Andreas Thamsen

(Må ikke forveksles med Anders Thommesen, grundtaksten 1668 måske i Vestergade, som 1670, -72 og -73 får tilladelse til at begrave sine børns lig om aftenen (sjæl.reg.) og 1673 også selv begraves, alle i Sankt Nikolaj kirke (DanKir s. 588)

(Må heller ikke forveksles med gartner og urtegårdsmand Anders/Andreas Vogt/Fogt/Foged, som boede i Aabenraa og døde 1675/76, (begravet 25. juli 1675 som "Andreas Gärtners"? jf. Sankt Petri tyske kirkes førsteforstanders regnskabsbøger, AO opsl. 41); denne nævnes i Kbh. panteprot. og overformynderiprot. samt ses i grundtaksten 1668. Hans hustru begravedes 1668 på St. Petri kirkegård, jf. forstanderens regnskabsbøger AO opsl. 23 --- Endnu en "Andreas Vogt" begravet 22. marts 1680 på St. Petri kirkegård, jf. ditto AO opsl. 31)

Fra 19. februar 1663 foged på Rosenborg Slot.

Fra P. Brocks "Historiske Efterretninger om Rosenborg", første bind:

• "Efter at Johan Hack var bleven befordret til Tolder i Korsør, blev Anders Thomsen (Rentekammerets Bestall. Prot. 4. 104, 7 a. 77-79) under 19. Februar 1663 ansat som Foged paa Rosenborg med en aarlig Løn af 236 2/3 Rdlr., af hvilket Beløb han imidlertid skulle afholde Udgifterne til en Tjener og en Hest."
• "Hans Bestalling er ellers enslydende med Formændenes, selvfølgelig dog med Tilføjelse af hans Pligter ligeoverfor Arvekongedømmet: "Thi skal han være os som sin rette Arveherre og Konning lydig, hund og tro, vort og vores kongelige Arvehuses Gavn, Bedste og Fordel i alle Maader søge og befordre, al Skade og Fordærv derimod hindre og afværge". Kort efter blev imidlertid det engang tidligere anvendte gottorpske Bestyrelses-princip paany indført med Hensyn til Lyst- og Kjøkken-Haven, idet der i Aaret 1663 blev afsluttet Kontrakter med Gartnerne Kaspar Ebelacher og Henrich Dehn om mod et Beløb af henholdsvis 900 Rdlr. og 700 Rdlr. at besørge Driften for deres egen Regning, saaledes at de selv skulde holde dem vedlige og levere til Hofholdningen, hvad der behøvedes af Havesager og deslige, og denne Ordning fik, da den saakaldte lille Lysthave, der laa indenfor Slottets Grave, ifølge den ovenfor nævnte Skrivelse af 21. Februar 1654 henhørte under Fogden, ogsaa Indflydelse paa Anders Thomsens Stilling, idet der ogsaa med ham blev oprettet en lignende Kontrakt, ifølge hvilken han mod et aarligt Vederlag af 400 Rdlr., foruden at forrette Fogedtjenesten paa Slottet [...] tillige skulde besørge Vedligeholdelsen og Driften af bemeldte lille Lysthave."
• "I Rentekammerets Bestallingsprotokol 4. 157-159 findes de af de tvende Gartnere samt Anders Thomsen paa Tydsk indgivne Overslag over Udgifterne ved Haverne og Slotsforvalterembedet."
• "Anders Thomsens Overslag af 3. Juni 1663 omfatter følgende Udgifter:"
• "Kostpenge og Løn til ham selv og en Tjener samt Underholdning til en Hest i Henhold til hans Bestalling 236 2/3 Rdlr.,"
• "Til 2 Arbejdskarle, som hans Formand Johan Hack havde havt fra Provianthuset til at arbejde paa Rosenvorg, hver 4 Daler Kurant maanedlig ligesom en Baadsmand, aarlig tilsammen 80 Rdlr."
• "Til en Dreng, der skal holde den lille Have paa Rosenborg ren og, naar det er nødvendigt, arbejde i den store Have, Kostpenge 40 Rdlr. og Løn 10 Rdlr. aarlig"
• "Til Sommerplanter og andre Væxter 50 Rdlr."
• "Til Drivkasser, Ballier, Urtepotter og Melonglas aarlig 32 Rdlr."
• "Tilsammen 448 2/3 Rdlr."
• "Han nævner endvidere Udgifter til en Arbejdsvogn og to Heste, men det kan ikke med Sikkerhed ses, om ham, foruden de 400 Rdlr. som ved Kontrakten bleve ham tilstaaede, tillige har faaet et Beløb hertil."

Om hans løn: "Andreas Tommesen, Fouget, och Forvalter offr det Kongl: Lysthus och Sloedt Rosenborig - 236 2/3 Rd." (Div.doku. til oplysning om personale og gagering ved rentekam., Diverse Dok. #2, LDS img. #79)

Fik 19. april 1664 tilladelse til vielse hjemme i huset uden foregående trolovelse (Danske Kancelli, Sjællandske Tegnelser XXXVII, 62 = 1664-66 #1, opsl. 125)

• "...om Anders Tommessen at maa vjes i huset. 147."
• "F 3. - (...) Wij der at vij Naadl. tillfinder, at Andreas Tommessn oc Sophia Amalia Calthof maa uden foregaaende Troloffuelse oc Liussning af Predickestolen hiemme vdj huset sammenvjes derefter etc."
• "Hafn: 19 Aprilis 1664."

Ej fundet viet i Trinitatis, Vor Frue eller Holmens kirker; sandsynligvis viet i Sankt Petri Tyske Kirke hvor han senere ses at eje både stolestader og gravsteder.

Hans første hustru døde i starten af maj 1665:

• 10. maj 1665: "Cammer Collegio om Penge till Anders Thomsen Foged vd: Haffuen. 205. - F. 3. - (...) vorris naad: villie oc befaling er, at voris Foget udi Haffuen bekommer To Qvartaler af hans beholdning till hans afg. Hustrues begraffuelse dermed etc. - Hafn. 10 Maij 1665." (Sjæl. Tegn. 1664-66 fol. 270 = AO film #2 opsl. 373)
• Sankt Petri tyske kirkes begravelsesregnskaber findes først fra 1667.

