Biskop i Ribe Peder Jensen Hegelund

http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0133.html

Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.

Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.

Han var gift 3 gange. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.

Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.

Peder Jensen Hegelund attended school in Ribe, and in 1558, at only sixteen years old, he became an assistant teacher there. In 1561 he was admitted to København's University, along with his close friend AndersSørensen Vedel. During Peder's two year stay in København, he stayed at the home of Niels Hemmingsen. From 1564 to 1565 he studied in Leipzig, and from 1655 to 1568 in Wittenberg ‎(Deutschland)‎, where he obtained his Candidate Magister ‎(a degree somewhat equivalent to a Bachelor of Arts)‎ on August 25, 1568.

In 1569 he returned home to become the Rector at Ribe Cathedral school.During his 11 years there he wrote several papers which became very wellknown, especially his school plays. A school comedy called "Susanne" is considered his principal poetic work, it was written in 1576 when he was 34 years old. An other work called "Calumnia" depicts calumny - a slanderous, false accusation. He also re-worked and translated some German plays by the Augsburg school-master Sixtus Birck. He isconsidered to be the time's most eminent teacher.

Tragedy struck early in Peder's married life when his first wife AnneJensdatter Holm died, at 19 years old from complications resulting from childbirth. She died a week after giving birth to their son Jens. They had only been married for a year and a half.

On May 12, 1580, after a close race with his competitor and friend Anders Sørensen Vedel, he was awarded a professorship in theology in Ribe, and as well the position of clergyman for Vester Vedsted parish. On March 8, 1588 Peder Hegelund became a pastor at Ribe Cathedral ‎(Vor Frue parish)‎. And on March 30, 1595, after a difficult election process, he was chozen to be Bishop for Ribe county. His friend Anders Vedel had also been up for the position of Bishop.

In 1591 his wife Margrethe Jørgensdatter died of "sprinkelsyge" ‎(probably typhoid fever)‎. Sorrow overwhelmed him after the death of Margrethe. An expression of this can be seen in a hymn, nr. 636 in "Den DanskeSalmebog", in which he wrote: "Med sorgen og klagen hold måde. Guds ord lad dig trøste og råde."

During most of his life he made almost daily entries of his personal observations. In 1976 the Ribe Historical Society edited "Peder Hegelunds almanakoptegnelser" from a manuscript written by Bue Kaaes.These notations are an important source of information about public happenings, both in Ribe and the rest of Denmark.

Peder Jensen Hegelund fostered the growth of schools in Denmark, and is known as an exponent of Philippism, which means that he was a follower of Philip Melanchthon; the founder of a movement called "Philipsmen", which became embroiled in a religious controversy. Unhappily for Peder Hegelund, one of his dearly beloved former students, Hans Poulsen Reesen, violently attacked Philip Melanchthon. This is thought to have brought him much heart-ache and possibly contributed to his death.

His second wife Anne Andersdatter Klyn is said to have been left a very wealthy widow; she owned and lived in a house on the western corner of Sønderportsgade and Puggardsgade in Ribe. She died early in 1640 in Ribe.

Sources include: "Ribe Bispesæde 948-1948" by Hans Lund; "Ribe BysHistorie og Dansk Biografisk Leksikon", J. Kinch; and "Slægtebog across Afkommet of Christjern Nielsen, Borgmster in Varde o.1500", J. Vahl,København, 1879.

Peder Jensen Hegelund (I4335)

Given Names: Peder Jensen

Surname: Hegelund

Suffix: Bisp

Gender: Male

Birth: 9 January 1542 -- Ribe, Ribe H, Ribe A

Death: 18 February 1614 -- Ribe Bispegård - Ribe, Ribe H, Ribe A

Pedigree Chart Descendancy Chart Timeline Chart View GEDCOM Record

Options for individual

Charts

Lists

Reports

Other

Personal Facts and DetailsNotesMediaClose RelativesALL

Personal Facts and Details

Events of close relatives

Birth 9 January 1542 Ribe, Ribe H, Ribe A

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Christening 15 June 1542 (Age 5 months) Ribe Domkirke - Ribe, Ribe H, Ribe A

Marriage 11 November 1571 (Age 29) Anne Jensdatter Holm - ‎[View Family ‎(F1826)‎‎] Ribe, Ribe H, Ribe A

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Marriage 26 June 1580 (Age 38) Margrethe Jørgensdatter - ‎[View Family ‎(F1828)‎‎] Ribe Rådhus - Ribe, Ribe H, Ribe A

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Marriage 27 January 1594 (Age 52) Anne Andersdatter Klyn - ‎[View Family ‎(F1830)‎‎] Ribe, Ribe H, Ribe A

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Death 18 February 1614 (Age 72) Ribe Bispegård - Ribe, Ribe H, Ribe A

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Source: Kilde

Burial February 1614 Ribe Domkirke - Ribe, Ribe H, Ribe A

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Stilling

Source: KildeNorman Madsens database, der er at finde på nettet.

Note: Biskop i Ribe

Universal Identifier 4DE35929429543E1A7F9A71FC58A83563BB0

Last Change 18 May 2007 - 12:24

Biskop i Ribe

1561 Student, Ribe Katedralskole.1569 Skolemester i Ribe

Studerede 1564-69 i Leipzig og Wittenberg.,var rektor ved Ribe domskole(katedralskole) 1569-1580

1580 Lektor Teologi i Ribe

1580 Sognepræst V. Vedsted

1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel

1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke

Fra Dansk Biografisk Leksikon, netudgaven:

Peder Jensen Hegelund født 9/6-1542 i Ribe og døde samme sted 18/2- 1614. Han skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565-1613".

Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i

lommeboksformat, 10x7cm, det ble ialt 49 almanakker.

Opptegnelsene ble utgitt med oversettelser og kommentarer av Bue Kaae for Historisk Samfund for Ribe Amt i 1976.

Portettet er av Peder Jensen Hegelund malt på eiketre. Det henger i den antikvariske samling i Ribe.

Oversettelse av inskripsjonen: Bilde av mag. Peder Hegelund, superintendent i Ribe, som døde i det Herrens år 1614 den 18. februar, i sin alders 72. år.

