Oluf Brockenhuus, til Sebber Kloster, Slet herred og Rødkilde, Salling herred

• 1582 (3)

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarn mellem Valsted og Lundbæk fremlægges kong Chr. II’s forbud mod brug af pulsvåd, ruser, bund- og sildegarn med mindre masker, end gode købmandsvarer tilsiger.

1582 (4)

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarnsstade i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges kong Frederik II’s. stadfæstelse af hans fader kong Chr. II’s forbud mod brug af pulsvåd, ruser, bundgarn og endvidere sildegarn med mindre maskevidde, end gode købmandsvarer tilsiger.

1582 (5)

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarn i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges et vidne af Hornum herredsting, som Bjørn Andersen (Bjørn, til Bjørnsholm) ved sin foged Hans Jensen havde fået lydende, at Niels Andersen i Klæstruplund på vegne af Bjørn Andersen i 3 påfølgende ting og Hans Jensen, slotsfoged på Aalborghus, i 4 påfølgende ting havde givet last og klage på alle de af Sebberklosters fæstere og alle andre, som satte deres garn over sejldybet, og at kronens tjenere i Bislev og Djørup klagede, at de ikke kunne betale sildegæld, da sildens opgang hindredes.

Endvidere at Jens Skrædder og Anders Sørensen i Djørup vidnede, at de var på Sebberkloster og stævnede Oluf Brochenhus til tinget.

3. april 1582

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarnsstade i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, Albert Friis til Sebberklosters fisker, at bundgarnsstadet lå til Sebberkloster al den tid Albert Friis havde klosteret, og at der ingen trætter har været om det, før Laurids Bertelsen (Hørby, til Vesterris) nu vil forsøge at tilvende sig det.

26. april 1585

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarnsstade i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges et vidne af Hornum herredsting, at 8 synsmænd havde afhjemlet et syn, de var taget til om 2 bundgarn ovenfor Vestrup (Vesterris?) i Lundbæk dyb, og da fandt de et og en ruse, der stod i sejlrenden og hindrede fiskens opgang.

4. juni 1585

I en 18.8.1585 sag mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus ang. et bundgarnsstade i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges 24 mænds brev, at det bundgarnsstade Ove Lunge havde ladet optage, altid havde været brugt af klosteret

5. juli 1585 (2)

I sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstade i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk fremlægges et vidne af Kjeld Jørgensen, daværende foged på Sebberkloster, at Anders Christensen, Poul Christensen og Anders Rasmussen i Valsted havde klaget over, at Christoffer Michelsen (Tornekrands, til Lundbæk) havde taget deres garn, og bad om hans hjælp.

De lovede da ikke mere at sætte garnene sammesteds.

18. august 1585

Gode mænds dom i sag mellem Oluf Brochenhus til Sebberkloster, der har sat et bundgarn i Limfjorden mellem Valsted og Lundbæk og Ove Lunge, lensmand på Aalborghus på kronens vegne, der har fjernet det, da det står for nær sejldybet.

Der fremlægges talrige gamle kongelige stadfæstelser, åbne breve, og tingsvidner.

Det er bl.a. fra Hornum og herred: Stokkenævn af 1568, at Bertel Hørby i Vesterris og andre dannemænd vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrands) til Lundbæk havde optaget, stod i sejlrenden til skade for sejlads og fiskens opgang.

Stokkenævn af 1568, at Lars Thamesen i Snorup og andre dannemænd vidnede, at der aldrig havde været bundgarn mellem Nibe, Halkær og Kyø før i år.

Stokkenævn af Nibe birketing 1568, at Niels Nøvling og flere dannemænd vidnede, at de i 30-60 år tilbage i tiden ikke mindedes, at der havde været bundgarn i Sebberlåe, før Laurids Bertelsen (Hørby) i Vesterris nu dette år havde et garn der.

Tingsvidne 1568, at Anders Pedersen, Jens Godsmed, Christen Lauritsen og Jens Willumsen i Valsted havde lovet Christoffer Michelsen til Lundbæk, at de ville komme på tinget og forpligte sig til aldrig mere at fiske i hans fiskevand uden at have fået lov af Jørgen Navl.