18. november 1665: "Anders Thommsen Fogt paa Rosenborg om nogle gamble træer at opgrafve oc Nye saada at sette. 584. -- Woris Naml.(?) Villie oc befaling er, at woris Foget vd: Rosenborg Anders Thomsen lader opgraffue oc borttage af de 16 Urtestycker de gamble træer oc løvgierder sampt de som imringer urtestrecken, som de ned graffuene oc saadan igien med Unge Træer beplante S...: Hafn. 18 Novemb. 166." (Sjæl. tegn. 1664-66 #2, fol. 392 = opsl. 618)

Ses fra 1666 (tidligste bevarede stolestadeprot.) at have 3. stol i 3. stade i Sankt Petri tyske kirke: "Andreass Thomssen"; betalte derfor 2 mk. årligt. (Sankt Petri ligpenge og stolestadeprot. LDS img. #479)

Fortsat fra "Historiske Efterretninger om Rosenborg":

• "Denne Ordning bestod dog ikke længe; thi under 14. Januar 1666 blev det overdraget Anders Thomsen fra 1. samme Maaned at regne, overensstemmende med de tidligere afsluttede Kontrakter, at drive alle tre Haver under Et for et aarligt Beløb af 3000 Rdlr., herunder indbefattet Lønnen for Slotsforvaltertjenesten; denne Kontrakt lyder saaledes:"
• "Eftersom vi tilforn naadigst have antaget og bestilt os elskelig Andreas Thombsen til at være Foged og Forvalter over vores kongelige Lysthus og Slot Rosenborg og vores derhos befindende Hauger her udi vores Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, saa have vi ydermere hannem tillige alle tre vores Hauger, nemlig den liden Lysthauge Rosenborg, samt den store Lysthauge saavelsom Kjøkkenhaugen udi Inspektion og Forvaltning paa efterskrevne Maader og Konditioner naadigst tilbetroet, saaledes at han efter forrige med hannem og Urtegaardsmændende af Skatkammeret oprettede Kontrakters Indhold for det Første skal holde bemeldte trende Hauger tilbørligen og forsvarligen vedlige med Alt, hvad dertil behøves, det være sig dem rene at holde, bearbejde, unge Træer at pode og propagere og aarligen af Kjærnerne videre at opelske, saavelsom med adskillige Slags Blomsterværk formere og forbedre, saa og dennem i saadan Stand komplet at holde, saasom kongelige Lyst- og Kjøkkenhauger bør at være, dernæst skal han af bemeldte Hauger vores Hofspisning tilbørligen providere med Alt, hvad der kan tilvejebringes af Haugerne, og hvad der ugentlig vorder leveret, derpaa skal han annamme Kjøkkenskriverens Kvittering, alle Species i Penge anslaaet, eftersom de for rede Penge ellers kjøbes kunne, tillige af Hofmarskallen attesteret, hvilke Kvitteringer han med en rigtig Beregning hvert Kvartal paa Skatkammeret skal indlevere, at ses kan, hvortil det imod efterskrevne akkorderede Summa kunde beløbt."
• "Desligeste maa han selv bestille, antage og kassere Urtegaardsmænd samt Svende og Arbejdsfolk, som han det godt beginder, foruden Mester Henrik, som fremdeles ved Kjøkkenhaven skal forblive, hvilken han proportionaliter efter den Forbedring, hannem tillægges for samme Kjøkkenhauges Underholdning, haver saaledes at tilfredsstille, at han kan være uden Klage, og han derimod at være forpligtet selv paa egen Bekostning at forskaffe Alt, hvad der af Frugter, Urter og Andet til vores Kjøkken Sommeren og Vinteren igjennem fornødent gjøres, saa og anvende sin højeste Flid, at deslige Gevæxter af alle Slags, stort eller lidet, som enten til Spisning eller anden Sirat tjenlig og udi en velbestillet Kjøkkenhauge kan fornøden gjøres, forefindes :/ eftersom vi ingen Kjøkkensager udi den store Lysthauge vil have plantet, men den alene til vores egen Lyst at forblive :/."
• "Og paa det han desbedre kunde forskaffe de Specier, som i vores Kjøkkenhauge ikke kunne haves og dog til vores Hofholdning uforbigjængelig fornøden gjøres, skal hannem derimod være tilladt at sælge og gjøre sig til Nytte, hvad der af Salat, Kaal, Agurker og andet saadant udi en eller anden Maade tilovers kunde forblive."
• "For saadan hans Tjeneste, Inspektion og Forvaltning samt sin egen og Urtegaardsmændenes med Svendenes, Luge- og Arbejdsfolkenes, Pligtkarlenes og begge Portneres Kost og Løn, saavelsom paa en Arbejdsvogn, tvende Hestes og en Kudsks Underholdning, hvilke Heste og Vogn /: eftersom vi dennem selv naadigst have bekostet :/ hos hannem udi Inventario skulle forblive, saavelsom bemeldte trende Haugers tilbørlige og forsvarlige Vedligeholdelse med al anden Bekostning, som til Træernes, Blomsternes og Gevæxternes Forvaring og Propagation kan fornøden gjøres, aldeles Intet i nogen Maade undtaget, vi hannem naadigst have forundt og bevilget, saa og hermed forunde og bevilge aarlig udi Alt 3000 Rdlr., og derimod os aldeles ingen videre Bekostning i ringeste Maade at tilskrive eller til Regnskab føre, som hannem kvartalsvis udaf Skatkammeret rigtigen skal erlægges og betales og begynde at angaa fra den første Januar i nærværende Aar og saaledes kontinuere, medens han ved samme Forvaltning og Inspektion forbliver, eller vi alderledes derom tilsigendes vorder." (Rentekammerets Bestall. Prot. 8 a. 47-49.)
• "Anders Thombsen havde vel ifølge denne Kontrakt faaet frie Hænder med Hensyn til Antagelse og Afskedigelse af Urtegaardsmændende, men de tvende forrige Gartnere vedbleve dog deres Forretninger under den nye Ordning, idet det udtrykkelig var sat som en Betingelse, at Gartneren i Kjøkkenhaven, Henrik Dehn, skulle bibeholdes, og Gartneren i Lysthaven, Kaspar Ebelacher, først flere Aar efter synes at være bleven afskediget."
• "Hvor behagelig en Stilling end Slotsforvalterposten paa Rosenborg var, havde den dog ogsaa sine Ulemper, hvilket Anders Thomsen fik at føle ved tre mærkelige Reskripter, som bleve udstedte i hans Funktionstid, og ved hvilke han fik Noget med Stadens Renovationsvæsen at gjøre."
• "Den 13. juli 1663 fik saaledes Generaldirektøren over Renovationsværket i Kjøbenhavn Johan Smit ordre til strax og siden engang hver Uge at lade i Rosenborg Have henføre alt det Hestemøg og anden Urenlighed, som bagved og omkring Kjøbenhavns Slot findes, og den 7. Januar 1665 meddeltes det Præsident, Borgermestre og Raad i Kjøbenhavn, at alt Skarn af Gaderne skulle henlægges i Kongens Have, hvor Fogden vilde paavise Stedet, hvilket paany indskjærpees ved Reskript 16 16. December samme Aar. (Fogtmans Reskriptsamling, I. s. 122, 149, 174; jf. Hist. Tidsskr. 3. R. 1. B. S. 229)"
• "Man maa dog ingenlunde heraf slutte, at Rosenborg paa den Tid ikke besøgtes af den kongelige Familie; der foreligger tvertimod flere Beretninger om Fester og Audientser, som have fundet Sted her i den nævnte Periode."
• "Saaledes besøgtes haven den 2. Oktober 1663 af Hans kongelige Højhed Arveprindsen til Danmark og Norge og Hans kurprindselige Durchlauchtighed Johan Georg af Sachsen, Prindsesse Anna Sophies tilkommende Brudgom, hvilke rede derhen ledsagede af mange Kavallerer (Danske Saml. 2. R. 2. B. S. 160), og den følgende Dag, den 3. Oktober (Danske Saml. ditto S. 160-161) blev der, efter at Deres Majestæter tilligemed Hans kongelige Højhed og Kurprindsen paa det kongelige Akademi havde gørt en latinsk Oration af Dr. Christian Ostenfeldt til Hans Durchlauchtigheds Ære, og efter at der paa Lystslottet Rosenborg var bleven holdt offentligt Taffel, i den store kongelige Have holdt Ringrenden tilhest og for Damerne med smukke Vogne, der vare indrettede som Triumfvogne, udskaarne og forgyldte, indvendig forede med Fløjl."
• "Turneringen varede til om Aftenen, og der var udsat tre Præmier af Kongen, som sad ved Siden af Dommerne, de fornemste Raader og Ministre: Hr. Feltherre Schack, Hr. Niels Trolle til Trolholm, Statholder i Norge Ivar Krabbe, Kantsler i Norge Ove Bjelke, Hr. Rigsadmiral Bjelke, Generallieutnant Jørgen Bjelke og mange andre."
• "Den første Pris, en stor Guldpokal, vandt Hendes Majestæt Dronningen med 5 Træffere, den anden, en stor gylden Drikkeskaal, tilfaldt den kursachsiske Staldmester Hr. Sebastian Hildebrand Metsch, medens den tredie Pris efter Dommerens Kjendelse blev given til Hans kongelige Højhed, som havde truffet halvfemte Gang."
• "Avanturiererne ved denne Ringrenden vare Dronningen, Arveprindsen til Danmark og de tre ældste Arveprindsesser, Anna Sophie, Frederike Amalie og Vilhelmine Ernestine, Brudgommens Moder Kurfyrstinde Magdalene Sibylla, Brudgommen Kurprinds Johan Georg, Madame Gyldenløve, Madame Daa samt 16 dels kongelige, dels kurfyrstelige Kammerherrer og Kavallerer; de rede alle vel og forstode sirlig at tage Ringen."
• "I de følgende Aar modtog Kongen endvidere flere Gange fremmede Sendebud i Audients paa Rosenborg; saaledes havde den engelske Gesandt Sir Gilbert Talbot i Slutningen af September 1664 en privat Audients hos Kongen i hans Havehus (Beckers Saml. II. s. 342-344), hvor Hans Majestæt ikke havde andre med sig end General Schack, Hannibal Sehested, Kantsler Reedtz og Gabel, Statholderen, "hvem Kongen meddeler alle sine vigtige Anliggender"; Frederik den Tredie hørte med stor Opmærksomhed paa Gesandtens Tale, hvori denne foreslog et hemmeligt, fast Forbund mellem Danmark og England til bedre at sikkre Handelens Frihed mod Hollændernes tiltagende Magt, og syntes at billige, hvad han sagde."
• "Han drog derpaa sine Ministre tilside, og efter et Øjebliks Raadslagning gav han Kantsleren Ordre til at svare. Reedtz gjentog alle Hovedpunkterne af Gesandtens Tale og forsikkrede, at Kongen billigede hans Forslag."
• "Den 4. April 1665 havde den franske Ambassadør Hugo Terlon Audients hos Kongen i Haven uden Ceremonier (Beckers Saml. II. s. 68-69), og den 5. Maj samme Aar blev den nederlandske Gesandt Amerongen af Ceremonimesteren ophentet "Udi Kongens egen Karosse til privat Audents paa Rosenborg, hvor Kongen ved hans Indkomst paa Salen gik hannem 4 eller 5 Skrift imøde, havendes ved Siden af sig Skatmester Sehested, Kantsler Reedtz, Statholder Ahlefeldt af Holsten og Statholder Gabel; efter Komplimenternes Aflæggelse proponerede Gesandten sit Ærinde, og Kongen svarede selv mundtlig" (Bircherods Dagbøger s. 100; jf. Beckers Saml. II, s. 73-74, og Nyt Hist. Tidsskr. 2. B. s. 233, anm. 105.)"

