Jacob Rasmussen Stoud

prest i Selje 1647-59. På folkemunne vart det sagt at han hadde fått Svarteboka og kunne mane etter studieopphald i Wittenberg. Han var kunnskapsrik, og vart brukt til å tyde innskrifter på gamle bautasteinar på Giske. Det var Studt som fekk kyrkja flytta frå Bø til Hove

• Jakob Rasmussen Stoud (skriver sig Studt)

Broder til Otto S., Sognepræst til Nykirken i Bergen, deponerede fra Bergens Skole 25 Nov. 1636 («Jacobus Erasmi»), opholdt sig efter endte Universitetsstudier meget i Udlandet.

Blev immatrikuleret ved Leydens Universitet 2 Januar 1642 og opgaves da at være 23 Aar gammel, altsaa f. 1619.

Paa en af sine Reiser blev han opbragt af Barbareskerne, og efter at være udløst blev han 1647 Sognepræst her, men bar stedse paa et skrøbeligt Legeme.

Han søgte 30 Aug. 1652 om Hjælp, da han levede i smaa Kaar. Den hele Korn tiende var 15 —16 Tdr. Havre. Han maatte holde Hus for Reisende og til den store Husholdning kjøbe sLæsterMalt aarlig. Ansøgningen anbefaledes 2 Sept. 1652 af Ove Bjelke.

Døde 1659.

Var gift med sin Formands Enke Maren Søfrensdatter (Friis), Søster til Biskop Ludvig Munthe’s Hustru.

I hans Embedstid blev Hovedkirken, der indtil 1654 havde staaet paa Øen Sælø, flyttet til Fast landet paa den nuværende Præstegaards Grund. Sagnet fortæller, at Præsten ønskede Kirken staaende i Nærheden af Gaardens Huse, hvor nu Præstegaardens Haver er beliggende, men hans Hustru, der var en kraftig Kvinde, ønskede ikke dette nære Naboskab og forhindrede Planen. Hun lod nemlig sine Tjenere om Natten borttage det til Kirkens Opbyggelse ankomne Tømmer og kaste det paa Søen, men sørgede for at Stokkene igjen kom paa Land der, hvor hun •ønskede at Kirken skulde staa. Dette lykkedes. Denne Tildragelse ansaa hendes Mand som et Vink fra Himmelen, hvorfor Kirken blev opført omtr. 1200 Skridt fra Præstegaardens Huse.

http://runeberg.org/bergenbp/2/0163.html