Follow
Bidstrup Gods. Ejerne til Bidstrup tilhørte nogle af de ældste og fornemmeste danske adelsslægter.
Bidstrups ejere var vidner til nogle af danmarkshistoriens mest centrale begivenheder.
Under Geert de Lichtenbergs ejerskab skabtes i 1750'erne det nuværende anlæg af den anerkendte bygmester Nicolaus Hinrich Rieman.
Bidstrups hovedbygning udgør sammen med avlsbygningerne et helstøbt herregårdsanlæg fra barokken.
- Bidstrups gårdanlæg er helt særligt, fordi tjenestefolkenes boliger blev bygget klos op ad hovedbygningen.
- Ejerhistorie Bidstrup skulle ifølge en indskrift på hovedbygningen være opført i 1220 af biskop Absalons bror, Styge Hvide. Hvideslægten var middelalderens mest ansete danske stormandsslægt. Slægten ejede store godsmængder både på Sjælland, i Skåne og Jylland. Hviderne havde en stærk og dominerende position i samfundet, hvor de var tæt knyttet til hoffet og fik tildelt vigtige statslige embeder.
Bidstrup nævnes i 1345 som 'Bistorp' - bispens sted - og med Petrus Jensen Galskyt som ejer, men herefter er der kun spredte henvisninger.
I 1503 blev Bidstrup overtaget af en af rigets mægtigste adelsmænd, Predbjørn Podebusk. Gennem sine to ægteskaber fik han samlet betydelige mængder adelsgods. Han viste sig at være en egenrådig mand, der gerne påbegyndte ejendomsstridigheder med sine egne slægtninge. Han forsøgte også i to omgange at komme i besiddelse af herregårde, der var tildelt Viborg Bispestol.
Predbjørn Podebusk var i spidsen blandt de adelsmænd, som der forsøgte at forhindre kong Christian II's (1481-1559) indsættelse. I stedet ønskede man at få Christian II's onkel, hertug Frederik - den senere Frederik I (1471-1533), indsat på tronen, hvilket lykkedes i 1523. Ti år senere deltog han i Grevens Fejde på det katolske råds side, da han som overbevist katolik ikke ønskede at få den protestantiske tro til Danmark. Ved Reformationens gennemførelse i Danmark 1536 var Predbjørn Podebusks rolle ved hoffet udspillet, og han måtte afgive en del af sit mægtige godsimperium, omend han blev siddende i rigsrådet.
Ved hans død deltes boet i flere arvelodder, således også Bidstrup, som nedarvedes i to linjer af slægten Podebusk og Gyldenstierne indtil gården atter i 1603 samledes under en ejer, Knud Gyldenstierne.
I 1662 var den således i Øllgaard Gyldenstiernes besiddelse. Hun var i 1660 blevet gift med den fremtrædende adelsmand, Kaj Lykke. Kaj Lykke havde arvet en stor formue og var ved ægteskabets indgåelse landets rigeste herremand. Allerede 1661 blev han dog dømt for majestætsfornærmelse, da han i et brev til sin elskerinde nogle år tidligere havde gentaget onde rygter om, at dronningen, Sophie Amalie (1628-1685), skulle være kongen utro med nogle af sine lakajer. Ved dommen blev han frakendt ære, liv og gods, men han reddede livet ved at flygte til Skåne.
Øllgaard Gyldenstierne fik tildelt en mindre formue og kunne beholde Bidstrup, som hun arvede efter hendes mand var draget i landflygtighed. Først i 1686 fik Kai Lykke tilladelse til at vende tilbage til Danmark. Han flyttede ind på Bidstrup hos Øllgaard Gyldenstierne.
Øllgaard Gyldenstierne afstod Bidstrup til sin svigersøn Johan Rantzau i 1686, som bl.a. foretog flere ombygninger på hovedbygningen.
Frem til 1749 havde Bidstrup skiftende ejere. Geert Hansen de Lichtenberg var ud af en velhavende købmandsfamilie, og da han købte Bidstrup i 1749, ejede han allerede syv godser. Han var i 1739 blevet adlet under navnet de Lichtenberg.
Geert Hansen de Lichtenberg forandrede Bidstrup til det barokanlæg, som endnu i 2013 står uforandret, og fik også oprettet herregården som et stamhus året før sin død. Ved at oprette stamhuset Bidstrup sikrede han sig, at godset ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles, men skulle overtages udelt af nærmeste arving. Samtidig blev familien de Lichtenberg en del af enevældens samfundsstruktur og fik respekt og status ved hoffet. Oprettelsen af stamhuse var oprindeligt et led i enevældens ønske om at styrke kongemagten og etablere en loyal dansk adel efter europæisk forbillede. Derfor lod man ikke-adelige købe gods og oprette stamhuse, mod at de blev optaget i adelsstanden.
Gennem barnebarnet Geert de Lichtenbergs lange ejerperiode blev foretaget en udskiftning af fæstegodset, hvor bøndernes gårde samledes på hver enkelt bondes jord. Men først efter 1850 fulgte afløsningen af hoveriet og endelig også salget af fæstegårde til selveje.
