Poul Hansen Egede

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Mis...

Egede, Poul Hansen, 1708-89, Missionær,

Søn af H. P. E., blev født i Vaagen Præstegaard 9. Sept. 1708. Da Faderen opgav sit Embede i Nordlandene, fulgte P. E. med sine Forældre, først til Bergen og Kjøbenhavn, senere (1721) til Grønland. Saa snart han havde lært lidt af det grønlandske Sprog, blev han sat til at undervise grønlandske Børn i den kristelige Børnelærdom, men i Begyndelsen høstede han som oftest kun Spot for sit Arbejde, fordi han ikke udtalte det fremmede Tungemaal rigtig. Det varede dog ikke længe, inden han ved sit lette Nemme gjorde saa store Fremskridt i Grønlandsk, at han blev en god Støtte for sin Fader. Han var en modig Knøs, der med Uforfærdethed klatrede om paa de stejle Bjærge, og han lærte at bruge Bue og Pil og at styre en Kajak som en indfødt.

1728 blev han sendt til Kjøbenhavn for at faa en ordentlig boglig Uddannelse. Han og de Grønlændere, der fulgte med ham, bleve først forestillede ved Hove og derpaa indkvarterede paa Waisenhuset, indtil den store Ildebrand tvang dem til at søge Ly andensteds. Frederik IV syntes godt om den frejdige Yngling med det smidige Legeme, og hvis P. E. havde turdet følge sit eget

Hoved, havde han taget imod Kongens Tilbud om at gjøre ham til Søkadet. Men det var hans Faders Vilje, at han skulde være Missionær i Grønland, og for at han kunde dygtiggjøre sig til den Gjerning, blev han 1729 overgivet til en Privatlærer, Student Peder Palstrup, der «mod allernaadigst Løfte om konvenabel Emploi» uden Kost og Løn lovede at gjøre ham færdig til Universitetet i Løbet af 2 Aar. Dette Løfte blev imidlertid ikke holdt, og da Missionskollegiets Formand 1733 vilde sende P. E. op til Grønland sammen med de herrnhutiske Missionærer, var han endnu saa langt tilbage i sine theologiske Studier, at han maatte bede om Tilladelse til at blive et Aar til i Danmark for at naa saa vidt, at han kunde tage Plads paa «tredje Stol» ved Examensbordet. Denne Bøn blev opfyldt, og 1734 afgik P. E. da til Grønland efter at være ordineret til Præst og Missionær sammen med Andreas Bing; en tredje Missionær, der blev ordineret samme Dag, Martin Ohnsorg, var kort i Forvejen med et andet Skib rejst til Godthaab. P. E. ventede ogsaa selv at komme der til, men da Skibet var kommet lige ud for Godthaab, meddelte Kapitajnen ham, at han havde Ordre til at gaa til Diskobugten, 100 Mil længere mod Nord, hvor der paa Kjøbmand Jacob Severins Bekostning skulde anlægges en ny Koloni, der siden blev kaldet Christianshaab. Saa snart P. E. havde sat Arbejdet der i Gang, rejste han til Godthaab for at besøge sine Forældre; under hans Fraværelse skulde Bing sørge for den nye Koloni. Allerede 1735 maatte Bing imidlertid af Mangel paa Levnedsmidler forlade Christianshaab og overvintre paa Godthaab. Da H. Egede (1736) vendte tilbage til Danmark, overlod han Missionen paa Godthaab til Bing og Ohnsorg, medens P. E. gik tilden nye Koloni, hvor han udfoldede en stor Virksomhed under Kampe med Angekut, ofte knuget af en Sygdom, som han havde paadraget sig ved sine lange Rejser og Opholdet i en usund Bolig.Samtidig med selve Missionsgjerningen havde P. E. haft et stort bogligt Arbejde for. Han, der i højere Grad end Faderen var bleven hjemme i det grønlandske Sprog, begyndte baade paa en grønlandsk Bibeloversættelse og en grønlandsk Ordbog. Inden Udgangen af 1737 var han allerede færdig med Oversættelsen af 1. Mosebog, men han tøvede med Udgivelsen, fordi nogle af de kristne Grønlændere, der havde hjulpet ham, vare bange for, at en Del af denne Bogs Indhold, t. Ex. Fortællingerne om Kains Brodermord og Patriarkernes Polygami, kunde volde Grønlænderne Skade og Forargelse. 1739 lagde han, efter at have fuldendt Oversættelsen af de 3 første Mosebøger, det gamle Testament til Side og tog, ogsaa paa Opfordring af sin Fader og et Medlem af Missionskollegiet, fat paa Gjengivelsen af de 2 første Evangelier, der forelaa paa Grønlandsk efter et Aars Tids Forløb. Dernæst lagde han Haand paa Pontoppidans Forklaring, der ikke alene blev oversat, men omarbejdet af Hensyn til Grønlændernes Tarv. Denne Side af hans Gjerning tog saa stærkt paa hans Syn, at han frygtede for Blindhed. Hans Øjne vare blevne saa daarlige, at han kun kunde taale at skrive ved det korte Dagslys, og selv med Læsningen gik det kun smaat ved kunstigt Lys. Derfor begyndte han til Grønlændernes store Sorg at tale om Hjemrejse. «Munden er god», sagde de til ham; «selv om du ej kan se, kan du nok derfor gjøre Nytte hos os. Tal derfor ej om at gaa til dit Fædreland; Gud gjør nok dine Øjne klare.» Deres Kjærlighed kunde dog ikke holde ham tilbage fra at gjøre det, der efter hans egen Overbevisning var det bedste for Missionssagen. 24. Juli 1740 holdt han Afskedsprædiken, og derpaa vendte han med Regeringens Tilladelse tilbage til Danmark efter at være afløst af 2 nye Missionærer, Alsbach og Wedzel.

