Leif Christian Sørensen Bakmand

"Jeg er født i Vestergade ved siden af Ebeltoft Rådhus, den 3.oktober 1928, og jeg er døbt Leif Christian Sørensen Bakmand i Ebeltoft Kirke den 28.april 1929.

(Min dåbsattest er et kopi, attesteret den 9.januar 1936)

Far boede på pensionat ved siden af brandstationen, herfra flyttede vi til Hasselø hvor vi boede et par år, så flyttede vi til Kirkegaardsstræde hvor vi også boede et par år. Senere flyttede vi til spiralen, et hus med en møbelfabrik.

Far var sadelmager og vi flyttede for at han kunne få arbejde.

Vi flyttede til Gedservej 32 i Nykøbing Falster før jeg startede i skolen, og videre til Tietgensvej nr. 19, 1.th. På grund af væggelus flyttede vi 1½ år senere til nr. 21, st.tv og herfra flyttede jeg hjemmefra da jeg var 14 år.

Når vi legede var det altid udendørs hvor vi legede cowboy og indianere. Efter skoletid mødtes vi i skolegården, tog ud på en gård eller til bakke ved kolonihaverne hvor vi kælkede, men stort set arbejdede jeg altid når jeg ikke var i skole.

Så skolen var bare til besvær og gav lange arbejdsdage. Jeg måtte læse mine lektier i frikvartererne og timerne, til dagen efter. Hvis der var skriftlige opgaver stod jeg tidligt op og lavede dem inden jeg gik i skole. Lærerne var for det meste ondskabsfulde, men geografilæreren var en festlig fyr, og jeg husker en sanglærerinde, der i vinteren 1940-41, blev hentet hver morgen af 2 elever, fordi hun gik dårligt. Hun havde sivsko der blev lavet jernbeslag til, som pigsko.Hun blev drillet fordi hun lugtede af tis.

Jeg startede som 7 årig, og gik i 1. og 2.klasse på Øster skole, og fra 3.klasse gik jeg på Nørre skole, hvor jeg blev drillet fordi jeg ikke kendte min egen fødselsdag.

Jeg blev udskrevet af skolens A-klasse i 1943 med en gennemsnits karakter på mg+ (6,45 )

[karakterbladet ligger som billede længere nede under profilen- kommentar: Anne]

• Jeg arbejdede som bybud i 2 år hos Knudsen, indtil den 29.september 1944.
• Fra 1.oktober 1942 var jeg bybud hos Roxy, et kemisk renseri hvor jeg sluttede

  september 1944. 

* Fra 1.oktober var jeg samtidig i fiskehuset hvor jeg også sluttede september 1944.

• Fra 1.april til 1.juli 1943 var jeg også mælkeassistent hos mælkehandler S.P.Larsen
• og jeg var bybud i firmaet G.Nielsen og Co i et år indtil 30.september 1944.

[der er kopi af 3 anbefalinger i profilen under billeder - kommentar: Anne]

Min mor, Ane Mette Kirstine Nielsen er født i Grenå. Hun vaskede for folk og lavede alt arbejdet i hjemmet. I sin friti drak hun kaffe med naboer og veninder. Hendes søstre Gyda og Hanne boede i København og Clara boede i Hundested. Clara blev gift Jensen og fik 2 drenge. Senere flyttede Hanne til Canada med sin mand Helge Sørensen og deres 3 døtre, mine kusiner Lita, Kirsten og Judith. Gyttes søn Per flyttede også til Canada.

Min mor havde 2 søstre mere, Lette og Grethe der er mor til Bodil der boede i Nivå.

Min mormor var gift 3 gange, bla. med en Mouritsen. Hun døde i 1959, den dag vi fik TV for første gang i Herlev.

Da vi boede i Nykøbing besøgte vi København 2-3 gange årligt med tog. Ved luftalarm under krigen holdt toget stille ved en skov. Vi besøgte også min mors familie i Grenå et par gange med tog til Næstved, tog videre til Korsør, færge til Fyn og tog til Grenå.

Min far Peter Marinus Sørensen Bakmand er født i Herning i 1901 og flyttede til Ebeltoft for at få arbejde. Han var uddannet sadelmager og arbejdede på en møbelfabrik ved navn Laursen. Han arbejdede også som tapetserer. Hjemme lå han altid bare på sofaen og han og mor blev da også skilt. Han døde i 1960 efter at have boet og blevet plejet i min søster Minnas hjem i flere år.

Min far havde en bror, Harry, som flyttede til København hvor Harald senere opsøgte ham i Stengade på en 3.sal. Han havde også 2 andre brødre der døde tidligt. Min farfar var træskærer og kom fra Tyskland. Han og min farmor var død før jeg blev født. Udover det kender jeg intet til min fars familie.

Da jeg flyttede hjemmefra var det for at komme væk fra min far, og boede hos Harald de første 2-3 nætter på et gartneri i Reerselv. Jeg kom på arbejde hos en gartner til 30 kr. om ugen i løn + 1½ kr. i feriepenge og boede på et kristligt pensionat til 8 kr. om ugen og 22 kr. for kost.

[Her boede Leif da han traf Emmy, i brev den 11.februar 1949 skriver han bla. at de har kendt hinanden i godt 14 mdr., formentlig fra nytårsaften 1947/48.

I april 1948 skriver han til Oslo at han håber hun kommer til Danmark igen, han er nu udlært og hvis hun mangler rejsepenge sender han dem til hende, og han fortæller at Harald og Karen skal giftes i Pinsen.

