Slotsfoged (Bomand) Peder Hanssen Bomand

https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/143749/

Byggede Langøersbo 1546 og fik fæstebrev på gården ved kongebrev (fogedgård). Slotsfoged på Hagenskov (nuværende Frederiksgave), og derefter fæster af "Langøersbo" (nuværende "Bogaarden") på Helnæs.

Trinitatis søndag 1546 fik han af Kong Christian III brev på at han måtte få "al den nyryddede Skovjord foran paa Helnæs". Her byggede han fæstegården "Bogaarden".

Lensmanden på Hagenskov hed dengang Reinholdt von Heydersdorf. Efter dennes død i 1544 giftede enken sig med Jens Nielsen Rotfeldt, som derved overtog godset. Om den nye Lensmand foretrak en af sine egne folk som slotsfoged, eller Peder Hanssen Bomand selv ønskede at fratræde vides ikke. Men vi ved, at Peder Hanssen Bomand i 1546 fik en del af godsets jord på den nordlige side af øen Helnæs i fæste. Han fik søndag d. 20 juni 1546 Kong Christian III's bekræftelse af fæstemålet. Han blev samtidig ansat som Hagenskovs foged over Helnæs og som tilsynsførende over skovene på Helnæs. Ved et besøg hos kongen, som opholdt sig på Koldinghus, fik Peder Hanssen følgende brev med hjem, nedskrevet af Johann Friis, landets "statsminister";

Peder Hanssen Slotsfogitt paa Hagenskouff, fikk Bref som her epther følger:

Chriistian--- giøre alle vittherligtt, att thenne breffuiser, Peder Hanssen, haffuer nu wirrit her hoss os, mett ett oss elskelig Jens Rotfeldt, wor mandt, tiener oc Embidsmands paa wortt Slott Hagenskouffs, beseglet breff, ind hollendis, att handt haffuer undt forne Peder Hanssen aldt then Jordt paa helgeness, som skouffuen er affalden, oc gode mendtt nu nyligen, epther wor befalling, haffuer satt for sex ørtug rug, sex ørtug byg oc en fierding smør till aarlig Skyldt ther aff att giffue, - at haffue, nyde, bruge for saadan landgille, som forskreffuet staar, tha haffuer nu wij aff vor synderlige gunst oc naade undtt oc tilladt, oc nu mett thette wort obne breff under oc tillader, at forne Peder Hanssen maa oc schall haffue, nyde, bruge oc beholle forne Jordt paa hellenæs, som nu nyligen er sat for landgille, udij hans liffs tidt, oc saa længe handt leffuer; dog mett saadanne Skiel oc wilkordt, att handt schall upbøgge en godt gaardt paa forne hellenes, oc siiden then holle alle titt wedtt heffdt oc bygning, oc aarligen tiill gode rede yde oss oc Kronen paa hagenskouff vj ørtug byg, vj ørtug rug oc j fierding smør, oc ingen anden redsell ther aff att giffue. Oc schall handt wærre oss oc wore eptherkomere, Koninger udi Danmark, huldt oc tro, oc were wor lensmandt paa hagenskouff, then som nu er, eller her epther komendis worder,høriige oc lydige i alle maader, oc ey hugge, eller hugge lade, ud i nogen aff the skouffue, ther tiiligger, ydermere endt som wor lensmandt lader hannem uduise till syn frij nøttørftige Ildebrandt, giærdsel oc Bygningsstemmer, - oc schall hand haffue godt agtinge oc tiilsiunn mett, att wore skouffue, som paa forne hellenes liggendis ere, ey bliffue udi nogen maade forhugne.

Datum Kolling Trinitati Søndag Anno MDXLVI.

Johann Friis Canssler

Slotsfoged på Hagenskov (nuværende Frederiksgave, derefter fæster af "Lanøersbo" nuværende "Bogaarden" Helnæs. Trinitatis søndag 1546 fik han af Kong Christian III brev på at han måtte få " al den nyryddede Skovjord foran paa Helnæs". Her byggede han "Bogaarden"

Peder Hanssen Bomand (* 1500 muligvis i Flensborg, † 1556 på Helnæs). Slotsfoged på Hagenskov. Foged på Helnæs. Opførte Langøersbo Fæstegaard i 1546.

