Søren Christensen Lemvig

7. o. 1/8 1666 [Aman. hos Biskop Svane i Kbh.] Søren Christensen Lemvig, f. Lemvig 35; F. S. C., Kbmd. og Rdmd.; M. Ellen Pedersdtr.; St. Kbh. 59; 1 ~ Borup 14/2 67 F. E., † 79; 3 S.; 2 ~ Borup 19/10 80 Dorthea Andersdtr. Gonsager, f. Ribe 30, b. Ørsted i Sjælld. 28/10 94; E. e. . . . ; (Søster til Mag. L. Andersen G. i Jelling-H.); F. A. Jessen, Skomgr.; M. Anna Adsersdtr.; u. B.; see Christen S. L., kgl. Confess.; Hans S. L. i Ørsted-D.; J. J. Bircherod i Gladsaxe-H.; † 1692; Eptph.; Lgst..

KUM I, s. 276 (»Severinus Christierni Lemvicensis«); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Vejle amt, Tørrild hrd. nr. 4; PT 8:5 (1926), s. 189 (hustrus testamente); FWDP 136,07; DanKir bd. 3, s. 1190-91, 1193 (se nedenfor).

https://wiberg-net.dk/136-Borup-K.htm

Søren Christensen Lemwigh var amanuensis hos biskop Svane i København og derfor selvskrevet til at blive præst i Borup, da embedet i 1666 blev ledigt.

Han var gift 2 gange, først med Bodil Rhumand, der døde i 1679, og derefter med Dorothea Gonsager, som døde i 1700. Søren

Lemwigh var åbenbart meget interesseret i landbrug. Foruden præstegårdens jord drev han den nu forsvundne Skæverupgaard, der lå mellem Svenstrups hovmarker og Lammestrup, en ødegård i Borup samt jorden til Borup vandmølle, der lige var flyttet til Kimmerslev.

Han døde i 1692 og hans gravsten lå ifølge Ursin (1758) ”ved alterfoden”. I 1700 bekostede 4 efterlevende sønner et epitafium, der består af en sort marmortavle indfattet i en overhvidtet ramme af grå sandsten. Fodprofilen smykkes af akantusblade og en drueklase, og den halvrunde gavl har en urne på toppen og sammenbundne grene i feltet. Tavlen har latinsk indskrift. Epitafiet hang oprindeligt på pillen over gravstenen (Ursin 1758), senere på korets østvæg og nu på skibets vestvæg til venstre for indgangen.