Fortsat fra "Historiske Efterretninger om Rosenborg":

• "Den 29. September 1669 modtog Kongen i hele Hoffets og alle de fornemste Ministres Nærværelse paa Rosenborg en sjælden Gjæst, nemlig "den hellige Gravs Guardian" Paschaen Michael Cigala Ottoman, som dagen iforvejen var kommen til Kjøbenhavn og for kongelig Regning var bleven indlogeret i Stadens fornemste Hotel "Store Lækkerbidsken" paa Hjørnet af Amagertorv og Østergade; det hed om ham, at han var en Fætter til Sultanen af Tyrkiet, men at han var gaaet over til Christendommen og havde løskjøbt over 300 christne Slaver fra Trældom."
• "Under Audientsen, til hvilken han blev ført af Ceremonimester Speckhan, holdt Garden til Hest til Ære for ham ved Havens Indgang, og Livregimentet dannede Spalier ved Broen og Slottet."
• "Paschaen holdt sin Tale paa Italiensk og udviklede først vidtløftigen Grunden til sin Omvendelse, fortalte dernæst, hvorledes han havde forladt den tyrkiske Kejsers Kommando, da han var Pascha over hele Distriktet Jerusalem, og endelig med hvor stor Fornøjelse og Bestyrkelse i sin Tro han rejste omkring for at se og erfare dens faste og fuldkomne Grund."
• "Kantsler Peter Reedtz svarede ham paa Kongels Vegne, at Hans Majestæt gratulerede ham til denne hans lykkelige Omvendelse, hvorom han selv bekjendte, at det var den allerhøjeste Gud alene, som havde givet ham Oplysning."
• "Frederik den Tredie fandt paa Grund af hans indtagende Væsen saa stort Behag i hans Person, at han bad ham om ikke at forsmaa en 2½ Alen høj Sølvfontæne, der af Nogle angives til en Værdi af 2000 Rdlr., af andre til 700 Rdlr."
• "Det viste sig imidlertid snart, at den foregivne tyrkiske Prinds, der i "Store Lækkerbidsken" gjorde Gilder, hvori blandt Andre Borro deltog, var en jødisk Bedrager; han blev derfor udvist, og Rosenborg er saaledes heldigvis endnu i Besiddelse af den omtalte prægtige Sølvfontæne, som i sin Tid har tilhørt Christian den Fjerdes Dronning, og som ifølge Inventarierne har været opbevaret paa Rosenborg fra det 17. Aarhundrede af. Bedrageren blev snart efter arresteret i Tydskland (Beckers Saml. II. s. 281.)"

1668 ses han stadig i 3. stol, 3. stade i Sankt Petri tyske kirke: "Andreas Thomssen", 2 mk. årligt (LDS img. #495)

1668, i Københavns grundtakst:

• Han er muligvis "Anders Thomesen" på Vestergade, hvis ejendom er vurderet til 300 rigsdaler. (Kbh. Dipl. II, doku. #804, s. 820 & 837)
• Han er i hvert fald IKKE "M. Anders Wrtegaardsmand" på Aabenraa med et hus til gaden og et udi haven med en plads, vurderet til 150 rigsdaler. I byens panteprotokol 3. maj 1669 ses "Andreas Fogt Gardener", som forsikrede overformynderen på magistratens vegne udi hans iboende gård og haverum udi Aabenraae, med andre hans ejendele og formue, for hans seks børns mødrene arv. (Kbh. panteprot. LDS img. #201); samme mand nævnes i Kbh. overformynderiprotokol: skiftet efter ham sluttedes 10. juni 1676 (Kbh. overform.prot. opsl. 6), men Andreas Thambsen var med sikkerhed i live efter da. Endvidere var Andreas Thambsen kun gift omtrent et år med sin første kone før hun døde, og kan umuligt have avlet seks børn med hende.
• Den ovenfor nævnte Anders Thomesen på Vestergade kan dog også være den mand af samme navn, som 1673 begravedes i Sankt Nikolaj Kirke efter 1670, -72 og tidl. på året 1673 fik begravet så børn sammesteds. (DanKir s. 588) - Denne Anders Thomesen, som 1670 var formuende nok til at eje en kirkebegravelse, har 1668 antageligvis også haft ejendom, og ses ellers ikke andetsteds i byen. Vores Andreas Thambsen kan meget vel have boet nogle år i en tjenestebolig ved Rosenborg inden han havde tjent penge til at købe en ejendom i byen.