Efter Hjemkomsten til Danmark mærkede han imidlertid snart, at hans Arbejde vilde finde en alvorlig Hindring i de knappe Pengemidler. Hans rige Ven Severin, der ejede Dronninglund, tilbød ham Sognekaldet der, men han foretrak at blive i Kjøbenhavn, da Christian VI for at skaffe ham Vartov Præstekald forflyttede Præsten der 1741. Da hans Fader 1747 forlod Hovedstaden, blev han endnu fastere knyttet til det grønlandske Seminarium. 1758 blev han Præpositus eller Provst for Grønland, 1761 fik han titel af Professor; 1774 blev han Tilforordnet i Missionskollegiet og Direktør ved Waisenhuset, og 1779 fik han Titel og Rang som Biskop over den grønlandske Mission.

Som Præst ved Vartov og Docent ved det grønlandske Seminarium fortsatte han sit Oversætterarbejde. 1744 var han færdig med de 4 Evangelier, 1758 med Apostlenes Gjerninger, 1766 med hele det nye Testament. 1756 udgav han en forbedret Bearbejdelse af Katekismen; 1783 fulgte et grønlandsk Ritual, 1787 en Oversættelse af Thomas fra Kempens Bog om Christi Efterfølgelse. Og endda havde han faaet Tid til at fuldende den grønlandske Ordbog (1750), til at udarbejde en grønlandsk Grammatik (1760) og til at hjælpe med til Udgivelsen af en grønlandsk Salmebog og Bønnebog. 1788 udgav han under Titelen «Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal, holden fra 1721 til 1788» en Oversigt over sine Oplevelser i Missionens Tjeneste. Denne Bog, der blev oversat paa flere fremmede Sprog, gjorde stor Lykke, da mange af dem, der ikke delte P. E.s kristne Tro, havde Interesse for Grønlænderne som et Folk i den i Slutningen af det 18. Aarhundrede saa meget priste Naturtilstand.

6. Juni 1789 døde P. E., æret af alle som Grønlands Lærer. Han var 3 Gange gift, først med Elisabeth Marie f. Frauen (d. 1752, Datter af Justitsraad F.), med hvem han havde en Datter, der blev Stammoder til Slægten Glahn. Aaret efter sin første Hustrus Død ægtede han Marie Kirstine Thestrup (d. 1768), Datter af Højesteretsassessor C. F. T., og 1771 giftede han sig med hendes Søster, Christiane Amalie T., der overlevede ham i 6 Aar.