Peder Jensen Hegelund tilhørte såvel på fedrene som på mødrene side det 16. århundredes danske borgerpatriciat.

Hans far var fra Viborg og invandret vel til Ribe i 1530-årene.

Trolig i slutten av 1540-årene ble Peder Jensen Hegelund elev i Ribe katedralskole, der nettopp under den fremragende Jens Pedersen Grundet var blitt en utmerket skole, ledet etter en ny tids tarv; Peder Jensen Hegelund kom i kraft av sin dyktighet og flid til å stå i et særlig nært forhold til en av Grundets etterfølgere som rektor, salmedikteren Hans Thomesen, der nærte store forventninger til sin unge elev, der forøvrig 1558 sin unge alder til tross ble knyttet til skolen som hører.

Den dyktige yngling skrev i anledning av Christian III's død et langt latinsk minnedikt, som ble funnet verdig til å bli trykt som tillegg til den talen: Oratio de Christiano, som Hans Thomasen i sin egenskap av rektor 21.12.1559 holdt på skolen til minne om kongen, og som utkom i trykken 1560.

Da Hans Thomasen 1561 søkte til København, bragte han sine to yndlingselever Peder Jensen Hegelund og Anders Sørensen Vedel med seg; de to unge elevene var knyttet sammen i et varmt vennskap, som først skulle lide skår, da de 1580 rivaliseret om stillingen som teologisk lektor i Ribe, og gikk helt i stykker ved bispevalget 1595.

Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter, fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universitetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et kort Ophold i Hjemmet 1565-66) i Wittenberg, hvor han var Hovmester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemesterembedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der røgtede sin Gjerning med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en betydeligere Interesse. Han udgav - til Dels paa Latin - flere mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende Indhold. Af disse kunne nævnes: ±Argumenta resurrectionis cor-porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstandelse» (1578), ±Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» (1587, baade Vers og Prosa) og ±Elogia mulierum, Om ypperlige Kvindfolk» (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en overordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begivenheder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker ere trykte (bl. a. i ±Mag. til den danske Adels Historie» I.), bære Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. Man kjender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s ±ABC af bibelske Ordsprog», 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litteraturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran nævnte, nemlig hans danske Skuespil ±Susanna» med det tilhørende Mellemspil ±Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil ±Susanna», som opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med ±Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve ved mange træffende og kjærnefulde Vendinger, oftest i det danske Ordsprogs folkelige Form. Det med ±Susanna» forbundne Mellemspil ±Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprogmindesmærke har dog ±Calumnia» næppe mindre Interesse end ±Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for ±Susanna», at det er originalt. - H. nævnes endnu som Forfatter til eller Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, om Angivelsen er rigtig. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff. P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.

Hegelund er vist den første der bruger ordet "mulm" på skrift. Kilde: Radioudsendelsen Spørgehjørnet, 15.4.2005

Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.

Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.

Han var gift 3 gange, men det er hans 3. hustru vi nedstammer fra. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.

Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.

Se J. Kinch: Ribe Bys Historie og Dansk Biografisk Leksikon.

Elev i Ribe skole, studerede i 2 år ved Kbh's universitet. Hører i Ribe 1558, Student i Ribe 1561, udenlands 1563-65, i Tyskland til efteråret 1565 og igen udenlands 1565-68. Mag. i Wittenberg 25 Aug 1568, Rektor i Ribe Katedralskole 15 Nov 1569 - 1580, Sognepræst V.Bedsted 1880, Cannik 1584, sognepræst Ribe 1588-95. Biskop i Ribe stift 04 Mar 1595, Ordineret 30 Mar. Døde som Jubellærer. Var nidkær og dygtig, bekendt af sine almanakoptegnelser.[2] Var forfatter til adskillelige pædagogiske, teologiske og digteriske skrifter, hvoraf skolekomedien "Sussana" stadig kendes sidst optrykt 1972[1] "Bryllup sikret:Trolovelse. Forpligtende overenskomst og højtideligt løfte om ægteskab mellem mig og Ane" i nærværelse af Mag.Thomas Knudsen, Mag Jacob Madsen Vejle, Mag.Laurids Gødesen, Bagge Jensen, Peder Mortensen Hegelund, Bedstemoderen Anne Ibsen, Mosteren Cæcilie Pedersdtr Jensen, Stedmoderen Marine Klyne, Karenm mag.Jacob Madsen Vejles Karen, Trolovedes moder Margrethe, hendes bedstemoder og trolovedes søstre. I første ægteskab en søn hvoraf hustruen døde. I andet ægteskab 3 sønner og fire døtre heraf døde tre ganske små, i tredie ægteskab 8 børn og en dødfødsel, 5 sønner og 3 døtre. Flyttede ind i bispeboligen 14/7-1596

Med lykkelig forventning om at blive gift med Anne Klyne skrev han til sin egen fornøjelse: Hvo, der sår verling (vårrug) og ægter kærling og fisker efter sterling den haver hverken korn, børn eller fisk.

Hans bryllupsdigt lyder således i regelret oversættelse: Må hun - i lighed med Eva - frygte Gud! Må hun - i lighed med Sara - frygte sin mand *Må hun være af milde og snilde sædvaner - ligesom Rebekka var forstandig, og Rakel var elskelig! Må hun eje Leas frugtbarhed, Abigaels overtalelsesevne, Deboras kampberedthed, Hannas **) tålmod, Ruths føjelige menneskelighed, Enken i Sareptas beredvillighed til at være rundhåndet over for de fattige, Sussannas ubøjelige kyskhed, Judiths triumf over fjenderne, og den tro, som henfører sin kraft til gud! *) Her skifter rytmen De to første verslinier lægger op til sapfisk strofe (Mægtigste Kriste!) Resten af versene er jambiske dimetre. **)Hanna: Samuels moder (1. Sam. 1.)

Anbragte en altertavle over sine 2 første hustruer i vor Frue kirke 15 Nov 1591 formodentlig Ribe Vor Frue. =Jfr. Heg.Kal. 21/10-1591.

