Ulrik Jørgensen Kaas, af Mur og til Ølufsgaard

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12853&tree=2

Ulrik Kaas (født 1677, død 28. desember 1746 på Sandviggård ved Hillerød) var en dansk admiral og stiftamtmann i Bergen i Norge (1732–1737).

Han var sønn av amtmann i Lundenæs og Bøvling. Jørgen Grubbe Kaas (1643–1711) og Birgitte Sophie Sehested (1643–1721). Hans farfar var lensherre over Lister, Jørgen Kaas.

Han var far til admiral og kammerherre Ulrik Christian Kaas og admiral og kammerherre Frederik Christian Kaas.

Han er begravet i Herlev Kirke.

Litteratur C. With, «Ulrik Kaas», i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

5/4 1690 Lærling (Adm. Kgl. Res.), 16/3 1695 beordret til Orlogsskibet Nellebladet, Chef Kapt. Ivar Hvitfeldt, paa Konvojrejse til Frankrig (Adm. Kgl. Res.), 5/11 s. A. tilladt at gaa i udenlandsk Tjeneste (Adm. Kgl. Res.), 1695-1700 i Holland, hvorfra han sejlede som Matros, Underofficer og Styrmand, til Orlogs, paa Kaperi og til Koffardis paa Strædet og til Grønland, 21/11 1696 faar sin Orlov forlænget (Adm. Kgl. Res.), 31/12 1697 Underltnt., 12/8 1699 faar efter Ansøgning fra Holland sin Orlov forlænget (Adm. Kgl. Res.), 25/11 1699 Prltnt., 30/1 1700 Kaptltnt., s. A. m. Orlogsskibet Prins Carl, 1704 m. Orlogsskibet Prins Wilhelm paa Kongerejsen til Norge, 1705-09 ved Hvervningen i Jylland (Kr. K. Eksp. 14/2 1705, Kr. K. Eksp. Nr. 20), 12/4 1708 Kapt., 1709 Næstkom. i Orlogsskibet Elephanten, derefter s. A. Chef for Orlogsskibet Slesvig, 18/1 1710 skal rejse til Holland for at hverve Søfolk og Rejsepas (Kr. K. Eksp. 6, 7, 10), 8/3 1710 skriver fra Amsterdam om Hvervningen (I. S. Adm.) 25/3 s. A. melder fra Emden (Ostfriesland), at han officielt ikke maa hverve, men hvis han kan faa nogen frivilligt, vil Raadet se gennem Fingre dermed (I. S. Adm.), 6/6 1710 Komkapt., 10/6 s. A. er endnu i Emden (I. S. Adm. Nr. 168), 28/10 s. A. hans Erklæring paa en Klage fra Carl Matturien skal prøves af Admiralitetet (Kr. K. Eksp. Nr. 192), s. Efteraar Chef for Orlogsskibet Prins Carl, deltog i Slaget i Køge Bugt 4/10 s. A., 3/2 1711 atter Rejsepas til Holland for at hverve, 8/6 s. A. hjemkaldes fra Holland (Kr. K. Eksp.), 1711 Chef for Orlogsskibet Mars, 31/12 1711 Kommandør, fra Sept. 1712 Chef for Orlogsskibet Tre Løver, deltog i Fægtningen 28.-30. Sept. under Pommern og Rügen, 1713 og 14 Chef for Orlogsskibet Prins Christian, 1715 Chef for Orlogsskibet Havfruen, deltog i Slaget 8/8 under Raben, indtil 30/9 s. A., da han blev Flagkapt. hos Gyldenløve paa Elephanten, 23/10 1715 Schoutbynacht, 1715-16 Chef for Esk. for at blokere Stralsund og holde Søen ren, Flagskib Orlogsskibet Wenden, maatte i Begyndelsen af Maj trække sig tilbage til Sundet, da en overlegen svensk Flaade under viceadm. Wilster (s. d.) nærmede sig og 7/5 ankrede ved Falsterbo, men trak sig i Juni atter tilbage, hvorefter K. atter med sin Esk. gik til Østersøen, senere 1716 Chef for Sophie Hedevig i Gyldenløves Flaade, fra 17/7 1717 Esk.ch. i Hovedflaaden med sit Flag hejst i Orlogsskibet Beskærmeren og s. Efteraar Chef for en mindre Eskadre i Køge Bugt til 22/12 s. A., Flagskib Orlogsskibet Prins Christian, 19/2 1718 Viceadm., s. A., Esk.chef i Rabens Flaade med sit Flag hejst i Orlogsskibet Justitia, 1719 Indrulleringschef i Jylland og Holsten, 21/6 1721 beordret til snarest at klare sine Regnskaber fra Krigens Tid (Adm. K. B.), 6/3 1723 Indrulleringschef i Jylland, Slesvig og Holsten indtil 25/5 1726 (Kgl. Res.).

Under en Indrulleringsrejse i Skagen nedbrændte Natten mellem 15. og 16. Jan. 1724 Tolderens Hus, hvori han boede, som Følge af Lynnedslag. Huset og alt Indbo brændte. K. reddedes i sidste Øjeblik, alt hans og hans Tjeners Tøj brændte. Han søger i den Anledning om en Erstatning paa 900 Rdl., som han af sine egne Midler har maattet bruge til Rejsen. 7/8 s. A. indstiller Gen. Kommis. til Kongen, at der ydes ham en Erstatning paa 900 Rdl. (I. S. Kr. K.).

I 1728 maa hans Gaard i Kbh. være brændt, 9/11 s. A. ansøger han om, at hans Søn, der er ref. Kadet, maa blive virkelig Kadet, og at hans 2 næste Sønner ligeledes maa blive antagne som Kadetter, da han ved den store Ildebrand har mistet alt Bohave, Klæder, Vinterforraad. Han sidder nu med Kone og 10 Børn foruden Husfolk, som han skal forsørge (I. S. Kr. K.), 2/5 1729 kan af Hensyn til den store Skade, som han har lidt ved Ildebranden f. A., faa sin Afregning udbetalt (Kgl. Res.), 30/2 1730 faar sin Afregning for 1729 for at kunne opføre sin Gaard med Grundmur (Kgl. Res.). Alle Oplysninger om K. findes i I. S. Kr. K. 21/11 1730. 20/2 1732 Admiral, 25/2 s. A. Afsked af Søetaten og udnævnt til Stiftsbefalingsmand over Bergens Stift og Amtmand over Bergens Amt (Norsk. Best. Prot. Nr. 2 f. 21/2 1732), 16/4 s. A. faar sin Afregning fra Søetaten, 716 Rdl., udbetalt, men faar samtidig Tilhold om at sørge for, at hans Kreditorer snarest bliver "fornøjede" (Kgl. Res.), 1/10 1732 faar foruden sin Stiftamtmandsgage 200 Rdl. i Pension fra Søetatens Reglement (Kgl. Res.), 1737 dimitteredes fra Embederne i Bergen og flyttede til sin Ejendom Sandviggaard ved Frederiksborg, hvor han boede til sin død, død 28/12 1746 paa Sandviggaard ved Hillerød, begravet paa Herlve Kirkeg. 22/6 1752 tillægges Enken 150 Rdl. i Pension (Kgl. Res.).

Topsøe-Jensen & Marquard: Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932 (København 1935) Bd. I s. 713-715