von Arenstorff er en tysk uradelsslægt fra Uckermark i Brandenburg.
Familien kendes fra 29. september 1306 med Ludolf von Arndesdorp. Stamtræet begynder med ham. Den blev naturaliseret som dansk adel ved patent af 24. april 1670 for Friedrich von Arenstorff, dansk statholder i hertugdømmerne.
Våbenskjold
I Danmark har familien ført følgende våben: Tre guld-liljer mellem to nedadvendte guld-palissader fra øverste og en opstående guld-palissade fra nederste skjoldrand i blåt, på hjelmen en guld-palissade, hvoraf opstår en halv, kronet, sort bjørn.