Valdemar Fønss

22. Premierløjtnant ved 12. lette Infanteribataljon, født 9. august 1829 på Søbysøgård, Nørre Søby sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensborg Skt. Mariæ kirkegård 28. juli 1850.

Hans mor havde tidligere været gift med Lieutnant i Søetaten, J. K. D. Vedel.

Han blev undervist hjemme indtil han var 15 år. Så kom han i huset hos Kaptajn Vett, og allerede i efteråret 1844 på Landcadet-akademiet, hvorfra han 1848 afgik som secondlieutenant i Infanteriet som nr. 2 af 40 kammerater. Han blev ansat ved 3. Reserve-Jægerkorps, men kom det følgende år til 12. lette Bataillon, hvis Commandeur, Oberst Lieutenant Læssøe, tog sig særligt af hans militære uddannelse.

22. juli 1849 blev han premierlieutnant. Den 25 juli 1850 havde han æren af - sammen med Premierlieutenant Brackel - at tage en fjendtlig kanon i terrainet mellem Isted Sø og Langsø; ved den derpaa følgende kamp i Katrineskov faldt Fønss, truffet i panden af en kugle, der dræbte ham på stedet.

Han var et livligt og elskværdigt menneske, en smuk og elegant personlighed, udrustet med praktisk sans og gode evner til at omgås andre. Altid kæk og ufortrøden til sin tjeneste.

Kilde: Nekrologer over de i felttoget 1850 faldne danske officerer