Otto Jacob Thambsen

Faderen ejede gravsteder og stolestader i Sankt Petri tyske kirke, og børnene er sikkert blevet døbt der; sognets bevarede kirkebøger har først døbte fra 1694, bortset fra en optegnelse med nogle ældre dåb fra efter 1728, hvori Andreas Thambsen ikke ses.

1691 lærling i marinen.

Gik 1692 i hollandsk orlogstjeneste.

Deltog 29. maj 1692 i slaget ved la Hogue om bord på et hollandsk skib (9-årskrigen, England og Holland mod Frankrig).

Studerede vinteren 1693 navigation og artilleri i Amsterdam.

Ses fra 25. nov. 1693 som officerlærling på søetaten; hans broder Baltzer blev kadet sammesteds i 1701. (Gagebog for søofficerer og holmens betjente fol. 97 = LDS img. 137)

• Lærling
• Otto Jacob Thamsen
• "Aarl: 200 Rdlr. fra d: 25. 9br Ao. 93"
• A: 95 d: 30 Maj betalt efter rullen fra 25. nov. 93 til ult. juni 94, kortet den 1. måned til kvæsthuset: 51. rdl. 5 sk.
• d: 8. nov. betalt efter ordre juli kvartal 94: 24 rdl. 4 mk.
• "underLieut Nytaar 96:"
• A: 96 d: 27: feb. bet. efter rullen october kvartal 94: 24 rdl. 4 mk.
• d: 9 maj bet. efter rullen jan. kvartal 95: 24 rdl. 4 mk.
• d: 9 jul. bet. efter rullen april og juli kvartal 95: 49 rdl. 2 mk.
• A: 97 d: 4. marts bet. efter rullen okt. kvartal 95 og jan. kvartal 96 med underløjt.s gages beregning, og den 1. måneds kortning til kvæsthuset: 57 rdl. 3 mk.
• Transport: udi den nye hovedbog til D: fol. 66
• Fortsat næste gagebog (LDS img. #95)
• Lang liste over kvartalsvise lønninger.
• "Aarlig Gage - 150 Rix Dall"
• "Ao 1700 d: 30 Jan avanceret til capt: Lieutent. Aarl: Rdl. 250."
• 1701 febr. var han 20 dage i kvæsthuset.
• 1703 første halvår var han en måned i kvæsthuset
• 1704 juli kvartal blev han beordret "til Kongens reise ad Norge".
• "Avancerit til Capitain Nytaar 1704 Aarl: Rdlr: 300"
• 23. april 1706 betales hanfor jan. og apr. kvartaler 1706; da nævnes der afkortet 33 rdl. 1 mk. 6 sk. "for udj Aaret 1705 da hand førte Fregatten Postillionen, skyldig blevne Kostpenge".

Fra sommeren 1694 til 95 på togt om bord på orlogsskibet "Lindormen" under admiral Allemonde. Sejlede med dette på dets "eventyrlige færd" til Frankrig.

Sejlede 1695 på fregatten "Ørnen". Blev samme år forfremmet til underløjtnant.

Var 1696 på togt med fregatten "Sværmeren"

1697 forfremmet til premierløjtnant. Fik 6. marts samme år orlov, gik da i hollandsk tjeneste med en konvoj til Grønland.

1698-99 i tjeneste med er armeretskib i flåden i Venedig.

Sejlede 1699 med orlovsskibet Tre Løver.

1700 hjemkaldes han ved krigsudrustningen; forfremmedes samme år til kaptajnløjtnant, og blev chef på fregatten Maagen, der detacheredes til Riga.

1701 oprettedes Søkadetkorpset, og han ansattedes her som 3. kadetofficer.

15. december 1702 underskrevet en obligation om udlæg i sine afdøde forældres bo på 56 rdl. 4 mk., som hans afdøde moder havde bestemt til hans broder Johan.

1703 forfremmet til kaptajn. Samme år blev han næstkommanderende i Søkadetkorpset. Sejlede samme år igen som chef for fregatten Mogen, der ledsagede Frederik IV til Norge.

1705 chef på kadetskibet Frøken Elsken.

Viet 6. marts 1705: "50 Rdlr. - Fredag d. 6. Martij. blef Veledle Hr: Capitein Otto Jacob Thambsen og Birthe Kathrine Wissing værende hos Raadmand Møllengrav paa Nytorv hiemme i Huet copuleret og sammenviede af Mg: Thestrup: foruden nogen Trolovelse eller Liusning" (Helligånds klokkerens opsl. 17)

1706 blev han vagtskibchef i Storebælt. Samme år var han chef på fregatten Postillionen.

1707 chef på fregatten Christiansø.

1709 forfremmet til kommandørkaptajn. Var samme år chef for transportskibet "Færø", der bragte den danske envoj kommandør Jens Juel til Narva.

1710 chef for linjeskibet Prins Christian, først i Admiral von Stöckens eskadron, siden ved hovedflåden, med hvilken han 4. oktober samme år deltog i Slaget ved Køge Bugt i kamp mod den svenske flåde.

