Anders Sørensen Vedel

Se "Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel ved J. Vahl (1896)" [http://dis-danmark.dk/bibliotek/900015.pdf]

Født Vejle amt Nørrevang Vejle sogn

Død Ribe amt Ribe Herred Ribe Domsogn

Død og eftermæle

Vedel døde efter kort tids sygdom, han blev begravet i Ribe Domkirke, hans gravsten er i dag forsvundet.

Der står en statue af ham på Kirketorvet foran Skt. Nikolaj Kirke i Vejle, i samme kirke hænger et portræt af ham

http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

http://www.vejlestadsarkiv.dk/dk/default1.asp?what=showlexsite&mode...

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks...

Anders har taget efternavnet Vedel efter sin fødeby Vejle

Selv skrev han sig Anders Søffrinssøn Vedel, idet han kaldte sig efter sin Fødeby Vejle, hvis Navn i Middelalderen skreves Wæthla, Wæthel og Vedel.

Den latinske Form for Navnet er Vellejus.

Anders Sørensen Vedel

Søn af Raadmand i Vejle Søren Sørensen og Hustru Sidse, Datter af Borgmester i Vejle Anders Bertelsen.

1561 Student fra Ribe, 1562 Hovmester for Tyge Brahe, udenlands med denne til 1565; 1566 Mag. i Wittenberg, 1568 Slotspræst i Kbhvn., 1581 Slotspræst i Ribe, 1584—94 kgl. Historiograf.

Hustru: Mette Hansdatter, f. 6 feb. 1561, Ribe Købstad, Ribe, Ribe, Danmark , d. 27 dec. 1633, Ribe Købstad, Ribe, Ribe, Danmark (Alder 72 år)

Gift: 20 aug. 1581 Ribe Købstad, Ribe, Ribe, Danmark Alder ved brylluppet: Han var 38 år og 9 måneder - Hun var 20 år og 6 måneder.

https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I34284&tree=2#cite2

Anders Sørensen Vedel was a priest and historian born in Vejle (from which the Vedel name comes), Denmark. He translated the Gesta Danorum by Saxo Grammaticus into Danish 1575.

As a young man he was the tutor of the astronomer Tycho Brahe on the latter's Grand Tour in Europe becoming the latter's friend.

From 1584 Vedel was the official Danish historiographer whose duty was writing the long-expected Latin continuation of Saxo’s work but he overreached himself in his attempt of doing so. He planned an ambitious work in 22 books dealing with both language and topography as well as with history. However other tasks, lack of help from secretaries, his own slowness and carefulness - and perhaps also a general underestimation of the demands of this work – led to very modest results and 1594 the task was taken away from him. Much of what he had written here was lost at the fire of Copenhagen 1728.

One spin-off from this task however survived namely his edition of a hundred Danish ballads (1591) which became a solid foundation of later knowledge of the elder Danish literary tradition. His own re-creation of some of the ballads shows his ability as a poet.

Tycho Brahe, born in 1546, was the eldest son of a noble Danish family, and as such appeared destined for the natural aristocratic occupations of hunting and warfare. However, he had an uncle Joergen, a country squire and vice-admiral, who was more educated, and childless. Tycho's father had agreed with the uncle before Tycho was born that if Tycho was a boy, the uncle could adopt and raise him. He changed his mind and reneged. Then, when a younger brother was born, the uncle kidnapped Tycho. The father threatened to murder the uncle, but eventually calmed down, since Tycho stood to inherit a large estate from the uncle.

When Tycho was seven, his uncle insisted that he begin studying Latin. His parents objected, but the uncle said this would help Tycho become a lawyer. At age thirteen, Tycho entered the University of Copenhagen to study law and philosophy. At this impressionable age, an event took place that changed his life. There was a partial eclipse of the sun. This had been predicted, and took place on schedule. It struck Tycho as "something divine that men should know the motions of the stars so accurately that they were able a long time beforehand to predict their places and relative positions". Perhaps this predictability was especially appealing to one whose personal life was evolving in rather an uncertain way. One of the advantages of being a rich kid was that he could immediately go out and buy a copy of Ptolemy's Almagest (in Latin) , and some sets of astronomical tables, which showed the positions of the planets at any given time. Ptolemy himself had made such tables, and they had been revised in Spain by a group of fifty astronomers in 1252, brought together by Alfonso X of Castile. These were called the Alfonsine tables. Tycho also bought a recent set of tables based on Copernicus' theory.