Stamhuset blev afløst i 1930 ved at indkøbe et areal fra andre gårde, som blev afleveret til staten til oprettelse af statshusmandsbrug, hvorved herregårdens jorder på ca. 1000 ha. kunne opretholdes.
- Ejerrække:
- (1345) Petrus Jensen Galsky
- ( - ) Jens Eskildsen Falk
- (1419-1461) Henning Podebusk
- (1461-1468) Hans Eriksen
- ( -1498) Erik Ottesen Rosenkrantz
- (1498-1500) Henrik Eriksen Rosenkrantz
- ( -1541) Predbjørn Clausen Podebusk
- (1541-1548) Boet efter Predbjørn Clausen Podebusk
- (1548-1564) Ermegaard Bille, gift Podebusk
- (1548- ) Jytte Podebusk, gift Gyldenstierne
- (1564-1573) Erik Jørgensen Podebusk
- (1573-1593) Sidsel Oxe, gift Podebusk
- ( - ) Predbjørn Knudsen Gyldenstierne
- ( - ) Karen Knudsdatter Gyldenstierne, gift Gyldenstierne
- ( -1603) Axel Gyldenstierne
- (1593-1603) Ingeborg Bille
- (1603-1636) Knud Gyldenstierne
- (1636-1637) Axel Gyldenstierne
- (1636-1637) Arild Gyldenstierne
- (1637-1662) Christence Lindenov, gift Gyldenstierne
- (1662-1686) Øllegaard Knudsdatter Gyldenstierne, gift 1) Friis, 2) Lykke
- (1686-1708) Johan Rantzau
- (1708-1719) Verner Parsberg
- (1719-1729) Mathias de Poulson
- (1729-1749) Anders Vinding
- (1749-1764) Geert Hansen de Lichtenberg
- (1764-1777) Hans Henrik de Lichtenberg
- (1777-1842) Geert de Lichtenberg
- (1842-1867) Hans Henrik de Lichtenberg
- (1867-1892) Tycho Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg
- (1892-1915) Hans Henrik Honnens de Lichtenberg
- (1915-1940) Geert Frederik Honnens de Lichtenberg
- (1940-1944) Asta Sell, gift Honnens de Lichtenberg
- (1944-1959) Hans Henrik Honnens de Lichtenberg
- (1959-1986) Margrethe Mose, gift Honnens de Lichtenberg
- (1986- ) Geert F. Honnens de Lichtenberg
Hovedbygning
De ældste dele af Bidstrups nuværende hovedbygning blev opført af Johan Rantzau i 1698. Bidstrup var da en enkel, trefløjet bygning i røde sten med tre etager. Helt ny var bygningen dog ikke. Den tidligere hovedbygning var fra 1500-tallet og havde endnu ældre kældre, der blev genbrugt som en del af den nuværende nordfløj.
Ved overtagelsen i 1749 beskrev Geert Hansen de Lichtenberg gården som "brøstfældig og forfalden", og påbegyndte en omfattende ombygning. Bygmester Nicolaus Hinrich Riemans utraditionelle design har lagt navn til den særlige byggestil, 'jysk barok'. Karakteristisk for jysk barok er symmetrien udvendig og rokokoudsmykningen indvendig. Desuden kendetegnes stilen ved udformningen af svungne gavle, små ovale vinduer kaldet okseøjevinduer samt buer over dørene.
Nicolaus Hinrich Rieman opførte tre svungne kvistgavle ud mod borggården samt balkonen med hovedtrappen. På samme tid blev gården pudset og kalket hvid. Indvendigt blev rummene omorganiseret. Der blev indsat nye trapper mellem etagerne. De gamle bjælkelofter blev dækket til med nye, finere stuklofter.
Arbejdet blev afsluttet i 1760. Der blev i den forbindelse opsat to store sandstenstavler midt på hovedbygningen. På tavlerne er opremset de tidligere ejere helt tilbage til Styge Hvide i 1200-tallet, samt Geert Hansen de Lichtenbergs glorværdige indsats for gods og gård.
I midten af 1800-tallet blev hovedbygningens gavle mod vest ændret. De skrå afslutninger af taget, valmene, blev erstattet af høje gavle med svungne profiler.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I forbindelse med Geert Hansen de Lichtenbergs omfattende renovering byggede han også de nordlige og sydlige længer, der husede gårdens tjenestefolk, samt staldbygningerne.
Nyt var symmetrien i bygningernes placering, men mest usædvanligt var den nære forbindelse mellem herremandens ophøjede bolig og tjenestefolkenes.
Herskabsstalden har smukt udskåret træværk
Samlet set udgør hovedbygning og avlsgården et samlet anlæg, der i sin helhed er blandt de bedst bevarede barokanlæg i Danmark.
Fredningsstatus 2013: Avlsgården er fredet.
Kulturmiljø
Til Bidstrup ligger en stor have i barok- og landskabelig stil med alléer, springvand, kæmpehøj og lysthus. Rester af vandgrave indgår i haven som en sø.
Der hører store skovarealer til Bidstrup.
Der ligger en del fredede oldtidshøje i Bidstrups skovarealer. Flere af dem er undersøgt og de indeholdt grave fra stenalderen.
- Litteratur
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber: hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens. Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab, Auning 2009
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.