Verner Tønnesen Parsberg, til Harrested og Sandbygaard

Alt birth date: 2/6/1511

Verner Tønnesen Parsberg Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Ridder af Elefantordenen i 1559.

Verner Tønnesen Parsberg til Harrested (6. februar 1511 - 21. januar 1567 på Harrested[1]) var dansk rigsråd.

Parsberg var i 1536 og 1538 hofsinde og var samtidig i 1536-37 tilknyttet Øvids Kloster. I 1540 fik han brev på len for området Ellinge, men tiltrådte det ikke] og blev i 1541 sendt til Blekinge som lensmand på Sølvitsborg. Han havde desuden et kannikedømme i Roskilde.

I 1548 ledsagede han prins Frederik (senere Frederik 2.) til Norge, omkring 1550 blev han rigsråd, og endelig modtog han ved kroningen af Frederik i 1559 ridderslaget.

Foruden større byggearbejder på Sølvitsborg havde han i dette vigtige grænselen to opgaver af særlig art: Han skulle så vidt muligt bekæmpe de mange landstrygere, som holdt til i de øde, uvejsomme skovstrækninger, der dannede grænsen til Sverige, og han skulle under de spændte forhold til Sverige holde et vågent øje med, hvad der gik for sig på den anden side af grænsen. I begge henseender synes han at have gjort fyldest, og han havde han til stadighed spejdere inde i Sverige og var på den baggrund i hyppig forbindelse med regeringen i København. Da Den Nordiske Syvårskrig brød ud, blev han udnævnt til proviantmester for Blekinge. Ved svenskernes angreb på Blekinge i 1563 forsøgte han forgæves at tvinge dem tilbage ved selv at gøre et mindre indfald over den svenske grænse. Først efter "at de havde skjændet og brændt paa det grusomste, droge de bort". Det følgende år faldt Sølvitsborg ved et nyt angreb, hvor Parsberg inden at byen blev rømmet afbrændte slottet.

I 1565 blev han sammen med Lave Brahe beordret til som kommissær at ledsage feltøversten Otte Krumpen, men han er formentlig ved sygdom tvunget hjem, idet han døde 21. januar 1567.

Familie: Han var søn af Tønne Vernersen Parsberg (død omkring 1522) og dennes 2. hustru, Ingeborg Predbjørnsdatter Podebusk.

Hans hustru, Anne Manderupsdatter Holck, med hvem han havde flere børn, bl.a. Manderup og Valdemar Parsberg, overlevede ham til 26. maj 1591. Hun havde fra 1576 til sin død Hørby Len i Froste Herred.

Referencer: ↑ Verner Tønnesen Parsberg f. 06 Feb 1511 d. 21 Jan 1567 Harrested: Skeel, Holbek, Santasilia and Muckadell. Besøgt 15. juli 2010.  ↑ Ellinge len i Tuse herred. Besøgt 16. juli 2010. 

Tilføjet på geni 21-07-2011 af Jette Husum Rosborg
Kilde: http://users.telenor.dk/~ttm99246/w3egns_hist/hyllinge/HyllingeHist...:

Harrested (Smedeby)

Harrested kom til sognet fra Førslev sammen med Havnskov. Der skulle have ligget 10 gårde i landsbyen indtil 1600-tallet. Bakken på landevejen udfor det nuværende Harrestedgård hed Store Smedebjerg. Navnet Smedebjerg mark findes på det formindrede matrikelkort fra 1830.

På Rise mark lå en vandmølle i Knarrebæk, nu kaldet Harrested å.

Fire adelsslægter har ejet Harrestedgård. Slægten Markmand (1355-1485), slægten Parsberg (1485-1634), slægten Vind (1638-1723) og Plessen (1723-1946). Listen over samtlige ejere fra især Trap (1954) gengives her. Holger Vind inddrager i 1676 landsbyens jorder, møllen og hestemøllen under hovedgården.

Harrestedgård blev belejret af tartariske ryttere under svenskekrigen og til sidst blev gården skudt i ruiner af kanoner opstillet på Gryntebjerg mellem Havnskov og Hyllinge. Gården blev efter sigende først genopbygget i 1840.

Retsvæsen I 1560 får Verner Parsberg birkeret i Hyllinge sogn, så han udnævner birkefogeden, der bliver den lokale dommer i stedet for den af lensmanden udnævnte herredsfoged for hele Flakkebjerg herred. Dette sker tilsyneladende omtrent samtidig med at Harrested kommer til sognet. Indtil 1751 lå sognet i Harrested birk. Dette ændres omtrent samtidig med oprettelsen af de Plessenske fideikommisgodser. Der har været ting- og arresthus i Hyllinge for Førslev-Harrested og Saltø birk indtil 1803. Der var 4 arrestceller i huset. Funktionen fik i 1803 navnet Øster Flakkebjerg Herreds birk og flyttede til Førslev, som da blev købt af Peter Johansen de Neergaard.

I 1870 indgår sognet i Ø. Flakkebjerg retskreds og senere (1919?) i retskreds 21, Næstved købstad og Tybjerg Herred med Øster Flakkebjerg Herred.

Lov af 1916 adskilte domstole og politimyndighed. Hyllinge sogn kom til politikreds 14, Næstved.

Indsat på geni den 21-01-2011 af Jette Husum Rosborg