jensen D. (†ca. 1463) og Kristine Pedersdatter Oxe (†efter 1503) .

~med norsk rigsråd Anders van Bergen (†1491).

~ca. 1496 med norsk rigsråd Knut Alvsson, †18.8.1502, s. af Alv Knutsson og Ragnhild Oddsdatter.

~17.11.1504 med svensk rigsforstander Svante Nilsson Sture, *i slutningen af 1450’erne, †2.1.1512 i Västerås, Sverige, s. af Nils Bosson S. og Brita Bonde.

Børn: Kristina Andersdatter.

MD tilhørte den jyske linie af den gamle adelsslægt Dyre og indtog i kraft af sine to sidste ægteskaber en fremtrædende rolle i nordisk unionspolitik i årtierne omkring 1500. Da hendes mand Knut Alvsson 1499 mistede sin forlening Akershus i Norge, som han havde fået af kong ◊Hans, rejste hun med ham til Sverige. Her knyttede de kontakter til selvstændighedspartiets ledere, navnlig marsken Svante Nilsson Sture, som ønskede at løsrive Sverige fra den nordiske union under kong Hans. MD forblev på marskens besiddelse Stäkeborg, mens ægtefællen 1502 gjorde indfald i Norge. Alvsson havde først fremgang, men blev derpå trods frit lejde dræbt på et skib i Oslofjorden tilhørende hans personlige fjende ◊Henrik Krummedige. MD forsøgte at videreføre Alvssons politik, og ved breve og bud opfordrede hun nordmændene til nye opstande mod kong Hans. Hun støttedes heri af Svante Nilsson, som hun giftede sig med i 1504, efter at han samme år var valgt til Sveriges rigsforstander. Hun blev ham en trofast hjælper og varetog flere betydelige opgaver; bl.a. havde hun under hans fravær i 1507 ansvaret for Stockholm Slot, og 1510 var hun hans repræsentant i Finland. Mere end 40 bevarede breve til hr. Svante vidner om hendes myndighed, hengivenhed og bekymring for ægtefællen. Dette ægteskab, indgået i en moden alder, var for MD tydeligvis andet og mere end en politisk forbindelse.

Allerede tidligt var MD kommet i et spændt forhold til stedsønnen Sten Sture den Yngre, som efter faderens død i 1512 inddrog de godser, hun havde fået i morgengave, også som et led i den politiske kamp om rigsforstanderskabet. I 1515 måtte hun acceptere et ubilligt forlig i form af en erstatningssum, men kort efter, inden sagen afsluttedes, drog hun til Danmark for med hjælp fra ◊Christian 2. at afpresse Sture sin ret. Kongen forlenede hende med bispelenet Hørby ved Holbæk og skaffede hende forstanderskabet for Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Sammen med sine tre brodersønner, hvis svenske godser var inddraget, udrustede MD et skib, som i 1516 på floden Trave opbragte et skib med en værdifuld ladning tilhørende Sture og hanseatiske købmænd. Denne sag medvirkede kraftigt til bruddet mellem Sverige og Danmark det følgende år. Arvestriden blev først afsluttet i 1541, da MDs efterkommere frafaldt videre tiltale.

MDs karakter har været omstridt, og især den nationale historieskrivning i Danmark har bedømt hendes optræden i norsk og svensk politik strengt på baggrund af de skærpede magtkampe i den sene unionstids Sverige. Hendes kamp for sine morgengavegodser fremtræder imidlertid reel og forståelig. Hun mødte udfordringerne med kraft og arbejdede energisk og klogt for at nå sine mål. Hendes breve til ægtefællen Svante Nilsson vidner om, at hun var en personlighed med såvel følelser og tanker som politisk indsigt.

Sv.E. Green-Pedersen (red.): Profiler i nordisk senmiddelalder og renaissance, 1983. Gudrun Utterström: Fem skrivare, 1968.

Privatarkiv i Sturearkivet i RA, Stockholm.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Jens E. Olesen

--

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1891:149.