4. juni 1668 begravedes "Andress Thombssen Voigt im Königl: Garten, Sein Kind in der Capelle - 4 Rthl., 1/4 [Stunde] der mittelsten Glocken geld - 1 Rthl. 3 mk. 4 sk., die kleinen Lichter - 4 mk." (Sankt Petri tyske kirke, førsteforst. regnsk.bøger, 1667-72, AO opsl. 25)

Kong Frederik III døde 9. februar 1670, og "i Anledning af Dødsfaldet fik Statholder Gabel og Rigsmarskal Kørbitz samme Dag ordre til at forsegle Alting paa Rosenborg udi Haven".

Fortsat fra "Historiske Efterretninger om Rosenborg":

• "Ved Christian den Femtes Thronbestigelse skete der foreløblig ingen Forandring med Hensyn til Bestyrelsen af Rosenborg og de tilliggende Haver, idet Anders Thomsen under 25. Februar 1670 fik sin Bestalling som Foged og Forvalter fornyet overensstemmende med den tidligere Bestalling af 19. februar 1663 og Kontrakten af 14. Januar 1666; men inden han havde modtaget sin fornyede Bestalling, maa der være blevet taget en anden Bestemmelse; thi den 10. April 1670 forpligtede han sig til ikke at befatte sig videre med det kongelige Hus Rosenborg, end Hans kongelige Majestæts naadigste Anordning derom tilsigendes vorder, og den 26. Maj næstefter fik to Renteskrivere Befaling til at begive sig til vores Slot Rosenborg og der rigtig opskrive og til vores Betjent der ved Stedet Anders Madsen, Alt hvad Fogden Anders Thomsen hidtildags paa bemeldte Rosenborg haver havt under Forvaltning, levere, saa at bemeldte Anders Madsen og ingen anden skal have Indseende dermed, dog at bemeldte Renteskrivere sig ej befatte med de Rariteter, som bemeldte Anders Madsen af vores elskelig kjære Hr. Fader, salig og højlovlig Ihukommelse, haver været betroet."
• "Anders Thomsen blev tilligemed Peter Karstensen "Jubilerer" den 12. Marts 1670 beskikket til Værge for afgangne [Kgl. Vognmester] Johan Grembergs to Børn Johan Christopher og Peter Gremberg (Sjæll. Tegn. 39. 31.)"
• "Anders Madsen [...] blev altsaa nu Foged paa Rosenborg Slot; men Anders Thomsens Afskedigelse var dog kun partiel, idet han efter sin Fratrædelse som Slotsforvalter i en længere Aarrække vedblev at være knyttet til Rosenborg Have."
• "Den 13. Februar 1671 fik han saaledes en ny Bestalling som Foged i Lysthaven fra 1. Januar samme Aar at regne; da denne Bestalling dels er tagen fra den ældre af 1663, dels af Kontrakten af 1666 og 1670, og den endvidere indeholder enkelte nye Bestemmelser, vil det, til en bedre Forstaaelse af hans forandrede Stilling være nødvendigt at anføre den her (Rentekammerets Bestall. Prot. 15 a. 15-16)."
• "Den lyder saaledes: Christianus Qvintus gjøre Alle vitterligt, at vi allernaadigst have antaget og bestilt, saa og hermed antage og bestille Andreas Thombsen til at være Foged over vores kongelige Lysthauge ved vort Slot Rosenborg; thi skal han være os som sin absolut og souveraine Arve-Konge og Herre, efter derforuden hans allerunderdanigste Pligt og Skyldighed, lydig, hold og tro og udi alle Maader vide og ramme vores Gavn og Bedste, med største Flid og Iver at fremme og befordre og al Utroskab, Skade og Fordærv derimod af yderste Magt og Formue hindre og afværge, saa og hvad han saaledes til vores Præjuditz i Erfaring bringer, os strax uden nogen Undseelse tilbørligen aabenbare og give tilkjende."
• "Særdeles skal han samme Bestilling trolig og flittig forestaa og betjene og især med vores Lysthauge, og hvad deraf kommer, have godt Tilsyn og holde bemeldte Hauge tilbørligen og forsvarligen vedlige med Alt, hvad dertil behøves, det være sig den ren at holde, bearbejde, unge Træer at pode og plante og aarlig af Kjærnerne videre at opelske, saavelsom med adskillige Slags Blomsterværk formere og befordre, saa og den i saadan Stand komplet at holde, saasam kongelige Lysthauger bør at være."
• "Dernæst skal han af bemeldte Lysthauge til vores Hofspisning tilbørlig levere og forskaffe, saavidt deraf tilvejebringes kan, saa og at udstaffere Konfekturer og andet, som hannem Tid efter anden bliver anbefalet, uforsømmelig levere, og hvad ugentlig vorder leveret, derpaa skal han annamme Kjøkkenskriverens Kvittering, alle Species i Penge anslagne, eftersom de for rede Penge ellers kjøbes kunnd, tillige af Ober-Marskal attesteret, hvilke Kvitteringer han med rigtige Beregninger hvert Kvartal paa Skatkammeret skal indlevere, at ses kan, hvad det imod efterskrevne akkorderede Summa kunde beløbe."
• "Desligeste maa han selv bestille, antage og kassere udi samme Lysthauge Urtegaardsmænd samt Svend og Arbejdsfolk, som han det godt befinder. Han skal og aldeles Intet lade komme ud af Dammede og Slotsgravene, uden han derpaa vores naadigste Befaling bekommer."
• "Han maa og Ingen stede Gang udi Haugen, som derudinden ikke haver at bestille, desligeste ikke tilstede Urtegaardsmanden, Apothekeren eller Destilleren at holde noget Samkvem eller Lav i deres Logementer eller Nogen om Nattetid at herberge eller tilstede dennem i Haugen at indfordre."
• "Sit Logement og Vaaning skal han fremdeles have paa de Steder, han den hidindtil havt haver, hvor han iligemaade aldeles intet Herbergeri eller noget Gjæsteri eller andet sligt maa holde, og hvad ellers hannem Tid efter anden af vores Ober-Marskal til vores Tjeneste anbefalet vorder, tilbørligen efterkomme og derudi saavelsom udi alt Andet sig saaledes skikke og forholde, som det er en ærlig Foged og tro Tjener egner og bør, og han agter at svare og være bekjendt."
• "Hvorimod og for saadan hans Tjeneste samt sin egen og Urtegaards-mandens med Svendenes, Luge- og Arbejdsfolks saa og Pligtkarlenes Kost og Løn saavelsom paa en Arbejdsvogn, tvende Hestes og en Kudsks Underholdning, hvilke Heste og Vogn /: eftersom de hannem tilforn er forskaffet :/ hos hannem udi Inventario skal forblive, saavelsom bemeldte Lysthauges tilbørlige og forsvarlige Vedligeholdelse, desligeste Pommerantshuset /: undtagen Brændeved i samme Hus og Stakitter udi Gangene :/ med Haugens Arbejde og al des Bekostnings Underholdning samt al anden Bekostning, som til Træernes, Blomsternes og Gevæxternes Forvaring og Forplantelse kan fornøden gjøres, aldeles Intet i nogen Maade undtagen, vi allernaadigst hannem have forundt og bevilget, saa og hermed forunde og bevilge aarlig udi Alt et Tusinde Rdlr., som hannem kvartalsvis skal erlægges og betales, og derimod os aldeles ingen videre Bekostning i ringeste Maader at tilskrive eller til Regnskab føre, hvilket skal begynde og angaa fra Nytaarsdag sidstforleden og saaledes kontinuere, indtil vi anderledes derom tilsigendes vorder."
• Som der fremgaaer af den anførte Bestalling, blev det Anders Thomsen fra 1666 af tilstaaede aarlige Vederlag af 3000 Rdlr. nu nedsat til 1000 Rdlr., idet, foruden Slotsforvalter-tjenesten, tillige Bestyrelsen af den lille Have indenfor Slotsgravene og af Kjøkkenhaven var bleven tagen fra ham."