P. Egede, Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal, holden fra 1721-88, u. A.

H. Egede, Omstændelig og udførlig Relation ang. den grønlandske Missions Begyndelse og Fortsættelse, 1738.

J. J. Lund, Første Missionair paa Grønland, Biskop H. E.s Levnet, 1778.

Giessing, Jubellærere III, 473 ff.

Wiberg, Alm. Præstehist. II, 160.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

H. M. Fenger, Bidrag til H. Egedes og den grønlandske Missions Hist., 1879.

1734-40 Missionær i Grønland, 1741 Præst i Vartov, 1758 Provst i Grønland, 1761 Professor, 1774 Direktør ved Vajsenhuset, 1779 Titulærbiskop.34

    Opholdt sig med forældrene paa Grønland 1721-28, da han reiste hjem med skibet «Morianen» for at studere. Vilde ha været sjøofficer, men bøiet sig for farens vilje. Student privat 2. april 1731, cand. theol. 4. mars 1734 med non, utnævntes 26. mars og ordinertes 2. april samme aar til missionær paa Grønland. Virket som saadan i Godthaab 1735-36 og i Christianshaab 1736-40. Derefter som prest ved Vartov i Kjøbenhavn sin fars medhjelper paa «Det Grønl. Seminarium», 1747 hans avløser som lektor i grønlandsk, 1748 «proust og inspecteur over den Grønlandske mission», 13. jan. 1761 professor theologiæ naturalis, 1779 biskop paa Grønland, 1785 medlem av Det kgl. norske Vidensk. Selskab. Blandt hans publikationer skal nævnes: De fire evang. paa grønlandsk 1744, Ny test. paa grønlandsk 1766, Grønlandsk ordbog 1760, Grønlandsk grammatik 1760, 2den kontinuation av Relationerne (om Grønland) 1741, Efterretn. om Grønland, 1788.

Poul Egede, Poul Hansen Egede, død 3. juni 1789, dødssted København, begr. i Frue kirke, Født 1708 el. 1709 (muligens 9.9.) i Vågan, Nordland. Misjonær og filolog. Foreldre: Kapellan, senere misjonær og titulærbiskop Hans Poulsen Egede (1686–1758) og Gertrud Nielsdatter Rasch (ca. 1673–1735). Gift 1) 7.7.1742 med Elisabeth Maria Frauen (5.12.1718–18.7.1752), datter av regimentskvartermester, senere tollinspektør og justisråd Marcus Haggæus Frauen (ca. 1685–1735) og Benedicte Christiane Falsen (død 1728); 2) 27.7.1753 med Maria Christine Thestrup (5.11.1735–25.8.1768), datter av høyesterettsassessor, senere professor og etatsråd Christian Frandsen Thestrup (1689–1750) og Karen Larsdatter Fogh (1709–47); 3) 12.4.1771 med Christiane Amalie Thestrup (18.12.1744–1.12.1795), søster av hustru nr. 2. Bror av Niels Rasch Egede (1710–82).

Poul Egede var medhjelper for sin far i misjonsarbeidet på Grønland og fortsatte dette arbeidet etter farens hjemreise frem til 1740. Han etterfulgte også faren som inspektør ved Seminarium Groenlandicum, og gjorde en pionerinnsats med å oversette Bibelen til inuitisk og utgi den første ordbok og grammatikk på dette språket.

Sine første barneår tilbrakte Egede i Vågan i Lofoten, hvor faren den gang var kapellan. Han kom til Grønland 1721 sammen med foreldrene og den yngre broren Niels. Her lærte han seg raskt inuitenes språk, fikk etter hvert inngående kjennskap til det inuitiske samfunn og kultur, og tilegnet seg en rekke av deres tradisjonelle ferdigheter i jakt og fiske. Den unge Poul deltok som medhjelper for sin far i dennes misjonsvirksomhet, bl.a. som tolk og illustratør.

