Søren Andersen Vedel

Se "Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel ved J. Vahl (1896)" [http://dis-danmark.dk/bibliotek/900015.pdf]

---

8. 2/10 1616, o. 11/10 [Rtr. Sorø 23/4 08–11] Mag. Søren Andersen Wedel, f. Ribe 10/7 87; F. den bekjendte Mag. A. S. W., Hofp., siden Historiograph; M. Mette Hansdtr. Laugesen af V. Vedsted; St. Ribe 04; St. i Heidelberg 06; Mag. ss. 12/2 07; udenlands 11–16: Paris 11, Orleans 12, Padua, Sienna Venezia 14, (hjemme 15), London 15–16; Cannik . . . ; ~ Ribe 23/8 18 Susanne Pedersdtr., f. c. 01, † 6/11 74; (Sstr. t. Margrethe P. ~ J. H. Buch, r. Cap. her); F. P. Christensen, Rdmd. i Ribe; M. Else Iversdtr. Vandel; 5 S., 3 D.; see Etm.; Peder S. W. i Reisby; C. L. Aagaard i V. Vedsted; [# •/5 1652; † 22/1 53; Eptph.; havde 22 Strid med Biskop Iver I. Hemmet; hans Resident var „Snogdal“; i hans Tid indtraf den store Vandflod 11-12/10 1634, da Vandet stod 1 Alen høit i Domkirken, hvoraf Man saae tydelige Spor inden Kirkens Restauration].

Hegelund I, s. 186, 455, 485, 497, 565, 579, II s. 116, 256, 268, 272, 299, 303; Helk I, s. 420; Kinch II, s. 253, 269-272, 282, 310, 311, 314-315, 331, 444-447; PT 1995, s. 44.

http://wiberg-net.dk/914-15-RibeDk.htm

---

Søren Andersen Vedel , f. 10-07-1587 i Ribe,2 d. 22-01-1653 i Ribe, stilling sognepræst v. domkirken.

Børn: 4 sønner og 3 døtre. Han blev gift med Susanna Pedersdatter ,[x] gift 23-08-1618 i Ribe, f. ca. 1601 i Ribe, (datter af Peder B. Kristensen og Else Iversdatter Vandel ) d. 16-11-1674 i Ribe.

Børn:

           i     Peder Sørensen Vedel f. 18 Jul 1630.

          ii    Mette Sørensdatter Vedel f. 08-05-1632.

j. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 314

Sognepræst ved Domkirken var, som vi have set. Mag. Mads Pors indtil 1616. Om Valget af hans Efterfølger opstod der Strid mellem Domkapitlet og Borgerskabet, idet hvert valgte sin Person. I den Anledning udgik der d. 5te Septbr, 2 Kongebreve; det ene gik ud på, at begge de Valgte skulde prædike for Kongen på Skanderborg, Kapitlets Kandidat d. 11 te og Borgerskabets d. 15 de samme Måned; det andet pålagde begge Parter at sende deres Fuldmægtige til Kongen for at eftervise, hvad Ret de havde til at kalde en Sognepræst til Domkirken. — Den første Fordring kunde ikke strax opfyldes, Biskoppen havde næmlig givet Kongebrevet den Påtegning, at han havde modtaget det den 7de Septbr., men at Mag. Søren Andersen Vedel var i Kjøbenhavn. Han var nylig kommen hjem fra et flerårigt Ophold ved fremmede Universiteter og nu var en af Kandidaterne til det ledige Æmhede ved Domkirken.

