Olav Ragnridson Stein

http://home.online.no/~dfredrik/Dagslekt/gp1317.htm

I den siste trediedel af det 13de aarhundrede spiller en stormand ved navn Olaf af Stein en noksaa fremtrædende rolle i landet og var overhovedet en høit anseet mand. Han nævnes første gang i 1274, da han blant flere andre anvendtes i en hædrende og vigtig sendelse til Sverige. Men han synes den gang allerede en rum tid at have beklædt det høie embede som kongens stallare. Da en stallare som bekjendt blant andre forretninger særlig ogsaa havde den at optræde paa kongens vegne paa thingene og derfor maatte være en i lov og ret dreven mand, maa Olaf Stein have faaet en halvveis lærd opdragelse. Heller ikke kan han, naar hensees til hans nævnte stilling, i første halvdel af 70-aarene længere have været en ganske ung mand. Antagelig kan hans fødsel nærmest henlægges til første halvdel af 30-aarene. I 1276 var han ved forligsmødet mellem den svenske kong Valdemar og hans broder Magnus Ladelaas en af de af Valdemar opnævnte voldgiftsmænd. I de skarpe stridigheder, som efter kong Magnus Lagabøters død brød løs mellem baronerne og geisteligheden, nævnes Olaf af Stein, skjønt han ogsaa var kong Eriks stallare, ikke som deltagende; formodentlig har hans standsfællers voldsomme optræden ikke huet ham. Derimod udsaaes han, vistnok netop derfor, 1287 af kong Erik til at fungere som kongelig udsending og mægler paa Island i den der udbrudte strid mellem biskop Arne og de verdslige magthavere om kirkegodserne. Fra dette vervet skilte han sig i løbet af 1288 ved sin sindighed og personlige autoritet saa vel, at baade biskop Arne og hans hovedmodstander Ravn Oddsson henskjød sin sag under kong Eriks voldgift og begav sig til Norge. Herved forberedtes et slags forlig i tvisten.

Olafs død, der ansaaes vigtig nok til at blive anført i de Islandske Annaler, indtraf i 1299, samme aar som kong Erik Magnussons.

Hvem var så denne Olaf av Stein? At han har vært en mann av høy byrd, forstås allerede ut i fra det faktum at han var stallare, for denne stillingen krevde så mye takt, god oppførsel og kjennskap til hoffets skikker, at det på den tiden bare kunne blitt lært ved at man hadde vokst opp i en svært god familie. Hvilken slekt han kom fra, har det imidlertid ikke vært mulig å finne ut. Det ser ut til at han har vært ganske enslig. Om gården Stein, som han har navnet etter, sier Munch (IV, 1 s. 480) at det er umulig å si hvilken av de mange gårder med dette navnet han kom fra. En ledetråd har man imidlertid. Olaf kalles flere ganger Ragndidarson, og det betyr i følge datidens skikk at hans mor må ha vært en svært høytstående dame siden han fikk navn etter henne og ikke etter faren. I Norges høyeste aristokrati på begynnelsen av 30-årene, da Olaf som nevnt må antas å være født, fantes det kun en dame med dette navn, nemlig Skule jarls datter Ragndid (navnet skrives også Ragnrid eller Ragneid og stammet fra Skules mor, Ragndid av Kviden i Valdres). Ragndid av Rein kalles under omtalen av begivenheten i 1240, for frue, og var da altså gift eller enke. Hun deltok også i kroningshøytideligheten i 1247. Hun, og ingen annen, må derfor ha vært Olaf av Steins mor. Munch (III s 981 i noten) gjetter riktignok på at Ragndid i lengre tid har vært abedisse i Rein kloster, men han fører ikke noe bevis for dette, og et annet sted nevner han selv at der mulig at Ragndid Skulesdatter kan ha vært mor til Olaf av Stein. Men hvem kan hun ha vært gift med? Det var få menn i landet som var så høytstående at de kunne anholde om en jarledatters hånd. For å besvare det spørsmålet, har vi foreløpig ikke noe annet holdepunkt enn at hun kalte sin sønn Olaf. Hvem kan denne sønnen være oppkalt etter? Når vi går igjennom de mest høybårne herrer i Norge i den første tredjedelen av århundret (f. eks. i registeret i Ungers utgave av Håkon Håkonssons saga) finner vi at navnet Olaf var ganske sjeldent i fornemme norske slekter, bortsett fra i kongeslekten. Det var dog en mann som både het Olaf, og som hadde en så framtredende samfunnsstilling at han kunne by seg fram som frier til Reins-slekta, og det var kongens halvbror Olaf Inguson. Og at det nettopp må være han som har vært gift med Ragndid av Rein, underbygges også av at Olaf Ingusons far, Vegard, stammet fra Verdalen, og nettopp i denne bygda fantes det en ganske stor gård som het Stein.

Denne gaard har vistnok været Vegards ættegaard og er gaaet i arv til hans sønnesøn Olaf af Stein. Dette bliver dog ikke mere end nogenlunde sandsynlig gjætning; men der er en liden omstændighed til, som synes at fylde indiciebeviset. Paa Haakon Haakonssons tog til Skotland i 1263 faldt der nemlig blandt dem, hvis navn sagaen har funnet vigtige nok til at burde optegnes, ogsaa en hirdmand Haakon af Stein, der visselig har været en ældre bror af Olaf af Stein. Disse to kongenavne Haakon og Olaf paa et par brødre, hvis mor hed Ragnhid, og hvis navne vi forud gjenfinder hos kong Haakons og dronning Margretes to ældste sønner, Olaf og Haakon, ikke mindre end hos Inga af Varteigs tvende sønner Haakon og Olaf, saavelsom atter hos to af kong Magnus Lagabøters sønner, tyder saa stærkt paa en sammenhæng med kongeætten, at de i forbindelse med de øvrige nævnte forhold maa erkjendes at gjøre sandsynligheden til vished. Her er for mange sammenstødende omstændigheder til, at deres sammentræf kan bero paa et tilfælde. Haakon af Stein, der maa have været den ældste søn i Olaf Ingusons egteskab med dronningens søster, er øiensynlig opkaldt efter sin farmors kongelige elsker, Haakon Sverresson, hvis forbindelse med hende hele hendes ættlegg skyldte sin stilling. Den yngre bror Olaf af Stein maa derimod, som opkaldt efter sin far, være født efter dennes død; ogsaa dette passer imidlertid fortræffelig: thi som ovenfor anført maa Olaf Inguson være død, før han naaede 30-aarsalderen og formentlig i femaaret efter 1230, just da Olaf af Steins fødsel antages at falde.

http://www.varteig-historielag.no/inga_historien.html

https://www.nb.no/items/d2b77aedec8f1de5efff8cf7e169c5c9?page=21&se...