1711 forfremmet til kommandør. Blev samme år flagkaptajn på linjeskibet "Elefanten" under generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve. Deltog dette år 29. september sammen med Gyldenløve, om borg på sit "Elefanten", i ødelæggelsen af den svenske transportflåde, som lå ved Rügen.

Vinteren 1712 klager han over "at Generalen [Gyldenl%C3%B8ve] betager ham enhvr Leilighed til at signalisere sig."

1713 chef for linjeskibet "Ebenezer". Førte dette år en eskadron, som krydsede Østersøen, og bragte en transport til admiral Sehested ved Stralsund.

1714 forfremmet til schoutbynacht (kontreadmiral). Var dette år eskadronchef ved en ekspedition til Norge, senere i Østersøen.

1715 eskadronchef ved hovedflåden under admiral P. Raben.

• Havde 8. august dette år et blodigt sammenstød ved Jasmund på Rügen mod den svenske flåde, som var under Claes Sparre. Der var 25 danske skibe (24 linjeskibe, 4 frigatter) og 22 svenske skibe (20 linjeskib, 2 frigatter) mod hinanden; slaget endte med en strategisk sejr til den danske flåde, men ingen skibe blev tabt på nogen af siderne, og udfaldet betragtes som taktisk uafgjort. Tallene over de faldne er 127 døde og 485 sårede på dansk side, med 145 døde og 333 sårede på svensk side.
• Der står meget mere om slaget på tysk Wikipedia, "Seeschlacht bei Jasmund (1715)".
• "Som saa ofte, hvor Raben førte Kommandoen, fik Slaget et Efterspil i form af Anklager og Krigsretter; ogsaa [Thambsen] led herunder; han anklagedes for ikke at have gjort sin Pligt"
• "Først 3 Aar efter [i 1718] blev denne Sag tilendebragt; men uagtet [at Thambsen] med Ære frifandtes, erholdt han dog ved Udgangen af 1719 Afsked."

Ses 1718 på en gård liggende ud til Lille Torvegade, Christianshavn matr. #14: "Schoutbynackt Thamsen" med frue, to børn, en tjener og to piger; i alt 40 rdl. krigsstyr og 94 rdl. kopskat, summa 134 rdl. (Københavns kop-, karosse- samt hesteskats mandtal 1718, LDS img. #755)

1718 frikendt i krigsretten.

1719 afskediget med 300 rigsdalers årlig pension.

1723 blev han 8. oktober udnævnt til guvernør på øen Sct. Thomas i Vestindien.

11. november 1723 forfattedes i København en "Particuler Instruction og Erindring for den samme Tiid udgaaende Commendant Otto Jacob Thambsen datt. K.haun den 11e Novembr Anno 1723". Den findes på SA.dk, og heri ses fra opsl. 72:

