Poul Christian Jørgensen

Is your surname Jørgensen?

Connect to 5,000+ Jørgensen profiles on Geni

Poul Christian Jørgensen's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Poul Christian Jørgensen

Birthdate:
Death: January 04, 1826 (67)
Place of Burial: Sdr.Omme
Immediate Family:

Son of Jørgen Michelsen and Karen Iversdatter
Husband of Maren Jensdatter
Father of Mikkel Poulsen
Brother of Michel Jørgensen; Karen Jørgensdatter; Poul Christian Jørgensen and Marie Jørgensdatter
Half brother of Karen Jørgensdatter; Christen Jørgensen and Poul Jørgensen

Managed by: Private User
Last Updated:

About Poul Christian Jørgensen

Kilde: Vibeke Hammer "http://www.123hjemmeside.dk/engelogbamse"

Details:

Poul Christian Jørgensen

F. marts 1758 - d. 4.januar 1826
Poul Christian Jørgensen eller som han ofte benævnes Poul Jørgensen er født i marts 1758 på Mølbygård, Ansager Sogn, som søn af Jørgen Mickelsen (Mikkelsen) og Karen Ivarsdatter (Rahbek) . Pouls farfars mor var Maren Barfod, så det er gennem hende at slægten kan føres tilbage til Rådmand Niels Mikkelsen Barfod i Randers. Og derfra videre til Norge i 800 tallet, samt måske Gorm Den Gamles datter, der angiveligt var gift med Harald Hårfagers søn Erik Blodøkse. Poul Christian bliver døbt d. 15. marts i Ansager Kirke, i Ribe amt og han blev båret af ”min kones søster Jomfru Anna Gassum”, faddere var Peder Laugesen, Jens Jørgensen og Lauge Christensen af Lund, Kirsten salig Rasmus Jensens af Ålling og Kirsten Knudsdatter af Lund. Hans moder Karens efternavn er jeg lidt usikker på, for hun er ikke nævnt i forbindelse med Pouls fødsel og dåb. Ifølge oplysninger fra Erik Brejl* hedder hun kun Iversdatter, men ifølge Kresten Skjærlund, der har beskæftiget sig med gårdene i området, hvor familien bor, har hun desuden navnet Rahbek. Der er ingen tvivl om, at hun hedder Iversdatter idet hendes fader er Iver Christensen. Han er født i Rabæk. Om det er derfor hun også blev kaldt Rahbek, kan jo være nærliggende, selvom hun selv er født i Stovstrup.

  • Erik Brejl er slægtsforsker og har sin egen fantastiske hjemmeside. Vi har fælles aner fra Poul Christian Jørgensen. Jeg vil derfor fremover referere til han, der hvor jeg ikke selv har kunnet finde og dokumenterer oplysninger. Jørgen Mickelsen havde været gift med Maren Langballe, og de havde 2 børn; Karen og Christen. Maren dør i 1747, så Jørgen er enkemand da han og Karen blevet gift omkring 1748. Da Poul ser dagens lys er han parrets 6 fællesbarn. Måske er de ikke alle i live, men mon ikke et par brødre eller søstre har taget imod ham. I hvert fald har jeg fundet Mickel (Mikkel) fra 1749, Iver fra 1750, et barn hvor navnet er forsvundet fra 1753, Maren fra 1753 og endelig Cathrine Marie 1755. I 1761 bliver Poul storebror til Maren, i 1764 til Karen; den sidste som jeg har fundet af Pouls søskende er en pige, men blækket er desværre klattet lige over navnet. Hun er født i 1767. Erik Brejl har fundet hendes navn som er Bodil. Den yngste søster Marie kommer i 1769 21 år efter forældrene er blevet gift. Det vil sige, at jeg med sikkerhed ved at familien havde 10 børn, men hvor mange af disse der har overlevet de første barndomsår har jeg ikke fornemmelse af. Mickel, Iver, Cathrine Marie, Maren d.1., Maren d.2, Karen og Marie samt selvfølgelig Poul er alle blevet konfirmeret. Desværre er der ingen folketællinger der kan klarlægge antallet af børn i det tidsrum, der er aktuelt, idet de første landsdækkende folketællinger først finder sted i 1787. Det er i Mølby i Ansager sogn Poul og hans søskende vokser op. Det er der hans far Jørgen er født og opvokset, så familien har været rodfæstet på stedet, måske i flere generationer. Poul bliver gift første gang 25. oktober 1778 i Ansager kirke med den 19 årige enke Ingeborg Christensdatter af Plau/gborg. Poul og Ingeborg bliver forældre allerede en måned efter brylluppet i 1778 til datteren Ingeborg, der fødes i Udde, men den lille pige dør den 31. januar 1779.