Af d. 28de samme Måned haves et Brev fra ham til hans Moder, dat. Kjøbenhavn. Efter dette Brev Synes han imidlertid at have været hjemme i Ribe, men ikke at have prædiket for Kongen, eftersom Hensigten med denne nye Rejse dels var at tale med Kongen, dels at lade sin Rettroenhed undersøge af Professorerne ved Kjøbenhavns Universitet; den kunde næmlig være noget tvivlsom, eftersom han havde studeret ved det kalvinistiske Universitet i Heidelberg. Han udtaler sig med temmelig godt Håb om, at Alt skal gå efter Ønske, men beder undskyldt hos Lensmanden, hvis det skulde drage noget ud med hans Hjemkomst. — Man kjender ikke nærmere til Sagens videre Gang; men Resultatet blev da, at M. Søren tik Kaldet, og at Valgretten tilkjendtes Kapitlet og Borgerskabet i Forening; thi i Rådhus- Arkivet er bevaret en Seddel, hvorpå er optegnet Navnene på de 4 Kapitelsherrer og 26 Borgere, som med Borgm. og Rådmænd have samtykket Søren Andersen til Sognepræst, i Riber-Kor den 2den Oktober 1616.

Søren Andersen Vedel var født d. 11 te Juli 1587. Efter at have gået i sin Fødebys Skole, studerede han først i 2 år i Kjøbenhavn, derpå halvandet År i Tydskland, hvor han tog Magistergraden, Derefter var han i 3 Ar (1608—11) Rektor i Sorø, hvor han aldeles ikke kunde forliges med Forstanderen, Mag. Hans Steffensen. Denne skriver om ham, at han var et Exempel på, at intet udmærket Geni var uden en Tilsætning af Galskab, og ønsker, at hans Eftermand må vise større Flid og Klogskab.

Han rejste nu atter udenlands i 5 Ar med kongeligt Stipendium, som var lovet ham allerede, førend han overtog Rektor-Æmbedet i Sorø, og kom netop tidsnok hjem for i den unge Alder af 29 Ar at blive Sognepræst ved Domkirken. — Den 23de Avgust 1618 ægtede han Susanne Pedersdatter, en Stifdatter af Morten Madsen Lime —

Den ubehagelige Strid, som han 1622 havde med sin Biskop,. stod vel i Forbindelse med den mindre strengt lutherske Retning i Theologien, som han havde sluttet sig til i Modsætning til sin Biskop.

p.270 Herefter fulgte en forunderlig Kamp mellem Hemmet og Vedel, som førtes fra Prædikestolen i Domkirken. Alb. Skeel indsender Vedels Beretning herom : den lyder således : Søndagen d. 7de Juli havde han blandt Andet prædiket om, at man ikke måtte fordømme eller forbande sin Næste, om man end havde Årsag dertil; det Modsatte, som man måske endog kunde høre udråbe af Prædikestolen, var en Djævelens Lærdom. Derpå havde Biskoppen Onsdagen d. 10de på Prædikestolen talt om, at der var Nogle, som ikke skammede sig ved fra samme Prædikestol at udråbe, at man ikke måtte dømme og fordømme, ilde påtale og forbande sine Uvenner og Modstandere uden skjellig Årsag; men det var en ret naturlig Djævels Lærdom. (Her må dog være nogen Forvanskning af Biskoppens Ord, der jo. som de lyde, ere aldeles uhegribelige. ) —

Vedel havde nu ment, at han på Domkirkens Præsteskabs Vegne måtte tage til Gjenmæle herimod, og havde derfor den næste Søndag (d. 14de) efter en nøjjagtig Forklaring af de Ord i Dagens Evangelium: „Dømmer ikke, fordømmer ikke" sluttet med at sige, at dersom man vilde forsikre Nogen med en anden Lærdom, så var det ikke andet end at forsikre dem med Helvedes Ild. — Herpå havde da Biskoppen svaret i sin Onsdagsprædiken d. 17de i samme Tone og blandt Andet sagt, at hans Modstanders Lære var tagen af Alkoranen.

