Follow
- Broholm
Den gamle, Sydøstfynske herregård ligger på to små volde i en sø, der fungerer som voldgrav.
Især Sehested-slægten har sat sit store præg på Broholm og har bl.a. etableret en stor, arkæologisk samling.
Den røde, firefløjede herregård ligger herskabeligt med sine tårne i den lille sø.
Adskillige ombygninger har løbende ændret Broholms udseende.
- Ejerhistorie
Broholm blev nævnt første gang i 1326. Gården tilhørte dengang Ulfeldt-slægten, der ejede gården i næsten tohundrede år.
Under Grevens Fejden i 1534-36 blev mange herregårde plyndret og nedbrændt. Sagnet fortæller, at kun Broholms brede voldgrave sikrede gården mod at dele denne skæbne. Gennem arv og ægteskaber kom Broholm i 1609 til Claus Brockenhuus. Han ejede en række gårde i både Danmark og Norge, men efterhånden mistede han de fleste på grund af dårlig økonomi, og han måtte til sidst også opgive Broholm.
Broholm og meget andet af Claus Brockenhuus' gods blev i 1641 opkøbt af Otte Skeel. Han rev det gamle stenhus ned og byggede den østlige hovedbygning med tårnet, der står endnu. Skeel døde allerede i 1644, men hans enke Ide Lunge fortsatte byggeriet.
Deres ældste søn og arving, Jørgen Skeel, kom i 1650 hjem fra en længere studierejse og overtog Broholm. Herregården bar da præg af de svenske troppers besættelse af Fyn, men sammen med sin hustru, Elisabeth Bille, fik han Broholm på fode igen efter krigen. Skeel deltog i de historiske forhandlinger om enevældens indførelse i 1660, men spillede ellers ikke nogen stor politisk rolle. Parrets anetavler hænger i Gudme kirke, hvor de fik indrettet en indmuret slægtsgrav under koret.
Skeel og Elisabeth Billes tre sønner overtog på skift Broholm, men i 1730 bragte barnebarnet Elisabeth Skeel gennem sit ægteskab med Niels Sehested gården til denne ansete adelsslægt. Broholm var på det tidspunkt et stort gods, der lå godt samlet omkring hovedgården. I alt var der 77 gårde og huse rundt om på Broholms besiddelser.
Sehested døde allerede i 1745, og to år senere giftede Elisabeth Skeel sig med Caspar Wessel. Han var schoutbynacht i den danske flåde, dvs. tilsynsførende om natten. Titel og adelsstatus havde han efter sigende primært fået, fordi han var Tordenskjolds bror. Hans økonomi var således i en dårlig forfatning, da hans familie fik ham gift med Elisabeth Skeel.
Efter Elisabeth Skeels død overtog Anders Sehested og hans hustru, Wibeke Marie von Pultz Broholm, hvor de boede i næsten et halvt århundrede. Her opdrog de deres 14 børn, og de brugte mange kræfter på at udvikle landbruget. Efter Sehesteds død i 1799 overtog Wibeke Marie von Pultz administrationen af Broholm. Hun oprettede et hospital og flere fattighuse i Gudme og Brudager sogne.
Ægteparrets barnebarn, Anders Sehested, overtog Broholm i 1811 efter farmorens død. Han havde som en god adelssøn påbegyndt en karriere i militæret. Før han nåede at gøre aktiv tjeneste, blev han imidlertid afskediget. Kort efter overtagelsen af gården giftede han sig med den lokale degns datter, Edel Marie Kjær. Umiddelbart efter ægteskabets indgåelse blev han dog erklæret umyndig og måtte flytte fra gården. Edel Marie Kjær og parrets søn blev boende på Broholm, der blev sat under administration. Ved ægtemandens død i 1819 overtog hun Broholm og styrede med stor dygtighed gården gennem den økonomiske krise i begyndelsen af 1800-tallet.
Ved Edel Marie Kjærs død i 1839 overtog sønnen Niels Frederik Bernhard Sehested Broholm. Han var usædvanlig arbejdsom og blev med tiden en ualmindelig dygtig landmand. Allerede i 1840 afskaffede han hoveriet, dvs. bøndernes ulønnede arbejdspligt på hovedgårdsjorden. Sehested frasolgte en del fæstegårde, men udnyttede samtidig muligheden for også at udvide selve hovedgårdsjorden og godsets skove, ligesom han lod opføre nye gårde og huse. Den vestlige del af Broholm mose blev omdannet til engområde, og Sehested lod anlægge den lille havn Lundeborg for at kunne udskibe godsets varer. Han blev officer, men han var også en flittig debattør, og han endte faktisk med at komme i Landstinget.