• "Denne Instrux, som in Originalie er tilstillet nu værende Commendant herr Schoutbynacht Otte Jacob Thambsen efter at hand pa een i Compagniets Bøger indførte Gienpart, her hafde aflagt sin Eed, forbliver paa Fortet Christiansfort paa Eylandet Sr. Thomas under Commendantens, Vice Commendantens eller Opperhovedets Giemme, paa det Stæd hvor det Secrete Raads forsamling holdes, og skal læses i Commendantens, Vice Commendantens eller Opperhovedets og det Secrete Raads forsamling, strax efter Velbemelte Commendantens ankomst til St. Thomas, og de samtlig aflegge og derpaa skriftlig teigne denne Eed at de dend udi alle muelige Maader vil efterleve. Og forfærdiges deraf 5 ligelydende Gienparter, hvoraf dend eene med samtlige nuværende Secrete Raads Persohners Endelige paateigning, ligesom for er melt, med første Retour Skib til Directeurerne hiembsendes, og af de andre 4re Exemplarer som af Commendanten, Vice Commendanten eller Opperhovedet Vidimeris meddeeles Ober Kiøbmanden, Bogholderen, Casseeren og Under Kiøbmanden, samt Secreteeren hver en Gienpart."
• Opsl. 74: "Particuliere Instruction og Erindring til Commendanten Otto Jacob Thambsen, om et og andet, som paa Udreisen, og ved hands Ankomst til S: Thomas skal iagttagis"
• 1. "Endskiønt det ikke forlanges at hand paa udreisen skal befatte sig med nogen birkelig Commando inden Skibs borde, saa dog ville vi icke paatvifle at hand jo i paakommende tilfælde og Nødsfald assisterer Skipperen med Raad og Daad, og Contributerer alt, hvis mueligt er, til en god og hastig Reise; Til hvilken Ende hand saalenge hand er inden borde, præsiderer i Skibs Raadet og i Skibs Rætten"
• 2. "Til St. Thomas kommende lader hand sin ankomst strax vide til Vice Commandant Bredahl samt i hvad Ærinde hand er udsendt, og dernest lader hand jo før jo bedre sin bestalling, og hands Kongel. Majts. allernaadigste Confirmation, paa den sædvanlige maade, i alle Compagniets betienters og Planteurers Paahør, læse og strax derpaa Instruxen i det Secrete Raads og Secreterens overværelse, lydelig oplæse, hvorpaa enhver især teigner sin Eed, at hand dend saavit mueligt er, vil efterleve som nærmere i Instruxen anbefalet er."
• 3. "Dernest erkyndiger hand sig om, hvad Ladning til Skibet i forraad befindes og for alting stræber, at det hastig med en god og fuldkommen Retour Ladning, kand blive tilbage expederet, og det inden 2 Maaneder efter dets ankomst i det seeneste, efter Instruxens formelding."
• "Saa søger hand og at ved offentlig Auction eller ud af haanden paa beste maader bliver soldt de Vahre som for Compagniets Reigning med Skibet herfra udsendes, paa dend maade, som i Instruxen er anbefalet."
• 4. "Og imidlertid at Skibets Ladning saaledes tillaves, begynder hand strax at annamme Compagniets Effecter, og at erkyndige sig om alle Compagniets handteringer, til hvilken ende."
• 5. "Ufortøvet skal lade sig give Efterretning om Cassens tilstand og beholdningen selv examinere og strax foranstalte det, som Instruxen om de 3e Nøgler til Cassen anbefalet er."
• 6. "Dernest skal hand af Kiøbmanden forlange Continuation af det Inventarium som ham i sin Instruxes 2de Post blev anbefalet over Compagniets Effecter og Kiøbmands Vahre at forfatte, hvoraf det sidst hiembkomne herhos medfølger, og om det er færdig; skal dets rigtighed examineres."
• "Men hvis det icke befindes skal uden ophold saadan annammelse, i hvad hindring den imod end maatte findes, strax i verkstilles, og over alle Ting, som forrefindes, det være sig Kiøbmands Vahre eller andet, et rigtig Inventarium indrettes."
• 7. "Iliigemaade haver Bogholderen at overlevere ham dend [opsl. 76] Registratur og Inventarium som ham i sin Instrux er anbefalet at indrette og Continuere over Compagniets ved Bogholder-Contoiret hørende Bøger og Documenter, og om saadan Forteignelse icke ere indrettet eller forrefindes skal dend det snareste mueligt forfattes."
• 8. "Paa liigemaade skal Secreteeren og Fiscalen giøre Forklaring om dend Registratur og Inventarium, som ved Secretairet, efter ergangen Ordre bør befindes, og om det icke er i Rigtighed, at det da iliigemaade, jo før jo bedre, bereignes i Stand."
• 9. "Ligeleedis skal og annammes Forterne med deris Ammunition og Inventarium, og tillige eftersees i hvad Stand det, saavelsom Forterne selv befindes, og alting tycklig og ordentlig specificeres."
• 10. "Iliigemaade skal annammes Plantagierne, med deris Inventarium og Slaver, og sammeledis rigtig anteignes."
• 11. "Item over Kirckens Tilbehør og alt Compagniets andet tilhørende, hvor det findes, rigtig Inventarium og Forteignelse forfattis, og det med ald Fliid og Agtsomhed. Hvilcket Commendanten og vel befiinder at være for ham selv og for at faae Tingen paa engang i Orden, høyst fornøden, Og som siden vil skee Examination om alting er overeenskommende med Bøger og forrige Inventarium, og Rigtighed af vedkommende for det manglende vil blive æsket, saa er det nødig, at saadanne Compag: Effecters og Inventarii Registrering skeer med ald muelig Accouratesse."
• 12. "Naar Commendanten saaledes er underrettet om, og har Rigtighed, for hvad i Cassen, Packhuuset, Krahmboden, af Penge og Kiøbmands Vahre forrefindes, saavelsom hvor mange Slaver Compagniet tilhører, og hvad Inventarium paa et og andet Sted befindes; Saa:"
• 13. "Examinerer hand Compagniets tilstaaende og bortskyldige Gield, efter dend Extract over Debitorer og Creditorer, som hand af Bøgerne lader uddrage, og til den ende lader hand saadenne Debitorer og Creditorer persohnligen for sig kalde og deres Reigninger i Bogholdernes, Kiøbmandens og Casseerens Overværelse med deris Contra Bøger, som de fleeste formodentl. maae have holdt, examinere, og derefter tager hand Beviis paa det, som de skyldige bliver, hvorhos observeris, at Compagniet nyder den rente, som i Instrixens 10de Post anbefalet er, saa og at saadanne Reigninger med Fliid examinere og ingen paa løse Ord og Bemegtelse uden tilstrekkelig Beviis og Efterforskning om Sammenhengen, afskrives for hvis hand stod Debet for; Men om nogle Poster findes udeglemt, er Debitors egen Tilstaaelse nok ham derefter for den abuserede(?) Summa at debitere."
