Christian Ludwig von Stemann

Birth 1730 Meldorf

Den adelige linje af 1778

Statsminister

Died 1813 Sorø

Family 1

Augusta Elisabeth Mueller, b. 07 Jul 1739, d. 07 Jan 1776

Married 1762 Schleswig

Children

1. Poul Christian von Stemann, b. 14 Apr 1764, København / Copenhagen Denmark , d. 25 Nov 1855, Herlufsholm

2. Sophie Amalie von Stemann, b. 23 May 1765

3. Augusta Elisabeth von Stemann, b. 20 Jun 1770 , København / Copenhagen Denmark , d. 27 Nov 1835, Sorø

4. Otto Johan von Stemann, b. 14 Feb 1774, København / Copenhagen Denmark , d. 17 Mar 1865, Slesvig

Family 2

Dorothea Eleonora von Schmettau, b. 05 Aug 1750, Berlin , d. 20 Feb 1818, Horsens

Married 1777

Children

1. Julius von Stemann, b. 1778, d. 1832

2. Margrethe Wilhelmine von Stemann,   b. 05 Jan 1780, København / Copenhagen Denmark ,   d. 12 Jan 1865, Vallø Slot 

3. Siegfried Leopold von Stemann, b. 13 Feb 1788, Haderslev , d. 17 Apr 1865, Slesvig

Dansk biogr. lexikon s383-385

v. Stemann, Christian Ludvig, 1730-1813, Statsminister.

Han var Søn af Amtsforvalter i Segeberg, Etatsraad Poul Chr. S. og Sophie Amalie f. Eggers, fødtes i Meldorf 12. Dec. 1730 og sattes 1744 i den lærde Skole i Pløen, hvorfra han 1748 blev dimitteret med et glimrende Vidnesbyrd. Allerede i Gøttingen, hvor han studerede indtil 1751, vandt han Ry for sine betydelige mathematiske Kundskaber. Hjemvendt fik han Ansættelse som Volontær i tyske Kancelli og blev 1754 Sekretær i dette Kollegium. Ved Siden af denne Stilling blev han, varmt anbefalet af den ældre Bernstorff, (1760) Meddirektør for det saakaldte Fabriksmagasin og udnævntes 1763 til Kommitteret i Økonomi- og Kommercekollegiet. Som Medlem af Landvæsenskommissionen (fra 1768) tog han ivrig Del i den vaagnende Bevægelse for Landboreformerne. «Saa længe alle» – skrev han – «blegne af Forskrækkelse, naar man taler om Bondestandens Frihed, hvem tør vel saa lade sig mærke med den Overbevisning, at det vilde være til Menneskehedens Ære og ikke til Skade for nogen Stand, om den danske Bonde erholdt nogen Frihed, hvoraf der nu ikke er Spor?» Faa Kongens Udenlandsrejse 1768 var han indtil Landets Grænse i dennes Følge og udnævntes paa Gottorp til Etatsraad. Kun ugjærne udtraadte han i Jan. Aaret efter af tyske Kancelli for i Følge Opfordring fra Skatmester Schimmelmann at overtage Posten som Kommitteret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, i hvilken Egenskab han tillige besørgede Forretningerne som tysk Kommercesekretær.

Sammen med A. G. Moltke og den ældre Bernstorff fik han s. A. Kommissorium til Anlæggelse af. en Landevej fra Kjøbenhavn til Roskilde.

I Marts 1771 kaldtes S. til Struensee, der gav ham det Hverv at affatte en Plan for tyske Kancelli, der fuldstændig toges til Følge, hvorefter han udnævntes til Deputeret i samme og fik Slesvig som sit særlige Departement. Efter Struensees Fald sluttede S. sig nøje til Guldberg, og man gjorde i det følgende en næstenoverdreven Brug af den ærgjerrige Mands administrative Evner og sjældne Flid. Som Dronning Juliane Maries erklærede Tillidsmand udnævntes han paa hendes Fødselsdag 1773 til Konferensraad, en Udmærkelse, der i de fornemme holstenske Kredse vakte Misundelse og Indignation. 1774 blev han Medlem af Kommissionen til Anlæggelse af Ejderkanalen, som han 1782 inspicerede. Paa Hertugdømmernes Styrelse udøvede han vedblivende en betydelig Indflydelse som i. Deputeret i tyske Kancelli (fra 1773) og blev 1776 tillige 1. Deputeret i vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer og Deputeret i Finanskollegiet. Sammen med Guldberg, Schack-Rathlou og Greverne Schimmelmann, Fader og Søn, fik han Sæde i det dansk-vestindiske Handelsselskab og udnævntes 1777 til Medlem af Overskattedirektionen. 1781-82 var han Medlem af Direktionen for Stutteri- og Veterinærvæsenet og sad 1778-82 i Kvægsygekommissionen.

