Seglet fra 1230, der bærer omskriften SI[GI]LLVM PETR[I S]TBANGONIS FILI[I], har tilhørt Peder Strangesen (død 1241), gift med fru Ingeborg af Kalundborg, Esbern Snares datter.

Peder Strangesen Ulfeldt / Peder Strangesen

• Fødsel 1170
• Død 1241

Fra "Strangesen til Kallundborg": Peder Strangesen var ridder, og må med sin frue har ladet Gørlev kirke syd for Kalundborg opbygge i sten, og ladet pryde med kalkmalerier, for de till stifterbilleder i kirken, der er vist henne ved siden af, menes på forestille ægteparret.

Peder Strangesen må ha raget uklar med Kongen, för han tvinges i en høj al (ca. 70) til at gøre en bods-tur til det Hellige land. Han nåede imidlertid ikke så langt, men døde i Ribe 1241.

Ingeborg beboede sin fars borg, og kaldes "frue til Kalundborg", men kommer i unåde hos kongen, og jages væk, Kalundborg fratages hende og hendes slægt, og hun dør 1267 i Hedeby, hvor hun har søgt tilflugt.

Strangesen, Peder

Strangesen, Peder, o. 1170-1241, Stormand, vistnok søn af Knud Valdemarsens Staller Strange, ses allerede 1193 selv at har hørt til Kong Knuds fornemste mænd og synes i de næste aar på har Laert Hofskik hos greverne af Orlamiinde og Gleichen.

Under Valdemar II steg hans magt yderligere, og næst Jacob Sunesen var han Danmarks anseteste adelsmand. Hertil bidrog hHans ægteskab med Esbern Snares datter Ingeborg (VIII, 283), saa meget enbart som han gjennem hende arvede Esberns berømte ejendom, det stærke Kalundborg. Han maa derfor være den «Peder af Kalundborg», som Valdemar II skjænkede 12 Bol eller «Hove» paa Femern, efter skinka kaldte Petersdorf. Sammen med andre danske sStormænd virkede hane jag 1225 för Kong Valdemars udfrielse af fangenskabet og gik i borgen för fForliget, uden dog personlig at være tilstede, ligeledes gik han i borgen för det endelige forlig med Schwerinerne (1230), hvorved de unge kongesønner udløstes, og denne gang overenskomsten medbeseglede han.

Med Sorø Kloster havde P. S. langvarig strid. Esbern Snares sonen Johannes, Valdemar II: s Marsk, havde paa sit Dødsleje skjænket klosteret Stenløsemagle med tilliggende (1213), men hans broder Absalon Bælg tilbageholdt godset indtil kort før sin død (1232).

PS og Anders Grosen, der var gift med en anden af Esbern Snaror døtre, Cæcilie af Tersløse, vilde dog ikke godkjende klosterets ret og tilegnede sig det omstridte gods (1234), ja, skjønt kirkens dom gik mark imod, beholdt de det för livstid. Ikke des mindre synes hk vid har haft kirkeligt sindelag. Da den store Kong Valdemar var død, valgte han at drage paa pilegrims-færd til det Hellige land, men precis som han var ved atbegynde rejsen, døde han i Ribe (1241). Blandt hans talrika barn kunne nævnes Anders, som blev Abels Marsk, og Ingeborg, gift med grev Ernst af Gleichen (VI, 104). Jag sitter Skjold førte P. S. sv Sammensætning af Ørn og Ulv, det samme Vaaben, som senerev ar Ulfeldternes .. Hans Olrik.

Biografi på: Peder Strangesen Ulfeldt

Peder Ulfeldt far Strange var "Konglig Marskæl" (King'sMarshal). Han var "Dansk Hövding Grundlægger" (danska Chief grundare) av Petersdorf på Fehmarn - nu en del av Tyskland. Hustrun IngeborgEsbernsdatter (Hvide) kallas "Frue af Kalundborg" (Lady ofKalundborg), (Källa: S. Otto Brenner: nachkommen Gorms des Alten, 1964,13). Hon dog år 1267 i Schleswig (Källa: "Dansk Adelsårbog", 1898 p.225). Ingeborg var välgörare Sorø kloster. Hon tog Duke Abel'sside i ett gräl med kungen och utvisades från Kalundborg. (Källa: Bircka; Biogr. Lex.)

Fra finnholbek.dk: Peder Strangesen, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste Mand og synes i de næstfølgende Aar at have opholdt sig hos Greverne af Orlamünde og sin Svoger Greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor Anseelse og kom ved sit Ægteskab med Esbern Snares Datter i Besiddelse af Kalundborg og maa derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 Gaarde paa Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars Udfrielse af Fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møen det 2. Forlig om Kong Valdemars og hans Søns Frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det Brev, hvormed Valdemar II skænkede sin Svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 Slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om Løsladelsen af Kongens Sønner og de sidste danske Gidsler fra Grevens Fangenskab, trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares Søn Marsken Johannes 1213 til Klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods Kirkens Dom tilegnede sig, vilde efter Kong Valdemar II's Død drage paa Pilgrimsfærd til det hellige Land, men døde i Ribe samme Aar (1241).

Kilder

1. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1923:501.
2. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2905&tree=2
3. http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I5351
4. http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801971

Peder Strangesen Ulfeldts segl findes bevaret på dokument fra 1230 med teksten: Petrus Strangi. Seglet viser Ulfeldternes halve ulv på en hovedløs ørnekrop med teksten: SIGILLVM PETRI STRANGONIS FILI. Kilde: Thiset & Petersen nr. 8 og Arkivet i Schwerin.