• 14 "Efter saadan Annammelse og Eftersyn af alle Compagniets Effecter og Examination med Bøgerne, vil det finde sig, hvem som med Compagniets Penge eller anden Effecter indesidder imod hvilcke, det være hvem det vil, da forfares efter Loven og Directeurernis Instrux, og gives med første Leilighed Directeurerne Efterretning om alting, Imiglertiid forlader Directeurerne sig til at Commendanten giør saadan uforsteved(?) Foranstaltning, som fornøden giøres, og i Instruxen anbefalis, at Compagniets adspurde Effecter bliver indsamlet, og at af alle og enhver Rigtighed vorder giort, paa det Compagnet dog engang kand nyde det dem tilkommer og derfor med gode Retourer blive forsynet."
• 15. Som og i Bøgerne Ao 1716 under 31e December paa engang er afskreven 9456 rdl. 5 mk. 14 sk. for hvis som i Packhuuset skal have manqueret og 5304 rdl. 4 mk. 2 sk. fra Ammunitions-Conto paa eengang afskreven, hvorom Directeurerne har tilskrevet Gouvernementet i deres Missives 25de Post af 5de December 1720 og saadan Afskrivning icke vildet approbere, hvorom, som om noget andet, intet tilstreckkeligt Svar eller Efterretninger indkommen, men med meget andet, endnu henhviiler. Hvorfor Commendanten sig om dets beskaffenhed nøye haver at erkyndige, at Compagniet derfor nyder tilstreckelig Restitution."
• 16. "Det er og befunden at forrige Casseerer Christian Søeberg efter en Commisions eller Inqvisitions Act er tilfunden til Compagniet at betale en Summa af 36000 rdl. som hand sig i sin Casseerers Tieneste, af Compagniets Middel utilbørl. havde bemægtiget, foruden store Summer af Compagniets Middel, som hand hafde imod Instruxen udborget, og hand dog blev frikiendt for. Nu haver Compagniet langt om lenge af denne Søeberg bekommet endeel dennem utienlige Effecter, saasom iblant andet et Huus i Dorpet for 5000 rdl. som Kiøbmanden tilregner sig at boe udj, og en Plantagie, som dog en anden for Søeberf, skal have ladet sig tilstaae og mueligt ey endnu betalt. For endeel af Resten har hand givet Snak, og giør Udflugter imod Commissariernes Kiendelse, som dog har frikiendt ham for saa mange Poster."
• "Saa haver Commendanten Comissi- eller Inqvisitions-Acten, som ham her er leveret, at for sig tage og nøye Examinere hvad Satisfaction Compagniet for ald saadant har faaet, og hvad Straff Søeberg, foruden det, med sin Utroeskab har fortient, og saa haver hand at sørge for, at Compagniet nyder tilstreckelig betaling for Capital og Rente, og at Søeberg paa nye vorder tiltalt for sin utroe og usømmelig Betiening, at hand kand have den straf som vedbør."
• 17. "Hand lader extrahere af Byetings og det ordinaire Rætts Protocoller, hvad Mulct og Sagefald Compagniet er tilkiendt, for at eftersee, om sligt Compagniet til Indtegt er bleven ført og in Summa erkyndiger sig over [opsl. 80] alt, om hvis som kand strekke sig til Compagniets fordeel, og til at oplyse de Ting, som kand være forglemt, og forsømt at lade Compagniet nyde, i de Aaringer, saa Constus har været holdet Huus paa St. Thomas."
• 18. "Og som Commendanten vel kand forrestille sig at denne Examination og nye Inventarisering samt andre Recherses, icke er vedkommende paa St. Thomas Angenehent(?) som har selv bragt sig i den mistanke, ligesom de gierne ønskede, at det aldrig kom til Rigtighed og Regenskabs Dag. Saa faar hand være betenckt paa at tage sine Messiives, imod de forrevendinger, hinder or Forraadelser, som ham vil møde saasom Directeurerne forsee sig stadelig dertil, at hand tout d'ur Coup, sætter Sagerne og Husholdningen paa Sct Thomas saavidt betienterne og deres Forretninger angaar, paa en gandske anden Food, i hvad besværlighed end i førstningen maatte møde, især som saadant siden udfalder ham til lettelse og Fornøyelse i sit Embede."
• 19. "Hand lader siden giøre et Overslag, hvor mange Betiente Compagniet i alt behøver, baade Geistlige, saa og til at betiene Rætten og til de Civile Forretninger, samt hvor Sterck Guarnisonen eragtes nødig at være, og det baade paa Sct Thomas og paa Sct. Jan."
• "Item hvad hand synes enhver i Gage i det ringeste bør nøyes med, og sende saadant Forslag med Fordreligste til Directeurerne."
• [opsl. 81] 20. "Hvad ellers, efter hands Tancker og Meening kunde settes paa en bedre og ordentligen Food, end som hidindtil skeet er, for at erholde alle Ting i Rigtighed og i god Orden, derom haver hand at tilsende Directeurerne sit Forslag."
• 21. "Som det og er een Compagniet saadeeles Magt paaliggende Post, at der udvælges det beste af disse tvende, neml:"
• "Enten at Compagniet stræber efter, selv at maintenere Handelen paa St. Thomas saaledes at de tilkiøbe sig de ankommende Ladninger, og selv forskrive, og stedse i forraad holde de Europæiske Vahre, som til Landets Providering behøves og derimod for slige Vahre tilforhandle sig Landets Frugter, for dem til Europa at hidbringe,"
• "eller og, at Compagniet, imod den Stipulerede Recognitions Betaling, som er 5 Procento for indgaaende, og 6 procento for udgaaende, samt derforuden visse procento Afgift af Vahremes Værdi lader Indbyggerne selv forsyne sig med de til deris fornøsenhed behøvende Vahre, og icke tilkiøbe sig meere af deris Retourer end Planterne, for hvis de i en eller anden Tilfælde, skyldig bliver, til Compagniet bør at betale og ellers godvillig vil levere."
• "Paa hvilcken Maade da Compagniet ey forbeholdt sig anden Handel, alleene, end som Slave Handelen dog Frihed at føre til Landet alt hvis dem lyster, for at selge paa offentl. Auction, eller i andre maader Engros."
• "Saa haver Commendanten saasnart Gud sender ham dertil Stæden, nøye at overlegge denne importante Post, og under haanden høre deris betenckning, som derom god Videnskab have og considere baade det som er med og imod."