En speciel interesse havde han i sine studier af de oldsager, som hans jord var så rig på. Det kom der både et stort værk og et museum ud af. Derfor rummer Broholm en af de største og flotteste samlinger af oldtidsfund.
Sønnen Hannibal Sehested var også en virksom mand, der gik ind i politik. Han blev én af partiet Højres ledende mænd og var regeringschef og udenrigsminister i den sidste Højre-regering inden systemskiftet i 1901. Han fik ingen børn, så i 1924 tilfaldt stamhuset hans nevø Jørgen Sehested, der var søn af landbrugsminister Knud Sehested.
Jørgen Sehested var som sin far og onkel involveret i politik, bl.a. var han i 1920'erne og 1930'erne en vigtig talsmand for godsejernes interesser. Han høstede stor anerkendelse for sin indsats for forbedring af landbrugets afsætningsmuligheder. Han tog bl.a. initiativ til, at tyskerne foreslog regeringen en forhøjelse af eksportpriserne, da eksporten til England forsvandt under Anden Verdenskrig. Jørgen Sehested meldte sig ind i det danske nazistparti efter besættelsen i 1940. Allerede i løbet af de første måneder forsøgte han på det såkaldte Broholm-møde at få afsat den danske samlingsregering og indsat en nazistisk ledelse. Herefter blev han betragtet med mistro af den danske regering. Flere prominente nazister gæstede i øvrigt Broholm i løbet af Anden Verdenskrig. Ved retsopgøret efter besættelsen blev han arresteret og idømt otte års fængsel for landsforræderi. Han blev frakendt en del af sin formue, men han sad dog på Broholm til sin død i 1977.
I 2013 var Broholm ejet af Anne Lütken og Anders Sehested Hjerl-Hansen.
- Ejerrække:
- (1326- ) Absalon Jonsen Ulfeldt
- ( - ) Johannes Absalonsen Ulfeldt
- (1345- ) Jens Genwæther
- ( - ) Christine Jensdatter, gift 1) Genwæther, 2) Bryske
- ( - ) Henneke Olufsen Bjørn
- ( - ) Hartvig Bryske
- (1429- ) Peder Nielsen Ulfeldt
- ( -1473) Maren Nielsdatter Ulfeldt, gift Grubendal
- (1473-1502) Johan Fikkesen
- (1502-1515) Laurids Johansen Fikkesen
- (1502- ) Ellen Pallesdatter Ulfeldt, gift 1) Fikkesen, 2) Present, 3) vonMehlen
- ( -1556) Axel Fikkesen
- (1556- ) Anne Markvardsdatter Tidemand, gift 1) Fikkesen, 2) Hundermark
- (1568- ) Peder Markvardsen Hundermark
- ( -1576) Palle von Mehlen
- (1576-1609) Hans von Mehlen
- (1609-1611) Emerentze Pedersdatter von Baden, gift 1) von Mehlen, 2.)Brockenhuus
- (1611-1641) Claus Eilersen Brockenhuus
- (1641-1644) Otte Skeel
- (1644-1650) Ide Lunge, gift Skeel
- (1650-1696) Jørgen Skeel
- (1696-1704) Jørgen Skeel
- (1704-1709) Albret Skeel
- (1709-1729) Mogens Skeel
- (1730) Elisabeth Skeel, gift 1) Sehested, 2) Wessel
- (1730-1745) Niels Sehested
- (1745-1747) Elisabeth Skeel, gift 1) Sehested, 2) Wessel
- (1747-1760) Caspar von Wessel
- (1768-1799) Anders Sehested
- (1799-1811) Wibeke Marie von Pultz, gift Sehested
- (1811-1819) Anders Sehested
- (1819-1839) Edel Marie Kjær, gift Sehested
- (1839-1882)Niels Frederik Bernhard Sehested
- (1882-1894) Charlotte Christine Linde, gift Sehested
- (1894-1924)Hannibal Sehested
- (1924-1977)Jørgen Sehested
- (1977-2005) Birgitte Sehested, gift Grice
- (2000- ) Anders Ove Sehested Hjerl-Hansen
- (2005- ) Anne Elisabeth Grice, gift 1) Oxholm, 2) Hjerl-Hansen, 3) Lütken
Hovedbygning
Otte Skeel lod i 1642 den nuværende østfløj opføre. Skeels hovedbygning var oprindelig en enkeltstående fløj opført på en kampestenssokkel. Den blev bygget i røde mursten i krydsskifte med en vandret inddeling med murbånd og vinduer med kurvehanksbuer. Bygningen blev udstyret med renæssancens svungne gavle og et rundt trappetårn med kobberspir.