Synsvidne 1582, som salig Bjørn Andersen (Bjørn, Lensmand på Aalborghus) ved sin foged Hans Jensen havde fået, at Niels Andersen i Klæstruplund på Bjørn Andersens vegne i 3 ting og Hans Jensen i 1 ting havde klaget over, at tjenere under Sebberkloster satte deres garn for nær sejldybet til gene for sejladsen og fiskens opgang og sådan, at kronens tjenere i Bislev og Djørup fik fiskeriet ødelagt og ikke kunne betale sildeskyld.

Christen Tyboes åbne brev af 27.4.1582, at da han var fisker under Christen Fris til Sebberkloster, lå bundgarnstadet til Sebberkloster, og der har aldrig været trætte herom før Laurids Bertelsen (Hørby i Vesterris) nu ville bemægtige sig det. Dommen lyder at bundgarnet er sat ulovligt.

NLA, B0A-1, Aalborghus len. 6. adelssegl på papiret. Påtegning på bagside: No 77. Dom om bundgarnstaar och Selages wdj Seberlaae, 79.

Med nyere hånd: Af Veggerby-Bislev Præstearkiv

2. april 1595 (1)

Borgmestre i Aalborg og mænd fra Nibe har efter klage over ulovlig sætning af bundgarn i Limfjorden gennem lensmand Mandrup Parsberg på Aalborghus fået befaling om at undersøge sagen og fastsætte garnsætningen.

I deres brev herom nævnes Oluf Brochenhus til Sebbergaard, Christopher Michelsen (Tornekrands) til Lundbæk, Michel Nielsen (Tornekrands) til Kyø, og Axel Rosenkrands til Halkærs brev.

Se 3.4.1619. et bref, som Ole Brockenhuus til Søbygaard, Christopher Michelsen til Lundbæk, Michel Nielsen til Kye, og Axel Rosenkrans til Halkær udgivet haver, og de med Egen Hænder Underskrevet haver under datum d: 2. prilis Aar=1595: Lydendes: at de og Mennige Mand, som bøger og boer wed Nibe og bruger fiskerj, maa dennom høyligen og hart beklage, hvorledes der nu bruges med u=sædvanligt fiskerj, som nedsætter nedgarn, saa og baggarn, som er twende garn paa hors Lenk udi Dybet og Segladsen, udi fiskens opgang og Nedergang, som aldrig til des haver været saa uloulig og Skadelig, som dette Aar er begynt og bruges, at der som det saa skal blive, som da begynt er, er det at befrygte, at samme Fiskerj skal blive gandske forderwet og Ødelagt, huorfore er deris stoer Klage og høylign begier, at Ove Lunge som deris gode Lenssmand, wille hos Kongl: Maij.ts deris Allernaadigste Herre, dennom theris stoer fornøden Klage berette og forfordre,

At Hans Naade wille Lade Alworlign Mandat og bref udgaa, at samme Buundgarnn matte Louligen, og effter gammel Sædwane bruges og udsettes, som Gafnligt for Mennige Mand kand wære, og ikke settes udi Segl Dybt Nærmere eller paa Dybre Vand end Sex Alne Dyb udi det allerdybeste fra Giøl til Kirkbierg, fra Øland og til Nørholm, fra Nørholm og til Nyrup Land, Norden for Munche Dravet, Desligste Synder Draget, Saa og derfra og til Nibe, saawit som Bundgarn og Ruuser udsettes, Effter som Ridermænds Mænd tilforen tit og ofte derom wæret haver og afsagt. Og huis nogen sig der imod fordrister at udsætte enten Bundgarn eller Baggarn, eller Ruuser paa slige U=loulign steder, som forskrevet staa, at de da maatte Optage, og Være forbrudt til Cronen, og Siden straffes derfore som denom der Ko: Maij.ts Breff og Mandat ikke agte wille, som samme Bref wider derom indholder.

1598 (2)

Brev, at Sebberkloster lovligt har fået tilskiftet det fiskeri, som med bundgarnsstader og i andre måder kunne bruges udi Limfjorden, vesten sejldybet udi Nørrelaae videre end udi Oluf Brochenhus’ mageskiftebrev (af 10.4.1581) er benævnt.

NLA, Sebberkloster godsarkiv, afdl. G 37 nr. 1, jf. Kanc. Brevb. 7.7. og 8.7.1598 og Kronens Skøder 10.4.1581jf. Holger Rasmussen, Limfjordsfiskeriet indtil 1825, s. 35.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...