Hans Hansen

1839: Tok eksamen med beste karakter ved Trondarnes Lærerseminar. 1841-1845: Organist og lærer i Bodø. Han ble da kjent med presten Steen Berner i Gildeskål som overtalte ham til å søke til Gildeskål som lærer og kirkesanger. Denne stillingen fikk Hans i 1846. Han sto på og fikk forbedret skoleforholdene og gjorde seg etterhvert gjeldende i det kommunale liv. Hans hadde flere verv. Var forlikskommisær, overformynder og sammenlagt i ca 40 år medlem av formannskap og kommunestyret. Han hadde flere perioder som ordfører i Gildeskål, 1873-1876, 1879-1882, 1885-1888. Hans og Elen fikk minst 11 barn, men mange døde ung og vokste ikke opp.

Utenom alt dette drev han "Klokkergården" og hadde et notbruk.

1873 Hans Hansen kjøpte eiendommen Oldervika av Abel Johan Ellingsen. (Klokkergården)

Klokker Hans Hansen i Gildeskål som var Elias Blix’s gamle lærer og sikkert også et forbilde for ham, korresponderte med Blix under hele Tromsø-tiden, under de senere studieårene i Kristiania og like til 1891, ifølge klokker Hansens sønnesønn, Harld, M. Hansen, Inndyr, som hadde lest all korrespondanse og funnet meget av interesse i den. Det var 21 brev i alt. Da klokker Hansen døde i 1892, kom brevene til datteren, Edda Hansen. Hun døde i 1922 og det kom vakekoner som skulle gjøre rent og rydde opp. De gjorde arbeidet grundig og brente rubb og stubb, også brevene fra Blix. Tre brev overlevde omveltningene. De hadde vært utlånt til interesserte sambygdinger. Disse brevene kom i Harald Hansens besiddelse og er kanskje nå sendt til UB. Ett av brevene fra Tromsø-tiden gjengis nedenfor in extenso:

Kjære Hansen. Tromsø den 27de April 1857.

Ved at tilskrive Dem nogle Ord må jeg først bede Dem undskylde at jeg saa længe tøvede, inden jeg besvarede Deres sidste venskabelige Brev. Til min Undskyldning har jeg intet andet anføre, end at jeg siden Modtagelsen af det sidste har været i en Stemning, der paa en Maade har gjort meg uskikket til al Beskiæftigelse. Det haarde, om end alt længe forvæntede Budskab om min kjære Modersen Hedengang virkede dybt nedtrykkende paa min hele sjæl. – At jeg i dette Liv aldrig mer skulde se den mit Hjærte elskede, at jeg ved min Afreise i Sommer, for sidste gang trykkede den kjære Haand, og at mine smaa Søskende (igjen 8: side 303 i Slægten Benkestok), nu staar forladte ved hendes Leje, ja alt dette maatte gjøre et vemodig Indtryk paa mit hele Sind. Men fordi jeg alt længe havde hengivet mig til Guds Vilje, fordi jeg har det tilsagte Haab om et salig Gjensyn, føler jeg mig nogenlunde trøstet. Herren sørger nu baade for mig og mine Søskende, ligesom for den efterladte Mand.

Hva Helbreden angaar, da lever jeg Gud ske lov brav, naar undtages at jeg i den sidste Tid paa Grund af den store Forandring i Veirlaget var været noget forkjølet. – Noget af interesse for Dem kan jeg ej denne Gang meddele. En hidtil uhørt Mængde af Baade og Fartøjer er reiste til Finmarken, og iblandt de sidste kan jeg nævne Jørgen Blix, (13: Handelsmann og jekteskipper Jørgen Christian Albricht Blix, Inndyr, f. 3/9-1825 og død 12/5.1873 samme sted, gift med Ovidia Margarethe Ellingsen, f. 9/5-1837 på Mikkelbostad, død, 31/5-1913), der igaar, 2de Søndag efter Paaske, var oppe hos mig og hilsede fra Olsen, (14: sogneprest i Hattfjelldal Ole Tobias Olsen f. 18/8-1830 på Bjellånes i Dunderlandsdalen, uteksaminert 1852 fra Tromsø Seminar, teologisk embedseksamen 14/12-1865, død 6/7-1894 i Kristiania, gift med Christine Bernardine Dahl, f. 6/10-1855 i Hammerfest, død 30/10-1910 i Kristiania.), ligesom han ogsaa kunde underrette mig om at det stod godt til hos Dem. Tilsidst maa jeg bede Dem være saa god at hilse min Stedfader paa det kjærligste fra mig. Endelig hilses De og Deres venskabeligst fra Deres

E. Blix