Sophie Amalie Danefær

28. juli 1679: Sophie Jacobsdatter Dannefær, ved sin forordnede værge og formynder Hemming Christophersen i Nygård, med kaldsmænd Oluf Hansen tjenende Mette sal. Jacob Dannefærd og Peder Hansen tjenende Hemming Christophersen, ctr. Peder Pedersen Krog [NB: kan også læses Peder Pedersen Krag, staveformen er ikke altid helt entydig] i Stege imod vidnesbyrd at påhøre, anlangende at han hende skulle have suspekt og bragt hende i vanrygte [...]; som vidner indstævnet Erik Jacobsen Dannefær, Anders Hansen Juul skoleperson af Vordingborg skole, nu værende i Nygård, samt Margrethe Pedersdatter og Johanne Rasmusdatter tjenende på Nygård, enhver til at vidne om nogle ord, Peder Pedersen Krog skal have talt om sin trolovede fæstemø, bemeldte Sophie Dannefær. Først fremstod Erik Jacobsen Dannefær, som i Peder Pedersen Krogs og hans far Peder Jørgensens nærværelse ved sin ed vandt, at noget før sidste pinsedag, da var han i Stege hos Peder Pedersen Krog og talte med ham, og da sagde Peder Pedersen at han skulle sige til hans fæstemø, at hun skulle skikke ham en hønsekødsuppe op og komme derudi, som der var kommet i den anden han fik: "havde jeg ikke fået sødmælk", sagde Peder Krag, "da havde jeg døet". Nogle dage derefter, da kom Peder Pedersen herud til Nygård, da spurgte hans fæstemø og hendes mor ham ad, hvad årsag han havde til at sige sådanne ord; da bekendte han, han havde ingen årsag dertil, men sagde, at han havde gjort uret, og sagde "hvad var det mere, om jeg bliver gjort til en skælm derfor, så får jeg vel kgl. oprejsning igen, så skal hun dog have mig". Dernæst fremstod for retten forommeldte Anders Hansen Juhl (tidl. "Anders Hansen Juul") og i lige måde ved sin ed vandt, at for nogen tid siden var han på Nygård, og Peder Pedersen Krag var hos. Da hørte han, at Peder Pedersen ikke nægtede, men aldeles vedstod, at han jo havde skikket sin fæstemø det bud, anlangende en hønsekødsuppe, at om hun havde noget mere af den, som hun skikkede ham tilforn, hun da ville skikke ham noget mere deraf og komme i den, som der var kommet i den anden; men hvad sig om den søde mælk er belangende, da blev ham tilspurgt, om han ikke havde sagt det. Da svarede han "om jeg havde sagt det, da var det lige godt, jeg kunne vel forsvare det". Dernæst sagde han "jeg bekender jeg har gjort uret og forset mig, derfor beder jeg om forladelse, om omendskønt jeg bliver gjort til en skælm, får jeg vel kgl. oprejsning igen, så bliver vi derfor intet skilt ad". (m.fl. vidnesbyrd...) [...]; på vegne af Peder Pedersen Krog/Krag mødte Niels Hansen Vinding med hans fuldmagt [...] og berettede at være frændskab og slægt med Peder Krag, hvorfor han formente efter recessen at tilstedes for ham at gå i rette, hvorfor Peder Pedersen Krag/Krog selv fremstod og ved højeste ed nægtede, at han aldrig havde ment sin fæstemø noget ondt, og ej heller enten har talt eller ved andet om hende, end det, som ærligt og kristeligt er; formente derfor de første vidner ikke kunne komme ham på sin person til præjudits eller hansn ægteskab til forhindring. Hemming Christophersen, på sin myndlings Sophie Dannefærs vegne, svarede og formente, at de førte vidner ikke ved denne benægtelse kan svækkes; thi dersom sådant skulle have gænge, da kunne enhver sige og gøre hvad han ville, og siden sige nej derfor. Peder Krogs fader Peder Jørgensen svarede hertil, at de tvende første vidner, som har vidnet, er under disciplin i Vordingborg, hvorfor han formente de ikke kunne eragtes, fordi de er begge som umyndige. De andre to, som tjener i gården, er ligesom vildige vidner, bør derfor ikke eragtes. Peder Pedersen ville ellers have sig forbeholden sine prætentioner til vidnerne i sin tid. Hemming Christophersen, på Sophie Dannefærs vegne, endnu var begærende, at dersom Peder Pedersen Krag/Krog havde vidnerne noget at beskylde, at de enten ikke er fuldmyndige eller i andre måder utjenlige, han det da ville nu tilkendegive. Peder Jørgensen syntes ej nødigt videre hertil at svare, men parterne begærte herefter tingsvidne. (Møns Vestre Herreds tingbog, AO opsl. 178-179)