• http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...
• http://stromsnes.info/en/h/hegelund/peder-jensen-hegelund.html

  ---

  
  

1561 Student, Ribe Katedralskole.1569 Skolemester i Ribe

Studerede 1564-69 i Leipzig og Wittenberg.,var rektor ved Ribe domskole(katedralskole) 1569-1580

1580 Lektor Teologi i Ribe

1580 Sognepræst V. Vedsted

1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel

1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke

Fra Dansk Biografisk Leksikon, netudgaven:

Peder Jensen Hegelund født 9/6-1542 i Ribe og døde samme sted 18/2- 1614. Han skrev de kjente "Almanakoptegnelser 1565-1613".

Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i

lommeboksformat, 10x7cm, det ble ialt 49 almanakker.

Opptegnelsene ble utgitt med oversettelser og kommentarer av Bue Kaae for Historisk Samfund for Ribe Amt i 1976.

Portettet er av Peder Jensen Hegelund malt på eiketre. Det henger i den antikvariske samling i Ribe.

Oversettelse av inskripsjonen: Bilde av mag. Peder Hegelund, superintendent i Ribe, som døde i det Herrens år 1614 den 18. februar, i sin alders 72. år.

Peder Jensen Hegelund tilhørte såvel på fedrene som på mødrene side det 16. århundredes danske borgerpatriciat.

Hans far var fra Viborg og invandret vel til Ribe i 1530-årene.

Trolig i slutten av 1540-årene ble Peder Jensen Hegelund elev i Ribe katedralskole, der nettopp under den fremragende Jens Pedersen Grundet var blitt en utmerket skole, ledet etter en ny tids tarv; Peder Jensen Hegelund kom i kraft av sin dyktighet og flid til å stå i et særlig nært forhold til en av Grundets etterfølgere som rektor, salmedikteren Hans Thomesen, der nærte store forventninger til sin unge elev, der forøvrig 1558 sin unge alder til tross ble knyttet til skolen som hører.

Den dyktige yngling skrev i anledning av Christian III's død et langt latinsk minnedikt, som ble funnet verdig til å bli trykt som tillegg til den talen: Oratio de Christiano, som Hans Thomasen i sin egenskap av rektor 21.12.1559 holdt på skolen til minne om kongen, og som utkom i trykken 1560.

Da Hans Thomasen 1561 søkte til København, bragte han sine to yndlingselever Peder Jensen Hegelund og Anders Sørensen Vedel med seg; de to unge elevene var knyttet sammen i et varmt vennskap, som først skulle lide skår, da de 1580 rivaliseret om stillingen som teologisk lektor i Ribe, og gikk helt i stykker ved bispevalget 1595.

Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter, fødtes 9. Juni 1542 i Ribe, hvor Faderen, Jens Christensen H., siden blev Borgmester; Moderen hed Anne Pedersdatter. Efter at have gjennemgaaet sin Fødebys Latinskole og derefter i nogen Tid selv været Hører ved Skolen drog han 1561 med Skolemesteren, den senere som Salmedigter og Salmebogsudgiver bekjendte Mag. Hans Thomesen, til Kjøbenhavn, hvor han blev indskrevet ved Universitetet og optoges i Niels Hemmingsens Hus. I Foraaret 1564 rejste han efter Tidens Skik til Udlandet for at studere ved fremmede Universiteter. Han levede saa først i Leipzig og derpaa (efter et kort Ophold i Hjemmet 1565-66) i Wittenberg, hvor han var Hovmester for Niels Hemmingsens temmelig mislykkede Søn Hans, og hvor han 1568 tog Magistergraden. Den følgende Sommer kom han tilbage til Danmark og overtog allerede i Nov. Maaned Skolemesterembedet i Ribe. Han beklædte dette Embede til 1580, da han blev theologisk Læsemester eller Lektor ved Domkapitlet; 1588 blev han Sognepræst ved Domkirken og endelig 1595 Biskop over Ribe Stift. Som saadan døde han 18. Febr. 1614. Han var 3 Gange gift og havde Børn med alle sine 3 Koner, i alt ikke færre end 17. H. var en i sine forskjellige Stillinger meget anset Mand, der røgtede sin Gjerning med stor Nidkjærhed og Dygtighed, og han var lige saa afholdt som agtet. Ved Siden af sin praktiske Virksomhed fandt han hyppig Lejlighed til litterær Syssel, men det er dog forholdsvis paa faa Punkter, at hans Forfatterskab har en betydeligere Interesse. Han udgav - til Dels paa Latin - flere mindre grammatiske og pædagogiske Arbejder, optraadte gjentagne Gange som latinsk Digter og skrev, mest i bestemte Anledninger, flere længere danske Digte, væsentlig af opbyggeligt og belærende Indhold. Af disse kunne nævnes: ±Argumenta resurrectionis cor-porum, Trøst og Bevisning udaf Guds Ord om Legemens Opstandelse» (1578), ±Memento mori, Om Liv og Død, timelig og evig» (1587, baade Vers og Prosa) og ±Elogia mulierum, Om ypperlige Kvindfolk» (1587). Det mærkeligste ved disse Skrifter er uden Tvivl den ualmindelige Færdighed, Forfatteren viser i Behandlingen af det danske Sprog. Et vigtigere litterært Efterladenskab af H. haves i de Optegnelser, han fra 1565 af og til kort før sin Død indførte i sine Almanakker, og i hvilke der er bevaret en overordentlig stor Mængde Efterretninger, ikke blot om hans eget Livs Hændelser, men ogsaa og især om samtidige Personer og Begivenheder. Allerede disse Optegnelser, af hvilke kun nogle Brudstykker ere trykte (bl. a. i ±Mag. til den danske Adels Historie» I.), bære Vidne om en historisk Interesse, som, uden Tvivl næret ved H.s Samliv i Ribe med Mænd som Hans Svaning og Anders Sørensen Vedel, ogsaa gav sig Udtryk i mere bevidst historisk Produktion. Man kjender af denne dog kun en ganske kort Udsigt over de oldenborgske Kongers Historie (trykt bag i H.s ±ABC af bibelske Ordsprog», 1588), medens et rimeligvis større Arbejde om den nordiske Syvaarskrig vistnok maa anses for tabt. Hvad der dog mere end noget andet har sikret H. et Navn i den danske Litteraturhistorie, er et Værk af noget anden Art end de foran nævnte, nemlig hans danske Skuespil ±Susanna» med det tilhørende Mellemspil ±Calumnia». H. nærede en levende Interesse for dramatisk Digtning, og i de Aar, han var Rektor i Ribe, lod han ofte sine Disciple opføre Skuespil, undertiden latinske, hyppigst dog danske. Blandt disse sidste var ogsaa hans eget Skuespil ±Susanna», som opførtes 1576. Stykket udkom dog først i Trykken (tillige med ±Calumnia») 1579, og da i en noget omarbejdet Skikkelse. Det er ikke originalt, men en Bearbejdelse af et latinsk Skuespil af en tysk Forfatter, Sixt Birck (Betulius eller Betuleius). Imidlertid er Bearbejdelsen i visse Punkter temmelig selvstændig, saa at H. baade kan siges at have uddybet Karaktertegningen og, som han selv siger i Fortalen, afpasset Skildringen efter sin danske Samtids Sæder og Mennesker. Sprogbehandlingen er, i Betragtning af Tiden, ualmindelig naturlig og flydende og faar en særegen Farve ved mange træffende og kjærnefulde Vendinger, oftest i det danske Ordsprogs folkelige Form. Det med ±Susanna» forbundne Mellemspil ±Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som Sprogmindesmærke har dog ±Calumnia» næppe mindre Interesse end ±Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for ±Susanna», at det er originalt. - H. nævnes endnu som Forfatter til eller Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt, om Angivelsen er rigtig. Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff. Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff. Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff. P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.

