Poul Jensen Colding, det Latinske navn var Paulus Joannis Coldingensis

Kilde: Niels E. Jensen, Løve - Hjemmeside 2002. Rektor ved den lærde skole i Aalborg. Præst i Vindinge-Kvislemark 1608. Fra 1615 herredsprovst. (www.quislemark.dk).

Kilde: Gyldendal åbne encyklopædi - Den Store Danske Poul Jensen Kolding, 22.3.1581-18.10.1640, præst, skoleforstander, forfatter. Født i Kolding, død i Lille Næstved, begravet i Herlufsholm k., siden fort til St. Rochi kapel ved Frue k. i Kbh. Efter at have gået i skole i Kolding kom K. med støtte af sin fadder kansler Niels Kaas 1594 i Sorø skole hvorfra han dimitteredes til universitetet 1600. I Sorø havde han vundet to formående velyndere, sin rektor Johannes Stephanius, der snart efter blev professor, og Palle Rosenkrantz (til Glimminge, senere skoleherre på Herlufsholm) hvem han havde undervist i de sidste to år af sin skoletid. 1601 drog K. udenlands, først til Prag, hvor han opholdt sig en tid hos Tyge Brahe og kom til at tjene ham i hans dødsstund, siden til Ferrara og Rom. Efter at have besøgt også Wittenberg (imm. 1603) vendte han 1604 tilbage til Kbh., men rejste straks efter ud igen, denne gang til Karlsbad som ledsager for rigsmarsken Steen Maltesen Sehested. I slutningen af s.å. tog han i Kbh. magistergraden og blev 1605, efter forgæves at have søgt et andet rektorembede og et par præstekald, rektor i Ålborg, varmt anbefalet at Hans Poulsen Resen. Da han 1608 var draget til Kbh. som repræsentant for gejstligheden i Vendelbo stift ved prins Christians udvælgelse, blev han her kaldet til sognepræst i Vindinge (Fuirendal) og Kvislemark af kirkepatronerne Vilhelm Dresselberg til Vindingegård og den kgl. sekretær Niels Krag, og 1615 blev han tillige provst i Ø. Flakkebjerg herred. I disse embeder lagde han både energi og dygtighed for dagen, og formentlig på denne baggrund blev han 1622 udset til at være forstander (og præst) ved Herlufsholm som det gjaldt om at hjælpe på fode efter en forfaldsperiode. Både åndeligt og materielt kom hans gerning her til at bære rig frugt for skolen: undervisningen blev forbedret under ledelse af den dygtige rektor Hans Hansen Resen, godset og stipendierne forøgedes, og nye bygninger blev opført. Som årene gik blev K. imidlertid træt af sit byrdefulde hverv, og 1631 opgav han forstanderposten, flyttede til Lille Næstved og virkede fra nu af blot som præst og provst. På rigsdagen i Odense 1638 var han en af den sjællandske gejstligheds fire deputerede.

K. var ikke blot en dygtig administrator, men tillige en stærkt åndelig interesseret mand der til sin sidste tid beskæftigede sig med studier og også har gjort sig bekendt ved sit forfatterskab. Foruden et par ligprædikener udgav han således 1614 en Kircke-Hstorie, tilegnet sine velyndere Vilhelm Dresselberg og Niels Krag. Denne bog er blot en dansk bearbejdelse af Johannes Sleidanus' latinske skildring af reformationstidens historie i Tyskland, men ved sin solide, klare fremstilling på modersmålet blev den for lange tider hovedkilden herhjemme til kundskab om den periode. Et større arbejde viede K. dog det filologiske studium. Allerede som rektor i Ålborg var han begyndt at anlægge leksikografiske samlinger, og 1622 kunne han i Rostock udsende et stort folioværk Etymologicum Latinum. Til grund havde han lagt augustinermunken Ambrosius Calepinus' ordsamling og ligesom denne ordnet sit leksikon efter rodordene. Værket var planlagt som håndbog ved skolernes latinundervisning og blev flittigt benyttet som sådan, men har især fået betydning ved de talrige danske ord og vendinger, K. heri har samlet til forklaring af latinen. Da biskop H. P. Resen havde stillet sine samlinger til rådighed for K., udgav han 1626 sit Dictionarium Herlovianum, et dansk-latinsk leksikon ligeledes til brug for de latinske skolers disciple. Dette arbejde er især mærkeligt ved fortalen, hvori forfatteren djærvt tager til orde for det danske sprogs ret over for fremmede tungemål. Familie

