Poul Thomsen Vendelbo de Løvenørn

Født Poul Thomsen - Blev adlet af Frederik d. 4.- Gesandt i Berlin,stiftamtmand i Aarhus 1726 - Overkrigssekretær 1730 - Gehejmeråd 1731 - General 1738.

Kilde: Gyldendals Store Danske: Uddrag, se dokumenet på profilent:

Poul Vendelbo Løvenørn, Poul Thomsen Vendelbo Løvenørn, 5.4.1686-27.2.1740, officer, overkrigssekretær. Født i Horsens, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.).

L. voksede op i et jævnt velstillet købmandshjem i Horsens, gik i byens latinskole, hvorfra han 1705 immatrikuleredes til universitetet. Her læste han teologi men lod sig 1707 hverve som soldat i et russisk regiment. I St. Petersborg, hvortil han rejste s.å. synes han at have begyndt som hushovmester for generalen, fyrst A. D. Ménsjikovs børn, men blev inden årets udgang løjtnant ved et infanteriregiment og snart kaptajn ved fyrstens livregiment.

Han deltog 1708 i slaget ved Ljésnaja og n.å. ved Poltáva, avancerede til major og blev Ménsjikovs generaladjudant. Som sådan førte han underhandlingerne med den svenske general A. L. Lewenhaupt om den svenske kapitulation ved Perevolotjna og havde senere lejlighed til at yde de fangne officerer og soldater hjælp.

I foråret 1710 fik han gennem gesandten Just Juel fremsat en føler om at få et dansk adelskab, hvilket han fik 14.10.1711 efter som oberstløjtnant at være blevet sendt til Kbh. Samtidig fik han løfte om dansk ansættelse efter krigen.

Han knyttede nu en betydningsfuld forbindelse med oversekretær Ditlev Vibe, i juli blev han dansk generaladjudant og fungerede, mens han endnu var i russisk tjeneste, som dansk underhandler over for zaren. Sept. 1712 fik han afsked fra russisk tjeneste der havde givet ham stærk mistillid til zar Peters hensigter.

Han udnævntes nu til oberst, virkelig generaladjudant og kompagnichef i garden til hest og 20.12.1712 deltog han i slaget ved Gadebusch, overbragte Magnus Stenbock kapitulationsbetingelserne og spillede hovedrollen ved Tønnings overgivelse 1714. 

Efter en diplomatisk mission til St. Petersborg deltog han n.å. i Rügens erobring og forhandlingerne om Stralsunds overgivelse. April 1716 inspicerede han det norske forsvar, og efter Karl XII's død sonderede han 1719 i Stockholm fredsmulighederne. Juni-juli forhandlede han i Hamburg med Carl Frederik af Gottorp og Englands konge Georg I og aug.-nov. med svenskerne i Kbh. Efter de endelige fredsforhandlinger i Stockholm undertegnede han 3.7.1720 fredstraktaten på Frederiksborg.

Udnævnt generalmajor 1719 tog han afsked med aktiv militærtjeneste, blev efter et kurophold 1721 i Aix-la-Chapelle for gigt gesandt ved Frederik Vilhelm I's hof i Berlin. Her blev han vel modtaget, blev optaget i kongens "tobakskollegium", men befandt sig i øvrigt ikke godt i den preussiske atmosfære.

Efter sin hidtidige karriere kunne han have forventet en mere betydelig post end embedet som stiftamtmand over Århus amt og amtmand over Havreballegård og Stjernholm amter som han fik 1725, men Frederik IV, der ikke yndede stærke personer i sin nærhed, opgav en tanke om at lade ham følge C. Gabel som overkrigssekretær.

Med sin evne til at omgås folk faldt han vel til i embedet, som han tiltrådte 1727, hos stiftets gejstlighed og adel, og han knyttede forbindelse med amtmanden i Viborg Iver Rosenkrantz hvorved han kom ind i kredsen af kronprinsens tilhængere. 

April 1730 sendtes han endnu engang til Berlin med den opgave at forsøge mægling mellem Preussen og England-Hannover. Ved denne lejlighed indvikledes han i dramaet omkring den preussiske kronprins' flugt. Denne betroede på forhånd L. sit forehavende, og da flugten var mislykket, bebrejdede den voldsomt ophidsede konge L. at han ikke havde røbet planen. Det var derfor en befrielse for L. at han efter Frederik IV's død i okt. blev hjemkaldt.

Uddrag af tekst i dokumentet på profilen.

Stephan Jacobsen (1664-1728), stadig i Horsens .

Denne tekst må vær blandet at to ved sammen navn ,

faderen var Købmand ikke Landmand