Poul Nielsen

Poul Nielsen nævnes fra 1578 som købmand i Randers, hvor han blev rådmand 1590 og omkr. 1616 borgmester. Han skal have ejet og bygget ejendommen Houmeden 2-4 på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet.

Poul Nielsen blev ifølge sit nu forsvundne gravminde (1) født 11. juli 1551, mens han ifølge sønnen (2) var født ca. 1553 i Randers som søn af Niels Poulsen og hustru Mette Pedersdatter. - Om forældrene vides intet ud over, at faderen i 1550 skal have været sandemand og 1552 blandt byens 24 såkaldte oldinge (3); faderen angives født 1514 i Kvorning mellem Randers og Viborg, samt død 18. juni 1559 i Randers, hvor han skal være begravet i familiebegravelsen i Skt. Mortens Kirke Kong Hans' Kapel. Poul Nielsen døde 1618, men sønnen og Stadfeldts afskrift af gravmindet angiver dødsdagen til henholdsvis 12. januar og 17. februar; sønnen siger tillige, at han døde Skt. Pouls dag, nemlig 25. januar.

Han blev gift senest 1585 - måske 1581 (4) - med Kirsten Madsdatter, der må være født 1551-65 - vel omkr. 1555-60. Sønnen oplyser, at hun var datter af Mads Andersen og hustru Karen Bajsdatter i Randers. - Moderen tilhørte altså den kendte Bay-slægt i Randers, men ellers vides intet herom. Faderen nævnes vist i en dom fra 1562 i Kancelliets Brevbøger og 6. februar 1587 i Randers tingbog (5). Kirsten Madsdatter døde - ifølge gravmindet - 5. september 1626 i Randers. - Sønnen nævner ingen dato, men hævder, at hun døde en søndag, men 5. september var en tirsdag i 1626.

Børn Ifølge gravmindet fik Kirsten og Poul Nielsen 11 børn, nemlig 5 sønner og 6 døtre, hvoraf kun 2 sønner og 2 døtre var levedygtige. Ifølge adelsårbogens stamtavle over slægten Rosenørn kendes 9 børn:

1. Niels Poulsen, født senest 1586, død spæd. 2. Thomas Poulsen, født 1587, død samme år. 3. Thomas Poulsen, 1588-1669, storkøbmand i Randers, rådmand fra 1626 og senere borgmester (6). Gift med Margrethe v. Høveln. - Mon ikke deres datter var Karen (Kathrina) Thomasdatter, død 1694, gift 2. gang med dr. jur. Chr. Schiønning, 1620-1673, og gift 2. gang med Niels Ægidiesen (Nicolaj Egidiesen), død 1696. Fra Chr. Schiønnings klagesang over Thomas Poulsen 1669 (7) stammer de ofte citerede linjer: Du fede Laxestad o.s.v. 4. Mogens Schou Poulsen, død lille omkr. 1590. 5. Anne Hofmann Poulsdatter, født 1591, død samme år. 6. Anne Hofmann Poulsdatter, 1592-1602. 7. Anne Poulsdatter, født omkr. 1590(?), død 1649 (8). Gift 1608 med enkemand, mag. Peder Tøgersen, 1582-1634, rektor i Randers fra 1605 og fra 1608 faderens efterfølger som sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, samt senere tillige provst i Støvring herred. Han, der er kendt som forfatter til flere skuespil, var søn af mag. Tøger Lassen og hustru Gertrud Pedersdatter. 8. Kirsten Poulsdatter, 1598-1602. 9. Mads Poulsen, født 1600, ane 1.176.

Poul Nielsen Som allerede faderen Niels Poulsen var en agtet mand i Randers, nævnes Poul Nielsen fra senest 1587 (9) - måske allerede 1578, 82 og 83 (10) - blandt byens såkaldte 24 oldinge, hvorefter han 27. oktober 1590 blev rådmand. - I 1584 skal han have været byens kæmner.

Omkr. 1570 eller lidt senere skal Poul Nielsen have bygget den endnu eksisterende ejendom Houmeden 2-4 på hjørnet ved Rådhustorvet (11) med gavl mod torvet og 19 fag langs Houmeden, 2 stokværk høj; gården, der nu er ombygget, er karakteristisk ved sine krydsede skråstivere - andreaskors. - Skinderstræde mellem Rådhustorvet og Snaregade hed tidligere Skidenstræde, men i 1600-tallet Poul Nielsensgyde (12). Sin staldgård skal Poul Nielsen have haft i nærheden af Slyngborgade (13). Poul Nielsens bomærke, der uændret gik i arv til sønnen Mads, findes endnu under kongehyldingerne 1584 og 1608 af Christian IV. og dennes søn(14), ligesom hans bomærke findes under Randers bys vilkår og artikler, sammen med hans egenhændige underskrift.

Hans segl gengives her efter et brev fra 1595 (15) Poul Nielsen, der nævnes et par gange i en retssag fra 1599 (16), stod på en god fod med sin foresatte, lensmanden Eske Brok på Dronningborg, idet de havde forskellige pengemellemværender, ligesom lensmanden og flere andre adelige var til stede, da Poul Nielsen fejrede sin datter Annes bryllup på byens rådhus 1608 (17). - I 1608 kautionerede Eske Brok for et lån på 1.000 dlr. til Aksel Galt.

