Niels Stigsen (Hvide), af Roskilde

Notater
Død i Clairvaux, hvor han begravedes foran Skt. Martins alter. I Clairvaux opbevaredes siden et sølvkors, Niels havde ejet. - 1244 købt jord af Århuskirken for 500 mark sølv i Gevninge (Gevninge S., Voldborg H.). - Biskop af Roskilde 1225-26, hvor han afløste sin slægtning Peder Jakobsen. Gav allerede dette år en slags håndfæstning til kapitlet. Indviet 1226. 1230 i konflikt med Vizlav af Rygen om patronatsretten til Rygen provsti. Modtog s.å. Saltholm til bispestolen af Valdemar II Sejr. Bevidnede for Johannes Ebbesen 1232. Dømte 1233 sammen med Uffe af Lund og Gunner af Viborg i Stenmagle-sagen til fordel for Sorø Kloster mod Esbern Snares svigersønner. Bandlyste 1237-41 tre gange sin slægtning, Esbern Snerlings mor Margrethe, for at få hende til at udlevere arv efter sønnen til Sorø Kloster. Fik i samme sag paven til at true Margrethe med band. Vidne på Jyske Lov 1241 og på overenskomst med den tyske orden 1238. 1241 vidne for kong Erik IV Plovpenning i Roskilde og samme år og samme sted for Otto af Braunschweig.

Bevidnede for Sorø 1233 og 40. Stadfæstede for samme 1245. Blev kong Erik IV’s kansler efter 1241 og senest 1244. 1245 (22. febr.) medunderskriver på Odensekonstitutionen. Vidimerede 1245 (17. juni) Næstved Klosters stiftelsesgave. Flygtede inden 1246 (21. juli) ud af landet, muligvis til Norge og muligvis fordrevet, de fleste årbøger angiver 1245 som året for flugten. Ifølge pave Innocens IV skete flugten ikke "som følge af hans egen brøde men som følge af kongens og hans mænds ondskab". Inden 1246 (21. juli) havde pave Innocens IV modtaget kongens anklager mod Niels. Anklagen lød på højforræderi, betegnet som majestætsforbrydelse. Paven iværksatte en undersøgelse, der forudsatte Niels’ genindsættelse, og gav denne tilladelse til at optage lån på Roskilde bispesædes indtægter. Sagen om genindsættelse, hvis løsning var en forudsætning for undersøgelsen af kongens anklager, vedblev til Niels’ død. Simon af Auvergne udpegedes 1246 til at undersøge sagen. Niels lagde i foråret 1247 interdikt over sit stift. Inden 1247 (dec.) havde Simon i Danmark dømt på pavens vegne, at Niels skulle genindsættes og bispestolens gods tilbagegives sammen med erstatning for tabte indtægter. Senere var en stedfortræderløsning vist på tale. Inden 1248 havde Roskildekannik og kansler Peder Ranesen m.fl., vel med kongens billigelse, sat sig på Roskildesædets ejendomme. 1247 (19. dec.) og 1248 (11. april) befalede pave Innocens IV forgæves biskop Eskil af Slesvig at eksekvere Simons afgørelse. Thidericus, provincialminister for franciskanerne, og Absalon, provincialprior for dominikanerne, fik en lignende ordre. 1249 (27. juli) befalede paven ærkedegnen i Århus at få Eskil og de to andre til at følge de tidligere udstedte befalinger. Niels opholdt sig formentlig i Lyon under hele eller det meste af sagens forløb.

• Far Stig Galen (Hvide), d. Ja, ukjent dato
• Mor Kristine, d. Ja, ukjent dato

Kilder

1. Kræmmer, Michael . Danmarks Adels Aarbog 2009-2011, efterslægtstavle for Skjalm Hvide (Michael Kræmmer). Danmarks Adelsforening, v. Lars Bisgaard & Mogens Kragsig Jensen, 588, VI, 36.
2. https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I83657&tree=2
3. http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Galen1.htm