Peder Jensen Bloch

Peder Jensen Bloch er født omk. 1610 i Vejby sogn og død 1690.

Han var sandsynligvis gift med Anne Nielsdatter, f. omk 1642 og død eft. 1660.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at Anne Nielsdatter er moder til Hans Pedersen Bloch og dermed vores ane, men i de militære regnskaber i forbindelse med krigene 1657-1661 står der i mandtalsregnskabet:

5 [personer i alt i husstanden] Mennd. Per Jennsen Blok Quinder. Anne Nielssdr: Sønner Ungk: Jens Perss: Hans Persn Døttre Pigger. Anne Perssdr

Bogen "Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægt", af Aage Brask beskriver de gamle Blochslægter. Heri kan også læses om Peder Jensen Bloch.

I Skivehus Lensregnskab for 1638/39 er der ført 10 Rdl. til indtægt som modtaget af Peder Jensen Bloch i Vejby, som havde fæstet halvparten af Vejby Præstegaard. Den havde han overtaget efter Jens Christensen, der havde haft den i fæste med Edel Christensdatter. Hun var muligvis en broder (?) til Jens Christensen. Denne præstegaard var nu annexpræstegård, da præsten var flyttet til nabosognet Lem.

Peder Jensen, der ikke altid får efternavnet Bloch med, optræder nu i lang tid som fæster af gården, som iøvrigt kun var på Htk. 1-5-2-2, først sammen med sin formentlige moder Edel Christensdatter, som vi ved havde gården i fæste (under ane. nr. 17). Senere havde han den sammen med en Christen Knudsen. Fra 1648 findes hans navn ret hyppigt i tingsvidner.

1655 døde herredets mangeårige herredsfoged, og Peder Jensen Bloch optræder derefter som forordnet i dommers sted i hele 15 tingsvidner fra 10/11 1655 til 22/3 1656; senere i 1656 har han fået udnævnelse og kaldes da dommer til Rødding Herreds Ting.

Dette at en mand, der sidder som fæster af halvdelen af en forholdsvis lille gård, og som iøvrigt ikke var videre godt stillet i økonomisk henseende - han opføres flere gange blandt de på grund af krigsforhold m.v. forarmede - bliver taget til Herredsfoged, tyder ret stærkt på, at han af uddannelse og fødsel var hævet noget over de almindelige fæstebønder.

Hans segl giver vel ikke noget indtryk deraf, det består blot af bogstaverne P. J. med et bomærke under, men forbindelsen med præsteenken Edel Christensdatter turde dog være tilstrækkelig bevis for hans herkomst.

Han nævnes endnu den 20/7 1688, hvor han sidder i embedet, da de jyske landsdommere i 1687 afgiver betænkning angående retskredsenes reduktion, og deri foreslår, at de 4 herreder: Nørre, Harre, Rødding og Hindborg herreder slås sammen til en retskreds, idet det anføres, at "Retten er derudi Landet til Dato ilde og med stor Confusion administreret, hvilket Rettens Betjenters Udygtighed haver foraarsaget" undtagen i Nørre Herred.

I håndskriftsamlingen på LAV findes en fortegnelse over herredsfogeder i Danmark indtil 1687 af C. Heilskov. Heraf fremgår, at Peder Jensen Bloch allerede i 1685 bliver afløst i herredsfogesstillingen af sin søn Søren Pedersen Bloch, der kun kommer til at sidde i stillingen til 1688. Det burde således havde været Søren, der deltog i arbejdet med at sammenlægge herrederne, men måske havde han ladet faderen stå for den del af arbejdet. Peder Jensen Bloch døde antagelig 1690, for da skriver præsten i Lem d. 8. oktober:

Saasom min Sognemand Sl. Peder Blochs Søn søges for Kopskat af Tjenestefolk for Aar 1686 og 87, da endog jeg udi de Aaringer var ikkun Capellan og Medtjener udi ...., saa kan dog baade jeg og Sognefolkene sandfærdigen med hannem testese, at salig Peder Bloch udi de Aaringer havde ingen Tjenestefolk at skatte af. De faa Høfder [h%C3%B8veder], han hafde, blef opvartet af hannem self, hans Søn og Datter; flere Børn eller Folk hafde hand ej, saa vit jeg ved, at gife skat af, hvilket jeg testerer under min Haand. Jens Lauridtzen Blytecher.

Kilde: "Hans Christensen Bloch og hans Aner" ved Jens Aaberg 2009.