Carl Hartvig Ryder

C.H. Ryder, Carl Hartvig Ryder, 12.9.1858-3.5.1923, søofficer, Grønlandsforsker. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Holmens).

Efter konfirmationen indtrådte R. i marinens tjeneste og blev 1879 sekondløjtnant, 1881 premierløjtnant og 1897 kaptajn. Fra sin tidligste ungdom havde han været stærkt interesseret i arktisk forskning, og da der som led af en række internationale polarundersøgelser 1882–83 under ledelse af Adam Paulsen udsendtes en meteorologisk ekspedition til Godthåb blev han medlem af denne og gjorde sig herunder bemærket ved udprægede anlæg for praktisk meteorologi ligesom han foretog undersøgelser af en del af Vesterbygdens nordboruiner. Dette var dog kun begyndelsen til han arktiske forskerbane. 1884 var han med skonnerten Fylla i Grønland. 1885 deltog han i J. A. D. Jensen Bildsøes ekspedition til opmåling og kortlægning af strækningen mellem Godthåb og Sukkertoppen under hvilken undersøgelsen af nordboruinerne fortsattes, og 1886–87 var han selv leder af en ekspedition til Upernaviks distrikt som han opmålte og kortlagde; et minde herom er Ryders øer og Ryders isfjord nordligst i distriktet. Desuden foretog han undersøgelser af indlandsisens bevægelse og konstaterede bl.a. at presset kommer direkte nedefra. R.s største arktiske bedrift var imidlertid skibsekspeditionen til Grønlands østkyst 1891–92 som under hans jedelse foretoges med sælfangerskibet Hekla. Ekspeditionen gik ud på at undersøge og opmåle strækningen fra Angmagssalik til den 70. breddegrad. Imidlertid mødte ekspeditionen store isvanskeligheder og måtte efter flere forgæves forsøg på at trænge ind til kysten overvintre ved Danmarks ø i det indre af Scoresby sund. Herfra blev dette store, hidtil næsten ukendte fjordkompleks kortlagt og undersøgt, bl.a. konstateredes talrige ruiner fra en tidligere eskimoisk bebyggelse. Den følgende sommer lykkedes det heller ikke at nå ind til kysten syd for Scoresby sund; derimod besøgte ekspeditionen på hjemvejen bugten Tasiussaq ved Angmagssalik hvorfra R. foretog en bådrejse nordefter, dog uden at nå ud over hvad der var kendt i forvejen. Ekspeditionen, som R. har beskrevet i Meddelelser om Grønland, hjembragte et stort videnskabeligt udbytte. Med skonnerten Diana var han på togt til Island og Færøerne 1893, derefter fra 1897–99 fører af postdampskib til Island og 1901–02 med krydseren Valkyrien til Vestindien.

1902–07 var R. kontorchef i marineministeriet og blev derefter direktør for Meteorologisk institut. Han moderniserede denne institution og deltog ivrigt i det internationale meteorologiske samarbejde. Foruden ovennævnte arbejder har han udgivet Oversigt over Isforholdene i Nordhavet i Aarene 1877–92 samt Nogle Undersøgelser om Havstrømmene i Farvandene mellem Norge, Skotland og Grønland (Meteorologisk Inst. Nautisk-meteorol. Aarbog 1904).

Familie

Forældre: urtekræmmer Frederik Valentiner R. (1821–1909) og Henriette Sophie Cathrine Husmann (1836–96). Gift 15.10.1888 på Frbg. med Ida Caroline Helene Clara Wolff, født 13.7.1864 i Kiel, død 18.5.1933 i Kbh., d. af kaptajn Georg Julius Wilhelm W. (1838–96) og Clara Faesch (1842–1918).

Udnævnelser

R. 1901. DM. 1907. K2. 1913. Ikonografi Foto.

Bibliografi

Medd. om Grønland XVII-XIX, 1895–96 (den østgrønlandske ekspedition 1891–92). [T. A. Topsøe-Jensen] i Tidsskr. for søvæsen LXXXXIV, 1923 276f. Walter Christmas: Krydstogt gennem livet. Med skum om bov, 1923.-Papirer i Kgl. bibl.