12. marts 1670: "Anders Tomesen Foget paa Rosenborg oc Peter Carstensen Jubilerer at vere Afg: Johan Grembergs børns Formyndere. Noch 172. - Voris allernaad: villie oc befaling er, at Anders Tommsn voris Foget paa Rosenborg oc Peter Carstensen Jubilerer Retter deris Leilighed effter at were Afg. Johan Grembergs tuende børns, nemglig Johan Christoffer oc Peter Grembergs Formyndere, oc samme Formynderskabe saaledis at forstaa, saa de ville ansuare oc bekiendt vere. - Hafn. 12 Mart. 1670." (Sjæl. tegn. 1670-71, fol. 31b = opsl. 65)

4. april 1670: "Anders Tomesen Fogit paa Rosenborg om nogle Muursten til Admiralitetet. 203. - Voris Foget ved Rosenborg Anders Tomesen haffuer at lade følge till voris Admiralitet imod Quitering Thi Tusinde af de Muursteen som ved bemelte Rosenborg findes - Hafn: 4 April 1670." (Sjæl. Tegn. 1670-71, fol. 40 = opsl. 82)

Fortsat fra "Historiske Efterretninger om Rosenborg":

• "[...] af Partikulærkassens Regnskaber ses [...] at der den 22. December 1670 blev givet i Nytaarsgaver for 1671: 40 Rdlr. til to Fogder i Haven (altsaa Anders Madsen og Anders Thomsen) [...]"

Viet 2. gang c.1670 til Anna; Januar 1671 betaler han 6 rdl. 4 mk. for at fæste et stolestade til hende: "Anna Andreas Thomssen"; hun får 5. stol i 50. stade, året efter flyttet til 3. stol i samme stade i Sankt Petri tyske kirke, hvor vielsen vel er foregået.

11. april 1670 ses i Kbh. panteprotokol (LDS img. #213)

• "Anders Tomesen pandtsatte sin Gaard paa G: Torffue paa hiørnet af Wagn Badstuffue strede op till Vestergade till Anne Sl: Friderich Friderichsøns for Capitall 525 Sldr:"
• "Noch pandtsatte hand samme Gaard viedere /: nest effter Anne Sl: Frederich Frederichsøns pandt :/ till Magistraten her ibidm: saauelsom Offrformønderne paa sl: Mads Lauridsøns hustruis udarfuingers vegne for Capitall 951 Sldr:"
• Begge pante "Jndfried brefuene Casserit med forsichring af en anden 12 May 71"
• I grundtaksten 1668 ses "Anders Thomesen" at eje et hus på Vester Gade, mens "M. Anders Wrtegaardsmand" ejer et hus på "Aabenraae" i Rosengårds Kvarter.

15. november 1670 fik han skøder på en gård med have og et hus i Ny Kongensgade (nu Store Kongensgade) i København. Han havde panelværk og jernkakkelovne i stuerne, og haven nævnes som "Vel indrettet" med "parcher udj" samt en "Springpost" (jf. skødet 30. sept. 1689 fra hans arvinger)

28. juli 1671: "Cam. Coll: at betale Anders Thomessen Foget i Haugen hans Fordring. 628 - C5 - w. s. eh. T: huad Anders Thomesen Fouget udi Lysthaugen Rossenborg for os allerund: hafuer ladet andrage, anl: huis hannem paa hans Tractament, och till Løst, sambt Køchenhaugens Bekostning resterer, kand J af Hosføyede hans allerund: supplic.: videre see og erfare. Thi er Voris allernaad: Villie och befaling, at J dend anordning giør at hand, for huis hannem, effter rigtig afregning med rette kand tillkomme, effter haanden som midlerne kand tillstreche, med fordeeligste vorder fornøyet och betaldt. Hermed etc. - Hafn: 28 Julij '71"

11. august 1671 begravedes "Andreas Thombssen garten Voigt, sein Kindt des Abents in der Capelle N: 9 in der Mitten = 4 Rthl.; Glocken geldt = 1 Rthl. 3 mk. 4 sk." (Sankt Petri tyske kirke, førsteforst. regnsk.bøger, 1667-72, AO opsl. 70) -- NB: Bemærk at Andreas i 1677 køber dette gravsted nr. 9 i midten.

14. februar 1672 begravedes "Andress Thombssen sein Kindt abents in der Capelle = 4 Rthl.; Glocken geldt = 1 Rthl. 3 mk. 4 sk." (Sankt Petri tyske kirke, førsteforst. regnsk.bøger, 1667-72, AO opsl. 82)

14. februar 1673: "Camm: Colleg: at erklere sig anl: Anders Thomesens begiering om Hollesøe Broes Vedligeholdelse imod des Korns Oppebørsel. 59. - C5 - V. S. G. T. huad Andreas Thomesøn for oss allerunds: hafuer ladet andrage, anl: Hollesøe Broe imellem Tybierg og Flackebierg Herreder her i vort Land Sielland beliggende dets brøstfeldighed - som hand sig erbiuder imod det sedvanlige broekorns oppebørsel pa eegen Bekaastning at ville lade reparere og ved ligeholde, kand J af hossføyede hans allerund: Supplication videre see og erfahre. Thi er Voris allernaad: Villie og befaling at J oss derom Eders allerund: Erklæring og Betenchende til Voris Videre allernaad: Resolution med forderligste tillstiller. Dermed etc. - Hafn: d: 14 Februar: 73" (Sjæll. tegn. 1672-74 #1, fol. 354b-355 = opsl. 717)

1673 ses han endnu 3. stol, 3. stade i Sankt Petri kirke (LDS img. #577); "Andreas Thomssen"

