Nicolai Brorson

• Nicolai (eller Niels) Brorson (født 23. juli 1690 i Randerup, død 30. marts 1757), var en dansk præst, ældste broder til Broder og Hans Adolf Brorson. Brorson blev student fra Ribe Skole 1710; men på grund af pesten måtte han rejse hjem igen året efter, vendte tilbage til universitetet 1712, lå på Regensen og blev efter tilendebragte eksamener hører ved Ribe Skole 1714. To år efter blev han præst i Bedsted ved Løgumkloster. Ved hans ihærdige arbejden fremkaldtes stærkt religiøst liv i egnen, og adskillige unge teologer søgte til hans hus for at vejledes af ham. Opvækkelsen gik i udpræget pietistisk retning, hvad der ikke mindst lagdes for dagen ved forsamlingerne i hans hjem. Heftige sammenstød mellem pietisterne og "de ortodokse" kunde ikke undgås. Da Christian VI opholdt sig på Koldinghus 1734, måtte Brorson prædike for ham, og året efter blev han Pontoppidans eftermand som slotspræst i Frederiksborg. Her fortsatte han ligesom i Bedsted med stadige katekisationsøvelser og med at fremelske forsamlingslivet, men kom i konflikt med generalkirkeinspektionskollegiet i anledning af kirketugtens udøvelse. Dette forhindrede dog ikke, at han 1738, da magister Mossin ved Nicolai Kirke i København var blevet afsat, blev kaldet til sognepræst der. Han tiltrådte dette embede under meget vanskelige forhold, idet en stor del i sognet holdt med den afsatte præst, og provsten, der indsatte ham, ikke undlod at advare menigheden mod den nye præsts lærdomme. Men Brorsons sagtmodighed og kærlige vandel vandt snart hjerterne, ligesom hans husbesøg skaffede ham megen yndest, selv om han med hensyn til begavelse som prædikant stod tilbage for sine to brødre. Tilbud om at ombytte sit embede med en bispestol fristede ham derfor ikke, han foretrak at forblive i sin stilling. Da den danske skueplads blev genåbnet ved Frederik V's tronbestigelse, var Brorson blandt de præster, der fra prædikestolen ivrede mod besøg i teatret som noget sjælefordærvende. Af skrifter har han kun udgivet et pietistisk kontroversskrift; men i tillægget til Troens rare Klenodie (udg. 1742) findes tre salmer af ham, deriblandt den bekendte Amen raabe hver en Tunge. Brorson var 4 gange gift og havde talrige efterkommere.

Brorson, Nicolai (eller Niels) i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889), forfattet af A. Jantzen

26. 5/4 1738 [Frederiksborg-H.-H. 25/11 35] Nicolai Brodersen Brorson af Randrup, f. 23/7 90; St. Ribe 10; C. 13; Hør. Ribe 14; Sp. Bedsted i Sl. 15; 1 ~ 24/9 16 Anna Kirstine Bruun af N. Løgum og Løgumkloster, f. c. 94, † Bedsted 7/6 21; 2 S., 2 D.; 2 ~ 6/10 el. 22/10 22 Barbara Agnete Hansen; F. Johannes H., Sp. i Humtrup; M. Agneta Catharina Steinbeck; 6 S., 4 D.; 3 ~ 12/5 51 Charlotte Maria Vogetz, E. e. 1) Sølvpop Poul Chr. Schindeler, 2) Bendix Jensen Borrebye, Rdmd. og Brygger; F. Conrad Adolph V., Cpt.; M. Barbara Maria Fuchs; 4 ~ 19/9 53 Anna Lauritsdtr. Fog; F. Rdmd.; see Broder N. B. i Hundstrup-Ø.; P. N. Agerbech i Snesere; Johannes N. B. i Thisted-T.; Oluf A. N. B. i Hillerslev-K.; Johan P. N. B. i Døstrup; Nicolai N. B. i Steenmagle-S.; M. M. Thye i Ondløse-S.; Christian G. N. B. i Finderup; N. J. Albech i M. Bjergby-B.; (Hans A. B. i Emmerlev); [%E2%80%A0 30/3 1757. Paadrog sig som Slp. allerhøieste Mishag, fordi han ikke vilde anvende haarde Midler mod den Ryggesløshed og Sædernes Fordærvelse, hvoraf Menigheden skal have lidt. Rimeligere har han ei villet lyde Bluhmes General-Kirkeinspections-Coll.; W. 1/171; N. 93].