• "Og om hand befinder, at der er nogen Vanskelighed ved, og behøvis forstort Forskud til stedse at holde de behøvende Vahre i forraad til at forsyne Landet, og Retourerne bliver i dend høye Priis, som de nu er i America, og i dend saare ringe Priis som endnu continuerer i Europa. Da maae hand sondere de fornemste og klygtigste af Planterne paa dend maade, som hand vilde giøre dem en tieneste, med at udvirke hos Directeurerne, at de maatte have ald Handelen fri med allehaande Vestindiske og Europæiske Vagre, og Compagniet icke at forbeholde sig nogen Handel alleene, uden med Slaver, sog med saa Skiæll, at Indbyggerne som for ermelt enten paa Compagniet, for saadan Frihed, visse Procento, foruden Recognitionen."
• "Eller og paa de Vilkaar, at Undersaatterne paa Sct. Thomas skulle føre deris Frugter til denne Kongl. Residents. Stad Kiøbenhaun eller og til Gluckstadt, Altonae eller andre Stæder udi hands Kongel. Maits Riger og Lande, ligesom Compagniets Directeurer dem, efter Tiidernes Leilighed tillades, og fra samme eller andre Stæder igien udføre, hvis [opsl. 83] de saavel af Inden Rigs, som uden Rigs, Vahre behøves."
• "Til hvilcken Ende de maae nyde den samme Frihed i Told Comsumption og Accisse, som det Vestindiske og Guineiske Compagnies egne Skibe nyder, naar det beviises, at der er Vahre, som til samme Skibes Udreedninger og Cargaisoner behøvis."
• "Saa og at af de Vahre, som saaledis med Undersaatternes Skibe fra Vestindien indbringes, skal betales dend samme Told, som af Compagniets Vahre betalis, Item at der af disforuden til det Vestindiske og Guineiske Compagnie skal betalis dend samme Recognition ved indgaaende og udgaaende paa forommelte Stæder som til det Vetindiske og Guineiske Compagnie i Amsterdam eller andre Stæder i Holland pleyer at betalis, eller og som de med Compagniets Directeurer kand fornemme om, og det i henseende til dend Forfang som de Compagniet ved saadanne Vahrers ind og udførsel i deris Handling foraarsager."
• 22. "Eftersom endnu paa Sct Thomas u-afgiort henstaae, ey alleene forrige Interims Oppenhoved Michel Cronis, og hands iliigemaade den afdøde Halfbroder, Knud Helmers Sterfboeder siden Ao 1715 & 1716, men end og adskillige andre Sterfboeders og afdødis Middel saaledis henhviler, at Directeurerne, uagtet mangfoldige Erindringer, Ordres og Rescripter, icke har været Capable, derom at erholde dend mindste Rigtighed eller Forklaring, hvor, og hos hvem saadanne Middel ere bestaaende, og hvad Nøtte Compagniet i hvis Case de bure være deponered, deraf haver haft, eller end nu haver, mindre har kundet bringe det saa vidt, at saadanne Afdødis Arvinger og Creditorer enten paa Sct. Thomas eller her kand gives dend Oplysning og Efterretning som vedbør, og udelig Reqviterer."
• "Saa er allerhøyst fornøden at Commendanten strax ved ankomsten lader sig give Efterretning om saadanne uafgiorte Sterfboeder og Afdødis Middel, ey alleene efter Compagniets Betiente men endog efter Planterne, samt lade sig, under Rigtighed Foteignelse levere de Protocoller, Breve og Beviisligheder, som samme Sterfboeder vedkommer, og d aforføye den Anstalt at dem efter Instruxens 35te Post uopholdelig vorder til Rigtighed førte, og Pengene i Compagniets Cassa, samt anden Effecter i deris Magazijner deponerede og forvarede saaledis, at derom medførste Retour Skib Directeurerne Efterretning kand vorde tilsendt."
• 23. "Endskiøndt Directeurerne har Approberet det Forslag, som af forrige Interims Opperhoved Crone, blev giort, om at indrette i Pynterne i Fortet C.Fort, bequemme Værelser saavelsom ellers tilstaaet, at maatte nødvendig repareris og i adskillige Directeurernis Skrivelser erindret om detts i Verksettelse. Saa er dog befunden at det icke er efterkommet, men at Vice Commendanten har taget sin Residentz uden Fortet, og til sin Vaaning har indkiøb, for Comps. Penge et Huus for 3000 rdl., og siden end et Huus indkiøbt for 5000 rdl. iliigemaade for Compagniets Reigning, som Kiøbmanden tilegner sig at boe udi, som tilforne i dend 16de Post er giort Erindringer om."
• "Men, som Directeurerne ikke alleeniste vil være undslaget fra den Last med disse 2de Huuse og dend Aarl. deraf flydende Bekostning, men end og vil at Commendanten Vice Commendanten eller Oppenhovedet, som Sikkerhed og Fornødenhed udkræver, og af begyndelsen sædvanlig været haver, skal residere i Fortet, hvor hand og kand være nær ved de fornemste Forretninger, saasom Justitzen, Contoiret og Secretairet og deslige der holdis skall."
• Saa haver Commendanten strax ved sin Gud give løckelig Ankomst til St Thomas at lade giøre begyndelse ved Fortets reparation og Indretning af de overmelte Værelser i Pynterne. Og om Værelserne, som nu er, og saaledis indrettes og i god Stand bringes, da icke ere tilstreckelige til Commendantens nødvendige Vaaning, saavelsom til Bogholdernes og de andre Civil og Militaire Betienters, som i Fortet, i henseende til deris Forretninger i Compag. Tieneste bør logere, da giøres Anstalt, enten til fleere at bygge, eller og til en anden Lutterske Kirckes bygning i Dorport i Kirckens Stæd, som i Fortet er satt, og betager Rommet, hvilcken Kircke da til Værelser indrettes, som og fornemmis, at dend allereede, imod ald god Orden, er om Søgne Dage bleven brugt til adskillige Verdslige Forretninger, og iblant andet, til at holde Rætt udj."
• "Og som nu endeel Tømmer skal kunde Kappis paa St. Jan, og en god Deel Muursteen nu med Skibet Salvatore Mundi udkommer, saa kand baade Fortets Reparation og Kirckens Bygning, om det endelig som for er melt nødig giøres, efter Overslag giøres med et par Tuusinde Rigsdaler eller lidet derover, i sær som Compagniet har Soldater og Negere nok til at arbeyde."
• "Hvorimod det Huus, som Kiøbmanden iboer, strax jo bør, jo bedre, selgis, og siden det som Vice Commendanten har boet udi iliigemaade giøres i Penge eller udi Retour Vahre."
• "Kiøbenhaun den11te Novbr 1723. F. A. D. Laurwig; F: Rostgaard, C: Berregaard, C. Schupp."
• Den første del af dette er gentaget i "Vestindisk-Guieneisk Kompagni, Instruktionsprokokol" opsl. 60-61; dateret 16. november 1723, Kbh.