Efter denne store Forargelse sendte Biskoppen d. 17de Juli Vedel et Brev, hvori han gav ham en stor Mængde skarpe Formaninger, navnlig at han med Hensyn til Prædiken, Sangen og Ceremonierne måtte holde sig Ordinansen. Gradualen, Alterbogen og de kongelige Befalinger efterrettelig, i Tamperugen gjennemgå hele Katekismen, paa Søndagene hele Dagens Evangelium. — ikke komme for silde i Kirken, men begynde Gudstjenesten og Skriftemålet i rette Tid og ligeledes ende sine Prædikener i rette Tid, — lade Biskoppen vide, hvem han lod betræde Prædikestolen, og ikke benytte Skolens Lokater (Hørere) til Tjenesten således, at Skolen derved forsømtes, — når Texten gav Anledning dertil, undervise Almuen om Kristi Person, Prædestinationen og begge Sakramenterne, — med Hensyn til Lysning efter Gods fra Prædikestolen rette sig efter den Skik, som fulgtes i Kjøbenhavn. — overhovedet tænke på den Ed. som han havde aflagt til Biskoppen på Kongens Vegne, for at der ikke skulde gives Årsag til anden Ulejlighed.

Denne Stilling kunde Biskoppen dog ikke hævde, men måtte tvertimod kort efter forlige sig med sine Modstandere paa den mest ydmygende Måde. Han måtte love at give Vedel ikke blot en skriftlig, men også en mundtlig Erklæring om, at han Intet vidste at beskylde ham for enten i Levned eller Lærdom; den mundtlige Erklæring skulde han give ham i Kapitelshuset i Lensmandens, Kapitelsherrernes, Præsternes og 6 af Sognemændenes Nærværelse.

p 444 Sognepræst ved Domkirken var 1625 Mag. Søren Andersen Vedel Om hans senere Levned er ikke Meget at fortælle; det synes i Modsætning til hans yngre Ar at være henrundet meget fredeligt.

At han har nydt nogen Anseelse som Videnskabsmand, ses deraf, at han fik Opfordring til at forfatte en Lærebog i Digtekunsten til Brug for Skolerne, hvilken Bog dog aldrig udkom, ligesom han overhovedet ikke optrådte som Forfatter. I Anledning af dette Skrift gjorde han det mærkelige Spørgfsmål til Konsistoriet ved Kjøbenhavns Universitet, hvorledes han skulde forholde sig med hedenske Gudenavne og andre Udtryk, som syntes at stride imod den kristne Religion, om han aldeles skulde udelade dem eller sætte andre Udtryk og Talemåder i deres Sted. Professorerne svarede herpå, at han i Fortalen kunde advare Ungdommen mod Misforståelse og Misbrug af sådanne Navne, men at det ikke gik an at forbigå dem, da de Unge nødvendig måtte kjende dem, for at forstå Digterne: dog måtte Usømmeligheder helt forbigås.—

S. A. Vedel indrettede den første Kirkebog, som vides at være bleven ført her i Byen. Den angik dog kun Dåbshandlinger. begyndte med 1623 og var i Vedels Tid meget smukt og ordentligt ført, men synes desværre at være forsvunden ved den sidste Vakance i Sognepræste-Æmbedet ved Domkirken, —

Ved sit Ægteskab havde han forøget sin arvede Formue og blev en velhavende Mand, som ejede flere Ejendomme i Byen. Selv bebode han Liliebjerget, som han havde arvet efter sine Forældre, og holdt dens Huse i en smuk Stand, hvorimod han udlånte eller udlejede sin Præsteresidens, Snagdal, til sin Broder, som samtidig var Præst ved S. Kathrine Kirke. —

I Slutningen af sit Liv blev han meget svag; fra 1646 af havde han holdt en Medhjælper,Hr. Torkild Andersen, og ved Skrivelse til Lensmanden af Maj 1652 tillod Kongen, at han „oplod" sit Æmbede, „som han på Grund at Legemssvaghed ikke selv længere kunde forestå", til en Anden,

Jy. Tegn. — Vedels Ansøgning til Kongen af 3dio Marts 1552 indeholder, at han på sjette Ar har været sængeliggende, hvorfor han ønsker at overdrage sit Præsteæmbede „ved lovligt Kald' til en Anden, således at han beholder det dermed forbundne Kanonikat på Livstid. — Lensmanden anbefalede ham på det Bedste for hans Æmbedsførelse, ved hvilken han har vundet Alles Bifald, og fremhæver, at Vedel i 2 Krigstider er forbleven i sin Stilling

