Ole Henriksen Krabbe, til Bjerre, Skaarupgaard, Hastrup og Nandrup

• Ole Krabbe (14. november 1656 på Damsgård – 17. juni 1728 på Bjerre) var en dansk godsejer.

Krabbe af adelsslægten Krabbe fra den lille hovedgård Damsgård i Vandfuld Herred, blev født på denne gård 14. november 1656. Faderen, Henrik Krabbe, mistede han i sine første barneår; kort efter solgtes stamgården, og moderen, Eva Unger, giftede sig med Gjord Galt til Viumgård. Som fattig ung adelsmand uden jordegods lå det Ole Krabbe nærmest at søge sit brød som officer, og fra 1679-83 tjente han som kornet og løjtnant ved 3. jyske nationale rytterregiment, men derefter afbrød han sin militære løbebane og nævnes 1688 som forpagter af Hagsholm under Frijsenborg. Han brød imidlertid også med den gamle adels traditioner, idet han 4. august 1686 ægtede en rig købmandsdatter fra Viborg, Margrethe Henriksdatter Svichtenberg. Herved fik han midler til at købe hovedgården Nandrup på Mors og synes nu at være kommet på sin rette hylde.

Medens hans standsfæller og nærmeste frænder forarmedes og gik til grunde, øgede han efterhånden sine besiddelser med Skårupgård, Hastrup, Søvig og part i Hesselmed. De 2 sidste gårde solgte han dog atter, men derimod tilgiftede han sig efter sin første hustrus død hovedgården Bjerre, der havde tilhørt hans fætter Johan Rudolf Unger, som havde testamenteret gården til sin fæstemø Ide Sophie Gjedde (9. februar 1675 – 10. april 1756), hvem Ole Krabbe ægtede 5. november 1697. At Ole Krabbe i det hele havde sluttet sig til den nye tid, ses også af, at han, der 1695 havde fået ritmesters karakter, 1703 udnævntes til justitsråd og 1714 til etatsråd, ligesom han 1715-17 voterede i Højesteret og var "inspektionsherre" ved Hansted Hospital. Regeringen placerede Krabbe i en række undersøgende og dømmende kommissioner, og i årene sad han 1717–23 sammen med amtmand Jens Jørgensen Seerup i den betydningsfulde kommission vedrørende rytter- og relutionsgodset i Jylland, i hvilken han synes at have udført et fortjenstfuldt arbejde, omend måske til tider på en noget hårdhændet måde. Ved sin død, 17. juni 1728, omgivet af en talrig børneflok, så han en ny tid oprinde for sin tidligere fåtallige og i skyggen levende slægt. Hans tre sønner blev stamfædre til henholdsvis den ældre danske, den yngre danske og den norske linje af slægten.

Krabbe blev begravet i Thyregod Kirke, men senere flyttet til Aale Kirke. Et portrætmaleri i Hansted Klosters kirkesal forestiller efter traditionen Ole Krabbe.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Krabbe

• efterfolegende fra google: [https://archive.org/stream/personalhistori04juligoog/personalhistor...] Ole Krabbe.

Ligesom Tilfældet er med Historien i Almindelighed, saaledes gammel Slægts Historie kunne inddeles i dens Oldtid, omfattende dens første Oprindelse, dens Middelalder og dens nyere Tid. Skulde en saadan Inddeling foretages med Hensyn til de Krabber, vilde man neppe kunne henlægge Grændsen imellem de to sidstnævnte Perioder til Andre end til Oluf, eller, som han som oftest kaldes, Ole Henriksen Krabbe, thi med ham begynder visseUg en ny Tid for Slægten. Medens saagodtsom alle dens StandsfæUer, den stolte, gamle Adel, i L^bet af faa Menneskealdere bukkede under for Følgerne af de for Standens Bevarelse saa store Ulykker, som det syttende Aarhundrede havde bragt, og enten uddøde eUer tabte sig i ufri Stand, synes det, som om Damsgaard Slægten netop herved fik Luft, kunde trænge frem til en forholds-vis stor Rigdom og Anseelse og opnaæ en hidtil ukjendt Talrighed. Men saavidt naaede den rigtignok ikke uden i flere Retninger at bryde med sine gamle Traditioner, Noget, som Ole Krabbe imid- lertid ikke lagde stor Vægt paa.