3. maj 1724 blev disse instrukser oplæst, men eftersom nogle medlemmer afi sekretrådet ikke var enige med nogle af posterne, ville de ikke underskrive dem med deres ed; i hvert fald ikke lige med det samme. (Vestindisk-Guineisk Kompagni, Det Sekrete Råd på St. Thomas - Sekretprotokol, ført på St. Thomas, opsl. 11 og frem)

• [opsl. 11]: "Anno 1724: dend 3de Maij vare forsamlet Velbaaren Hr. Commendanten, Var og present Velædle Hr. Gouvernør Bredal ved Secret Raadet, Hr. Capitain og Ov.-Kiøbmand Frideric Moth, Over Bogholder Johan Horn, Casserer og Under Kiøbmand Povel Stage, Secreterer Søfren Sandberg, Hvor [opsl. 12] da samme Tid blev oplæst de høye Herrer Directeurers givne Instrux til Commandanten og de Secrete Raad, saa vel som Directeurernes Generalbrev, og som nogle af det Secrete Raad fant der udj nogle Poster som de ikke kunde indgaa, hvor fore samme Instrux den Dag ikke blev beediget. Og blev dennem da meddeelt forbem: høje Herrers Instrux til Efftersyen og nærmere Betænkende. Datum St. Thomas ut Supra."
• "O: J: Thamsen - F: Moth - J: Horn - P: Stage - S:Sandberg."