Forældre: kgl. tolder og rådmand Jens Poulsen (død 1592) og Magdalene Arentsdatter Falenkamp (død 1602). Gift 23.10.1608 i Vindinge med Johanne Pedersdatter, født ca. 1586, død 26.10.1640 i Lille Næstved (gift 1. gang 1604 med sognepræst i Vindinge Rasmus Jensen, død 1608), d. af skomager(?) i Malmø Peder Iversen og Anna Laugesdatter. -Far til Rasmus Vinding. Ikonografi

Epitafium (Sorø k.). Bibliografi

Kirkehist. saml. 2.r.IV, 1867–68 452; V, 1869–71 208. Danske saml. 2.r.VI, 1877–79 244–60 (Jens Povlsens slægtebog). – Stamtvl. over den Vindingske slægt, 1926 8f. R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 457f. H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 3.r.VI, 1887–89 199f. Til minde om H. F. Rørdam, udg. Bj. Kornerup, 1930 9–69. A. Ravnholt i Vejle amts årbøger, 1936 1–24. Bj. Kornerup: Lector theol. Jens Poulsen Windings vita, 1957 = Vidensk. selsk. Hist.-filos. medd. XXXVII.2 57f. Fl. Tolstrup: Det ældste Herlufsholm, 1965 især 66–69. Fritz Jacobsen i Årbog for hist. samf. for Sorø amt 1957 61-65.

Kilde:Præsteprofiler Kirkehistoriker og ordbogsforfatter

Poul Jensen Colding var sognepræst i Vindinge-Kvislemark 1608-22 og fra 1615 herredsprovst.

  Han blev født i Kolding 1581. Faren, Jens Poulsen, var tolder og rådmand. Moren, Magdalene Falenkamp var datter af en købmand fra Westfalen, der på grund af uroligheder og krig var flyttet til Kolding. 

  En af fadderne ved hans dåb var kansler Niels Kaas. Det var ham, der oprettede latinskolen i Sorø, forløberen for Sorø Akademi. Niels Kaas sørgede for, at Poul Jensen Colding kom til at gå her i 1694 og de næste seks år. Derefter kom han på Københavns Universitet et års tid. Halvdelen af tiden boede han hos farbroren Iver Poulsen, tidligere borgmester i København. 

  1601 tog han på en rejse til Tyskland, Bøhmen og Italien. Ved St. Hans 1601 fik han ansættelse hos astronomen Tyge Brahe, der arbejdede for kejser Rudolf den Anden. Sammen med astronomen Kepler stod han ved Tyge Brahes dødsleje. Han skrev et gravskrift: "Æresminde over den uforlignelige mand Tyge Brahe, nordbo (cimber) fra Atlantis (Skåne) og ridder med gylden kæde". Gravskriftet var på latin.

  Derefter rejste han videre for at studere ved universiteterne i Ferrara og Rom i Italien og Wittenberg i Tyskland.

  I marts 1604 vendte han tilbage til København. I begyndelsen af december 1604 tog han magistergraden. Året efter blev han rektor ved den lærde skole i Ålborg.

  Da Christian IV´s ældste søn, prins Christian, blev anerkendt som tronarving i 1608, blev der festet i København. Poul Jensen Colding deltog som delegeret for gejstligheden i Ålborg. Under festlighederne mødte han Vilhelm Dresselberg til Vindingegård og kongens sekretær Niels Krag. Den kontakt førte til, at han den 11. juli 1608 blev sognepræst for Vindinge og Kvislemark sogne.

   Han giftede han sig med Johanne Pedersdatter Malmøe, forgængerens enke, og slap dermed for at betale enkepension. Hun havde fire børn fra sit første ægteskab og fik yderligere fem i sit andet ægteskab. Børnene fik efternavnet Vinding.        

     Mens han var præst her, skrev han en kirkehistorie. Den udkom 1614 med titlen: "Kircke-Historie oc sandrue Beskriffuelse om den store Religionsforanding, som skede udi vore Forældris Tijd, udi det Romerske Rige ". Den blev tilegnet Vilhelm Dresselberg.

    Han skrev også den første dansk-latinske ordbog "Etymologicum Latinum" i 1622. Fire år senere udkom Dictionarium Herlovianum. Der er udsigt til, at en digital faksimileudgave af begge ordbøger vil se dagens lys. Ordbøgerne er aldrig blevet genoptrykt og er uhyre sjældne.

Visitatser Gemt i en bog med synodalmonita og regnskaber fra Øster Flakkebjerg Herred findes provst Poul Jensen Coldings visitatsoptegnelser. De har titlen "Registrering paa Ungdommen i Øster Flakkebjergt Herritt som haffer lert den gandske børnelærdom...".