Vi have hidtil seet det ene Slægtled afløse det andet paa den lille fædrene Gaard Damsgaard. Besiddelsen af denne Eiendom var Uge tilstrækkelig til Opretholdelsen af den adelige Frihed, men formaaede ikke at bringe Ætten fremad i Rigdom og Anseelse, og vi saae derfor Sønnen døe nøiagtig under lignende VUkaar som Faderen fer ham. Samtidig med Enevældens Indførelse gik imid- lertid Damsgaard ud af Slægtens Eie, og dette, som paa et tid- ligere Tidspunkt sikkert vilde have været eensbetydende med Slæg- tens Undergang, blev nu kun en af de Omstændigheder, som an- sporede Ole Krabbes naturlige Evner og derigjennem gavnede Slægten. Vi vide ikke bestemt, naar Damsgaard gik tabt ; i Danske Atlas berettes kun, at Gaarden, som forhen var nogle og tyve Tdr. Hartkorn, 1714 var dedt i to Bøndergaarde, der hørte under Ba-

72

nmiet BysensteeiL Da dette Buoni i 1672 erhTenrede dea niBrlig* gende Møgelgaard, ogsaa ea af Krabbernes gamle Eiendomme, er det sandsynligt, at Damsgaard allerede ved samme Tid er kommen onder Baroniet og altsaa er solgt af Ole Krabbes Formynder eller Sted&der.

Henred rar den unge Mand bleren foriiindret i at &lge den øviige gamle Adels Exempel, nemlig trække sig tilbage til sin Gaard, forbittret over den skete Begjeringsforandring. Mnlig tyn- gede denne heDer ikke ham saa haardt; han yar jo kun et Barn, da Forandringen skete, og hans Faders tidlige Død synes ganske at haye oyerskaaret de Baand, som knyttede Ole Krabbe til hans SitdgL Hans Broder Hans døde yistnok i en ganske ung Alder, og yi traefié aldrig Ole Krabbe i nogensomhelst Forbindelse med sine Qemere Slægtninge, der paa Strandbjerggaaid og Urup førte en lignende hensygnende Tilyærelse som den øyrige Adel.

Oluf Krabbe yalgte den meste standsmæssige Leyeyei for en ung, ubemidlet Adelsmand: den militaire Løbebane. I Aarene 1679 Qg felgende stod han som Comet og lieutenant yed tredie jydske Nationale CayalleriBegiment*) Samtidighayde han imidlertidgiftetsig og er sagtens deryed kommen i Besiddelse af tilstrækkelige Midler tU at kunne opgiye Militairstanden og begynde en anden Virksomhed som Jydsk Godseier. Han trak sig altsaa tilbage med Bitmestos Characteer.

Ved dette Ægteskab yiste Ole Krabbe, hvor lidt han af sine Forfædres Standsanskuelser lod sig hindre i ydre Fremgang; thi istedetfor at søge sig en Hustru blandt de mere eller mindre for- armede Adelsfrøkner, yalgte han en rig købmands Datter fra Vi- borg. Hun hed Margrethe Syichtenberg og yar en Datter af Henrik Jørgensen Syichtenberg og Mette Olu&datter. Da hendes Fader hayde erhyenret det gamle, anseelige Herresæde Visborggaard yed at udkjøbe Slægten Seefeld, som i Aarhundreder hayde boet der, og han som Assessor hayde Plads i Bangen, har den nye Tid maaske ikke an- aeet Partiet for saa heelt ulige; men Ole Krabbe er dog den første Mand af Slægten, som giftede sig udenfor sin Stand- Ole Krabbe yar nu bleyen yelhayende og Igøbte Hoyedgaarden I^andrup paa Mors. Den yar yel ikke stor, i Danske Atlas sættee

M Geh. åiqYl : KillUir EUt 1679 & Kilitair Galendere 1680 og følgende Aar»

73

den til omtrent 38 Tdr. Hartkorn; men den var dog altid nok saa god som hans fædrene Oaard Damsgaard. Han har vistnok kjebt dai af sit Næstsødsk^idebam Otte Eaas til Holmegaard, hvis Fader Mogens ialtfiedd 1666 skrives til Nandrup.