Ophøjet i Adelstanden (1777) og dekoreret med det hvide Baand (1776) blev han 1781 efter Bernstorffs Fald 1. Deputeret i Finanskollegiet, Rentekammeret og Bjærgværksdirektoriet samt Medlem af Generalvejkommissionen og fik umiddelbart efter Schimmelmanns Død (Febr. 1782) det Hverv sammen med dennes Søn at udarbejde en Rapport over Tilstanden i Overskattedirektionen. Vel afgik han fra Rentekammeret i April, men kom, udnævnt til Finansminister, i Spidsen for Finanskollegiet og Bjærgværksdirektionen og blev Medlem af Skatkammer- og Bankdirektionen, Bankkontoret og den extraordinær Finanskommission – en Akkumulation af Embeder og Tillidshverv, der vistnok i hvert Land og til hver en Tid maa kaldes ualmindelig og urimelig. Foranledigede af de vidtgaaende Indrømmelser til flere store Handelshuse af betydelige Laan af Statskassen udtraadte Stampe, Reventlow, Schimmelmann og Numsem i Avg. 1783 af Bankdirektionen for at give Plads for føjeligere Mænd og sluttede sig i det følgende til Kronprinsens Planer om en Regeringsforandring. Skjønt S. i øvrigt havde været uenig med Guldberg, og Schlanbusch endog strax havde anset ham som den mest skikkede til at lede et saa farefuldt Foretagende som et Statskup fremfor den mindre modige og dristige Bernstorff, beholdt S. sit Sæde i Bankdirektionen og udnævntes 6. April 1784 sammen med Guldberg og Rosencrone til Statsminister. I det mindeværdige Statsraadsmøde 14. April vilde S. paa sine Kollegers Vegne tage Ordet, men afbrødes af Kronprinsen, der forkyndte dem deres Entledigelse.

Allerede 19. April udnævntes S. til Amtmand i Haderslev og forblev i dette Embede indtil 1789, da han blev beskikket til Overpræsident i Altona. 1808 fratraadte han denne Stilling, udnævntes til Gehejmekonferensraad og fik Aaret efter Elefantordenen og Sølvkorset. Han døde 11. Nov. 1813. – Af samtidige omtaler Malling ham som en dygtig Forretningsmand og ypperlig Kollegialchef, der med Arbejdsomhed og Viden forbandt et lyst Blik og den rette Takt. Andre fremhæve hans blide og elskværdige Karakter.

S. var 2 Gange gift: 1. (11. Juni 1762) med Augusta Elisabeth f. Muller (f. 7. Juli 1739 d. 7. Jan. 1776), Datter af Bygmester i Slesvig, Major Ole Johan M. og Marie Charlotte Amalie f. Nissen;

2. (12. Dec. 1777) med Isabella Dorothea Eleonore f. v. Schmettau, Hofdame hos Enkedronningen (f. 5. (ell. 15.) Avg. 1750 d. 20. Febr.1818), Datter af preussisk Kammerdirektør, Gehejmeraad Heinrich Wilhelm v. S. og Friederike Wilhelmine f. v. Schmettau.

Personalhist. Tidsskr. 3. R. VI.

Schovelin, Den danske Handels Empire II, 24 f.

Regeringsskiftet 1784.

Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 IV, 1, Henv. S. 25.

Urkunden u. Materialien zur Gesch. nord. Reiche II, 407 ff.

A. Friis, Bernstorff og Guldberg S. 120 ff. 131 f.

/Louis Bobé.

Statsminister, gehejmekonferensråd Optaget i adelstanden den, 29. januar 1777.