Ammy Roylie Johansen

Emmy, som min mor altid har kaldt sig selv, mistede som 11 årig sin far, og det var et stort tab for hende. Hun var fars pige og havde ikke et fortroligt forhold til sin mor, som hun oplevede var reserveret overfor hende.

Som 19 årig passede hun sin mor der lå døende at brystkræft, i en tid med luftalarmer og bombeangreb. hvor hun måtte efterlade moren alene i lejligheden på 4.sal på Frostaveien. Den vigtigste hjælp hun havde var Gina, Ragnas bedste veninde siden barndommen. Gina blev herefter Mors ven, og hun besøgte hende helt frem til Ginas død på et plejehjem i Trondheim.

Nu var hun eneforsørger for Carl og Johan og måtte sende dem ud og tjene på en gård - i nærheden af Hassevika måske - for at de fik nok at spise.

Mor fortalte at hun fik tøj og silkestrømper og hatte fra familie, emigreret til Chicago og blev tilbudt at rejse med derover. Men hun ville ikke rejse fra drengene og først i 1946 da Johan var 18 år rejste hun til Oslo til sin tante Esther (og onkel Niels) Hun fik arbejde på Vaisenhus til sommeren 1947, og gik på aftenskole og lærte sig engelsk.

I tiden hvor hun arbejdede i Sverige, mødte hun på ture til København, Harald og Karen. Emmy blev inviteret med til fest, hvor hun mødte Leif der boede og arbejdede på et gartneri i Tåstrup.

--- Engang Emmy var på besøg hos Leif fik hun en potteplante med hjem til Sverige; men i tolden ville de undersøge om hun smuglede noget med i jorden, hun blev så gal at hun smadrede potteplanten ned i bordet så jorden fløj ud over det hele ---

---------------------------

I april 1948 var Emmy i Oslo, hvor hun modto brev fra Leif der netop var udlært, de var mødtes nytårsaften 1947/48 og blev forlovet nytårsaften 1948/49.

-----------------------------

Emmy er stadig indlagt den 5.oktober på St.Joseph Hospital med feber, og skriver i brev til Leif adresseret til Handelsgartner H.Ebbesen i Glostrup, at hun er mismodig og er ked af at han ikke så ofte kan komme på besøg.

Leif fik arbejde på Papyrotex og så blev der råd til at flytte 1952 i lejlighed på Højbjergvej i Herlev til 175 kr. om måneden. Det var dyrt, men en dejlig ny bolig med centralvarme.

Jeg kom til verden her i 1954 og min mor arbejdede hver 2.dag på Glostrup hospital da jeg kom i børnehavealderen. En kollega fra Papyrotex - Buller, gift med Bente, købte grund i Egebjerg i ballerup og Emmy og Leif købte grunden på Bøndermosevej 26. Der var et gammelt skur på grunden med mange gode (og gamle) sager, bla. en petroleumslampe som Lone har nu. Græsset var så højt at Harald og Leif måtte slå det med le, og op fra undergrunden kom der gennem mange år dimser og porcelænsstykker op da her tidligere havde ligget en losseplads.

Vi boede her om sommeren indtil et nybygget hus stod færdig til Lones fødslesdag i september 1961. Leif måtte dog overnatte herude før da vi havde fået hund, Rocky, som hylede hele natten i lejligheden i Herlev, hvor vi ikke måtte have husdyr.

Emmy fik sin første egentlige sygehjælper uddannelse i 1960, og arbejdede på et børnehjem og fra 1965 på Søndersø plejehjem i Jonstrup. Da Toftehaven plejehjem blev bygget i Ballerup fik hun arbejde her i 1969, kom på efteruddannelse som sygehjælper i 1973 og var der i 13 år frem til sin førtidspension i 1982, som 60 årig.

Så var ryggen slidt op af mange års tunge løft, og tiden gik med at passe børnebørnene Bettina, Dan og Mette, når de var syge. Emmy og Leif rejste meget - til Norge, Italien, Portugal, Grækenland, Madeira, Rhodos, England, Schweiz, Østrig, Harzen, Rhüdesheim. I Tyskland var de så mange gange at de fik julekort fra pensionaterne.

Emmy blev tidligt dement og det eskalerede da hun rundede 80 år. Det var meget svært for Leif at give slip på hende men i 2003 blev hun indlagt på hospitalet, og kom herfra til plejehjemmet Lindehaven. I 2006 da Leif døde forstod hun kun kortvarigt at hun havde mistet ham og herefter mistede hun også sit sprog og evnen til at gå.

(Kilde: Anne Bakmand)