Ole Krabbes nærmeste Slægtninge vare hans Halvsødskende Knud Henrik Gbdt og Birgitte Marie Oalt Denne Sidste var gift med Henning Fogwisch til Skramsager, men blev 1688 Enke, og paa hendes Begjæring blev da hendes Halvbroder Ole Krabbe til- ligemed Anders Nielsen til Søvig ved kongeligt (kommissorium af 27 Qctober 1688 beskikkede til Skiftecommissarier i Boet.^)

Nogle Aar efter mistede Ole Krabbe sin Frue. Det er ikke lykkedes at finde hendes Dødsaar, og heller ikke vides nøiagtig Tallet paa de Børn, hun slgænkede sin Ægtefoelle. Formodentlig var det fire: Sønnerne Wulf Unger, Ole Rudolph og Henrik samt Datteren Eva Henriette. Denne Datter, der blev gift med Bit- mester Gk)dske von der Brincken til Haraldskjær, an&res ikke paa de tidligere Stamtavler, eft^er hvilke Ole Krabbe derimod af første Ægteskab havde to Døttre Margrethe og Helene Cathrine. Da imidlertid Børnenes Bedstemoder, Mette Assessor Henrik Jørgensens til Yisborggaard , under 12 Januar 1704 fik kongl. Bevilling, at hendes Døtterdøttre, Jomfru Eva Henriette Krabbe og Mette Ca- tharina Winther, maatte tage lige Arv med deres Brødre efter hendes Død^), antage vi, at Eva Henriette var eneste Datter af Ole Krabbes først« Ægteskab. Ole Krabbe gift;ede sig igjen og denne Gang var Partiet aldeles standsmæssigt.

Et Sødskendebarn til ham var Johan Rudolph v. Unger til Bjerre, der var forlovet med Jomfru Ide Sophie Giedde, Datter af Gancelliraad Knud Giedde til Yadskjærgaard og Fru Lene Cathrine Kaas til Hastrup og Sønnedatter af den bekjendte Bigsadmiral Ove Giedde. Til denne sin Fæstemø udstedte Johan Rudolph v. Unger d. 16 Marts 1696 i Viborg en Forskrivelse paa 2000 Daler, hvor for han pantsatte hende sin Hovedgaard Bjerre med Tilliggende, ialt 52 Tdr. nyt Hartkorn.') Forskrivelsen er forseglet til Vitter- lighed af Ritmester Ole Krabbe til Nandrup med flere. Formo- dentlig har Johan Rudolph v. Unger da anseet sit Bryllup for nær

^) F. Hvass, Keddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvas 2 6. p. 124.

• ) Jydske Begistre 1704.
• ) > » 1696.

74

forestaaende; men aUerede 12 Dage efter blev han paa Bjerre ilyel- slagen i sin Seng af sin ^n Tjener. Ole Krabbe agtede dea efterladte F^ebtemø og Brylluppet maa antages at være holdt 1697 ; thi deres ældste Sen er Mt 1698.