Hegelund er vist den første der bruger ordet "mulm" på skrift. Kilde: Radioudsendelsen Spørgehjørnet, 15.4.2005

Som student i København boede han i 2 år i Niels Hemmingsens hjem, blev magister i Wittenberg i 1568, rektor ved Ribe Latinskole og derefter biskop i Ribe. Han var en af den tids mest betydelige og fremragende skolemænd. Det var en blomstringstid i byen, og Melanchton havde han som ideal. - Både latinske og danske skrifter forfattede han. En skolekomedie "Susanne" er hans digteriske hovedværk. Det blev opført i 1576. Et andet værk "Calumnia" skildrer bagtalelse.

Særligt Ribetradition havde hans store interesse. Han var i det hele taget en historisk samler. I sine almanakker har han gjort mange optegnelser, både offentlige og private.

Han var gift 3 gange, men det er hans 3. hustru vi nedstammer fra. Han blev gift i Ribe d. 26. juni 1580 med Margrethe, datter af provst i Tønder, Jørgen Pedersen og Elisabeth Meiger.

Han skrev salmen "Med sorgen og klagen hold måde, Guds ord lad dig trøste og råde". Sorgen overvældede ham hver gang han mistede en af sine hustruer. Særligt Margrethe kunne han ikke glemme.

Se J. Kinch: Ribe Bys Historie og Dansk Biografisk Leksikon.

Elev i Ribe skole, studerede i 2 år ved Kbh's universitet. Hører i Ribe 1558, Student i Ribe 1561, udenlands 1563-65, i Tyskland til efteråret 1565 og igen udenlands 1565-68. Mag. i Wittenberg 25 Aug 1568, Rektor i Ribe Katedralskole 15 Nov 1569 - 1580, Sognepræst V.Bedsted 1880, Cannik 1584, sognepræst Ribe 1588-95. Biskop i Ribe stift 04 Mar 1595, Ordineret 30 Mar. Døde som Jubellærer. Var nidkær og dygtig, bekendt af sine almanakoptegnelser.[2] Var forfatter til adskillelige pædagogiske, teologiske og digteriske skrifter, hvoraf skolekomedien "Sussana" stadig kendes sidst optrykt 1972[1] "Bryllup sikret:Trolovelse. Forpligtende overenskomst og højtideligt løfte om ægteskab mellem mig og Ane" i nærværelse af Mag.Thomas Knudsen, Mag Jacob Madsen Vejle, Mag.Laurids Gødesen, Bagge Jensen, Peder Mortensen Hegelund, Bedstemoderen Anne Ibsen, Mosteren Cæcilie Pedersdtr Jensen, Stedmoderen Marine Klyne, Karenm mag.Jacob Madsen Vejles Karen, Trolovedes moder Margrethe, hendes bedstemoder og trolovedes søstre. I første ægteskab en søn hvoraf hustruen døde. I andet ægteskab 3 sønner og fire døtre heraf døde tre ganske små, i tredie ægteskab 8 børn og en dødfødsel, 5 sønner og 3 døtre. Flyttede ind i bispeboligen 14/7-1596

Med lykkelig forventning om at blive gift med Anne Klyne skrev han til sin egen fornøjelse: Hvo, der sår verling (vårrug) og ægter kærling og fisker efter sterling den haver hverken korn, børn eller fisk.

Hans bryllupsdigt lyder således i regelret oversættelse: Må hun - i lighed med Eva - frygte Gud! Må hun - i lighed med Sara - frygte sin mand *Må hun være af milde og snilde sædvaner - ligesom Rebekka var forstandig, og Rakel var elskelig! Må hun eje Leas frugtbarhed, Abigaels overtalelsesevne, Deboras kampberedthed, Hannas **) tålmod, Ruths føjelige menneskelighed, Enken i Sareptas beredvillighed til at være rundhåndet over for de fattige, Sussannas ubøjelige kyskhed, Judiths triumf over fjenderne, og den tro, som henfører sin kraft til gud! *) Her skifter rytmen De to første verslinier lægger op til sapfisk strofe (Mægtigste Kriste!) Resten af versene er jambiske dimetre. **)Hanna: Samuels moder (1. Sam. 1.)

Anbragte en altertavle over sine 2 første hustruer i vor Frue kirke 15 Nov 1591 formodentlig Ribe Vor Frue. =Jfr. Heg.Kal. 21/10-1591.

J. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 203-214

M, Peder Jensen Hegelund var født d. 9de Juni 1542 og en Søn af Borgmester Jens Kristensen Hegelund. Slutningen at hans Skolegang i Ribe Domskole faldt under M. Hans Thomissens Rektorat,af hvem han allerede i en Alder af 16 år blev gjort til Hører, Da Hans Thomissen 1561 drog til Kjøbenhavn, fulgte Hegelund (og And. Sør. Vedel) ham derover for at begynde sine Studier ved Universitetet. I 2 år bode han i Dr. Niels Hemmingsens Hus og benyttede hans Undervisning; men i Foråret 1564 tiltrådte han en Rejse til Tydskland, hvor han i omtrent 2 år studerede ved forskjellige Universiteter, især i Leipzig. Derpå blev han af Niels Hemmingsen anmodet om at være Hovmester for dennes Søn, med hvem han så endvidere opholdt sig 3 År i Tydskland, nu mest i Wittenberg, hvor han i Avgust 1568 tog Magistergraden. Næste Forår vendte han tilbage til sit Fædreneland og blev d. 15de Novbr. samme år ansat som Skolemester i sin Fædreneby. 1 Maj 1580 blev han Lektor sammesteds efter M. Lavr. Ægidiussen og 1588 Sognepræst ved Domkirken efter M. Jakob Madsen Vejle. I disse forskjellige Æmbeder udviste han efter Terpagers Dom, som bestyrkes ved, hvad vi af andre Kilder viden om ham, stor Dygtighed og Virksomhed.

Allerede 1573 (d. 15de Marts) havde han af Kongen fået Løfte om det første ledige Kannikdømme ved Ribe Domkirke; men da det trak ud hermed, fordi Andre havde Væntebreve af ældre Datum, skjænkede Kongen ham netop 6 Ar senere (15de Marts 1579) Konge- Korntienden af Ølgod og Horne Sogne indtil videre. Da endelig et Kannikdømme blev ledigt ved Domprovst M. Kasper Mules Død, fik han dette ved Kongebrev af 19de Juli 1581. De 2 Kongetiender beholdt han dog (rimeligvis ved en Forglemmelse) indtil d. 6te Marts 1584.

Bispestolen beklædte Peder Hegelund i omtrent 19 År. indtil sin Død d. 18de Febr. 1614. Han havde 3 Gange været gift. Hans første Hustru var Anna Jensdatter, en Datter af M. Jens Knudsen Holm, forhen Lektor i Ribe (se S. 35). Deres Bryllup stod d. 11 te Novbr. 1571; men hun døde allerede d. 27de Juli 1573 i sit 19de Ar, i sin første Barsel sæng med en Søn, som fik Navnet Jens. —

Andengang giftede Hegelund sig efter flere Års Enkemandsstand d. 26de Juni 1580 med Margrethe, en Datter af Hr. Jørgen Pedersen, Sognepræst og Provst i Tønder. Brylluppet stod dog på Ribe Rådhus. Hun skjænkede ham 7 Børn, af hvilke de 3 døde som ganske små. Da døde også hun d. 22de Juli 1591 i den unge Alder af 29 År. Hegelund havde elsket hende meget højt, som man ser af flere Bemærkninger i hans Almanakker; selv efter at han havde giftet sig for 3die Gang, mindes han flere år igjennem d. 22de Juli som sin „højst savnede Margrethes Dødsdag. —

Enkemand forblev han dennegang i noget over 2 år. I September 1593 rejste han til Bogense for at overvære sin Slægtning Søren Pedersen Hegelunds Bryllup med Klavs Bangs Enke d. 30te Septbr, (se S. 158). Ved Brylluppet, måske også på Rejsen, traf han sammen med en ganske ung Pige fra Ribe, Rådmand And. Sør. Klyns næsten attenårige Datter Anna. Hun synes at have gjort et stærkt Indtryk på den 51 aarige Biskop. Den 21de Oktbr. noterer han i sin Almanak, at det er hendes Fødselsdag, d. 25de Decbr. bleve de trolovede, og d. 27de Jan. 1594 stod deres Bryllup. Hun fødte ham i Arene 1594 til 1608 ni Børn, af hvilke 2 dog døde som spæde.

Biskop Hegelund døde d. 18de Februar 1614. Han havde i de sidste år været meget svagelig, som man blandt Andet ser af hans sidste Visitatsskrivelse af 2den Maj 1613 men efter en Bemærkning i Frands Nielsens ripensiske Optegnelser skal hans Helsot tildels være foranlediget ved den Strid, som var opstået mellem den daværende Professor, senere Biskop, Resen og Sognepræsten ved S. Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn, M. Oluf Kock. Denne havde beskyldt Resen for falske Lærdomme, og Sagen skulde foretages i Kolding d. 21de Febr. 1614, hvortil blandt Andre alle Rigets Biskopper vare indkaldte. I Virkeligheden var Kock Talsmanden for den mildere, til Melanchthon sig støttende og Kalvinismen nærmere stående Lutheranisme, hvis fornemste Forfægter i Danmark, Niels Hemmingsen, vel allerede for adskillige Ar siden var bleven fjernet fra Universitetet, men til hvilken dog endnu næsten hele Gejstligheden, og deriblandt også Hegelund, hørte, medens Resen derimod var Forkjæmper for den strengere Lutherdom, som ved ham vandt en afgjørende Sejer i Danmark for mange Tider. Da Kongen afgjort begunstigede Resen, kan Hegelund nok have næret alvorlige Bekymringer for denne Strids Udfald, og hans i Forvejen sygelige Tilstand derved være bleven forværret.

Hegelunds Enke overlevede ham i 26 Ar og døde her i Byen i Begyndelsen af 1640. Hun var en temmelig formuende Kone, som ejede og bebode Huset på det vestlige Hjørne af Sønderportsgade og Puggårdsgade.

Efter hendes Død blev det med 4 tilhørende Våninger (el. Boder) vurderet til 1650 Rdl. Den 1ste Juli 1622 havde hun på Bytinget tilbudt velb. Søren Munck til Mølgård og hans Frue, Kirstine Stygge, at indløse de Gjenstande, som Fruen i sit Enkesæde havde pantsat til hende, næmlig et rødt Fløjels Tæppe i 4 Bredder, en Kappe af samme Fløjel med Silkefryndser og bræmmet med Guld- og Sølv-Kniplinger og et „Harne Garnet" besat med Perler ; disse 3 Gjenstande vare vurderede henholdsvis til 60, 18 og 40 Rdl.

