Nathalie Sophie Nielsine "Signe" Caroline Rink

Signe Rink blev født og voksede op i Grønland, hvor faderen var kolonibestyrer i Frederikshåb. Hun talte derfor flydende grønlandsk og var fortrolig med grønlandsk kultur. Hendes opdragelse var dog borgerlig, og som mange andre børn af danske forældre i Grønland blev hun omkring 1850 sendt på skoleophold i Danmark. Her mødte hun den langt ældre geograf, Hinrich Rink, som hun 17 år gammel giftede sig med i 1853. Hinrich havde opholdt sig i Grønland fra 1848, bl. a. som kolonibestyrer i Julianehåb og konstitueret inspektør for Sydgrønland.

Signe var kendt som en livlig og glad kvinde i modsætning til sin mand, der var mere alvorligt anlagt. I 1858 blev han fastansat som inspektør, og parret flyttede til Godthåb. Her plejede de selskabelig omgang med mennesker, der delte deres interesse for det grønlandske folk og dets kultur, bl. a. seminarielæreren og sproggeniet Samuel Kleinschmidt og seminarieforstanderen og præsten Carl Janssen. Denne kreds af personer tog en række betydelige initiativer, bl. a. lancerede de "Atuagagdliutit", det første landsdækkende grønlandske blad med debat, oplysning, fangsthistorier, fortællinger og oversættelser, der udkom fra 1861. Desuden oprettedes "Forstanderskaberne" 1862-63, der for første gang gav landets befolkning en vis politisk medbestemmelse. I 1868 måtte parret forlade Grønland pga. Hinrichs dårlige helbred. De slog sig ned i Kbh., hvor Hinrich Rink fra 1871-82 var direktør for Den Kgl. Grønlandske Handel.

I 1883 flyttede parret til Kristiania, det nuværende Oslo, hvor deres datter var bosat. Her fik Signe tid til at nedfælde sine indtryk af livet i Grønland i bogform.

Signe Rink var den første kvindelige fortolker af grønlandsk kultur, en art amatøretnograf, der med lune og i tidens romantiske stil fortalte om den grønlandske hverdag. Efter ægtefællens død gjorde hun et stort arbejde for at sikre Grønlands to store nationalkunstnere Aron fra Kangeq og Jens Kreutzmanns værker, i form af træsnit og akvareller for eftertiden. Hun havde indset samlingens store værdi både kunstnerisk, historisk og etnografisk, og hun oversatte værktitlerne til dansk, engelsk og fransk. I 1905 købte Nationalmuseet i Kbh. billedsamlingen, der i 1982 blev ført tilbage til Grønland. Den uerstattelige samling, som Signe Rink i sin tid tog hånd om, betragtes i dag som et af Grønlands fineste klenodier.

Signe Rink var et meget selskabeligt menneske, der satte en ære i at være fordomsfri og behandle alle mennesker lige. Hun holdt selskaber for prominente grønlandsfarere og det bedre borgerskab men også for fattigenker og gamle frøkener. Med sin levende interesse for det samfund, hun var en del af, men også en fremmed i, var hun en sjælden repræsentant for koloniborgerskabet.