Peder Hanssen Bomand var slotsfoged på godset Hagenskov, hvor lensmanden Reinholdt von Heydersdorf døde 1531, hvorefter hans enke Anna Benedictsdatter von Ahlefeldt holdt lenet som pant for en række lån. Hendes anden mand, Jens Nielsen Rotfeld, var Lensmand over Hagenskov og Baag Herred indtil hun døde i 1550.

Peder Bomand stammede muligvis fra Flensborg, hvor personer som Bernt Busman, Ermen Boosmn, Durdich Bokman samt Gotzik og Herman Bosman ses i Listerne over de flensborgske gildesbrødre tilbage til 1420.

Et andet forhold, der kunne tale til fordel for forbindelsen til Flensborg var, at kilderne tyder på, at Reinholdt von Heydersdorf opholdt sig i byen inden han kom til Hagenskov.

Peder Bomand blev udnævnt til foged på Helnæs og byggede Langøersbo Fæstegård i 1546:

1. juni 1546.Vi Chr. g.a.v.,at denne Brevviser Peder Hanssen, Slotsfoged på Hagenskovf, nu har været her hos os med et beseglet Brevaf os elsk. Jens Rotfelde, vor Mand, Tjener og Embedsmand på Hagenskovf, hvorved denne under ham al den jord på Helgenæs,som skoven er affalden, mod Landgilde af 6 ørtug Rug, 6 ørtug Byg of 1 Fj. smør, som gode mænd nu nylig have sat den til efter vor Befaling. Thi tillade vi af synderlig Gunst, at forsk. Peder Hanssen maa nyde samme Jord i sin livstid, mod at han skal opbygge en god Gaard på Hellenes og holde den ved Hævd, aarlig yde den nævnte Landgilde uden anden Redsel paa Hagenskovf, være os og vore Efterfølgere tro og Lensmanden paa Hagenskovf lydig,ej hugge skovene ydermere, end vor Lensmand lader ham udvise til hans fri , nødtørftige Ildebrand, Gjærdsel og Btgningsømmer, og at have tilsyn med, at vore skove paa Hellenes ikke forhugges i nogen måde. Cum inhib.sol. Samme Datum.V, 290 b2)”

Helnæs lå under kronlenet Hagenskov og i 1583 ydede de 18 gårde udover smør kun få og små kornydelser, medens 11 huse og småbrug ydede penge og fisk. Hertil kom imidlertid landgilde af forskellige jorder opdyrket omkring 1520 (18 tdr. htk.) og omkring 1570 (60 tdr. htk.).

I 1605 var afgifterne af disse jorde fordelt på de enkelte gårdes landgilder. Karakteristisk for øen/halvøen er også de mange fiskerhuse med jord i 1500-1600-tallet.

Endnu i 1664 har der været betydelige skovarealer til ialt 90 svins olden. Et vidnesbyrd om ekspansion er det tillige, at Helnæs i 1617-18 fik egen kirke og blev et selvstændigt sogn. I 1785 startede inddæmningen af Maden, hvorved i 1806 var indvundet omtrent 300 tdr. land til græsning. På øens nordspids kendes fra 1600-tallet enestegården Bogård. Helnæs blokudskiftedes allerede i året 1769, og siden er 7 gårde flyttet ud.

Peder Hanssen Bomands efterkommere sad på gården frem til midten af 1800-tallet.

Kilde: Martin Iversen Christensen på https://familienshistorier.wordpress.com (Se under Medier det slægtstræ, som MIC har opstillet over Peder Hansen Bomands efterkommere, samt et billede af Boeslægtens mindesten fra: http://www.boernefrahelnaes.dk)

I 1546 fik Peder Hansen Bomand en del jord på nordsiden af Helnæs i fæste af Chr. III mod at han byggede en gård på stedet. Gården hed oprindeligt Langøresbo efter dæmningen, Langøre, der fører fra Brydegård over til Helnæs, senere ændrede den navn til Bogården. Den oprindelige Bogård ligger i dag under vand, men der er bygget en ny gård længere oppe på land.