Yed dette .Ægteskab blev Krabbe Eier af Bjerre Gaard ved Horsens, som i nadsten 100 Aar forbley i Slægtens Eie. 1698 solgte han fra denne Oaard Kloborg Sogns Konge- og Eirketidende^ 10 Tdr. 6 Skp. Rug og 6 Tdr. Byg. til Tyge Jespersen til Mattrup fcr 50 Rdl. pr. Td. Hartkorn.*)

Allerede et Aars Tid efter Erhvervelsen af Bjerre blev hans Jordegods ydeiligere foreget, denne Oang ved Arv. Hans Halvbroder Knud Henrik Galt blev nemlig 1698 i^jelskudt i Østergaards Lade 1 Lyne Sogn, saavidt vides af Ritmester Permosers 15ener; men de nærmere Omstændigheder ved Drabet ere ubekjendte.^ Hed ham, der var ugift, uddøde de Galters gamle Slægt paa Mands- linien og hans Gods deltes mellem hans Søster Fru Birthe Marie Galt og hans to Halvsødskende Ole Krabbe og Fru Barbara Oatt, eller rettere dennes Børn i Ægteskab med Claus v. Unger til Villerup ; førstnævnte fik en Halvpart og de to Halvsødskende hver en I^erdepart, Den Ole Krabbe saaledes tilfaldne Part i Knud Henrik Galts Hovedgaard Viumgaard solgte han imidlertid allerede under 1 Marts 1699 til sin Halvsøster Birthe Marie Galts anden Mand Christofier Hvas, der ønskede at samle hele Yiumgaard paa sin BJAand. Viumgaard havde den Gang 18 Tdr. Hartkorn og dena

A

tilliggende Bøndergods udgjorde 60 Tdr. Hartkorn

Ole Krabbe var efter sit andet Ægteskab flyttet fra Nandrup til det mere smilende Bjerre, hvilken Eiendom han nu søgte at gjøre saa indbringende som mulig. I Aaret 1700 ^erhvervede han en kongl. Bevilling, dateret Hafiiiæ d. 1 1 Mai, at han maatte oppe- bære Indtægterne af den nærliggende Bro Aastedbro, deels den dertil lagte Havreafgift og deels en Kjendelse af dem, som pas- serede Broen, mod at han overtog dens Vedligeholdelse*), og alle- rede d. 6 Novbr. næstefter fik han en ny Bevilling, hvorefter han ved samme Aasted Bro maatte holde Kro og Værtshuus.*)

) T. Becker: Q?artalskrift Orion II p. 62.

») SamL t. Jydsk Hist. og Top. 7 Bind p. 61.

^1 F. Hvass.

• ) Jydske Registre 1700 p. 120.

») — — - p. 179.

75

Denne £ro er endnu til. Aaret efter bekostede han og hans Frue
dog en ny Altertavle i Nandrups Sognekirke Flade Kirke. ^)

Ole Erabbes^vigerfader Knud Giedde havde erhvervet sig en Begravelse i Viborg Domkirke og selv lod han sig derfor 1702^ indrette en lignende sammesteds. Mulig er et af hans Bøm, f. Ex. Sønnen Henrik, da død; thi hverken Ole Krabbe eller hans Frue kom selv til at hvile der. Da en Kommission i Aaret 1755 blev nedsat for at undersøge Berettigelsen til de i Domkirken værende Begravelser, blev saavel Krabbernes som Oieddemes kjendt ved Magt^).

Uagtet Ole Krabbe ved sit andet Ægteskab paany var bleven knyttet til den gamle Adel, har han dog staaet sig godt ved Hove ; thi under 24 Novbr. 1703 benaadede Kong Frederik IV, der eUers mere end nogen anden af Enevældens Konger saae skjevt til den gamle Adel, ham med Titel og BMig som Justitsraad.-) Selv har han sikkert været meget fomøiet over at blive indrangeret mellem den nye, Thronen omgivende Adel; da han, om han end i flere Retninger navnlig vistnok som Bestyrer af sine Godser besad frem- ragende Egenskaber, dog fuldt ud var et Barn af sin Tid. I Bircherods Dagbøger*) berettes et i saa Henseende betegnende Træk. Det ' hedder nemlig der under 28 April 1707: »Justitsraad Oluf Krabbe paa Bjerregaard anbefalede i ydmyg Høflighed til Biskoppens Ap- probation det Kaldsbrev, han havde givet en Person paa Flade Degnekald, og hans Motiv var fornemmelig dette, at de Studenter, som havde søgt om Embedet, sagdes at være til en og anden liderlighed hengiven; men denne derimod havde et godt Rygte af Alle som ædru og ærbar Skikkelighed, hvorfor meerbemeldte Kirke- patron formodede, at her burde billigen at gjøres mere Reflexion paa en skikkelig Laicum end paa en uskikkelig Studiosum.« - Men under 17 Oktober næste Aar findes følgende Commentar til Justitsraadens meget velklingende Motiv indført: »Til Justitsraad Oluf Krabbe paa Bjerre affærdigede jeg en alvorlig Skrivelse af denne Indhold, at som jeg alt for længe har seet det an med den gamle Stymper, hvilken han vilde obtrudere os til Flade Degne- kalds Antagelse; men ingen Forbedring hos ham enten kan for- nenunes eller forventes, saa maa bemeldte Krabbe som Kirke Patron