Kongen ønsker, at Rektoren i Sorø(Mag. Niels Jørgensen Seerup ) kunde få Kaldet, hvorfor Lensmanden skal anbefale ham til Kapitlet og Borgerskahet. Disse synes heller ingen Vanskeligheder at have gjort ved at efterkomme Kongens Ønske: men måske Seerup ikke strax har kunnet forlade Sorø; thi Sagen trak noget ud. Ved en Omordning af Hospitalets Økonomi bestemte derfor Lensmanden, Kapitlet og Magistraten d. 14de Septbr., at Hr. Torkild Andersen, som imidlertid var bleven Hospitalspræst og Froprædikensprædikant, sålænge han blev i denne Stilling, skulde have 60 sl. Dr. årlig af Hospitalets Kasse for den Hjælp, han havde bevist Menigheden under Mag. Sørens store Svaghed og Skrøbelighed". Den 22de Januar 1653 døde endelig Vedel i sit 66de År, uden at hans Eftermand var bleven ordineret. —

Den 5te Februar næstefter lod hans Enke hans faste Ejendomme vurdere således : Adelhuset i Skolegade (Liliebjærget) med tilliggende Stalde,Portrum. Have og 3 Fag Hus. som kaldes Liliebjærget eller Trykkeriet, for 1850 Dr., 4 andre Huse fra 120 til 240 Dr. hvert og 2 Boder for 60 og 160 Dr.. 2 Kålgårde for 53 Dr. tilsammen og 2 udlejede, ..brudne- Kakkelovne for 24 Dr. ..Tårnborg eller Blågård" (den senere Bispegård) med tilliggende Boder og Have havde han d. 22de Septbr. 1651 overdraget sin Svigersøn, Dr. Ludvig Pouch, således som denne og for ham Mag. And. Romdrup havde haft det i Leje, på den Betingelse, at hvis Pouchs Hustru døde uden Livsarvinger, og han giftede sig påny, skulde han enten udbetale hendes Arvinger 400 Rdl. eller lade skifte efter Loven. — Han havde også ejet den gamle (katholske) Bispegårds Grund i Bispegade: men den havde han 1639 solgt til For- skjellige ; dog havde også hans Svigersøn, And. Eomdrup, og efter ham Ludvig Pouch, fået en Del af den store Have. — Den 1ste Marts skjøde derpå S. A. Vedels Arvinger (Enken og Bornene) Adelhuset i Skolegade til Mag. Niels Seerup. Samme Dag stadfæste de den ovennævnte Overdragelse af Tårnborg til Ludv. Pouch og bortskjøde flere Ejendomme, deriblandt Huset på det østlige Hjørne af Puggårdsgade og Sønderportsgade til Biskop Monrads Enke.

S. A. Vedels Enke havde en Strid med Magistraten, som ikke vilde give hende Huslejepenge, rimeligvis fordi den anså hende for formuende ligesom Hr Jak. Buchs Enke 1648 men heller ikke i dette Tilfælde kunde den sætte sin Mening igjennem; thi ved Kongebrev af 4de April 1655 pålagdes det Lensmanden at sørge for, at Enken tik den lovbestemte Husleje. Hun døde d. 6te November 1674 i sit 73de Ar.

Børnene vare:

1. Dorothe, f. 1620 (el. 1621), g. m.: 1. Mag. Anders Romdrup, først Rektor, derpå Ærkedegn i Ribe, — 2, Dr. Ludvig Pouch. Hun døde d. 17de Januar 1673 i en Alder af 52 År.

2. Else, f. 1624, g. 1653 (?) med sin Faders Eftermand.

3. Peder, f. 1630, Student fra Ribe Skole 1648, Præst i Rejsby.

4. Anders, f. 1631, også Student fra Ribe Skole 1648, døde uden at have fuldendt sine Studeringer, vistnok temmelig kort efter Faderen.

5. Mette, g. m. Mag. Kristen Agård, først Rektor, derpå Lektor i Ribe, f. 1632, da hun ved sin Død 1698 var 66 År gammel.

---

Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel, s. 9: E 4: Søren Andersen (Vedel)