At age sixteen, the uncle sent Tycho to Leipzig, in Germany, to continue his study of law. He was accompanied by a tutor, the twenty year old Anders Vedel, who himself later became famous as Denmark's first great historian. However, Tycho was obsessed with astronomy. He bought books and instruments, which he hid from his tutor, and stayed up much of each night observing the stars. When he was seventeen, he observed a special event---Jupiter and Saturn passed very close to each other. (This was on August 17, 1563.) He found on checking the tables that the Alfonsine tables were off by a month in predicting this event, and the Copernicus tables off by several days. Tycho decided this was a pathetic performance by the astronomers, and much better tables could be constructed just by more accurate observation of the exact positions of the planets over an extended period of time. He decided that this was what he was going to do. Vedel realized Tycho was a hopeless case, and gave up trying to tutor him in law. The two remained good friends for life. Meanwhile, the uncle died of pneumonia after rescuing the king from drowning after the king had fallen off the bridge to his castle returning from a naval battle with the Swedes. When Tycho returned to Denmark, the rest of his family were quite unfriendly. They despised his stargazing, and blamed him for neglecting the law. He decided to return to Germany, and fell in with some rich amateur astronomers in Augsburg. He persuaded them that what was needed was accurate observation, and (as telescopes had not yet been invented) this meant rather large quadrants to get lines of sight on stars. They set up a large wooden quadrant, part of a circle with a nineteen foot radius, that took twenty men to set up. It was graduated in sixtieths of a degree. This was the beginning of Tycho's accurate observations.

Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

Kgl. Historiograf, Magister, Domherre i Ribe

Royal Historiographer, Master, Canon in Ribe, Denmark

Stamfader til slægten Vedel og Wedel-Heinen, jfr. J. Vahl: Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel, København 1896.

Vedel, Anders Sørensen. Historiker (1542-1616).

Magister og historiker. Anders Sørensen Vedel blev født den 9. november 1542 i Vejle. Faderen var købmand og rådmand Søren Sørensen, moderen Sidse Andersdatter, datter af Vejles borgmester Anders Bertelsen. Tilnavnet Vedel fik han efter sin fødeby. Efter sin skolegang i den lille latinskole i Vejle rejste Anders Sørensen Vedel i 1557 til Ribe Latinskole. I 1561 begyndte han på Københavns Universitet. Som 20-årig blev Anders Sørensen Vedel hovmester for den senere verdensberømte astronom Tycho Brahe, da denne studerede i Tyskland. Selv tog Vedel en magistergrad i Wittenberg i 1566. Det var en bred uddannelse - teologi, jura, matematik, filosofi, filologi, dialektik, fysik og historie.

Anders Sørensen Vedel blev især kendt for sine mange bogudgivelser. Mest berømt var hans oversættelse af Saxo fra 1575. I 1578 fik han af regeringen til opgave at skrive en ny Danmarkshistorie. Han nåede dog aldrig at blive færdig med dette arbejde. I 1594 greb regeringen ind og fratog ham opgaven. Han blev tvunget til at aflevere det meste af sit indsamlede materiale til efterfølgeren Niels Krag, for hvem det i øvrigt lykkedes. Blandt årsagerne til at det ikke lykkedes for Vedel at færdiggøre sin Danmarkshistorie var, at han var perfektionistisk og nægtede at modtage hjælp. Herudover var han travlt beskæftiget med andre ting som f.eks. ligaprædikener og hans berømte indsamling af danske middelalderlige folkeviser under titlen "Et hundrede danske viser".

Litt: Litteratur: Vejles Historie bind 1 Fra vadested til by - indtil 1786, Vejle 1997. Kieffer-Olsen, Jakob: Anders Sørensen Vedel. Vejlebogen 2002, s. 83-87.