14. august 1677 købte han gravsted nr. 9 i Sankt Petri tyske kirkes nye, lange kapel: "Nr. 9 midt (jord), een kistes bredde, solgt 1677 til gartner Andreas Thomsen. Afstået af boet til kirken 1723." (DanKir I, s. 384)

• 14. august 1677 blev købebrevet underskrevet af kirkeforstander Heinrich Schupp (Sankt Petri begravelsesprot 1 fol. 266, LDS img. #119)
• Han kaldes "Andreas Thamszen", Kgl. Majst. gartner. Købesummen var 30 rigsdaler. For indsættelse af liget af en person over 12 år ville det fremdeles koste 8 rigsdaler; for en person under 12 år halvt så meget.
• Købet af gravstedet er også opført i førsteforstanderens regnskabsbøger: "Aug: 14 - Andreas Tohmssen [sic] Ihre Königl: Mayst: Gärtner eine Grabstätte verkaufft eine Leiche breit mitten in der Capell No 9. dafür bezahlet = 30 Rthl." (Førsteforst. regnsk.bøger, AO opsl. 97)
• Det ses videre i begravelsesprotokollen, at "dieses begräbnis haben die Erben an der Kirchen abgetret 1729 d: 20 Aug. welches fol. 470 zu erschienst."

Samme dag 14. august 1677 begravedes "Andreas Thomsen Gärtners Kind in der Mitten in der Capell No. 9. Abends, und weil Er besagte Grabstätte an sich gehandelt hat er der Kirche dafür bezahlet wie zu ersehen Fol: 193.; die kleinen Lichter = 4 mk." (Sankt Petri tyske kirke, førsteforst. regnsk.bøger, AO opsl. 90)

Allerede igen 27. august 1677 begravedes "Andreas Thomsen Gartners Kind in der Capell in dessen Grab No. 9 Abends = 4 Rthl.; 1/4 [Stunde] die Mittel Glocken = 1 Rthl. 3 mk. 4 sk." (Sankt Petri tyske kirke, førsteforst. regnsk.bøger, AO opsl. 91)

18. februar 1682 begravedes "Andreas Thomssen sein Kind in der Capell Abends = 4 Rthl.; 1/4 [Stunde] die Mittel Glocken = 1 Rthl. 3 mk. 4 sk." (Sankt Petri tyske kirke, førsteforst. regnsk.bøger, AO opsl. 84)

Fortsat fra "Historiske Efterretninger om Rosenborg":

• "Fra 1683 af fik [Andreas Thombsen] dog en Forhøjelse af 200 Rdlr. aarlig (Kammer-reglem. i Geh. Ark.)"
• "Han blev altsaa nu nærmest stillet, som Kaspar Ebelacher havde været i Henhold til Kontrakten af 1663."

20. juli 1684 fik han købebrev på endnu et gravsted, dette med plads til to lig, beliggende i Sankt Petri kirke:

• "in der Kirchen Creutzgang, zwischen den Ströhlen, zwei Leichen breit, So in der Kirchen abris mit No 21 gezeichnet", solgt ham af kirkeforstander Johan Jürgen. (Sankt Petri begravelsesprot. LDS img. #135)
• Han kaldes "Herr Andreas Thambsen I. K. Majäst: Ober- und Lust Gärtner", og gravstedet var "in der Kirchen", No. 21, "2 Leichen Breit".
• Han fremviste ældre købebreve: gravstedet var først solgt 20. jan. 1663 af sal. Hans Maars til sal. Johann Lehn, derefter 20. okt. 1672 solgt fra sl. Johann Lehn til velfornemme hr. Wigand Michelbecher, K.M. faktor- og kældermester.
• Derefter 23. januar 1684 solgt af overnævnte til Andreas Thambsen, som nu begærer at få udfærdiget et nyt købebrev i stedet for alle disse ældre breve.
• Købesummen nævnes ikke. Gebyr for brug af gravstedet nævnes først som de sædvanlige 8 rdl. for lig af personer over 12 år, 4 rdl. for under 12 år; men der er så senere tilføjet at "diese begravnis hat allezeit 14 und 7 Rdlr. eröfnungsgelt gegeben, vide fol. 134, 140"
• På fol. 134 findes fornv. Johann Lehns købebrev; fol. 140 ses det, at han solgte gravstedet til Thomas Olsen, som så solgte det til Wigandt Michelbecher.
• Der nævnes det også at der 20. jul 1684 blev udstedt nyt købebrev på samme gravsted til Andreas Thombsen, og at kirken derfor blev betalt 6 rdl.
• I begr.prot. #2 (LDS img. 27) ses gravstedet: "In der Kirche - No 21 - Im breiten Gange nach dem Chor - 2 Leichen breit. Erde. Belegen mitten im Gange gerade vor die Frauens Stühle No 50 & 51 - Seel herr Schoubinacht Otto Jacob Thamsen und sämtlicht Erben gehöriges begräbniss - Ao 1776 d: 2te Febr: Jst herr Capitain Johann Jagenreuter Ehe frau Seehl: Anna Maria gebl: Thamsens Leiche zuletzt hinein gesenkt worden."

Fortsat fra "Historiske Efterretninger om Rosenborg": - "Efter at Anders Thomsens Navn er forsvundet af regnskaberne med 1686, og efter at Nytaarsrullerne, der fra 1680 til 1690 kun opføres med en samlet Sum, derefter atter specificeres, nævnes der ikke længere to Fogder i Haven [...]"

2. marts 1686: "57. Anders Thomæsen Gartners at være fri for fleere Formynderskaber end hand haver. - C5 - G: a: V. At vj efter Andreas Thomæsen Gartner j Voris have Rosenborg, hans allerunderdanigste ansøgning oc begiering, oc j allernaadigste henseende til, at hannem fjre Formynderskaber ere paalagde, foruden at hand self haver flere U-myndige Børn, til hvis Midler hand, som een Over Formynder maa have tilsiun, allernaadigst haver bevilget oc tilladt, saa oc hermed bevilger oc tillader, at hand for vjdere Formynderskabs paaleg, end som hand allerreede kand være med betynget, allernaadigst maa være frj oc forskaanet. Forbydendis etc. - Hfn: d: 2 martij. 1686" (Sjæl. Reg. 1685-86, fol. 448b = opsl. 442)

24. juli 1688: "184: Andreas Thomæsen Forvalter over Haven ved Rosenborg, anlangende Flachebierg Herritz Birke Bønder som ey vil beqvemme sig til at give noget til Hollesøe Broes Reparation."