Rådet samledes igen 5. maj 1724 (opsl. 12):

• Anno 1724: d: 5te Maij var igien forsamlet Velbaaren Commendanten med Secrete Raadet for at underteigne og Beedige dend af dr Hrr. Directeurer givne Instrux, som blev da beediget med efterfølgende exceptioner som lyder:"
• "Hans Kongl. Mayts Velbestalte Schoutbijnacht og Commendant, Velædle og Velbrn. Hr. Thamsen."
• "Som det af dennem i sidste Forsamling er forlanget at vi den nye udsendte de høje Hrr. Directeurers General Instrux skulle beedige og underteigne, Saa tiener dette ringe Skrift til at forstændige dennem:"
• 1: "At vi ikke efter Instruxens Formelding nogensinde kand underteigne dend skarpe Post Een for Alle og Alle for Een at svare til hvad der af Een iblant os skulde lades eller giøres, som kunde være Comp.ts Pretentioner undergivne, Men at enhver agter at være ansvarlig for hvis hand under hænde haver, og hvad hans Charge vedkommer, samt samtlig at svare til hvis, alle sammen vi redrægtig Resolverer og i Protocollen undertegner."
• 2: "At ingen af os kand forpligte sig at blive Tij Aar i Tienisten."
• 3: "At vi i Negotie Sager begierer at ansees som en anden Borger, med mindre at de høye Herrer Directeurer os saadan Gagie tillegger, at vi kand leve foruden Negote."
• 4: "At vi i voris Plantagie Frugters Afhænding vil anseeis, som en anden Planterere, saa som nu ingen af os ved Tienistens Tiltrædelse har forpligtet sig til nogen af foreskrevne Poster, ey heller os af de Hrr. proponeret eller forlanget, da vi bleve antagne, Alt saa forlanger vi, at Veledle Hr. Gouvernør, i fald vi Instructer skal undertegne, os fornvt. 4re Poster friholder for alle Comp. Tiltale, til dend Tid Directeurernes nærmere Resolution der over kand erholdis, hvis ikke eller og at de skulle kunde tænkes at Comp. skulle kunde lide nogen Skade, fordi vi ikke disse Poster vil undgaa, da presenterer vi allesammen voris Regenskaber at aflegge til hvem de Hrr. Directerer det skulle ordinere, og voris Charge goodvillige straxsen at Qvittere, Thi paa anden Maade agter vi os ikke til Comp: Tieniste at forbinde."
• "Deris Velbaarenheds ydmyge og tienstberedvillige Tienere St: Thomas d: 5 Maij 1724 - Moth - Horn - Stage - Sandberg."
• [opsl. 13] "Samme Tid erindrede Commandanten Casserer Poul Stage, efther de Hrr. Directeurers Messives 22de Post, at giøre Regnskab for hvis hand for Compag. under Hænde hafft haver, og at give ham Effterretning om Cassens Tilstand og Beholdning, paa det samme kand komme under Lukkelse af de 3de Nøgler som Instructer om melder."
• "Af Capitain Moth som Kiøbmanden, forlangede Commendanten at vide, hvad til Skibet Salvator Mundi af Ladning i Forraad er; Saa og begierer Commandanten af Capitain Moth, Continuation af det Inventarium, som ham i sin Instrucions anden Post er anbefalet."
• "I Ligemaade forlangte Commendanten af Bogholder Horn at overlevere ham Registratier og Inventarium over Comp. ved Bogholder Contoret hørende Bøger og Documenter, som ham i sin Instrux er anbefalet af indrette og Continuere."
• "Saa og Secreteren og Fischalen vilde levere dend Registratur og Inventarium, som ved Secretariet efther Ordre bør at befindes."
• "O J: Thamsen - F Moth - J Horn - P Stage - S Sandberg"

De samledes igen 8. maj 1724 (opsl. 13):

• "Ao 1724: Dend 8de Maij, var forsamlet Velbaarne Hr Commendanten med det Secrete Raad, og hvor da Capitain Moth præsenterede sine Bøger, saa vel Pakhuus som Kramboed Bøger til Efthersyen naar Hr. Gouvernøren det forlangede, Men Tiden tillod ham ikke at giøre Extracten over Beholdningen formedelst Skibet Salvator Mundi snarere Expedition at befordre, Men hvad som til dette Skibs Ladning udj Behold er skal han en Specification indlevere, saa snart mueligt er."
• "Bogholder Johan Horn svarede: Hvad dend forlangede Registratur over Comp: Bøger angaar, da skal med allerførste Hr. Gouvernøren Copie der af med deelis af de mig overleverede Bøger, som begynder fra 170."
• "Casserer og Under Kiøbmand Poul Stage svarede, at Cassa og Recognitions Bøgerne fra dend Tid hand er bleven ordineret efter Rogges Død til 1723 Aars udgang, er indleveret paa Contoiret til Revision, saa snart hannem samme igien bliver tilhaande stillet, skal samme Indleveris til Hr. Gouverneuren."
• "Dend Cassa og Recognitions Bøger for 1724: skal forderligst blive indleveret til Efthersyen."
• Secreterer Søfren Sandberg svarede at hand haver for længe siden forfattet et rigtigt Inventarium over det høylovl. Comp. Documenter og Papirer som samme er overleveret, og hcis Papirer som endnu Secreteiratet vedkommer som Hr. Gouverneur Bredal i Hænde haver, skal Jeg og saa hos hannem til mig annamme, og paa Inventariummet annotere."
• "Commandanten var for det første tilfreds med enhvers Svar, Naar samme enhvers belovende helst forderligst eftherkommis."
• "Datum St. Thomas ut Supra O. J. Thamsen - F Moth - J Horn - Poul Stage - Søfren Sandberg"

Forsamlede igen 11. maj 1724 (opsl. 14)