Brahe http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0865.html

Historiske begivenheder:

1542 Anders Sørensen Vedel født.

1546 Pest i København.

1550 Christian III's danske bibel udkommer.

1553 François Rabelais død i Paris.

1556 Flytter fra Vejle til en slægtning i Ribe.

1559 Frederik II (1534-1588) udråbes til konge over Danmark-Norge.

1561 Bliver student fra Ribe og rejser til København.

1562 Sendes 3 år til Leipzig for at virke som hovmester for den 15-årige Tycho Brahe.

1565 Indleder to års studieophold i Wittenberg.

1570 Opnår et kannike embede i Ribe og begynder sin oversættelse af Saxo.

1571 Vedel: Pavekrønike. Enkedronning Dorothea af Danmark-Norge død. (født 1511)

1572 En supernova iagttages af Tycho Brahe; herom hans De nova stella, 1573.

1575 Færdiggør Saxo-oversættelsen.

1577 Ægteskab med den 15-årige Marine som dør i barselssengen året efter.

1580 Stilling som Kongelig Historiograf.

1581 Ægteskab med biskop Hans Laugesens datter Mette Hansdatter.

1582 Den gregorianske kalender indføres i de katolske lande.

1583 Pest i Danmark dræber 9000 mennesker.

1588 Christian IV (1577-1648) udråbes til konge.

1591 Titelblad til Vedels Hundredevisebog som udkommer 1591.

1592 Michel de Montaigne død i Bordeaux.

1596 Mister embedet som prælat og indleder et stille liv i Ribe.

1599 Shakespeares teater The Globe Playhouse åbner i London.

1613 Første tobakdyrkning i Englands nordamerikanske kolonier.

1616 Anders Sørensen Vedel død.

http://en.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

Anders Sørensen Vedel (9 November 1542 – 13 February 1616) was a Danish priest and historiographer. He translated the Gesta Danorum by Saxo Grammaticus into Danish in 1575, and published the influential "Hundredvisebogen" in 1591.

Anders Sørensen was born in Vejle, from which place the Vedel name comes.14 years old he moved to study in Ribe, and after finishing his education he moved on to Copenhagen University in 1561. In 1562, he was the tutor of astronomer Tycho Brahe on Brahe's Grand Tour in Europe,forming a lasting bond of friendship with him.Vedel started studying at Wittenberg in 1565, which he finished in 1566, and was appointed priest at Copenhagen Castle in 1568. Vedel's historical knowledge was admired by leading politicians including Christoffer Valkendorf, Bjørn Andersen, Arild Huitfeldt Johan Friis and Peder Oxe, and he was seen as the right man to continue Christiern Pedersen's Danish language translation of the Latin chronicle Gesta Danorum by Saxo Grammaticus.

He started the translation work in 1570, and the finished work "Den danske Krønicke" was published in 1575. The work was both a translation and rewriting of the original Latin phrases. While working on the translation, he was given the income of a canon at Ribe Cathedral in 1573. After pressure from Peder Oxe, Niels Kaas, and Jørgen Rosenkrantz, Vedel wrote a proposal for a Latin continuation of Saxo's work in 1578 which was finalized in 1581. He was relieved of his priesthood in Copenhagen, and moved to Ribe in 1581.

He was appointed Royal historiographer in 1584 and received a prelature at Ribe to support himself, and undertook the task of continuing the Danish chronicle in that year. However, he overreached himself in his attempt to do so. He planned an ambitious work in twenty-two books dealing with both language and topography as well as with history. However other tasks, lack of help from secretaries, his own slowness and carefulness—and perhaps also a general underestimation of the demands of this work—led to very modest results. In 1594, after the death of chancellor Niels Kaas, the task was given to Niels Krag, under Vedel's protestations. He got a one-year reprieve, but could not produce satisfactory results, after which he turned his work over to Niels Krag. Much of what he had written was lost at the fire of Copenhagen in 1728.