---

Peder Strangesen Ulfeldt, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste Mand og synes i de næstfølgende Aar at have opholdt sig hos Greverne af Orlamünde og sin Svoger Greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor Anseelse og kom ved sit Ægteskab med Esbern Snares Datter i Besiddelse af Kalundborg og maa derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 Gaarde paa Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars Udfrielse af Fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møen det 2. Forlig om Kong Valdemars og hans Søns Frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det Brev, hvormed Valdemar II skænkede sin Svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 Slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om Løsladelsen af Kongens Sønner og de sidste danske Gidsler fra Grevens Fangenskab, trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares Søn Marsken Johannes 1213 til Klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods Kirkens Dom tilegnede sig, vilde efter Kong Valdemar II's Død drage paa Pilgrimsfærd til det hellige Land, men døde i Ribe samme Aar (1241).

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1923:501.

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 2009-11:569- 9. Skjalm Hvides efterslægt - I LINIE

---

• Peder Strangesen, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste mænd og synes i de næstfølgende år at have opholdt sig hos greverne af Orlamünde og sin svoger greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor anseelse og kom ved sit ægteskab med Esbern Snares datter i besiddelse af Kalundborg og må derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 gårde på Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars udfrielse af fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møn det 2. forlig om Kong Valdemars og hans søns frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det brev, hvormed Valdemar II skænkede sin svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om løsladelsen af kongens sønner og de sidste danske gidsler fra grevens fangenskab. - Trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares søn marsken Johannes 1213 til klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods kirkens dom tilegnede sig, ville efter Kong Valdemar II's død drage på pilgrimsfærd til det hellige land, men døde i Ribe samme år (1241).

---

Notater

Peder Strangesen, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste mænd og synes i de næstfølgende år at have opholdt sig hos greverne af Orlamünde og sin svoger greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor anseelse og kom ved sit ægteskab med Esbern Snares datter i besiddelse af Kalundborg og må derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 gårde på Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars udfrielse af fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møn det 2. forlig om Kong Valdemars og hans søns frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det brev, hvormed Valdemar II skænkede sin svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om løsladelsen af kongens sønner og de sidste danske gidsler fra grevens fangenskab. - Trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares søn marsken Johannes 1213 til klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods kirkens dom tilegnede sig, ville efter Kong Valdemar II's død drage på pilgrimsfærd til det hellige land, men døde i Ribe samme år (1241).

Familie

Ingeborg Esbensdatter (Hvide), 'af Kalundborg', d. 1267, Haithabu (Hedeby), Schleswig-Holstein, Germany

Børn

+ 1. Elisabeth Pedersdatter, d. †

+ 2. Ingeborg Pedersdatter Ulfeldt, d. før 1266

+ 3. Johannes Pedersen (Hvide), d. †

+ 4. Lene (Helene) Pedersdatter Ulfeldt, d. †

Kilder

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 2009-11:569- 9.

Skjalm Hvides efterslægt - I. ASSER-LINJEN af Michael Krammer

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1923:501.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2905&tree=2

---

Peder Strangesen, hørte allerede 1193 til Kong Knuds fornemste mænd og synes i de næstfølgende år at have opholdt sig hos greverne af Orlamünde og sin svoger greven af Gleichen, stod under Valdemar II i stor anseelse og kom ved sit ægteskab med Esbern Snares datter i besiddelse af Kalundborg og må derfor være den Peder af Kalundborg, hvem Valdemar II skænkede 12 gårde på Femern, som kaldtes Petersdorf, virkede 1225 for Kong Valdemars udfrielse af fangenskabet og besegler næst efter Jakob af Møn det 2. forlig om Kong Valdemars og hans søns frigivelse, 1229 næst efter Jakob Sunesøn det brev, hvormed Valdemar II skænkede sin svigerdatter det sydlige Fyn (Petrus Strangonis fil.) samt 1230 slutforliget mellem Kong Valdemar og Grev Gunzelin af Schwerin om løsladelsen af kongens sønner og de sidste danske gidsler fra grevens fangenskab. - Trættede med Sorø Kloster om det af Esbern Snares søn marsken Johannes 1213 til klostret skænkede Stensømagle, som Peder og Anders Grosen trods kirkens dom tilegnede sig, ville efter Kong Valdemar II's død drage på pilgrimsfærd til det hellige land, men døde i Ribe samme år (1241).

Peder Strangesen & Ingeborg Esbernsdatter Peder Strangesen født ca. 1170, var søn af Strange "den unge" & ?

Ingeborg Esbernsdatter var født ca. 1191 på Sæbygård, datter af Esbern Snare & Helene Guttormsdatter.

Peder og Ingeborg fik børnene: Magga/Margrethe, nonne; Marina gift med Hr. Oluf Rostock; Hr. Andreas Pedersen kong Abels marsk; Ingeborg gift med grev Ernst af Gleichen; Elisabeth Pedersdatter * ca. 1220; Helene gift 1. med kong Knud Lange i Sverige, 2. med jarl Filip Larsson.

Peder Strangesen var ridder til godset Petersdorf på Fehmern, og må med sin frue have ladet Gørlev kirke syd for Kalundborg opbygge i sten, og ladet pryde med kalkmalerier, for de to stifterbilleder i kirken, der er vist her ved siden af, menes at forestille ægteparret. Nyere hypoteser mener endvidere, at det var fru Ingeborg og ikke hendes far, der lod den 5-tårnede kirke bygge i Kalundborg.

Peder Strangesen må have raget uklar med kongen, for han tvinges i en høj alder (ca. 70) til at gøre en bods-tur til det hellige land. Han nåede imidlertid ikke så langt, men døde i Ribe 1241.

Ingeborg beboede sin fars borg, og kaldes "frue til Kalundborg", men kommer i unåde hos kongen (vistnok fordi hendes søn var marsk hos kong Abel), og jages væk. Kalundborg fratages hende og hendes slægt, og hun dør 1267 i Hedeby, hvor hun har søgt tilflugt.