Nytårsaften 1948/49 forlover de sig, og der er en tæt brevkontakt i 1949, brevene fra Leif har Emmy gemt.. -kommentar Anne Bakmand]

Jeg blev ansat hos Handelsgartner P.Andreassen i Taastrup og fik 75 kr om ugen + kost og logi på gartneriet.

[se anbefaling: ...har der aldrig været andet end godt at sige. Intelligent, flittig, interesseret og altid tjenstvillig, tidlig som silde. At Leif var begavet kan man også læse i et brev til Emmy dateret den 24.januar 1949, hvor han skriver at han har hjulpet en elev på gartneriet med at lave hans selvangivelse. -kommentar: Anne]

Jeg arbejdede på Hempels skibsfarvefabrik i Frihavnen fra 1.september 1950 og 1½ år frem.

Vi blev gift den 17.marts 1951, og boede til leje i et hus på Vejringevej i Herlev, efter Lone blev født i september. Hun blev syg af det fugtige hus så vi flyttede til Højbjergvej 39, 1.sal th til en husleje på 175 kr. om måneden. I oktober bliver Anne født.

[Leif boede på gartneriet hos Handlesgartner H.Ebbesen i Glostrup, da Lone blev født. Emmy har skrivet brev fra St.Joseph Hospital den 5.oktober 1951, hvor hun stadig lå efter fødslen, med brystfeber og er mismodig fordi han ikke så ofte kan besøge hende og Lone Kommentar : Anne Bakmand]

Jeg bliver ansat på Papyrotex den 19.maj 1955 hvor jeg kom på samariterkursus i 1958. Den 19.maj 1980 havde jeg 25 års jubilæum som jeg fejrede derhjemme med kollegaerne.

Vi bor nu på Bøndermosevej som vi købte som sommerhusgrund, byggede hus på i 1961 og byggede til i 1967."

-----------------------------------------------------

Anne fortæller:

Min far talte meget lidt om sin barndom. Jeg ved fra min mor at han hadede sin far, og min farfar var da heller ikke inviteret med til mine forældres bryllup. Jeg har nok af samme grund kun set ham en enkelt gang, da han lå syg (ben-amputeret) hjemme hos min fars storesøster Minna, der passede ham til hans død.

Han mødte min mor gennem Harald og Karen der havde mødt hende på Sverigesbåden, og de holdt nytår sammen.

Han og mor havde et meget lykkeligt ægteskab, de oplevede meget fremgang i de økonomisk gunstige tider, og fik nok et liv og en økonomi der var meget bedre end min far nogen sinde kunne have drømt om, da han var barn og ung.

------------------------------------------------

I 1955 skriver min farmor i et brev fra Maribo sygehus, hvor hun var indlagt på grund af svimmelhed, (hun døde sansynligvis året efter), om min far skulle strejke. Der var tilsyneladende generalstrejke. Hun spørger også om han har fået sit akvarium - det havde vi i flere år i Herlev på Højbjergvej, men måtte af med det fordi gulvet i lejligheden sank under vægten.(250 liter). Jeg husker også at fiskene af og til var sprunget op af vandet mens vi var ude, så blev vi mødt med splaskende lyde når vi kom hjem.

Min far havde tæt kontakt til alle sine søskende, og med inspiration og hjælp fra dem og hans svogre, fik han købt grund med sommerhus (skur) på Bøndermosevej 26 i Egebjerg ved Ballerup. Vi boede i Herlev på Højbjergvej 37, 1th, og om sommeren i skuret der blev udbygget. Vi boede der så længe at vi af og til vågnede op med sne på dynen.Vi fik hund, Rocky, som min far gik tur med hver aften og i 1961 blev der bygget et typehus og vi skiftede adressen permanent. I 1967 byggede Harald, Bjarne og svogrene udestue til, mens min far lå i sengen med gigtfeber i det meste af ½ år. Han havde gået for længe med en halsbetændelse, måske fordi han cyklede til arbejde hver dag uanset vejret, og aldrig var rigtig varmt klædt på.

Han havde mange gode arbejdsår på Papyrotex med gode kolleger, han blev bla.samarit uddannet. Han fik alle de nye dessiner plasticduge med hjem og sælgerne kom med plasticlegetøj og tasker til min mor, som var det aller-nyeste man kunne få. Han gik på efterløn da han blev 62 år, og fik bedre tid til børnebørnene som han altid har haft et nært forhold til, og hjalp os i haven.

På det tidspunkt var Lone og jeg forlængst flyttet hjemmefra, de havde fået bil og telefon og rejste rigtig meget. I Tyskland boede de så mange år på det samme pensionat, at de oplevede flere generationer som ejere, og fik julekort fra pensionatet. De har derudover været med fly til bla. Portugal og med bil det meste af Europa, først med telt og siden på pensionater og hoteller.

Min far var slidt op da han var sidst i halvfjerdserne, hans BT var (ligesom hos resten af hans søskende) for højt, hans nyrer havde tidligere haft cyster som blev behandlet, men de gav ham hjertesvigt og han døde efter 1 md.´s indlæggelse. Efter indlæggelsen var det ellers meningen at han skulle bo på det plejehjem som min mor var flyttet ind på et par år tidligere på grund af svær demens, men nu kom han heldigvis ikke til at opleve at skulle sælge sit hus og sin elskede have. Det er jeg meget taknemmelig over.

Min far var af væsen mild og god, han var respekteret og afholdt af venner og bekendte, og elsket af os i familien. Og hans børnebørn forguder ham og tænker på de mange spil ludo han har ladet sig narre til at tabe. Han var også en god og meget vidende morfar at tale med.

Kilde: Anne Bakmand