One spin-off from this task which survived was his "Hundredvisebogen" (1591) of a hundred Danish ballads which became a solid foundation of later knowledge of the elder Danish literary tradition. It was published with the support of Queen Sophie.[4] Vedel's own re-creation of some of the ballads shows his ability as a poet.

http://no.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel

I Norge er han mest kjent som opphavsmann til «Hundreviseboka» (Et hundrede udvalgte danske viser), der han nedskrev middelalderballader og andre viser som var kjent i folketradisjonen. Hundreviseboka kom ut i 1591, og er den første i sitt slag i Nord-Europa. Vedels visesamling har vært et viktig referanseverk for norsk balladeforskning.

I perioden 1570-75 oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk. Som historiker var han i gang med å samle materiale til en en stor danmarkshistorie, og nåede 22 bind før han måtte oppgi arbeidet.

   * Biografi på Prosjekt Runeberg       

   * Vedel på Kalliope

http://ramsing.org/index-filer/Page4125.htm

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks...

J. Kinck Ribe bys historie bind 2 p. 201

Den 16de Avgust samme år(1594) døde Biskop Hans Lavgesen efter 7 Dages Sygdom. Ved Valget af hans Efterfølger viste der sig nogle Vanskeligheder. Den 4de, 5te og 6te Septbr. vare, som det synes, Stiftets Kjøbstedpræster samlede her i Byen efter Kirke-Ordinansens Bydende for at udnævne 4 af deres Midte, som derpå igen skulde vælge en Biskop. De 4 udnævnte vare, som det synes, M. Peder Jensen Hegelund, Sognepræst ved Domkirken, M. Lavr. Ægidiussen ved S. Kathrine Kirke, Hr. Jens Farsen fra Vejle og Hr. Mads Bertelsen fra Ringkjøhing.

De 2 sidstnævnte kom næmlig d. 17de samme Måned igjen til Ribe, og da er vistnok M. And. Sør. Vedel bleven valgt af dem og de Andre til Biskop. Men Regjeringsråderne, som styrede Riget under Kristian den 4’des Mindreårighed, ønskede ikke Vedel til Biskop, hvilket ikke var Andet, end man havde kunnet vænte, da de for nylig havde været meget unådige imod ham på Grund af hans formentlige Sendrægtighed med at fuldføre sin Danmarks-Historie.

Regjeringsråderne kaldte da Hegelund, Lavr. Ægidiussen, Jens Farsen og Jens Harte over til Kjøbenhavn, „for at erfare Kongens Villie".Den 16de Februar 1595 ved Middagstid gave de 2 Præster fra Ribe sig på Vejen, I København havde de Foretræde for Regjeringsrådet, som (rimeligvis med Valgmændenes Tilslutning) udnævnte Hegelund til Biskop,

p. 274 Den 13de Februar 1616 døde Mag. Anders Sørensen Vedel, en af de berømteste Mænd, som have levet i Ribe. Han var født d. 9de Novbr. 1542 i Vejle, hvor Vedel dør. Hans Fader, Søren Sørensen, var Rådmand, Efter at have gået nogle År i sin Fødebys Skole, blev han sendt til den med større Lærerkræfter forsynede Domskole i Ribe, hvor han var i Huset hos sin Moders Fætter, Mag. Jens Sørensen Grundit

Kort efter sin Ankomst hertil fik han Mag. Hans Thomissen til Rektor, og da denne 1561 opgav Skolen, fulgte Vedel ham til Kjøbenhavn. Han havde ikke været et fuldt År ved Universitetet, førend han, 19 År gammel, blev antagen som Hovmester for den 15aarige senere så berømte Tyge Brahe under dennes Ophold ved Universitetet i Leipzig. Det pålagdes Vedel blandt Andet at holde T. Brahe til juridiske og politiske Studier, men afholde ham fra Mathematikken og Astronomien, som hans Familie ikke ønskede, at han skulde hengive sig for meget til. Dette viste sig snart at være umuligt; men Hovmesteren og hans Myndling vedbleve da og senere at stå i det bedste Forhold til hinanden. —