Biskop Hegelunds Børn vare følgende:

1. Jens, f. 21de Juli 1573, sendtes i Efteråret 1598 til Tydskland, hvor han studerede i Wittenberg og Prag og 1601 tog Magistergraden på det førstnævnte Sted. Efter Hjemkomsten var han meget sygelig og døde d. 17de Januar 1605 i Ribe.

2. Anna, f. 21de Juni 1582, gift med M. Jakob Bonum, Præst i Darum.

3. Jørgen, f. 15de Oktbr. 1583, Skolemester i Ribe, derefter Præst i Møgeltønder.

4. Marine, f. 23de Xovbr. 1584, gift. m. Hr. Povl Ankersen i Starup og Grarup.

5. Peder, f. 2den Decbr. 1585, død 4de Juli 1586.

6. Sara, f. 17deSeptbr. 1587, g. m. Hans Lassen Lime, Herskabsfoged og tillige Sisemester i Ribe,

7. Peder, f. 26de Marts 1589, d. 4de April 1590.

8. Elisabeth, f. 30te Jan, 1591, d, samme Dag.

9. Søren, f, 12te Novbr. 1594, Præst i Skjærbæk.

10. Lavrids, f. 31te Juli 1596, Mag., en Tid Rektor i Lemvig, levede siden dels i Ribe, dels på Vadskjærgård og døde i Ribe 1655, Nogle Almanakoptegnelser af ham for 1646—51 findes i den Kall’ske Håndskriftsamling på det st. kong. Bibliothek.

11. Samuel, f. 11e Septbr, 1597, d, 4de Maj 1598.

12. Anders, f. 4de Septbr. 1599, Præst i Stege.

13. Dødfødt Barn, f. 10de Septbr. 1600.

14. Margrethe, f. 12te Novbr. 1601, g. m. Henrik Mikkelsen Platmand, Provst i Haderslev, senere Præst ved S. Hans Kirke i Odense,

15. Karine, f. 1ste Maj 1603, d. 21de Decbr, samme år.

16. Dorethe, f. 11 te Septbr, 1604, havde 1634 Bryllup med Johan Pedersen Størch, 1645 Anfører for Snaphanerne i Jylland. Se om denne Mand i„Jy. Saml." V, S, 243. Til det, som der er anført, kan føjes, at han tog Borgerskab i Ribe i Avgust 1638 og ved den Lejlighed opgav, at han var født i Bassdal i Westphalen.

17. Jens, f. 5te Decbr. 1608, Præst i Romdrup og Klarup.

Hegelund var en særdeles dygtig og virksom Mand, som havde virket med Held og Anseelse i de forskjellige Stillinger, som han havde beklædt i sin Fødeby. En særlig Interesse synes han at have haft for Skolevæsenet, ikke blot i den Tid, da han var Skolemester her i Byen, men også senere, da han som Sognepræst og senere endnu mere som Biskop havde et overordnet Tilsyn med Latinskolen. Et Vidnesbyrd herom have vi i den Skoleprotokol, som han indrettede (se S, 196); et andet i det Legat, som han forskaffede Skolen af den Bøde, som skulde betales for hans sidste Svigerfaders Drab, om hvilket senere vil blive fortalt. Renten af disse Penge bestemte han til Belønninger ved de månedlige Prøver og Øvelser, som skulde indføres i Skolen, og ved hvilke han selv vilde være tilstede.

Med lignende Iver tog Biskoppen sig af Hospitalets Sager og indrettede for denne Stiftelse en lignende Kopi og Forhandlingsbog, som for Skolen, Også denne Bog er endnu bevaret. På Titelbladet angives, at det er Biskoppen, som i Arene 1595 og 1596, altså strax efter sin Tiltrædelse, i Forening med de daværende Hospitalsforstandere, Rådmændene Thomas Jørgensen og Anders Sørensen (Klyn), har ladet Bogen indrette og strax ladet Størstedelen af de ældre Dokumenter indføre. Deres Efterkommere opfordres til at fortsætte Arbejdet. Bogen udviser selv på flere Steder, at det egentlig er Biskoppen selv, som har affattet den, om den end i det Væsentlige er skrevet med en Andens Hånd. Den indeholder et temmelig stort Antal Dokumenter vedkommende Hospitalets og det dermed forbundne Puggårds Gods. Slutningen af den tykke Bog er bleven benyttet som Forhandlings-Protokol; men deraf synes desværre Meget at være gået tabt.

Andre håndskrevne Samlinger, som Hegelund efterlod sig, og som endnu ere bevarede, angår Biskoppens Tilsyn med Kirken og Skolen i Almindelighed. I den Thott'ske Håndskriftsamling i det st. kong. Bibliothek findes således under Nr. 2041 i Kvart et større Håndskrift, som indeholder 1. Afskrifter af Kongebreve, Fundationer og andre Dokumenter vedkommende Universitetet, Gejstligheden og Skolerne, — 2. enkelte historiske og topografiske Småstykker, — 3. nogle religiøse og moralske Afhandlinger, af hvilke måske nogle ere forfattede af Hegelund selv. Af disse Stykker ere nogle i deres Helhed skrevne med Hegelunds egen Hånd, ved andre ere Overskrifter, Bemærkninger og Rettelser tilføjede af ham. Enkelte Stykker skriver sig dog fra Tiden efter Biskoppens Død, og det Hele er vist først samlet i 1 Håndskrift af hans Søn Anders, som på et Par Steder har antegnet sig som Ejer (1620 og 1626).

Blandt de Stykker, som ere skrevne med Hegelunds egen Hånd, er en Afskrift af eller måske Udkastet til den første Part af hans Skoleprotokol (se ovenfor). Her siger han udtrykkelig, at han 1590, medens han var Medlem af Kapitlet og sammes Notarius og tillige Sognepræst ved vor Frue Kirke, havde sammenskrevet og ordnet denne Bog til Skolens Bedste med det Ønske, at den måtte blive „forbedret"' til fattige Skolebørns „Hyldest og Trøst"— Ligeledes (i Afskrift) er bevaret Hegelunds Kopibog over alle Breve, som han i sit Bispeæmbede lod udgå til Stiftets Provster om sine årlige Visitatser og andre Sager; deriblandt findes også nogle Påmindelser, som Biskoppen ved Visitatsen 1599 gav Stiftets Præster angående deres Æmbedsførelse, affattede i 43 Poster.

