Carl Gunnar Feilberg

Wrote scholarly articles on nomads.

C. G. Feilberg, Carl Gunnar Feilberg, 22.10.1894-6.1.1972, geograf, etnograf.

Født i Kbh, død i Hellerup, begravet Søllerød kgd. F., der blev student fra Østersøgades gymnasium 1912, voksede op i et hjem med nær tilknytning både til kulturhistorisk forskning og til folkehøjskolen (farfaderen var folkemindeforskeren H. F. F.) hvad der bl.a. gav sig udslag i at han efter at være blevet cand.teol. 1919 besvarede – og belønnedes med accessit for – universitetets historiske prisopgave vedrørende et emne der angik den danske gårdmandsstands og husmandsstands materielle og åndelige vilkår. Samtidig droges han stærkt mod geografien og studerede 1920 dette fag i København under H. P. Steensby og 1922 ved Sorbonne hos Demageon og de Martonne. Han virkede som højskolelærer ved Askov (1920-21) og Grundtvigs højskole i Lyngby (1922-28), men afbrød den pædagogiske løbebane 1928 og genoptog sine geografiske studier hos M. Vahl og Gudmund Hatt, Kbh.s univ. for 1933 at tage magisterkonferens i geografi. 1935 foretog han en rejse til Iran hvor han især studerede Lurstammerne i Zagros-bjergene. 1929 blev han ansat som medhjælper ved Nationalmuseets etnografiske samling, 1936 blev han inspektør II og 1948 inspektør I. 1944 forsvarede han en afhandling om det sorte nomadetelts forskellige typer og dets udbredelse i Afrika og Vestasien, La tente noire, for den filosofiske doktorgrad, Kbh. Fra 1946 var han censor ved Århus universitet. 1949 (-1966) blev han efter konkurrence udnævnt til professor i kulturgeografi ved Kbh.s univ. Hans omhyggeligt forberedte forelæsninger var præget af den humanistiske livsindstilling man også finder i hans litterære produktion – med påvirkning fra den franske geografiske skole. Utvivlsomt har studierne hos Gudmund Hatt betydet meget for hans agrargeografiske arbejde.

1952 udgav F. et arbejde om Papisstammen, L" Papis, der ligesom hans doktorafhandling bygger på opholdet i Iran. Foruden de iranske studier er F.s litterære arbejde især knyttet til agrargeografien, herom vidner større eller mindre arbejder om ploven, afrikanske hakkeformer, agerbrugsredskaber, bl.a. publ. i Geografisk Tidsskrift XXXIV, XXXVII og XXXIX. Men også afrikansk kulturgeografi i øvrigt lå ham stærkt på sinde, hvorom han skrev den populærvidenskabelige Afrika. En Verdensdel lukker sig op, 1945, samt de artikler der affødtes af en rejse til Nigeria 1955-56, publiceret i Folk (1 og 5); Nigerias erhvervsgeografi (Økonomi og Politik, 1957, 100-67), Ibadan (Kulturgeografi 10.årg. 77-91), Træk af det traditionelle afrikanske landbrug i Nigeria (Geografisk tidsskrift 57, 75-109). Sammen med Axel Schou og K. Antonsen udgav han Jorden og dens lande, 1959, og Hovedlinier i vor tids kulturgeografi I–II. 1963 og 1964. Han var en ivrig kronikør og leksikonmedarbejder. -Medlem af Det kgl. danske geografiske selskabs råd.

Familie

Forældre: skolebestyrer Henning Frederik F. (1865-1940) og Anny Caroline Lovise Kathrine Olsen (1867-1934). Gift 5.8.1924 i Lyderslev med Martha Hoff Siegumfeldt, født 24.11.1898 i Sønder Omme, d. af sognepræst, sidst i Lyderslev, Stevns, Peter Christian Georg la Cour S. (1865-1933) og Inge Kathrine Hoff (1874-1952).

Familienotater og historier

Kilde på side 92 fra Nikolaj Feilberg's og Conradine Købke's Efterslægt:

Notater skrevet af Carl Gunnar Feilberg den 16. august 1913:

Igår Aftes fortalte gamle Tante Lotte mig om Feilbergerne.

Farbror Fritz var sådan på Overfladen altid lystig og meget fri, så fri at han kunde være næsvis, og Tante Laura, jeg kunde ikke lide det Par - altfor fri til at være Præst. Han gik også rundt og satte ondt Blod. Hun havde Pengene og Kommandoen.

Jeg kunde godt lide Onkel Nikolaj, jeg havde da i alt fald ikke noget imod ham, vi kom meget sammen på hans sidste Dage. Jo han var meget veltalende, kunde være det, han kunde underholde et helt Selskab og holdt meget afat høre sig selv tale. Oldemor Conradine hun var meget syg, hende holdt jeg meget af, mere end af ham, hun var venlig.

Min Svigerfader, ham kunde jeg godt lide, ham kunde man stole på, tror jeg. Nu jeg husker tilbage på det så ser jeg det hele så klart for mig i Billeder. Svigerfader var meget hårdfør, jeg husker han løb på Skøjter meget tyndt klædt, med bart Bryst, han var så hårdfør, og så satte han Hovedet og hele Kroppen under Vandposten og fik postet Vand over sig. Han var i Nationalbanken, det var min mand også, de kom hjem sent om Eftermiddagen sammen. Jeg husker en Eftermiddag kom han hjem og så var der Opløb, og det var fordi hans egen Søn Nikolaj (andre siger Onkel Frits) havde klædt sig aparte ud med en rød Hue. Der har altid været noget aparte ved Feilbergerne, ikke noget særlig slemt, men de har været noget lapsede.

Det er måske denne historie, der i en anden version fortæller at det var Carl Adolf, der med en rød Jacobinerhue på hovedet, løb på skøjter på Sortedamssøen forfulgt af politiet. Han løb fra dem og reddede sig ind på sin fars grund , den 9de Blegdam. Carl Adolf nærede livet igennem revolutionære anskuelser. Han blev familiens “rige onkel”, men forventningerne til hans testamente blev skuffede. Han efterlod sig ganske vist ved sin død i 1896 en formue på 380.588 kr; men den var testamenteret til Frederiksberg Kommune, hvor der stadig findes et ret betydeligt legat, som bærer hans navn, (mundtlig oplysning fra Carl Gunnar Feilberg til sønnen Lars Feilberg).