Mer her http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0865.html

Derefter studerede Vedel endnu i 2 År i Wittenberg og tog Magistergraden der. Efter Hjemkomsten blev han 1568 udnævnt til Slotsprædikant ved Kjøbenhavns Slot. I denne Stilling kom han til at omgås med Statens første Mænd, af hvilke navnlig den gamle Kansler Johan Friis og hans Efterfølger Niels Kås, Rigets Hovmester, Peder Oxe, og Rigskansleren, Arild Hvitfeldt. nærede megen Interesse for Historien, og da Vedel ligeledes fra Barndommen af havde næret stor Kjærlighed for denne Videnskab, kastede han sig nu med Iver over den. 1571 udgav han en større Rimkrønike, som Behandlede Pavernes Historie, og 1576 sit Berømteste Værk, den første danske Oversættelse af Saxos Danmarks-Historie. En ordret Oversættelse er det dog ikke; thi hist og her bortskjæres Noget af den overflødige rhetoriske Udmaling eller også udvides Fremstillingen, for at gjøre den tydeligere, og gives i Meget en nyere Tids Præg. Undertiden afviger Vedel endogså mere fra Saxos Ord, end man ser nogen Grund til. På nogle, dog ikke mange, Steder gjør han også Bemærkninger, Rettelser eller Tilføjelser i historisk Retning, næsten dog altid i Randen. Vedels største Fortjeneste må dog søges i Sproget; man kan sige, at han var den første, som skrev det danske Sprog rent og flydende i et større, ikke-theologisk Værk i ubunden Stil.

Allerede i dette Værk havde Vedel bebudet et mere selvstamdigt historisk Arbejde. I Slutningen af Skriftet taler han vel mindre tydeligt herom; men i en Bemænkning efter 10de Bog lover han til en anden Tid at give en nøjagtig Udvikling af de Afvigelser, som fandtes i de engelske og norske Historieskriveres Fremstilling af denne Tid, og S. 214 (ny Udg.) henviser han ligefrem til sin Behandling af Erik Glippings Historie. Dog blev han senere noget betænkelig ved Sagen, og først 1578 gav han et bestemt Løfte om strax :at tage fat på dette Arbejde, hvorpå der d. l0de Juni gaves ham Exspektance på Dekanatet i Ribe Domkapitel efter den daværende kongelige Historieskriver, Mag. Hans Svannings. Død, eller hvis dette Prælatur ifølge et tidligere givet Løfte skulde tilfalde en anden, da et andet Prælatur sammesteds. Et Kannikdømme ved samme Domkirke havde han allerede haft siden den 29de Septbr. 1573 efter M. Hans Thomissen.

Ganske kort Tid efter at han havde paataget sig det Hverv at skrive en Danmarks-Historie, havde han den Sorg at miste sin 16årige Hustru. Mag. Hans Svannings Datter. Marine, f. d. 20de Febr. 1562, Hun var blev trolovet samme Dag som sin ældre Søster, altså i en Alder af 14½ år. De blev gift d. 30te Juni 1577. Hun døde 28de Juli 1578 i Ribe under et Besøg der med sin Mand hos sine forældre og blev begravet i Domkirken, hvor Vedel lod ophænge en smuk lille Mindetavle over hende, som endnu er bevaret og nylig bleven restavreret.

Henimod 3 år vedblev Vedel endnu at være Slotsprædikant og forøgede sine Fortjenester ved at udgive for første Gang paa Tryk Adam af Bremens Historie fra det 11 te Århundrede om de hamborg- bremiske Ærkebiskopper, et Værk, som er af den største Betydning for Nordens Historie. — Derpå søgte han sin Afsked fra Hoffet for at tage Ophold i Ribe og udelukkende at kunne anvende sin Tid til Udarbejdelse af Danmarks Historie. Ved et Kongebrev af 5te April 1581 tilstodes der ham for 2 år en Læst Rug og en Læst Byg årligen af Riberhus. Samme Sommer flyttede han til Ribe og indgik d. 20de Avgust et nyt Ægteskab med Biskop Hans Lavgesens Datter Mette

