Poul la Cour

Kilde: http://www.folkecenter.dk/dk/rd/vindkraft/48019/poullacour/: Poul la Cour.

Poul la Cour, 1846-1908, regnes for en af Danmarks største opfindere og er særligt kendt som vindmøllepioner.

Han byggede verdens første vindtunneller med henblik på aerodynamiske forsøg for at finde frem til den bedste udformning af vingerne. Desuden forskede og opfandt la Cour indenfor telegrafi og brintteknologi.

Poul la Cour blev magister i meteorologi i 1869 og i 1872 blev han vicedirektør for det nyoprettede Meteorologisk Institut. Sideløbende hermed arbejde han med forskellige opfindelser, men i 1878 blev han lærer på Askov højskole, da la Cour og hans kone var meget begejstrede for Grundtvigs tanke om folkeoplysning.

På højskolen underviste la Cour i regning og geometri, men hans to mest kendte elever var mere interesserede i litteratur; det var forfatterne Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø.

I sin tid på højskolen stod la Cour bag et væld af opfindelser og naturvidenskabelige forsøg, men hans virke havde også et socialt formål. Han ønskede at styrke bønders og håndværkeres selvstændighed og uafhængighed, derfor arbejdede han med at fremme selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke.

I 1890erne skabte den begyndende industrialisering af Danmark en bevægelse af mennesker fra landet til byen, hvor der manglede arbejdskraft. Denne urbanisering var dog ikke helt uproblematisk, idet der eksempelvis kunne forekomme strejker og virksomhedslukninger i byerne.

Desuden boede mange under dårlige forhold i byerne, tæt sammen i usunde boliger med meget lidt lys og luft. Dette var helt ukendt på landet.

Derfor ønskede la Cour en modernisering af landområderne, så det blev attraktivt for de unge at bo der og det skulle ske ved hjælp af elektriciteten.

Poul la Cour ønskede, at elektriciteten skulle komme landbefolkningen til gode, så det hårde fysiske arbejde på gårdene ville blive lettere og mere effektivt og samtidig kunne elektriciteten anvendes til lys ved læsning, arbejde og undervisning om aftenen.

Poul la Cour fik opstillet en forsøgsmølle ved Askov højskole, der skulle tjene som et eksempel på, hvordan elværker kunne indrettes i mindre samfund og desuden arbejdede la Cour med at udvikle møller til de enkelte gårde.

la Cours indsats bevirkede, at der voksede elværker frem i landsbyer, på gårde og ved virksomheder, men der var behov for mere viden om elektriciteten og derfor stiftede la Cour i 1903 Dansk Vindelektricitetsselskab, der skulle oplyse om dette og uddanne landelektrikere.

Øvrige aktiviteter Poul la Cour skrev også bøger, blandt andet en børnebog om vores tjener, elektriciteten. Han skrev også flere lærebøger, blandt andet Historisk matematik og Historisk fysik.

Folkeoplysning generelt havde også hans store interesse og la Cour var blandt andet med til at indføre den svenske gymnastik til Danmark som afløser for den traditionelle danske militærgymnastik.

Poul la Cours opfindelser

På grund af sine mange opfindelser fik Poul la Cour tilnavnet Danmarks Edison. I 1891 opfandt han kratostaten, (græsk: kratos = styrke eller kraft), der er et mekanisk apparat, som gør ujævne bevægelser til jævne bevægelser, eksempelvis vind. Han opfandt også Poul la Cour nøglen, der er et elektrisk apparat til regulering af strøm fra vindmøller.

Som det ligeledes er tilfældet i dag var det store problem for Poul la Cour at lagre energien fra vindmøllerne til senere brug på dage, hvor der var vindstille. Lige som i vore dage gjorde han forsøg med brint. Han producerede brint fra vindmøllestrøm ved hjælp af elektrolyse og udviklede brintlamper og en forbrændingsmotor til brint.

Poul la Cour var idealist og opnåede ikke rigdom på sine opfindelser, han var mest optaget af at gøre gavn for så mange som muligt.