) D. Adas V.

• ) Jydske Kegistre 1708 p. 121.
• ) p. 516 & 541.

76

til Stedet uden videre Forhaling Menigheden med en smden og
dygtigere Degn snarligen fors7ne.€ Efter Datidens Herremænds sædvanlige Maade har Justitsraad Krabbe nok her blot seet paa at faae et opslidt Tjenestetyende forsørget paa en billig Maade.

HaQs Omgangskreds, naar han opholdt sig hjemme paa sine Gaarde, synes ikke at have været stor. Det er ialt&ld kun hans egen allemærmeste Slægt, som han beder til Faddere ved sine Børns Daab. Da han saaledes d 21 August 1707 lod sin Søn Georg diristoffer eller, som han i Daaben. efter Giord Galt var kaldet, Giord Christoffer, døbe i Åale Eirke, vare kun hans Svoger Major Frederik Christian Gjedde paa Hastrup med sin Frue Helvig lindenov Unger, hans Svigersøn Ritmester v. d. Brincken paa Haraldskjær med sin Frue og hans Søn af &rste Ægteskab Ole Rudolph Krabbe paa Bjerre Vidner.*) Ved hans Søn Frederik Christian Krabbes Daab i samme Kirke d. 13 August 1713 vare Følgende Faddere: OberstUeutenant Gjedde, Ritmester v. d. Brincken, Johan Rudolph Krabbe og »Olaus« Rudolph Krabbe med sin Fnia ')

Den ældste Søn Wulff Unger Krabbe sees ikke at have været ind- budt til disse Familiefester. Var Forholdet mellem ham og Faderen maaskee mindre godt, og er det maaskee særlig af Hensyn hertil, at »Justitsraad Ole Krabbe til Bjerre, Nandrup og Skaarupc under 30 Mai 1712 fra Kolding indgiver Ansøgning om at maatte efter eget Behag gjøre Testamente mellem sin Hustru og sine Børn, saa de bedst kunde conserveres og hans Jordegods bevares? Den ansøgte Bevilling fik han under 31 October 1712^); men hvis han har faaet oprettet et saadant Testamente, var det ialtMd neppe til Gunst for den ældste Søn; thi hverken denne eller hans Søn sees at have eiet Jordegods.

Af ovennævnte Bevilling sees, at Justitsraad Krabbe havde forøget sine Besiddelser med Herregaarden Skorupgaard, som er beliggende i Todbjerg Sogn, Øster Lisbjerg Herred. Denne Eien- dom, som han synes at have kjøbt af Amtmand Hans Nansen, var ikke saa lidt større end hans andre Hovedgaarde; thi i Danske Atlas ansættes den til lidt over 26 Tdr. Hovedgaardstaxt, 364 Tdr. Bøndergods, 125 Tdr. Tiender etc. etc. Ved hans Svoger Major Gjeddes Død i Aaret 1713 fik Ole Krabbes Jordegods en endnu betydeligere Forøgelse, idet han afkjøbte Majorens Arvinger Hoved-

"*) Døbeattest i Enkekassens Archiv. ^) Jydske Registre 1712.