Rimeligvis tog han strax fra Begyndelsen af Bolig på det Sted, hvor han senere vedblev at bo indtil sin Død, næmlig i det Hus i Skolegade (nuværende Hus-Nr. 210), som senere bar Navn af Liliebjerget, et Navn, som uden tvivl Vedel først har givet det på Grund af dets Beliggenhed nærved Domkirken og dens store Tårn; thi efter hvad Hans Lavgesen siger i sin 1551 holdte Tale er Liliebjerget oprindelig brugt som Navn for dette Tårn, „thi ligesom Lilien i Højde overgår de andre Urter, således er også dette Tårn, der ligesom skjuler sit Hoved i Skyerne, blevet kaldt Liliebjerget. Upåtvivelig står dog navnet i Forbindelse med, at i Kirkens og Kapitlets Segl Jomfru Marie fremstilles med en Liliestengel i Hånden. —

Huset var bygget 1545 af Hans Lavgesens Fader. Lavge Steffensen ; herom vidnede en Indskrift over Døren. Op til dette Hus stødte (mod Nord) i Skolegade en Kannik-Residens (nuvær. Hus-Nr. 291), som ved Mag. Thom. Knudsens Død 1581 tilfaldt Vedel i hans Egenskab af Kannik. Den var meget forfalden, hvorfor Vedel 1584 søgte Kongen om Tilladelse til at sælge 3 Boder, som hørte til Residensen, og anvende Pengene til dennes Istandsættelse, ligesom også om, at en Strimmel af Residensens Grund, som stødte op til hans eget Hus, måtte overlades ham til Ejendom mod en passende årlig Jordskyld. Begge Dele bevilgedes.—

9 År senere blev Vedel dog Ejer af hele den forhenværende Kannik-Residens ved et Mageskifte med Kapitlet, hvorved han i dens Sted overlod det en Gård, som han ejede i Stenbogade. Denne Gård blev da Kannik-Residens i stedet for den anden i Skolegade og vedblev i denne Egenskab at besiddes af Vedel indtil hans Død; den udlejede han naturligvis. — De 2 Gårde i Skolegade udgjorde nu en smuk, samlet Ejendom,

I denne sin Ejendom indrettede Vedel et Trykkeri, Liliebjerget i hvilket de Skrifter, som han efter den Tid udgav, bleve trykte. De angaves på Titelbladet at være trykte på Liliebjerget, og det er vel især derved, at Navnet fæstede sig ved Huset. En Tid var det endogså særlig den enkelte Bygning, i hvilken Trykkeriet havde været, som betegnedes ved Navnet; thi i en Vurderingsforretning fra Ar 1653 beskrives Ejendommen som bestående af Adelhuset i Skolegade med tilliggende Stalde, Portrum, Have og 3 Fag Hus,som kaldes Liliebjerget eller Trykkeriet." Ejendommen vurderedes dengang til 1850 sl. Dr, —

Et andet Bidrag til Kundskab om Ejendommens Indretning Have vi i et 8kjøde af 1642. ved hvilket Mag. Hans Ægidiussen i Ålborg (se S. 250) skjøder sin Morbroder. Mag. Lavge Andersen Vedel, det nordre Hus (den tidligere Kannikresidens); der siges, at den søndre Ende af Baghuset var indbygget i Mag. Søren Andersen Vedels 3 Fag Hus med Halvtag ved, ,,som Trykkeriet haver tilforn været"', medens Stenhuset stødte op til Læsekammeret i Mag. Sørens Stenhus, hvilket Læsekammer kaldtes Himmerig. Sør. And. Vedels Ejendom er Faderens søndre Hus (Liliebjerget). — På den Tegning af Ribe, som Vedel sendte til Brauns theatrum urbium" tilligemed en kort Beskrivelse over Byen, ses en lille Kuppel, som i Forklaringen under Tegningen angives som tilhørende Vedel (..uranisens Velleianus-') og efter Beliggenheden synes at have hørt enten til Trykkeriet eller til ,.Himmerig-', snarest vel til det sidste.

Vedel prydede på flere Måder sin Bolig. Over Gadedøren satte han et Mærke, som i 3 Felter fremviste et Brændalter, en blomstrende Urt og en Cirkel som Sindbilleder, henholdsvis på Gudfrygtigheden, Sundheden og Tiden, med passende Indskrifter. Han ejede et Portræt af Hans Tavsen, der i Underskriften betegnedes som Haus Lavgesens Svigerfader, altså som Husfruens Bedstefader.