Også i sin øvrige Virksomhed som Biskop har Hegelund upåtvivlelig vist både Flid og Dygtighed. Han visiterede hvert år regelmæssigt i hele sit Stift (med en lille Indskrænkning for det sidste års Vedkommende); dette udførte han, ligesom det vides om Bisk. Povl Madsen og rimeligvis også var Tilfældet med hans øvrige Forgjængere, på den Måde, at han hvert år kom til et Præstekald i hvert Herred. Her var da Herredets Præsteskab samlet, for at han kunde tale med dem i Forening og med hver enkelt. Stedets Sognepræst prædikede, og dets Ungdom prøvedes i sin Kristendoms Kundskab. Hvis der opholdt sig theologiske Studenter i Herredet, skulde de også møde og lade deres Fremgang prøve af Biskoppen. Hvis der blev Tid tilovers,forhandledes derefter i Samtale- og Disputations-Form et eller andet Afsnit af Bibelen eller Troslæren, som forud var opgivet af Biskoppen. Stedets Præst måtte bespise Forsamlingen, hvilket dog burde ske på en tarvelig Måde. — Et sådant Præste- eller Herreds-Møde kalder Hegelund også et Kalent.

Som Exempel på den Hurtighed, hvormed Visitatsen på denne Måde forrettedes, kan anføres, hvad der findes derom i Biskoppens Almanak for 1595: Den 8de Maj drog han fra Ribe og holdt d. 13de Kalent i Lem for Bølling Herred, den 15de i Velling for Hing Herred; d. 16de var han i Ringkjøbing og visiterede uden tvivl Skolen, d. I9de visiteredes i Møborg for Skodborg Herred, d. 21de for Vandfuld H. (Stedet er ikke angivet), d. 26de i Ølby for Hjerm H., d. 28de i Vinding for Ulvborg H., d. 2den Juni i Sunds (?) for Hammerum H., og d. 5te var han hjemme i Ribe. Derefter blev han hjemme indtil sidst i Juli Måned, men afholdt imidlertid d. 17de Juni Examen i Latinskolen og den 26de Eftersynet i Hospitalet. Derefter begyndte han sin anden Visitatsrejse for dette År og holdt d. 30te Kalenti Sneum for Skadst H., var d. 31te i Varde, visiterede d. 1ste Avgust i Ho for Vester H., d. 4de i Sønderbork for Nør H., d. 6te i Thorstrup for Øster H., d. 8de i Gjørding for Gjørding H.. d. 12te i Sest for Andst H. Den 13de besøgte han Skolen i Kolding, havde den 14de Holmans, Elbo og Brusk Herreders Præster samlede under Et i Smidstrup, var den 16de i Vejle Skole, holdt d. 18de Kalent i Kollerup for Tyrrild H., d. 19de i Hvejsel for Nørvang H., d. 20de i Egvad for Jerløv og Slavgs Herreder, d. 21de i Bekbølliug (Føvling) for Malt Herred, d. 22de i Fol for Frøs eg Kalsluud Herreder. Derfra drog han hjem; men d. 25de September tiltrådte han sin tredie Rejse og visiterede samme Dag i Gram for Gram H., d. 26de i Herrested (Toftlund) for Rangstrup H., d. 29de i Møgeltønder for de 3 Kirker Møgeltønder, Daler og Emmerlev, d. 30te i Visby for Lø H. og d. 1ste Oktbr. i Spandet for Hvidding H. Dermed var hele Stiftet gjennemgået med Undtagelse af Vesterlandsfølir og Amnim.

Hegelimd var også virksom som Forfatter. Han interesserede sig meget for de Skuespil, som Latinskolernes Disciple i den Tid opførte offentlig, og indførte dem påny her i Ribe 1571. Se herom i den beskrivende Del, Kap. 14, § 20. Blandt de Stykker, som opførtes 1576, var et, som Hegelund selv havde oversat fra Latin, næmlig „Susanna, en Komikotragedie". Forfatteren var en tydsk Skolemand; men Hegelund havde oversat Stykket således, at det snarere må kaldes en Bearbejdelse. Denne blev 2 år senere trykt i Kjøbenhavn i Forening med et Mellemspil, som var blevet opført samtidigt, og som har Titelen „Calumnia" (Bagtalelse). Denne er fremstillet som en Person, der ene fører Ordet og viser, hvorledes hun forstår at forvanske Alt ved at fortolke det til det Onde.

Hegelund skal også have oversat nogle andre Skuespil, og det er rimeligt nok, at de øvrige Stykker, han anfører som opførte af Disciplene under hans Bestyrelse af Skolen i det danske Sprog, uden at han nævner nogen Oversætter, ligeledes ere oversatte eller bearbejdede af ham. — Hegelund har desuden udgivet en Del andre, dels latinske, dels danske Skrifter; intet af dem er af det lærde Slags, de fleste i bunden Stil, og næsten alle af opbyggeligt Indhold. Deriblandt er et længere, latinsk Sørgedigt over Kristian den 3die, der er aftrykt bagved Hans Thomissens Sørgetale over samme Konge, og en dansk Ligtale over Fru Anna Parsberg.

Som latinsk Digter udmærkede han sig idet mindste i formel Henseende. Hans danske Poesi udmærker sig vel ikke i samme Grad ved Formrigtighed, — dertil var den danske Digtekunst på den Tid ikke udviklet nok; — men for sin Tid er Formen dog forholdsvis god, hvortil kommer, at hele Tonen er både smuk, naturlig og hjemlig; den minder ikke sjelden om Folkevisens Udtryksmåde.

Særlig rig er han på gode Ordsprog, som han forstår at anvende godt. Af og til træffer man på virkelig smukke Steder, som f. Ex. følgende Sted af Indledningen til „A. B. C. aff Bibelske Ordsprock." 1588:

Til Børnene.