1728 ble han sendt til København, hvor han fikk tilbud av kongen om å utdanne seg til sjøkadett, men valgte å følge farens vilje om å studere til prest og misjonær. Han ble dimittert til universitetet 1731 og avla sin teologiske eksamen 1734. Han ble ordinert i København samme år og skrev i den forbindelse i sitt vita at hans liv var viet Grønlandsmisjonen, selv om han fant det stridt å dra tilbake til “Mørket og Kulden”.

Det nye oppholdet på Grønland varte i seks år. Umiddelbart etter ankomsten 1734 deltok han aktivt i etableringen av kolonien Christianshåb (nå Qasigiannguit) ved Disko Bugt, hvor han kom til å tilbringe mye av tiden frem til hjemreisen 1740. I perioder arbeidet han også i Godthåb (Nuuk).

Mens foreldrene i begynnelsen ble møtt med stor skepsis fra inuitenes side, fikk Poul Egede en varm mottakelse. Virksomheten hans ble høyt verdsatt, og skuffelsen hos lokalbefolkningen var stor da han av helsemessige grunner måtte forlate Grønland. Ved avreisen i juli 1740 skrev han: “Det veed Gud at jeg foer gladere til Grønland end jeg forlod det; men min Beskaffenhed var saaledes, at jeg ikke uden min Helbreds gandske Forliis, kunde der lenger forblive.”

Året etter hjemkomsten til Danmark ble han utnevnt til sogneprest i Vartov i København. Samtidig underviste han ved Seminarium Groenlandicum og overtok 1747 som dets leder da faren trådte tilbake. 1758 ble han inspektør for den grønlandske misjon, fra 1761 med tittel av professor, og 1779 ble han titulærbiskop av Grønland.

Ved siden av sin forkynnervirksomhet arbeidet Poul Egede også med oversettelser til inuitspråket, og fortsatte med dette arbeidet etter at han kom tilbake til Danmark; han oversatte flere salmer, deler av Det gamle og Det nye testamente, samt Pontoppidans katekismeforklaring, som ble tilpasset det grønlandske samfunn. 1750 utgav han den første grønlandske ordbok, Dictionarium groenlandico-danico-latinum, og 1760 en grønlandsk grammatikk. 1741 utkom Continuation af Relationerne betreffende den Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed (fortsatt av broren 1743), og året før sin død publiserte han Efterretninger fra Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788.

Poul Egede døde i København 1789. Han var gift tre ganger. Hans sønn av annet ekteskap, Christian Thestrup Egede (1761–1803), ble sjøoffiser og gjorde en viktig innsats med flere kartleggingsferder til kysten av Østgrønland.

Verker Et utvalg Fullstendig bibliografi i Ehrencron-Müller, bd. 2, 1925, s. 408–409 Continuation af Relationerne betreffende den Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed, København 1741 Evangelium Okausek tussarnersok (de 4 evangelier), København 1744 Dictionarium groenlandico-danico-latinum, København 1750 Catechismus mingnek D. M. Lutherim aglega (Luthers katekisme), København 1756 Grammatica groenlandica-danico-latina, København 1760 Testamente nutak eller det nye Testamente oversat i det Grønlandske Sprog med Forklaringer, Paralleler og udførlige Summarier, København 1766 Ajokærsoirsun Atuagekseit Nalegbingne Grønlandme. Ritual over Kirke-Forretningerne ved den danske Mission paa Grønland, København 1783 Efterretninger fra Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788, København 1788 (ty. utg. 1790, ned. utg. Groningen 1818) Kilder og litteratur Biografi i Ehrencron-Müller, bd. 2, 1925 A. Fridrichsen: biografi i NBL1, bd. 3, 1926 E. Danbolt: “Paul Egede”, i Norsk Tidsskrift for Misjon nr. 1/1960 biografi i Norsk Misjonsleksikon, bd. 1, Stavanger 1965 H. Ostermann: biografi i DBL3, bd. 4, 1980 Portretter m.m. Kunstneriske portretter Tegning av Jens Juel (eller J. F. Clemens), 1787; Statens Museum for Kunst, København