Om sit Bibliothek kunde han 1595 sige, at det ikke havde sin Lige i de 3 nordiske Riger. I det hang en Tavle, som indeholdt Regler for dem, som vilde benytte det; under dem stod 9 Velynderes og Venners Navne, som havde billiget dem. Man ser af dem, at Vedel havde åbnet sin Bogsamling for Alle til Benyttelse på Stedet; men Reglerne forekomme os nu højst besynderlige ved deres Strenghed og Smålighed. De Besøgende må således ikke uden Tilladelse af Husherren gå op og ned ad Gulvet eller spørge om Noget, og de skulle før Bortgangen udtale gode Ønsker over Husherren og Huset.

Ved Vedels Død blev Ejendommen delt. idet Liliehjerget tilfaldt hans ældste Søn Søren, men det nordre Hus Svigersønnen Ægid Lavridsen , hvis Søn senere solgte det til Vedels yngre Søn Lavge (se forrige Side); men Hovedsagen var Liliehjerget. der længe blev i Familiens Besiddelse og endnu i Terpagers Tid var i temmelig uforandret Stand. Våbnet over Døren fandtes endnu i Slutningen af forrige Århundrede, skjønt Huset måske dengang var ombygget.

Da Hans Svanning døde 1584, tiltrådte Vedel Dekanatet efter ham, hvorved hans Indtægter fik en god Forøgelse. Under sådanne heldige Forhold, så at sige uden Æmbedsforretninger, og da der forundtes ham en lang Levetid, skulde man have troet, at han kunde have udført noget Betydeligt for sit Fædrelands Historie; men de store Forventninger, som hans Samtid nærede herom, skuffedes. Netop fra den Tid af, da han var bleven Historiker alene, udkom der intet større historisk Værk af ham. Grunden hertil lå uden tvivl dels i, at han havde lagt for vidtløftig en Plan for sit Arbejde, dels i, at han havde vanskeligt ved at tilfredsstille sig selv. Dertil kom, at han spildte megen Tid på mindre betydelige Arbejder, til hvilke han tildels lod sig forlede af Velyndere og Venner, og vistnok også, at han temmelig tidligt har begyndt at tabe den Energi, som tidligere havde udmærket ham. Dog havde han, som det synes, udarbejdet en sammenhængende Danmarks-Historie fra den ældste Tid indtil Valdemar Atterdag, men uden endnu at tænke på dens udgivelse.

Da man nu således i 13 år intet Udbytte så af hans Arbejde, blev Regjeringsrådet utålmodigt og overdrog det til en Anden, Ripenseren Niels Krag, at skrive en Danmarks-Historie på Latin. Endnu gav man Vedel 1 Ars Frist til at gjøre sit (danske) Arbejde færdigt; men endnu før end dette år var fuldt udløbet, fik han befaling til at udlevere til N. Krag de Breve og Dokumenter, som han til Udførelsen af sit Arbejde dels havde modtaget af den afdøde Kansler. Niels Kås, dels indsamlet på flere Steder i Riget.

Dette udførtes så strengt, at han endogså måtte afgive, hvad han selv havde udarbejdet. Han mistede nu tillige Dekanatet, som under 8de Juli 1595 ligeledes overdroges til Niels Krag; Kannikdømmet beholdt han dog. Imidlertid havde Vedel dog udgivet flere Skrifter, som have Interesse, om de end ikke just ere historiske. Blandt dem fortjener at nævnes hans Ligtale over Kong Frederik den Anden, i hvilken han frimodigt udtaler den Mening, at overdreven Nydelse af stærke Drikke havde forkortet Kongens Liv, og hans Udgave af 100 Folkeviser, til hvis Udgivelse Dronning Sofies Interesse for disse Sange gav Anledning. — Af mere stedlig Betydning ere de Ligtaler, som han holdt og derpå udgav over den unge Predbjørn Podebusk 1591 (se S. 136) og over Fru Ingeborg Gyldenstjerne, Lensmanden Albret Friis's Hustru, 1592 (se S. 230), fremdeles den tidligere nævnte korte Beskrivelse over Ribe By, som blev optagen i Brauns store Værk ..Theatrum urbium". Det Mærkeligste ved denne Beskrivelse er egentlig det medfølgende Prospekt af Byen, som måske er tegnet af Vedel, men i ethvert Tilfælde er udført under hans Vejledning. Tegningen er udført med Omhu, men har den Særegenhed, at den tillige viser de Kirker og andre Bygninger, som efter Reformationen vare blevne nedrevne og altså ikke existerede på den Tid, da Tegningen blev udført. Mindet måtte dog endnu være så temmelig bevaret, både om deres Beliggenhed og om deres Udseende.

