Peder Jørgensen Breivig

Folketellingen 1865:

http://www.digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&siden...

Folketellingen 1875: http://www.digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&siden...

---

Han var gaardbruger, selveier og skredder (selvstendig) I følge boken "Det var en gang. Fotografier fra Lenvik. 1992" så kom han fra Grytten Sogn i Romsdalen. Han kom til Lenvik Sogn i 1859 for å søke "Fortjeneste som skredder", og ble boende ei tid i Trollvik hvorfra han reiste rundt på gårdene og sydde klær. Han kom også til Skogen og ble der kjent med Gjertrud Anna Kristiansdatter. De giftet seg 31.10.1862. Bodde i kretsnr. 2 Lenvik. Bustad nr.55 Finfjordeidet. Gardnr. 50 B. Ved folketelling i 1875 så hadde de 1 hest, 5 kyr, 13 sauer, 1 svin. 1 og 1/4 bygg. Poteter. På gården bodde også Joh. Jørgensen. Logerende skomaker. Selvstendig. Andreas Severin Andreassen. ug. Tyende. Tjenestegut.. F.1857. Johanna Petersdatter. ug. Tyende og budeie. F. 1854. Jensine Elisabeth Jensdatter. Tyende og stuepige. F. 1856. Lenvik.

Tyende blev brugt som en fællesbetegnelse for de personer, der stod i et særligt ansættelsesforhold, typisk som underordnet i et landbrug eller en anden type husholdning. Det afgørende for denne type ansættelse var, at medhjælperen boede hos arbejdsgiveren og således var medlem af husholdningen. De fleste var ansat i landbrugshusholdninger som karle eller piger, men også mange havde job som tjenestepiger i byerne. Også kuske, kokkepiger og andre kunne være ansat som tyende, men forudsætningen var, at de boede hos principalen, dvs. arbejdsgiveren. Tyendes arbejdsforhold og ansættelsesvilkår var traditionelt sædvaneretligt reguleret, men Politiforordningen 25.3.1791 indførte faste regler for indgåelse og opsigelse af tjenestekontrakter og enkelte andre bestemmelser om kontraktens indhold samt indsatte politimesteren som dommer i kontraktspørgsmål mellem husbond og tyende. Tyendes tjenesteaftaler fulgte ikke de gængse kontraktretlige principper, men var præget af patriarkalske (husbondretlige) retsordninger. Tyendeloven af 10. maj 1854[1] var en reform af Politiforordningen. Her indførtes en lang række bestemmelser, der skulle bringe tjenestelovgivningen nærmere den gængse kontraktret. Først og fremmest skulle der være større ret til at indgå korte tjenesteaftaler og opsige kontrakten. Desuden blev der forbud mod korporlig afstraffelse af det voksne tyende (mandligt tyende over 18 år og kvindeligt tyende over 16 år). Det blev medhjælperloven 6. Maj 1921, der endeliggyldigt afskaffede de husbondretlige ordninger og indrettede tjenesteaftaler efter den moderne kontraktret.