Skeels fløj er opført over hvælvede kældre og er i to og en halv etage. Øverst er bjælkerne, den såkaldte tagstol, velbevaret. At dømme efter kælderplanen har Otte Skeels hus været planlagt efter korridorsystemet med en lang gang ud mod gården og direkte adgang herfra til trappetårnet.
Kort efter opførelsen af den nye hovedbygning anlagde Otte Skeels enke den nordlige portfløj. Nordfløjen var af en noget speciel karakter: Mod voldgraven var fløjen i to etager, mens der mod gården kun var en enkelt, fordi taget skrånede ned. Over portgennemkørslen blev der opført en kvist, hvor skrivestuen oprindeligt lå mellem borgestuen og spindestuen.
Imellem 1839 og 1856 istandsatte Niels Frederik Bernhard Sehested anlægget. Han lod den eksisterende vestfløj, der var opført i bindingsværk, rive ned. I stedet opførte den nuværende fløj, der er i grundmur og med takkede gavle. I forbindelse med renoveringen blev vinduernes gamle buer fjernet og erstattet med vandrette linjer af arkitekten G. Fr. Hetsch, så facaden fik et mere moderne præg. Gavlene fik kamtakker, og kornloftet blev gjort beboeligt. I borggårdens sydøstlige hjørne blev der opført et spir og et trappetårn, der skulle bruges til astronomiske observationer.
Sehested lod også opføre den museumsbygning, der ligger på voldstedet sydvest for hovedbygning. Den fritstående bygning er opført i røde mursten omkring midten af 1800-tallet, og den rummer en stor arkæologisk samling.
Borggårdens portfløj mod nord blev ombygget sådan, at den nu også havde to etager ind mod gården. Portbygningerne på den anden side af graven blev revet ned og erstattet af en ny port. De gamle vindebroer blev erstattet af murede broer.
Sønnen Hannibal Sehested opførte i 1895 et stort, firkantet tårn med et fladt, rødt tag i borggårdens nordvestlige hjørne. Mod sydvest rev han den gamle mur ned og opførte i 1905 sydfløjen, der rummede gårdens bibliotek. Denne fløj har et karakteristisk fladt tag og takkede gavle. Med anlæggelsen af denne fløj fik hovedbygningen sin nuværende firlængede struktur.
Kort efter Jørgen Sehesteds overtagelse gav arkitekt Mogens Clemmensen i 1925-1926 anlæggets dets nuværende karakter, idet han reetablerede de vælske gavle på Skeels østfløj. Også fire rum i den nederste etage blev renoveret. Det betød, at de malede bjælkelofter atter blev fremdraget, at vinduerne blev ført tilbage til deres oprindelige pladser, og at flere draperier kom frem på væggene igen.
I 1954 blev portfløjen restaureret ved arkitekt H. H. Engqvist, og i den forbindelse kom også en række tilmurede skydeskår frem igen. Samme år blev grunden ved sydmuren af den tidligere hovedbygning udgravet af Odense Stiftsmuseum.
Gården blev restaureret igen i 2002-2004.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen samt museumsbygning er fredet.
Andre bygninger
I 1640'erne fornyede Ide Lunge avlsgården på den anden side af graven. Her blev der ligeledes opført en portbygning, der lignede den ved hovedbygningen med herskabsstald og vognport. På overetagen boede ladefogeden, kusken og det beredne bud, også kaldet "Udrideren". Fra begge portbygninger førte vindebroer dengang over vandgravene.
Omkring 1840 anlagde Niels Frederik Bernhard Sehested fem nye gårde, 14 huse, to teglværker, en smedje og en mølle. Det var også ham, der helt ombyggede avlsgården. Først med svinesti og materialstald, derefter med tærskelade, kostald og herskabsstald. Desuden anlagde han den lille museumsbygning i haven til sin store arkæologiske samling.
I 1953 brændte hele avlsgården, og bygningerne blev flyttet ud til Nyborg Landevej, hvor de under ledelse af Nationalmuseet blev opført i deres oprindelige stil.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
- Kulturmiljø
Møllen såvel som Lundeborg havn er endnu bevaret.
Hovedbygningen ligger omgivet af et velbevaret haveanlæg på ca. 25 tdr. land.
- Litteratur:
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug 1930.
Neergaard, C.: Kammerherre N. F. B. Sehested og hans arkæologiske Virksomhed. Svendborg Amts Aarsskrifter. 1933.
Norvin, William: Danske Slotte og Herregårde III. 1943.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Sehested, Niels Frederik Barnhard: Archæologiske Undersøgelser 1878-1881. 1884.
Sehested, Niels Frederik Bernhard: Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm. 1878.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Thiset, A.: Broholm. 1909.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.