• "C5 - g: a: V: at saasom Andreas Thomæsen Forvalter udj Voris have Rosenborg den 6 Martij Anno 1674 haver erlanget Voris allernaadigste bref, at han til Hollesøe Broes Reparation oc Vedligeholdelse, imellem Tyborg oc Flacheberg Herreder udj Andtvorskov Amt beliggende, skulle Aarligen nyde oc oppebere af hver heel eller half gaard udj bemelte Herreder, een half Skeppe Korn eller 4 sk: Danske, Oc hand nu for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledis de Proprietarier som haver Birke-Rettigheden oc haver det meeste goeds j Flacheberg Herret, skal Veiger sig udj, amme broepenge eller Korn at betale, formedelst udj fornefnte Voris allernaadigste bref iche er Specificeret om Birkerne, U-anseet de nyder samme Commoditet oc Nytte af broen som herritz bønderne; Da haver Vj effter herom allerunderdanigste giorde Ansøgning oc Begiering, allernaadigst for got anseet at byde oc befale, saasom Vj oc hermed Alvorligen byder og befaler samtlige bønder udj fornefnte Flacheberg Herret, hvad heller de under Birkesværen eller iche, Saa oc de bønder udj Tyberg herret som ej til andre broer contribuerer, at de til bemelte Andreas Thombsen eller hans effterkommere Hollesøe Mølles Eyere, forskrefne allernaadigste bevilgede penge til samme broes vedligeholdelse Aarlig giver oc betaler. Forbydendis alle oc en hver herimod effter som forskrevet staae etc: - Hafn: d: 24 Julij: 1688." (Sjæl. Reg. 1687-88, fol. 589b-590 = opsl. 593)
• Holløse Mølle ligger i Gunderslev Sogn, lidt nordvest for Næstved, og ca. 25-30 km vest-sydvest for Turebyholm.
• I Sjællandsfar Landstings justitsprotokol ses: "I lige maade Kongl: Ma: Breff, at Andris Thommesen Forvalter i Rosenborig, at skal niude af Bielcherne i Flachebiergeherred til Hollesøe Brous Ved Lige holdelse. Ligge som af de andre Bønder i herredet, dat Kiøbenhafn den 24 Julij 1688." (Sjæl.far landsting justitsprot., AO opsl. 98)

"1667 skødede kronen Holløse Mølle til bygmester Albertus Matthiassen. Omkring 1670 ejedes møllen af Anders Thomassøn, han havde været forvalter ved kongens have ved Rosenborg Slot i København. Anders Thomassøn sad inde med møllen indtil 1689, hvor den kom på auktion. Den blev da, formedelst 1022 rdl. overtaget af Jochum Frederik Rhode, den skiftede dog hurtig ejere..." (HistoriskAtlas, "Holløse Mølle", Ejere)

Grundtaksten for Kbh. 1689: "Nye Kongens gade. [...] 149. Mester Anders Tommesens 2de wonninger, store, og it lidet, 395 [rdl. ny takst], 383 [rdl. gl. takst] [...] Borgergaden. [...] 188. Mester Annders Thommesens 5 wonninger 190 [rdl. ny takst], 125 [rdl. gl. takst]" (Kbh. Dipl. III, doku. #1052, s. 739-741)

Døde sammen med sin hustru i Amalienborgs brand 19. april 1689.

Begravet i Sankt Petri Tyske Kirke: "In der neuer langen Capelle - No 9 - Littra q - In der Mitte - 1 Leiche breit - Erde - Seel. herr. Andr: Thambsen begr: - Ao 1723 d: 28sten Aug: haben dessen Erben diese Grabstät der Kirche zugestanden" (Sankt Petri Tyske Kirke, begr.prot. 2, fol. 188-89, LDS img. #111)

• Førsteforstanderens regnskabsbog for Sankt Petri tyske kirke er ikke bevaret for årene 1684-90, så begravelsens nøjagtige dato kan ikke findes.

Skiftet efter ham og hustruen har tilsyneladende været behandlet under Hofretten, jf. at en auktionsfuldmægtig fra hofetaten møder på vegne af hans børn med formyndere (navne ej nævnt) da de 30. sept. 1689 sælger to af hans gårde i Ny (nu Store) Kongensgade (se længere nede.)

Skifte ej fundet, tjekket (så vidt jeg ved - CEH) samtlige registre til skifteprotokoller i København som dækker året 1689.

• Også tjekket byens overformynderis hvidebog, både registeret og manuelt fra april 1689 t.o.m. året 1690.
• Et spinkelt håb er to arkivserier under Kbh. Hofret ved navn "Løse Skiftedokumenter" (findes på FamilySearch), to større pakker af skifterelaterede dokumenter.

Et åbent brev 14. maj 1689 bevilger, at hans efterladte datter må gå i lige arv med sine fire brødre:

• "103: Obnt Brev at Andreas Thombsen Urtegaardsmands Datter maa gaa lige i Arf med hendis Brødre."
• "5 - G: A: V: at vi effter allerunderdanigste giorde Ansøgning oc Begiering, af særdeelis Kongelig Naade, allernaadigst haver bevilget oc tilladt, saa oc hermed bevilger oc tillader, at vorids forige Urtegaardsmand afgangne Andreas Thombsens oc hans Hustrues Eeniste effterladte Daatter maa gaa lige udj Arf oc Skiffte med sine fjir Brødre, i hvis Midler Forældrene sig kand have efterladt. Forbydendes etc: - Hafn: d: 14 Maij 1689" (Danske Kancelli, Sjællandske registre 1689-90, opsl. 95 = "Sj. Reg. XXXVI, 92")

30. september 1689 solgte hans børn hans gård og hus på Ny Kongensgade (nu Store Kongensgade) til hhv overtoldinspektør, -kontrollør og -taksaderer Claus Carstensen og brændevinsbrænder Rasmus Enevoldsen (Kbh. skøde- og panteprot. LDS img. #405)

• "Erlig Agtbahr og Velfornemme Mand Peder Jensen Thørsløf Borger Retskrifuer, Auctions Directeur ved hof Estaten som effter fuldmagt af samtlig afgangen Andres Thomasen Kongl. Mayts. Lystgardners Børns formyndere vdgifuen oc vnderskrefuen og udj loulig Things liud med haand og Mund Jord og Muld Skiødte og aldeelis afhende fra bemelte Børn oc arfuinger thil hans Kongl. Mayts ober told Jnspecteur Contraleur oc Taxedeur Erlig høyagtbahr og Velfornemme Mand Sr Claus Carstensen hans kiereste og begge deris Arfuinger, Een Sahl: Andres Thomesens Gaard Jord frie grund og Eiendom, liggendes udj Nye Kongens Gade, Jmellum Bemelte Andres Thomesens Egne opbiugte Waaning paa dend eene oc Sahl: M: Casper Vbelochs(?) Plads paa dend anden side, som er 11 fag, 2 lofft høyt med Portrom oc indKiørsel med der udj befindende 4re Jern Kachel ofne Parneel Verch i Stuen, Dernest en liden Biugge plads fra indførselen og til Sahl: Mester Casper Vbelochs Eiendom, huor paa findes it lidet gl: halftaghuus, Jtem en biugning i gaarden paa 11(?) Vægge rom huus Saa velsom een Post, og en Vel indrettet hafue med Parcher udj, derhos en Springpost og ellers alt huis Muur og Nagelfast er sammesteds, huilchen forskrefne Gaard Jord frie grund og Eiendom med biugning oc gaardsrom samt ald anden deris Rettighed og til behør udj lengde og bredde oppe oc Ned der effter som dend nu biugt, Begreben oc forefunden er effter foreviste derpaa ergangne Skiøde af Dato 15 Novembr. 1670. Saa vit det bemelte Gaard vedkommer, Jtem Auctions Attest, Daterit 20 Junij 89, des videre formelding aldeelis indtet der af udj nogen Maader undtagendes Mehrbemelte Sr Claus Carstensen hans kiereste oc begge deris arfuinger skulle hafue niude bruge oc beholde til Evindelig frie Eiendom, huor effter atter bemelte Siegr. Claus Carstensen var et v-vildigt thingsvinde Begierendes, Som bevilget blev, Thi udmeldes der til effterskrefne Danne Mend etc:"
• Samme dag endnu et skøde, fra samme aukt.dir. på vegne af samtlig Sahl: Andres Thomesens børn med deres formynderes fuldmagt, fra dem til Rasmus Enevoldsen, br.brænder. Skødet er på et hus i samme Ny Kongensgade på 4 fag ud til gaden, 2 lofte højt med kvist på alle tagene, stuen med panelværk, en j.b.kakkelovn, et halvtagshus i gården på 6 fag med en jernkakkelovn, samt en lille plads i gården. De fremviste tidligere skøde af dato 15. november 1670, og der nævnes auktionsatt. af 20. juni 1689.

