Follow
Kaas.
- En tidlig ejer af Kaas hovedgård blev dømt til døden i 1536 efter Grevens Fejde.
- Hovedgården Kaas blev brændt ned under Grevens Fejde, men står i dag som den har gjort siden 1635.
Hovedbygning
Kaas hovedgårds oprindelige bygninger blev brændt ned under Grevens Fejde i 1534-36. Om der i den forbindelse blev opført en ny bygning, eller om de eksisterende kunne reddes, vides ikke.
I 1635 opførte Niels Krag den hovedbygning, som endnu står i dag. Hovedbygningen blev opført på en banke, der muligvis rummer rester fra et tidligere voldsted. Hovedbygningen består af en enkelt fritliggende fløj i to etager. Fra gården går indgangen ind i bygningen gennem en fremstående karnap med udsmykket sandstensfront. I det nordøstlige hjørne stod der tidligere et tårn, men det blev revet ned af Christopher Bartholin.
Hovedbygningen er opført i røde mursten og med halvvalmet tegltag. Den øverste etage er ikke særligt høj. Stueetagen har fladrundbuede vinduer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Syd for gården fandtes en avlsgård, som formentlig er opført samtidig med hovedbygningen. Avlsbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk, men blev i Jens de Hofmans tid ombygget med røde mursten.
En enkelt bygning af den historiske avlsgård er bevaret, men sydøst for hovedbygningen findes der nyere avlsbygninger.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Omgivelser
Hovedgården Kaas ligger på halvøen Kaas Hoved. Store dele af halvøen er belagt med Kaas Skov, som primært består af egekrat. Området er desuden udpeget som en del af EU's Natura2000 plan og indgår som en del af naturbeskyttelsen af bl.a. oddere og vandsalamandere.
Fredningsstatus 2013: Kaas Skov er fredet.
Kaas hovedgård har tidligere haft vandfyldte voldgrave til tre sider, men de er tørlagt i dag. Rundt om bygningerne strækker sig en stor have.
- Ejerhistorie:
Kaas hovedgård kendes helt tilbage fra begyndelsen af 1300-tallet. Hovedgården Kaas tilhørte dengang slægten Kaas, og gården forblev i slægtens eje helt frem til 1523.
Grevens Fejde i 1534-36 gik hårdt ud over de nordlige dele af Jylland, og heller ikke Kaas hovedgård blev skånet. Grevens Fejde var et resultat af rigsrådets uenighed i valget af en ny konge. Frederik I's (1471-1533) søn og arving, hertug Christian - den senere Christian III (1503-1559) - var åbenlyst for indførelsen af Reformationen. Danmark tilhørte stadig den katolske tro, og mange gamle rigsråder ønskede ikke at få protestantismen indført i landet.
Et andet kongsemne var Christian II (1481-1559), som var blevet fængslet i 1532. Krigen afslørede store sociale og religiøse konflikter i samfundet og udviklede sig til et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Konflikten blev vundet af den økonomiske overklasse, men især Skipper Clements bondehær nåede at forårsage store ødelæggelser på jyske godser, deriblandt Kaas, der blev brændt ned til grunden af de oprørske bønder.
Ejeren af Kaas, Jens Hvas, var en respekteret mand på egnen, og han var landsdommer i Nordjylland. Selv om hans gård var blevet brændt ned, blev han taget til fange, Johan Rantzau betragtede ham som en oprørsk forræder, der stod i forbund med Skipper Clement. I 1536 blev Jens Hvas derfor dømt til døden ved Viborg Landsting. Dommen betød, at foruden sit liv skulle Jens Hvas også have frataget alt sit gods. Straffen blev dog lempet, og Jens Hvas' familie fik lov at beholde bl.a. Kaas hovedgård.