  Sogn for sogn er det nøjagtige antal af fremmødte og det generelle resultat for sognet beskrevet. Tit med en bemærkning om, hvilke dele af katekismen man kunne godt og hvilke mindre godt.  

  Provst Colding var ganske tilfreds med tilstanden i Øster Flakkebjerg Herred. I Vallensved var det altsammen megfet hvert eneste år. Fremmødet var generelt set stort. I 1631 og i 1632 blev hele 60 eksaminerede. Andre steder var dommen kort. I Tjustrup i 1631 blev de 16 fremmødtes niveau betegnet som "ufuldkommen".    

    Poul Jensen må have haft et godt forhold til Vilhelm Dresselberg. Han var i gang med at rive Vindinge gårde ned og lægge jorderne ind under hovedgården. Men præstegården og degneboligen blev berørt. Dresselberg bekostede også en ny prædikestol til Fyrendal Kirke. 

    I 1622 blev han kaldet til stiftelsen Herlufsholm for at bringe den på fode og samtidigt ansat som Herlufholms Sogn præst. I 1631 valgte han at forlade posten som forstander. Embedet som sognepræst bestred han til sin død i 1640. Wiberg skriver, at han forestod skolen med stor retsindighed og klog anvendelse af stiftelsens midler til dens ejendommes forøgelse. I "Meddelelser om Rektorerne paa Herlufsholm fra Skolens Stiftelse 1565 til 1878" omtales han kort som den for skolen uforglemmelige mester Poul Jensen Colding. 

Efterkommere I følge Biografisk Leksikon har tre præsteslægter båret efternavnet Vinding. Poul Jensen Vinding er stamfar til den ene slægt. Alle hans børn fik efternavnet.

  I 1609 fødtes sønnen Jens Poulsen Vinding. Han blev student fra Herlufsholm og rejste udenlands 1630-35. I 1636 blev han sognepræst i Åsum og året efter magister.

     En anden søn, Rasmus Vinding født 1615, blev hovedforfatter til Christian V´s Danske Lov. Som faren og broren tog han også på en længere udenlandsrejse, hvorunder han besøgte universiteterne i Paris, Leiden og Angers samt jesuitterkollegiet la Fléche. Datteren Anna Poulsdatter Vindinge blev gift med rektor og sognepræst Hans Dideriksen Bartssker. Han blev senere kgl. konfessionarius og endte som biskop over Viborg Stift.

     Datteren Anna Poulsdatter, født 6. september 1620, blev den 4. juli 1641 gift med sognepræsten og rektor på Herlufsholm Johan Dideriksen Bartskiær, senere dansk hofprædikant og biskop i Viborg.

     Poul Jensen Colding døde  19. oktober 1640 og Johanne Pedersdatter Malmøe otte dage senere. De blev begravet i Herlufsholm Kirke.

      Rasmus Vinding blev senere værge for Vor Frue Kirke i København. Tredive år efter Poul Jensen Coldings død sørgede han for, at faren blev begravet i Vor Frue Kirke i København. Gravpladsen i Herlufsholm Kirke overtog hans dattersøn, præsten Povl Munksgaard, som var forstander på Herlufsholm  1690-94.     

• 6. k. 11/7 1608, o. 27/7 [Rtr. Aalbg. 05] Mag. Poul Jensen Colding; Pr. 15/8 15; [14/2 1622 Herlufsholm; see der].

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/703-Kvislemark.htm#PoulColding

7. 17/2 1622 [Kvislemark-F. 11/7 08, o. 27/7] Mag. Poul Jensen Colding, f. Kold. 27/3 81; F. J. Poulsen, Tolder og Rdmd.; M. Malene Arentsdtr. Falencamp; St. Sorø 00; udenlands 01–04: Greifswald, Prag, Italien, St. Wittenberg 03; Mag. Kbh. 9/12 04; Rtr. Aalbg. s. A.; Pr. 15/8 15; tillige Forst. for Hlhs. Skole 1/5 22 – 7/9 31; udvalgt 13/6 38 til at møde paa Rigsdagen i Od.(1); ~ F. E. i Kvislemark: Johanne Pedersdtr. Malmøe, † 26/10 40, b. s. D. som Manden 30/10; Børnene kaldte sig Winding; see J. P. Winding i Aasum; H. D. Bartsker, kgl. Confessionarius; [%E2%80%A0 18/10 1640; blev 30 Aar efter bisat i Frue K. i Kbh.; forestod Skolen med stor Retsindighed og klog Anvendelse af Stiftelsens Midler til dens Eiendommes Forøgelse; W. 1/234; N. 126].