Under Christian IVs besøg i Randers 1609 var rådmand Poul Nielsen - sammen med rådmand Niels Jacobsen, ane 2.354, og borgmester Peder Lassen, ane 4.770, kongens gæst 15. februar hos lensmanden Eske Brok på Dronningborg, hvor kongen lovede at holde Randers Bro vedlige; både vært og gæster fik ved den lejlighed en god rus (18). Rådmand Poul Nielsen nævnes i et tingsvidne af Randers byting 5. maj 1606 (19) som værge for Karen Madsdatter (vel hans svigerinde), enke efter Peder Schou. Henved 1616 blev Poul Nielsen borgmester (20), men døde allerede 1618 han og konen, der døde 10 år senere, er begravet i Skt. Mortens Kirke, hvor der tidligere var et epitafium over dem med indskriften:

Her under hviler ærlig og velagte mand, salig Poul Nielsen, fordum borgmester og rådmand i Randers, som er født af ærlige forældre 1551, den 11. juli, og døde 1618, den 17. februar, med sin kære hustru Kirsten Madsdatter, som døde 1626, den 5. september, avlede til hobe 11 børn, 5 sønner og 6 døtre, hvilke alle ere hensovede, uden to sønner og to døtre. - Gud give dem en ærefuld opstandelse.

Noter (xx):

1. S.A. Stadfeldt: Randers bys Diplomatarium i landsarkivets håndskriftsamling H.7 (516) -1, s.225-26. 2. Mads Poulsens optegnelser, Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.35. 3. Danmarks Adels Aarbog, 1932, 11, s .144 (slægten Rosenørn). 4. Samme kilde. 5. Kancelliets Brevbøger 1561-65, 1893-95, s.170-71, og Steman: Randers Befæstning i Slutningen af det 16. de Aarhundrede i Samling til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.206). 6. Randers bys bog fra ca. 1606, D.21-330, fol.26, samt Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd.1, s.228. 7. Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd. I-II, s. 152, 246, 334 og 542, samt 730, note 6, og 733, note 2-3, med henvisning til Lauritz Nielsøn Randrop: Randers March... Anno 1698, 1769. 8. Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V. A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.44-46. 9. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.236-36b, samt fol.24. 10. Kilde 8, s.30. 11. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt ,1963, s.607-08, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319. 12. Spreckelsen i note 11, s.6. 13. Note 7, Randers købstad, bd. I, s.40. 14. Allan Tønnesen: Fra Bomærke til adelsvåben - to Randersslægters sociale opstigen i Heraldisk Tidsskrift, bd. 5, marts 1981, s.132-33, med henvisning til hyldningerne i Rigsarkivet, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76, original i rådstuearkivet, D.21-331. 15. Note 8, 1. udg. 1885, s.18, med henvisning til Vossiske Samlinger i Rigsarkivet, Randers nr. 18. 16. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af 16. de Aarhundrede Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.212-13 og 216-17). 17. Kilde 8, s.30 og 46, med henvisning til Vedel Simonsens værk om Eske Brok, bd. 2, 1843, s.24, samt bd. 1, 1842, s.68. 18. F. Jørgensen: Kristian den 4. Besøg i Randers 1609 i Samling til jydsk Historie og Topografi, 4-7, 1911-14, s.527-30, med henvisning til Niels Jacobsens optegnelser på museet i Randers og Eske Broks dagbøger i Danske Samlinger, 2-2, 1872. 19. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers by, tillæg, s.115. 20. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad, 1804, s.120.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982.

Kilde: http://kragh2.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20904&tree=tree1

10/4 1587.

(100)

Poul Nielsen fremlagde en kontrakt på Dronningborg 6/3 dette år udgivet, og mødte samme tid Jens Vendelbo og var samme kontrakt bestandig og tilsagde sig at ville holde, og lyder, at Niels Skram høvedsmand på Dronningborg og borgmester og råd gør vitterligt, at 1587 5/3 var de forsamlede over en venlig kontrakt og forligelsesmål imellem Poul Nielsen og Jens Pedersen Vendelbo om den trætte og uenighed, som begav sig imellem dem for nogen forsmædelige ord, som Jens Pedersen har forhånet Poul Nielsen med på sin ære og lempe, og Poul Nielsen har ladet ham fordele for en løgner, da har Jens Pedersen bekendt for dem ikke andet at vide med Poul Nielsen end ære og godt, som han skal vide med en ærlig dannemand, men hvis unyttige ord, som han Poul Nielsen har tilsagt, er ham i drukkenskab og ubesindighed udfaldet, og bekendte sig ej noget utilbørligt at vide med Poul Nielsens mor Mette Pedersdatter, som er salig Tomas Ferslevs efterleverske, og hvis han hende noget andet har tilsagt, er det sket i drukkenskab, og da har Poul Nielsen for deres bøns skyld og for Jens Pedersens begæring efterladt og tilgivet samme sag med Jens Pedersen, som har sig forpligtet derfor at være i sin øvrigheds hævn og straf.

https://www.brejl.dk/Bjarne/randers.html

• 51 Inger Thomasdatter i Randers. 13.10.1625, no.51.

E: Ejler Meyer, borgmester. A:

1) bror [Poul Thomsen], død. 4B:

a Thomas Poulsen

b Mads Poulsen

c Anne Poulsdatter g.m. Peder Thøgersen, præst i Randers Sankt Morten

d Margrethe Poulsdatter ved mosters søn Peder Skov

2) søster, død. 1B:

• a Kirsten Pedersdatter.

http://www.brejl.dk/randers.html