77

gaarden Hastrup i Tyregod Sogn, Nørvang Herred. Dette gamle^ Herresæde havde orer 72 Tdr. Hartkorn Hoyedgaards Taxt, 282 Tdr. Bøndergods etc. etc.*)

Samtidig med, at Ole Krabbes Bigdom forøgedes, steg han og- saa i Bang, idet han under 29 Januar 1714 udnævntes til Etats- raad.') Han skal desuden have været Justitiarius i Høiesteret; men denne Udnævnelse er det ikke lykkedes at finde. Derimod havde han vistnok Sæde i Høiesteret; thi under 4 Marts 1716 til- skrev han &a Bjerregaard Oversecretairen Geheimeraad Wibe et Brev, hvori han beder denne om Henstand med at give Møde i bemeldte Bet til ultimo Mai, deels fordi det for en jydsk Godseier er aldeles nødvendigt at møde ved Viborg Omslag d. 2 April, og deels fordi hans Hustm er i den Stand, at hun ei kan undvære hans Nærværelse. Brevet slutter med et Yink om, at de paa Herre- og Preestegaardene indlagte svenske Fanger havde lagt Planer om at absentere sig.')

1717 20 Jan. kjøbte Krabbe Hovedgaarden Søvig i Ovtrup Sogn, Vester Home Herred, og en Halvdeel i Hesselmed Gaard af Fru Hedevig Elisabeth Hvas, Anders Nielsens Enke. *) Dette Gods var i Hovedgaardstaxt og Bøndergods lidt over 157 Tdr. Hartkorn, hvoraf 18 Tdr. 3 Skp. kom paa Søvig og 13 Tdr. 2 Skp. 2 Fdk. paa Halvdelen i Hesselmed.*) Kjøbesummen var 8000 Dir., hvoraf imidlertid Etatsraad Krabbe havde 6000 Dir. tilgode ifalge en under 8 April 1714 udstedt Panteobligation.

Han tog selvfølgelig ikke Ophold paa disse Gaarde, men holdt der en Bidefoged. Den anden Halvdel af Hesselmed tilhørte en vis Christen Sørensen, med hvem Etatsraad Krabbe under 23 Marts 1717 gjorde en Forening om GaardenS Bygninger saaledes, at disse bleve delte efter en linie gjennem Midten af Hovedbyg- ningen og Ladebygningen. Forøvrigt varede dette Sameie kun i faa Aar; thi allerede 18 April 1722 solgte Krabbe sin Halvdeel i Gaarden til sin Medeier for en Sum af 1500 Bdl., hvoraf 1000 Dir. i Kroner. Aaret efter skilte han sig ogsaa ved Søvig, som han solgte til Amtsforvalter Basmus Bundesen.®)

) D. Atlas V.

■) Jydske Registre 1714.

») Oeh. Arch. CanceUi Arch. Skab 9 Nr. 236 litr. M.

• ) D. Saml. 1 E. 2 B. p. 68.
• ) F. Hvass: 2 B. p. 4a

•) D. Saml. 1 R. 2 B. p. 68.

78

Man seer ret, hvor velstaaende en Mand Etatsraad Krabbe var
bleven, deraf, at han ved Taxationen af Rangspersonerne i Aarhus Stift i Anledning af Seddel-Lotteriet^) ansættes til 25 Sedler, thi kan Grev Bantzau paa Løvenholm, Grev Friis paa Frisenborg, Generalmcgor Beedtz , Generalindeme Levetzau og Bosenkrantz og Geheimeraademe Krag og Plessen taxeredes til et større AntaL

Ole Henriksen Krabbe endte sit virksonune Liv d. 17 Juni 1728 og blev begraven i Hastraps Sognekirke Tyregod. ^) Han ^ abetinget den tneest fremtrædende Mand i Kjrabbemes ældre Hi- storie. Med megen Klogskab benyttede han sig i sine yngre Aar af de for den godsbesiddende Adel aganstige Tidsforhold, saa at han, der begyndte som en fattig ung Adelsmand, døde riig og an- seet. Hans Efterkommere skylde ham at bevare hans Minde i taknemlig Erindring; thi han udrev først Slægten af den tilbage- trukne Tilværelse, den hidtil havde ført, og ledede den heldig over de Skjær og Klipper, hvorpaa de fleste andre gamle Slægter gik tilgrunde, til lykkeligere og bedre Tider.