• Man siger, at lang er Børneminde,
• Det skulle I og vel selv befinde,
• At hvis (hvad) I nu i Barndommen nemme,
• Kunne I siden ret aldrig forglemme.
• Hvad man først i et nyt Kar indgiver.
• Smagen deraf sålænge bliver.
• Thi er det bedst at lære det Bedste,
• Og først det Gode at smage og friste.
• Det Onde skal sig selv vel yde.
• Dog (om end) Lære og Ave skal det forbyde.
• Hukommelse er Guds ædle Gave;
• Den og I Børn fremfor Alle monne have.
• Ville I den bruge Gud til Ære,
• Det skal Eder Frugt i Alderdom bære.
• Vil I ikkun mærke, som I have Nemme,
• Eja, hvad kunde I meget forfremme.
• Kristus, som Børnene til sig kalder.
• Eder styrke i Visdom, Nåde og Alder.

Af „Susanne" vil jeg anføre følgende Sted om de Proceslystne :

• En Trætte er vel snart tagen på.
• Og hver vil på sin Rettighed stå.
• Og de, som sig gjerne hævne ville.
• Passe ej på nogen Penningespilde,
• Kunde de en Anden føre udi Skade,
• Dog de selv have ej deraf Bade.
• De vove derpå, de give og skjænke.
• Bruge så alle Finans og Rænke, (Finans = Underfundighed.)
• Drive alle Nagle, der gange vil,
• Mene, de have vunden Spil.
• Når de da længe have redet og rendt,
• Ere de både i Grunde skjændt- (skjændt = ødelagt)
• Og Fogdens Hånd er smurt og kyst;
• Dog er det på det Sidste omsyst. (omsyst =omsonst)
• De skulle dog forliges igjen
• Og være hinandens gode Ven.

Af danske Digtere på Modersmålet i det 16de århundrede vil neppe nogen anden end Psalmedigteren Hans Kristensen Sthen, som omtrent var jævnaldrende med Hegelund, kunne gjøre ham Forrangen stridig. Hegelund havde også Interesse for Historien. Hans Kopibøger for Skolens og Hospitalets gamle Breve tyde allerede herpå, både i deres Helhed og ved enkelte Bemærkninger i dem. Desuden vides der at have existeret i Håndskrift 2 historiske Arbejder af ham, det ene et Udtog af Danmarks Historie, det andet en Beskrivelse af den dansk-svenske Krig 1563—1570. Begge ere nu, såvidt vides, tabte.—

Herhen kan også regnes hans Almanakoptegnelser, som han har gjort med stor Flid og Regelmæssighed i 49 Ar, fra 1565, da han studerede i Leipzig,indtil Slutningen af 1613. Navnlig til Ribe Bys Personalhistorie og Kjendskabet til daværende Forhold her i Byen indeholder de særdeles Meget; men også til hele Landets Historie levere de gode Bidrag. De findes nu i den Hjelmstjerne'ske Samling i det store kongelige Bibliothek.

Hegelund har efter Alt, hvad man kan se, med sin store Dygtighed og Arbejdsomhed forenet en hæderlig Tænkemåde, et kjærligt, hjælpsomt Sind og stor Fredsommelighed. Enkelte Tvistigheder med En og Anden omtaler han selv i sine Almanak-Optegnelser; men de synes alle at have været af en meget forbigående Karakter.

En skarpere Strid, som han selv ikke omtaler, havde han 1591 med den senere Rådmand Jens Lavgesen; den 25 de Juni bleve de forligte på Rådhuset for Borgm. og Råd og satte hinanden Borgen for, at de herefter vilde være hinandens Venner og tale hverandre Ære og Godt i alle Måder". Forøvrigt synes han stadigt at have stået i den bedste Forståelse med Over-, Side- og underordnede. Til Adelen i hans Stift var Forholdet meget godt; mange af dem besøgte han som Gjæst på sine Visitatsrejser. — Kun er det påfaldende, at han, som det synes, har ladet sin Stifmoder lide virkelig Mangel (se S. 151 fl.) Forholdet mellem dem synes tilsidst at være blevet meget fremmedt, så at han ikke engang anfører hendes Død i sin Almanak. Hans Portræt findes dels i Domkirken dels i Byens antikvariske Samling

• 5. 1580 [Rtr. Ribe 15/11 69] Mag. Peder Jensen Hegelund; [1588 Ribe Dk.; see der].

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1274-Vedsted.htm#PederHegelund

6. 1588 [Lect. th. i Ribe og Sp. t. V. Vedsted 80] Mag. Peder Jensen Hegelund (Hegel), f. Ribe 9/6 42; F. J. Christensen H., Bgmstr.; M. Anna Pedersdtr.; St. Ribe 61; Hør. her, før han blev St.; C. 63; udenlands 63–65 og 65–68; Mag. i Wittenberg 25/8 68; Rtr. Ribe 15/11 69; Cannik 84; 1 ~ Anna Jensdtr. Holm af V. Vedsted, f. Ribe c. 54, † 27/7 73; 1 S.; 2 ~ c. 80 Margrethe Jørgensdtr., f. c. 62, † 22/7 91 af Tønder; 7 B.; 3 ~ Anna Andersdtr. Klyne, f. c. 76, † 40 (Sstr. t. Lisbeth K., M. t. P. J. Hegelund i Høirup); F. A. Sørensen, Rdmd. i Ribe; see H. M. Tisdorph Slotsp. i Haderslev; Jens P. H. i Romdrup-K.; Andreas P. H. i Stege; Søren P. H. i Skjærbæk; Jørgen P. H. i Møgeltønder; ; J. N. Bonnus i Darum-B.; P. Anchersen i Starup-G.; [Biskop over Ribe St. 4/3 1595, o. 30/3; † som Jubellærer 18/2 1614; nidkjær og dyktig; bekjendt af sine Almanakoptegnelser; W. 1/413; N. 237; Eptph.].

Hegelund I, s. 4, II s. 5; Peder Hegelunds biografi; DBL; »see J. J. Holm til Vibg. Dk.« udgår, se KS 3:3 (1881-82), s. 721-732 (Rørdam: »Mester Jacob Jensen Holm«).

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/914-15-RibeDk.htm#PederJ.Hege...