Resten af året 1689 ses der ikke at blive udstedt andre skøder på ejendomme af hans arvinger.

28. august 1723 får hans arvinger fornyet brev på gravstederne i Sankt Petri kirke.

• 20. august 1729 afhænder de det lille gravsted tilbage til kirken.
• Arvingerne nævnes:
• "Der Edle undt Wohlgebohrne hr Schoutbÿnacht Otto Jacob Thambsen..."
• "...imgleichen seiner Sehl. Schwester Magdalena Sophie Thambsen nachgelassener Mann, Der Wohlerwürdige hr: Jens Gerner, Pastor zu Tierebÿ undt Alt Sunderup in Siæland, undt Probst über Ströe herrit auf Eigen, undt seiner Vier mit besagter seiner Frauen in Ehe bette gezeugten Kindern wegen"
• "Auch sein Bruder Andreas Thambsen Ampts Chirurgus, in dieser Stadt"
• "Undt ein andre bruder Nahmens Johan Thambsen Königl. Maÿt. Holtz- oder Schou Reiter, wohnhafftig in dem Dorff Ulstrup in Tersleff Pfarre"
• Han selv kaldes deres "Sehl Vatter Andreas Thambsen, vormahliger glarvürdigsten andenknes König Christiani Quintj gewesens Ober Gartner"
• Senere i teksten nævnes det at arvingernes "Seehl. verstorbenen Eltern Leichen so darin begraben..."
• Sønnen Otto Jacob overtager det store gravsted med plads til to lig i kirkens korsgang.

Om branden:

• "I anledning af Christian 5.s 44 års fødselsdag den 15. april 1689 blev der afholdt en festforestilling i et operahus, der var en midlertidig træbygning, bygget tæt op af slottet. Kongen var begejstret for forestillingen og ønskede den gentaget for offentligheden. Men da var operahusets udsmykning med silketapeter, mos, enebærris og frugter blevet knastør. Ved et hueld væltede en af de 800 olielamper, og ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene åbnede indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge." (Ikke ordret afskrift af Bo Bramsens "København - før og nu - og aldrig" bind 6, side 167-171)

Om branden, fra Nordanfamily.no:

• "Kong Christian V's 44-års fødselsdag 15. april 1689 skulle fejres på Amalienborg, og der var i dagens anledning forfattet et tysk festspil, "Der vereinigte Götterstreit", såvidt vides den første opera opført i Danmark."
• "Sceneforandringer mm krævede en speciel bygning, og det blev derfor, tæt optil slottets nordre fløj, af fyrrebrædder opført et intermistisk operahus, 90 ganger 40 fod."
• "Skuespilhusets indre var prægtig smykket. Tilskuerpladsen oplystes af over otte hundrede små lamper .. [..] Langs væggene var der opstillet store transparenter af tyndt, hvidt silketøj, gennemtrukket med olie. [..] Hele salens indre var forvandlet til "en grøn, duftende løvsal" [og en gedigen brandfælde, må man nok sige! udg.anm.]"
• "Operateksten var af Peter Anton Burchard, en præstesøn fra Slesvig. Musikken var af Povl Christian Schindler, søn af Povl Schindler, indvandret fra Tyskland og glasskærer ved hoffet."
• "Forestillingen blev givet i overværelse af den kongelige familie, hele hoffet og de højeste rangs- og standspersoner, og blev modtaget med begejstret bifald."
• "Kongen befalte derfor at forestillingen skulle gentages fire dage senere for at alle, der dels pga den knappe plads og dels som følge af deres beskedne stilling i samfundet ikke havde været tilstede første gang, kunde overvære den."
• "Klokken tre om eftermiddagen blev portene åbnet. Høje og lave, mænd og kvinder, ligefra bedagede oldinge ned til ganske små børn, fyldte tilskuerbænkede til aller sidste plads."
• "Forestillingen begyndte. Merkur fremsagde sin prolog, og Mars havde kun sunget de første vers af sin arie, da en lampe var gået tom for olie og eksploderede."
• "På et øjeblik stod hele salen i lys lue. Alle styrtede mod udgangen, men dørene gik ulykkeligvis indad. Der var en anden dør, der førte ind i slottet, men denne var kun kendt af få."
• "For at gøre ulykken fuldstændig, var vinduerne forsynet med kraftige jerngitre som hindrede flugt denne vej. I løbet af et kvarter var hele operahuset i aske og henved 180 mennesker omkommet."
• "Ilden forplantede sig til slottet Sophie-Amalienborg, der brændte fra kl. 4 til 8. Det blev aldrig genrejst."
• "Navneliste over de forulykkede den 19. april 1689:"
• [...] "Thamsen, Andreas, Slotsgartner og foged paa Rosenborg og hustru Sophia Amalia Kalthof. [sic] Note 100."
• "100) Andreas Thamsen, g. 1664 m. Sophie Amalie Kalthof (Sj. Tegn. XXXVII, 62), havde følgende børn: Otto Jakob Thamsen, schoutbynacht, g.m. Birgitte Cathrine Vissing; Magdalene Sophie Thamsen (f. ca. 1675 +1710) g.m. Jens Henriksen Gerner, præst i Tjæreby og Alsønderup (han f. ca. 1665, +1729); Andreas Thamsen, amtskirurg; Johan Thamsen, skovrider i Ulstrup ved Ferslev[sic, =Terslev]; Anna Maria Thamsen (+1776), g.m. kapt. Johan Jagenreuter (han +1740)."
• Kilder: "Petri kirkes begr. prot.; Wibergs præstehist. III s. 340; Sj. Reg. XXXVI, 92; Brock: Rosenborg I, 96-116; Kbhs Dipl. III, 704 [sic, fejl for 740]"

1748, ved skiftet efter sønnen Johans 2. hustru Anna Maria Andersdatter, gennemgås nogle papirer fundet i en skuffe; en af disse er "een gammel Obligation af dato 15 Decembr 1702 udgiven til Salig Skovrider Johann Thambsen af hans Broder Sal. Schoutbunact Otho Jacob Thambsen, i hvilken Obligation afdøde Madam Sal: Thamsen efter Skiftebrev efter hendes bemelte Salig Mand er skeed Udlæg [...] 56 rdl. 4 mk." (Bregentved skifteprot. LDS img. #180); denne obligation er ikke fundet i Kbh. obligationsprot.