Hensigten med nærværende lille Afhandling er egentlig nu tilendebragt; men forinden den sluttes, ville vi dog meddele lidt om Etatsraad Ole Eurabbes efterladte Enke.

Allerede samme Aar han var død, indgav Enken en allerunder- danigst Ansøgning, hvori hun berettede, at hendes afdøde Ægte- fælle og efter ham hans ældste Barn ved Anders Jensens Tonboes Enkes Testamente af 12 Mai 1705 vare indsatte til Inspecteurer for Hansted Hospital, hvorfor hun anmeldte den ved Etatsraad Krabbes Død indtraadte Yacance og anbefalede sin ældste Søn Bitmester Johan Budolph Krabbe til Bestillingen, den han ogsaa under 23 August 1728 fik.^) Mærkelig nok tales her ikke om Børnene af Ole Krabbes første Ægteskab.

" 1731 d. 4 Mai erholdt Etatsraadinde Krabbe af Kong Chri- stian VI Confirmation paa de i sin Tid med Hensyn til Aasted Bro og hosliggende Kro hendes afdøde Mand forundte allerhøieste Bevillinger.*) Samme Aar lod hun Tyregod Kirke, hvor hendes Mand ligger begraven, restaurere og sit Navn i den Anledning indsætte paa Taammuren.*)

) HHhertz: Actstykker til Staden og Stiftet Aarhas Historie 3 B. p. 161.

•) D. Atlas V.

») Jydske Kegistre 1728.

• ) Jydske Registre 1731.

79

1737 tegnede £tat8raadinde Krabbe til Bjerre sig for 6 Bdl.
som Forskud til det for indenlands fabrikerede Yarer oprettede Magazin«') Det var et forhoIdsTiis meget lille Beløb; men mulig er hendes Eaar bleyen forringede efter Mandens Bød, om ikke paa anden Maade saa ved Skifte med Børnene. 1746 nævnes hun i Indberetningerne om den dalevende Adel,-) hun boede dengang paa Bjerre og havde en ugift Søn, Frederik Krabbe, Capitain ved Søndeijydske Begiment, og to Døttre hos sig.

Aaret tør sin Død, som indtraf i 1765, solgte Fru Ide Sophie Gjedde Hastrup til Commerceraad Christian Leth.*) Skorup og Kandrup vare da alt afhændede, og Bjerre var saaledes den eneste af de af Etatsraad Ole Krabbe erhvervede Hovedgaarde, som endnu nogen Tid efter forblev i Slægten.

Af Etatsraad Ole Krabbes mange Børn efterlod fem af Sønnerne sig Børn og de tre af disse Linier blomstre endnu den Dag idag, den ene af dem dog i Norge. Det langt overveiende Antal af Slægtens Mænd indtraadte i Hærens, et enkelt i Maadens Of- ficeerscorps, og flere af dem have med Udmærkelse tjent i dette Aarhundredes Krige.

Det ligger imidlertid udenfor nærværende lille Afhandlings Plan at skrive Slægtens nyere Historie; men der er dog paa den hos&lgende Stamtavle, der er udarbeidet paa Grundlag af den af Hr. Dr. med. H. Krabbe for nogle Aar siden som Manuskript ud- givne Tavle, optaget saamange Oplysninger i saa Henseende, som man under nærværende Arbeide er stødt paa, og den har derfor i flere Retninger faaet et fra sit Forbillede afvigende Udseende.

M Hnbertz; Actstykker til Staden og Stiftet Aarhus ffist 3 B. p. 251.

• ) — — — — — .— 3 B. p. 347.

•) D. Atlas V.