Efter at Vedel havde mistet Dekanatet, udgav han ikke mere Noget i Trykken. Han levede dog endnu i 21 Ar, indtil den 13de Februar 1616. Hans Enke, som 1620 skiftede med sine Børn, overlevede ham i 17 år. Hun stiftede et Legat på 150 Dr. hvis Renter skulde anvendes til,.Nødtørft og Klæder*' for fattige Disciple i Latinskolen og uddeles af den af Familien, som bebode hendes og hendes afdøde Mands Gård i Skolegade, i hvilken Gård Pengene til evig Tid skulde indestå. —

Vedel var vistnok en meget hæderlig Mand, Han var tillige en meget alvorlig og streng Mand; et mærkeligt Exempel herpå er, at han hver Langfredag lod sine Børn komme ind til sig og der pidskede dem, for at de skulde mindes Kristi Lidelse på Korset. I Fastetiden afholdt han sig fra Kjødspiser. — Hans Stilling var i Pengeforhold god, selv efter at Regjeringen havde frataget ham en stor Del af hans tidligere Indtægter; thi han havde fået en temmelig betydelig Formue med sin 2den Hustru og havde vistnok selv forøget den i sin Velmagtstid. Foruden de 2 Huse i Skolegade ejede han Tårnborg, den senere Bisperesidens i Puggårdsgade, som hans Svigerfader skal have kjøbt af Oluf Muncks Svigersøn, Baron Siv. Reinskat. Selv havde han kjøbt den største Del af den tidligere katholske Bispegård i Bispegade. I Badstuegade ejede han en meget stor Ejendom, som lå på Sydsiden af Gaden på den Strækning, der senere tilhørte S. Kathrine Kirke, og bestod af et Stenhus med tilhørende Bryggers, Portrum, Stald og Kålgård, som strakte sig ud til Kirkegården og ned til Åen. Denne Ejendom er den samme, som i Resens Atlas kaldes ,.Gammel Mønt" og i ældre Tid havde været Møntsted (se 1ste Del, S. 524); hvorledes den var kommen i Vedels Besiddelse, ved jeg ikke. Desuden ejede han andre Huse i Byen eller havde Pant i sådanne.

Med sin 2den Hustru, som ses at have været af en tungsindig Karakter, havde A. S. Vedel 6 Sønner og 3 Døtre, af hvilke 2 Sønner døde som små. De øvrige

Børn vare:

1. Marine, født d. 22de Juni 1582, g. m. M. Ægi- dius Lavridsen (se S, 249) . 2. Anna, f. 18de Maj 1585, Rådmand Bertel Strucks Hustru (se S. 252).

3. Sidsel, f. 6te Avg. 1586, g. m. Mag. Povl Mortensen Astrup, som dengang var Skolemester i Ribe

4. Søren Andersen Vedel, f. 11 te Juli 1587, blev Sognepræst ved Domkirken og vil derfor hlive omtalt i det Følgende.

5. Hans Andersen Vedel, f. 7de Jan. 1590, senere kaldt Hans Tavsan . blev Magister og l616 Rektor i Malmø, men forfaldt til Drik og blev ligegyldig for sit Æmbede, hvorfor han 1621 blev afskediget på en vanærende Måde; han døde senere i Hamborg.

6. Lavge Andersen Vedel. i. 21 de Decbr. 1592, døde som Sognepræst ved S. Kathrine Kirke.

7. Hans Andersen Vedel, f. 2den Oktbr. 1595, til Forskjel fra Broderen kaldt Hans Lavgesen, blev Mag Konrektor i Lund og tilsidst Sognepræst i Burlev i Skåne