F-P s. 171 (»Paulus Joannis Coldingensis«); Helk I, s. 281.

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/434-Herlufsholm.htm

Poul Jensen Kolding (22. marts 1581- 18. oktober 1640) var en dansk skoleforstander, præst og forfatter.

Han var født i Kolding, hvor hans Fader, Jens Poulsen (død 1592), var rådmand og tolder; moderen, Magdalene, var en datter af Arent Falenkamp, en handelsmand fra Westfalen, der havde nedsat sig i Kolding. Efter at have søgt skolen i sin fødeby kom Poul Jensen 1594, støttet af kansler Niels Kaas, der i sin tid havde stået fadder til ham, i Sorø skole, som den gang forestodes af magister Hans Stephensen, der siden blev professor ved universitetet og venlig tog sig af sin vel begavede og flittige discipel, da han 1600 var bleven student.

I de sidste to år af sin skoletid havde Poul Jensen ved siden af egen læsning undervist den unge Palle Rosenkrantz, der senere blev en meget anset mand og altid bevarede et trofast venskab mod sin ungdomslærer. Allerede 1601 drog Poul Jensen udenlands og kom til Prag, hvor han sluttede sig til sin berømte landsmand Tyge Brahe, hvem han gik til hånde og blev hos til det sidste, i det han "tjente ham i hans dødsstund" (24. oktober 1601). Siden rejste han til Italien, hvor han opholdt sig en tid i Ferrara og Rom. På hjemvejen gæstede han i længere tid Universitetet i Wittenberg.

Efter sin hjemkomst til København, marts 1604, blev han af rigsmarsk Steen Maltesen Sehested antaget til at følge ham til Carlsbad i Bøhmen. I december 1604 tog han magistergraden i København og i august 1605 blev han efter professor Hans Poulsen Resens anbefaling rektor i Aalborg. I foråret 1608 var der tale om at kalde ham til professor ved universitetet. Det blev der imidlertid ikke noget af; men da han kort efter kom til København som en af den aalborgske gejstligheds deputerede ved prins Christians udvælgelse til tronfølger, gav det anledning til, at han af Vilhelm Dresselberg til Vindingegaard og den konglige sekretær Niels Krag til Agerkrog kaldtes til sognepræst i deres patronatskald Vindinge og Kvislemark i Sjællands Stift. Samme år ægtede han sin formands, Hr. Rasmus Jensens, enke, Johanne Pedersdatter fra Malmø.

I "de Dresselbergers Vindinge" (nu Fuirendal) var Poul Jensen nu præst i 14 år; 1615 blev han tillige provst i Øster Flakkebjærg Herred. Da han var anset for en ualmindelig dygtig mand, der ogsaa egnede sig for verdslige forretninger, kaldtes han 1622 til Herlufsholm for at bringe stiftelsen på fode. Han blev forstander for skolen og godset, men tillige præst, i det han dog stadig havde en kapellan til hjælp i den sidstnævnte virksomhed. Med stor kraft arbejdede han nu på forbedringer i forskellige retninger, og det lykkedes ham at gennemføre nybygninger og godskøb, der vare til stiftelsens varige bedste, ikke at tale om forbedringer i undervisningen.

Men træt af det brydsomme arbejde nedlagde han 1631 forstanderposten og flyttede til Lille Næstved, i det han i de sidste år af sit liv indskrænkede sig til præsteembedet. Provst var han dog også fremdeles, og som sådan var han en af den sjællandske gejstligheds 4 deputerede på Rigsdagen i Odense 1638. Han døde 1640 og hans ovennævnte hustru få dage efter ham. Blandt deres børn, som kaldte sig Vinding efter deres fødested, er professor og højesteretsassessor Rasmus Vinding især bekendt.

Poul Jensen har som skribent fortjenester dels som kirkehistoriker, dels som leksikograf, og han nød anseelse som en mand, der havde et betydeligt herredømme over modersmålet. Således kan nævnes hans kirkehistorie (1614), en fremstilling af den lutherske reformations historie efter Sleidanus, og hans Etymologicum Latino-Danicum (1622), et værk, der vidner om en overordentlig flid, samt Dictionarium Herlovianum (1626). Til bedste for fattige i Herlufsholms Sogn stiftede han 1630 et legat.

http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Jensen_Kolding

GEDCOM Source

Steen munk olsen Steen Munk Web Site <p>MyHeritage slægtstræ</p><p>Familieside: Steen Munk Web Site</p>Slægtstræ: 132773941-7 Discovery 132773941-7 MH:S500069

GEDCOM Source

Poul Jenson Kolding 3 Tilføjet via en Person Discovery