Derefter får parret i henholdsvis 1780 en dødfødt søn og i 1782 en dødfødt datter. Først 21. april 1783 kommer datteren Zidzel Cathrine til verden. Hun vokser op og bliver konfirmeret. Det samme gælder hendes lillebroder Anders, der ser dagens lys 14. august 1785.

I folketællingen 1787, den første landsdækkende, fremgår det at familien bor i Ribe amt, Øster Horne Herred, Ansager sogn, og at deres hus ligger i Terphede Knold. Poul er 30 år husbond og Boelsmand. Han er gift med Ingeborg på 30 år og madmoder. I huset/gården lever desuden Christen 10 år gammel søn af Ingeborgs 1.ægteskab, fællesbørnene (Zidzel)Catrine på 5 år og Anders på 2 år. Desuden Hans Christensen 60 årig daglejer og hans familie, hustruen Johanne Larsdatter 56 år, hendes broder Mads Larsen på 52 der er tiende, samt datteren Anna Hansdatter på 26 år der ligeledes bidrager til husholdningen ved at være tiende.

Desværre dør Ingeborg et år senere. Den13. februar 1788 begraves Poul Jørgensens Hustru i Udde i hendes 31 år og 6 måneder. ( Hendes alder er ikke helt korrekt ved hendes død, idet hun er angivet født i marts 1759 og således kun skulle være 29 år og 11 måneder.)10 år fik de sammen og 2 børn der levede udover de første måneder.

Hvorom alting er, så er Poul nu alene med 2 små børn, Zidzel og Anders; samt sandsynligvis Christen, Ingeborgs ældste søn.

Det varer dog ikke længe for, mindre end 2 måneder efter han er blevet enke, lyses der for ham og Dydigpigen Maren Jensdatter fra Agersnap, og de to bliver viet 22.juni 1788 i Ansager kirke.

Præcis 9 måneder efter brylluppet 22. marts 1789, bliver parret i Uddes første fællesbarn døbt. Det er sønnen Jørgen opkaldt efter sin farfar. Han var født 24.januar. Jørgen bæres til dåb i Ansager kirke af Jens Bertelsens kone Sgt. Lokekoldt(måske Sønder Langlund eller Agelund)? Fadderne var Christen Aggersnarps? Svend? af Saad?, Michal Møllbyen, Peder Iversen og hustru af Lund og Jens Olesen? af Merriger.

Jørgen konfirmeres sammen med ½ broderen Anders i 1805, og det bliver Jørgen, der efter faderen Pouls død, overtager gården i Filskov by, Sønder Omme sogn. Hos ham bor mor Maren på aftægt til sin død 1837, 85 år gammel, og i en periode også hans søster Ingeborg.

Ingeborg bliver Jørgens første lillesøster. Hun kommer til verden i august 1790 i Udde, og døbes 29. august. Det er nu ikke hende, der senere bor hos ham, for hun dør desværre kun 3½ år gammel 16.februar 1794 i Filskov, og begraves på Sønder Omme kirkegård.

Endnu en lille datter ser dagens lys i familien, der nu er flyttet til Filskov, Sønder Omme i Veje Amt.