Arends I, s. 91-92: W. II. 171; J. 292; Fr. B. III. 13; Worm. 1. 177; N. 93; Ehrencr.-M. II. 101; B.-D. 1038; Lengnick: Stamt. o. Fam. Brorson S. 2; Lorck: I. 497 ff. 554 ff., II. 21 ff.; K.-S. 3 R. VI. 665– 712; Sj. Aarb. 1923 S. 214 f.; J. Brodersen 430; P.-T. 8 R. VI. 95; B.-L.; Ribe Borgere. 17; (Arends’ litteraturforkortelser); PT 1981, s. 71-72; Bed-1600 s. 30.

http://wiberg-net.dk/638-40-Kbh-Nic.htm#NicolaiBrorson

D.B.L: 23.7.1690-30.3.1757, præst. Født i Randerup, død i Kbh., begravet sst. (Nick.). B. blev student 1710 fra Ribe og tog teologisk eksamen 1713. N.å. blev han hører ved latinskolen i Ribe hvor han trådte i hjerteligt forhold til biskop Thura og Chr. Falster. 1716 blev han sognepræst i Bedsted ved Løgumkloster og tog straks sin gerning op med usædvanlig nidkærhed i pietistisk ånd. Sognet prægedes af hans virksomhed, og mange samledes ved de "Bedetimer", han holdt i sit hjem. Efterhånden stod han som en af pietismens førere, i hvis hus studenter tog ophold for at blive forberedt til præstegerningen. 1734 blev han genstand for et voldsomt angreb fra ortodoks side. Det var hans provst dr. C. G. Koch i Åbenrå der stemplede bedetimerne i B.s hjem som "Konventikler" efter P. J. Speners mønster og forbød deres afholdelse. Der veksledes en række til dels lærde skrivelser. B. hævdede sit standpunkt med kraft og dygtighed, til sidst i en "Refutation" på 63 sider, og da provstens holdning var stærkt truende, indskød han sin sag for Christian VI som 1.3.1734 forbød Koch at lægge ham hindringer i vejen. Kort efter lod kongen ham prædike for sig på Koldinghus, og dette blev anledning til hans og hans brødres forfremmelse. 1735 kaldte kongen ham til slotspræst i Fr.borg og 1738 til sognepræst ved Nicolaj kirke i Kbh. Et tilbud om en bispestol afslog han. Ved Nikolaj kirke var forholdene vanskelige idet forgængeren, mag. Mossin, var blevet afsat og sognets folk derfor nærede uvilje mod eftermanden. Ved indsættelsen advarede den fungerende stiftsprovst N. Dorph endda mod B. Men ved sin sagtmodighed og solide præstegerning lykkedes det ham at vinde menigheden. Da Den danske Skueplads genåbnedes efter Frederik Vs tronbestigelse var B. blandt dem der prædikede mod teatret som sjælefarligt. Han har udgivet nogle mindedigte over sin første hustru (Sidste Afskeed, 1727), en redegørelse for striden med Koch, et anonymt stridsskrift (Skriftmæssig Besvarelse, u. å.) samt i Troens rare Klenodie seks salmer, deriblandt den dybsindige Amen raabe hver en Tunge.

Familie Forældre: sognepræst Broder Brodersen (1662–1704) og Catharina Margrethe Clausen (1665–1732, gift 2. gang 1705 med sognepræst i Randerup Oluf Holbech, ca. 1665–1721). Gift 1. gang 24.9.1716 med Anna Christine Bruhn, død 7.6.1721 i Bedsted, d. af sognepræst i Løgumkloster Christian B. (død ca. 1710) og Anna Cathrine Stahl. Gift 2. gang 16.10.1722 i Bedsted med Barbara Agnete Hansen, født 27.5.1703 i Humtrup, død 27.4.1750 i Kbh. (Nic), d. af sognepræst Johannes H. (1667–1714) og Agnete Cathrine Steenbek. Gift 3. gang 12.5.1751 i Kbh. (Helligg.) med Charlotte Marie Vogetz, født 22.5.1697, død 14.12.1752 i Kbh. (Nic.) (gift 1. gang med kgl. sølvpop Poul Christian Schindeler, gift 2. gang 1742 med brygger Bendix Jensen Borrebye, død 1750, hvis 4. hustru hun var), d. af kaptajn i fodgarden Conrad Adolph V. (død 1709) og Barbara Maria Fuchs (død tidligst 1713). Gift 4. gang 19.9.1753 i Kbh. (Nic?) med Anna Fogh, født ca. 1693, død 3.8.1764, d. af brygger, rådmand, kommerceråd Lauritz Nielsen F. (ca. 1656–1735) og Kirstine Hansdatter Leegaard (ca. 1652–1732, gift l. gang 1675 med brygger Anders Gregersen Romer). – Bror til Broder B. og Hans Adolph B.

IkonografiMal. af A. Brünniche, 1747 (Fr.borg), gentagelse; endv. stykket af H. Haas, 1753. Stik af O. H. de Lode, 1753, efter mal. af V. Erichsen, 1750. Stik af Haas, 1756.