Jens Hvas var hverken den første eller sidste ejer af Kaas, der besad en stilling som dommer. Niels Kaas før ham var landsdommer, og blandt senere ejere var både Niels Krag og Christopher Bartholin ligeledes dommere. Det vidner om, at herremændene på de danske herregårde ikke bare var landmænd og godsejere, men for manges vedkommende desuden gjorde karriere som embedsmænd i den lokale og statslige forvaltning.
I 1630 købte Niels Krag Kaas, og i hans tid opførtes en ny hovedbygning. Efter Niels Krags død arvede hans søn, Mogens Krag, gården og boede sammen med sin kone og deres børn på gården i flere perioder.
Fra Jens de Hofmans tid i midten af 1700-tallet og frem til 1905 forblev Kaas også på en enkelt families hænder. Den arvedes fra far til søn, og nogle gange fra far til datter og svigersøn. Kun i 1797-98 var Kaas kortvarigt endt hos nogle spekulanter, som udstykkede jorden og solgte store dele fra. Hovedparcellen blev dog solgt tilbage til familien, muligvis efter forudgående aftale. Mange midt- og vestjyske herregårde blev udstykket på denne måde i årene omkring 1800. Ved at udstykke jorden (enten selv eller ved brug af mellemmænd) kunne ejerne frigive kapital, der kunne investeres i forbedret drift på gården. I løbet af 1800-tallet fortsatte ejerne med at forbedre landbrugsdriften på Kaas og gårdens bygninger.
I 1914 købte arkivar Henrik Banner Kaas gården. Efter mere end 400 år var herregården Kaas igen ejet af et medlem af Kaas-slægten. Henrik Kaas forbedrede gårdens bygninger og indrettede en forpagterbolig. Henrik Kaas' nevø, Otto Kaas, købte gården i 1918 med et ønske om at bevare slægtsgården. Allerede i 1923 solgte han den dog, og Kaas hovedgård har siden været på skiftende hænder.
I 1955 blev den købt af Ernst Færch, der ejede den store R. Færchs Tobaksfabrik i Holstebro. Færchs enke boede på Kaas til sin død. Herefter var herregården ejet af virksomheden A/S R. Færch og siden 2006 af Færch Fonden.
Kaas Hovedgård benyttes som kursusejendom for koncernen.
- Ejerrække:
- (1302- ) Jens Nielsen Kaas
- ( -1460) Slægten Kaas
- (1460-1510) Thomas Jensen Kaas
- (1483- ) Christen Hvas
- (1503- ) Mogens Kaas
- (1523-1536) Jens Hvas
- (1536-1541) Gertrud Munk, gift Hvas
- (1541-1565) Christen Hvas
- (1543- ) Mikkel Nielsen Hvas
- ( -1602) Jens Hvas
- (1602-1630) Christoffer Hvas
- (1630-1648) Niels Krag
- (1648-1676) Mogens Krag
- (1676-1694) Niels Krag
- (1676-1694) Otte Krag
- (1676-1694) Arent Krag
- (1676-1694) Mogens Krag
- (1694-1714) Christopher Bartholin
- (1714-1733) Mariane Grove, gift Bartholin
- (1733-1745) Casper Bartholin
- (1745-1769) Jens de Hofman
- (1769-1796) Mathias Peter Wandborg
- (1796-1797) Boet efter Mathias Peter Wandborg
- (1797-1798) Konsortium
- (1798-1834) Erhard Colding
- (1834-1879) Hans Andreas Colding
- (1879-1905) Erhard Colding Kallerup
- (1905- ) Camilla Selchau, gift Kallerup
- (1905-1910) Konsortium
- (1910-1914) S. Nielsen
- (1910-1914) J. Andersen
(1914-1918) Henrik E. Kaas
- (1918-1918) Konsortium
- (1918-1923) Ove Kaas
- (1923-1924) J. Nordestgaard
- (1924-1944) Erik Myhlertz
- (1944-1949) C. B. Schjørring
- (1949-1955) P. M. Daell
- (1955-1960) E. Færch
- (1960- ) A/S R. Færch
- (2006- ) Færch Fonden