Det er Catrina der bliver døbt den 29. september 1792 i Sønder Omme kirke. Hun bæres til dåb af Jens/Hans Aggersnap?s datter. I 1809 konfirmeres hun i Filskov.

Catrine Poulsdatte fra Filskov bliver 24.marts trolovet med enkemanden Nils Jensen af Nørre Langlund, men det bryllup bliver tilsyneladende ikke til noget, for Catrina bliver siden gift med ungkarl Mads Christensen Hansen af Give d. 7.maj 1814. Ved dette bryllup er hun ikke angivet hverken som enke eller fraskilt.

3 år senere den 11.oktober 1795 døbes Poul og Maren af Filskov’s søn Mickel i Sønder Omme kirke.

Han bæres af Mickel Jørgensens Enke. Det kunne være en svigerinde til Poul idet han havde en storebror, der bar navnet Mikkel/Mickel/Michel. Samme navn havde Pouls farfar.

Mikkel som der står i kirkebogen bliver konfirmeret 1811.

Mickel eller hvordan det nu staves bliver gårdmand i Give på Højgård, og han gifter sig med den jævnaldrende pige Margrethe Jensdatter, og får mindst 7 børn. Han dør 15.oktober 1862 og begraves på Give Kirkegård.

Karen som er min 2x tip oldemor bliver født i Filskov i september 1797 og hun døbes 24.september. Hun frembæres af Lars? Ane Kristine fra Brande sogn.

Hendes biografi findes selvstændig. Se denne.

I 1800 er det 6 år siden, at den første lille Ingeborg døde, så da Poul og Marens nye lille datter kommer til verden bliver hun opkaldt efter Pouls første hustru. Ingeborg d.2 bæres til dåb den 15.april 1800 af Christen Nielsens hustru fra Filskov. Hun bliver som alle sine søskende konfirmeret i Sønder Omme kirke; det sker for hende i 1815

Det er den Ingeborg der i 1834 som ugift tjenestepige bor hos broderen Jørgen på fødegården.

Det sidste barn i familien er endnu en datter. På dette tidspunkt er Maren og Poul 46 år gamle. Hun bliver født i juni 1802 og kaldes Ane Kirstine. Hun frembæres også af Niels Christensens hustru fra Filskov. Ane Kirstine konfirmeres i okt. 1817

Inden Ane Kirstine bliver født har der i 1801 fundet en folketælling sted.

I den ser vi Familien Poul Jørgensen i Vejle amt, Nørvang herred, Sønder Omme sogn, i Filskov. Poul er Bonde og Gårdbesidder. Det er han muligvis blevet, da det blev tilladt fæsterbønder at købe selvstændige gårde. Det passer meget godt med at familien er flyttet omkring 1790.

Poul og Maren er begge noteret som 45 år gammel, og de har en af hans sønner med Ingeborg boende. Han er ganske vist benævnt med navnet Hans, men det må være en fejl for Poul har ingen sønner der hedder Hans. Men det kunne passe med alderen på Anders.

Ellers er Catrine 8 år, Mikkel 5 år, Karen 3 år og Ingeborg på 2 år opført på adressen som børn af Poul og Maren.

Jeg kan forestille mig, at det har været et hårdt arbejde med 5 små børn og 2 næsten voksne børn, at få mad på bordet i den start, det har været at være selvejende gårdejer. Men det er tilsyneladende blevet en pæn, velfungerende gård sønnen Jørgen overtager, da Poul i en alder af 69 år den 4. januar 1826 afgår ved døden.

Poul Christian Jørgensen begraves på Sønder Omme kirkegård den 15. januar 1826.

Enken Maren Jensdatter overlever sin ægtefælde i 11 år, og dør i aftægt på gården i Filskov 7. maj 1837 80 år gammel.

view all

Poul Christian Jørgensen's Timeline

1758
March 15, 1758
1787
November 19, 1787
Age 29
1795
October 11, 1795
Filskov
1826
January 4, 1826
Age 67
January 15, 1826
Age 67
Sdr.Omme