• "Anno 1724 dend 11te Maij vare forsamlede Velbaarne Hr. Commendant med samtlig det Secrete Raad, for at examinere i hvad Tilstand det høylovl. Comp. Cassa med des Beholdning befantes, hvor paa dend som var under lukkelse blev aabned, fantes efter afdøde Casserer Lorentz Juel casserede fortids gangbare indløste Penge Sedler, i diverse Paqver alle slags Myng meléret"
• "No 1: 43 rdl. 3 mk. 4 sk."
• "No 2: 31 rdl. 3 mk."
• "No 3: 24 rdl. 12 sk."
• "No 4: 30 rdl."
• "No 5: 20 rdl."
• "No 6: 15 rdl. 3 mk. 12 sk."
• "No 7: 6 rdl. 3 mk. 12 sk."
• "No 8: 4 rdl."
• "No 9: 5 rdl. 3 mk. 12 sk."
• "No 10: 34 rdl. 4 mk. 8 sk."
• "No 11: 216 rdl."
• "No 12: 20 rdl. 12 sk."
• "No 13: 4 rdl. 12 sk."
• "No 14: 3 mk."
• "No 15: 35 rdl. 2 mk. 8 sk."
• "No 16: 28 rdl."
• "Tilsammens 519 rdl. 4 mk. 8 sk. som det samtlige Secrete Raad fant for best straxsen at lade forbrende, for ikke længere at legge Cassa til Besvær og Confusion, hvor paa forrenv. Brev Penge, dend Summa 519 rdl. 4 mk. 8 sk. udi alle voris Paasyen blev forbrendte."
• "Nok fantes efther bemte. Lorentz Juel i Beholdning gode Penge, gangbare nye Brev Penge - 6 rdl. 1 mk. 8 sk.; Sølv Penge 9 rdl. 2 mk. 8 sk.; i halve danske Skillinger 2 rdl. 1 mk. 6 sk.; Tilsammens 17 rdl. 5 mk. 6 sk., som Casserer Poul Stage blev leveret sig til Indtægt at føre."
• "Der næst fantes en Pacqve efther Sahl: Andreas Rogge, med adskillige Brev Penge, nemlig:"
• "En gl. Dublon = 4 rdl."
• "Udj 8te Reales = 17 rdl."
• "Udj 4 Reales = 7 rdl. 3 mk."
• "Udj 2 realer 18 rdl."
• "Udj en R. 19 rdl."
• "Som giør dend Sma 65 rdl. 3 mk. siger Fem og Tredsintztyve RixDlr 3 Mk. hvilke ligeledis efther det Secrete Raads Beslutning for deris uduelighed forslit og sønderrevenheds skyld blev forbrent i alle voris paasyen."
• "Iligemaade blev Casserer Poul Stages Beholdning efterseet, befantes gamle forslitte og sønderrevne Brev Penge udj efterfølgende Mynt:"
• "Udj 8 Realer = 137 rdl."
• "Udj 4 Real: = 205 rdl. 3 mk."
• "Udj 2 real: = 345 rdl."
• "Udj 1 R: = 90 rdl."
• "Og udj Dubloner = 20 rdl."
• Som giør tilsammen 797 rdl. 3 mk. siger Syb Hundrede Syb og halffemtesintztyfge Rixd: tre Mk: som tillige med forrige efther det Secrete Raads slutning over de ubrugbare Brevpenge blev forbrent i alle voris Paasyen."
• "Nok fantes gode brugelige brev Penge = 321 rdl. 3 mk:; udj Sølv Penge 43 rdl. 3 mk.; Giør tilsammen 365 Rdl. Endnu legges dertil som forhen er anført de efter Sl: Lorentz Juel fundne fode Penge 17 rdl. 5 mk. 6 sk."
• Bliver saa Cassens Beholdning til videre Casserer Stages Regenskab, dend Sma 382 rdl. 5 mk. 6 sk. Hvilke Penge til hannem er bleve overlevered til daglig Udgifter og Brug."
• "Videre anfantes udi Cassen endeel gamle Bøger og Documenter, som velbaarne Hr. Commendanten ordinerede Casserer og Secreterern der over at giøre en rigtig Inventarium."
• "St. Thomas ut Supra - O: J Thamsen; F. Moth - J Horn - Paul Stage - S: Sandberg."

16. maj 1724 skrev han et brev til det Vestindiske Kompagnis direktører i København, hvor han bl.a. udtrykker, at de endelig ikke må tro, bare fordi han endnu ikke har klaget at han nyder tiden på St. Thomas; men at han finder sit embede som en løvens hule, hvor utallige fodspor fører ind, men hvorfra ingen fører ud igen. ("Thambsen to Directors" (May 16, 1724), B. & D., 1721-24; Sekr. Prot. for St. Th. (May 25, August 18, 1724))

Det Sekrete Råd samledes igen 18. maj 1724 (opsl. 14):

• "Anno 1724: dend 18de Maij var forsamlet Hr Gouverneur med det Secrete Raad."
• "Samme Tid blev paa indkommende Reqvest af dend Nyejorsche [New Yorkske] Skipper John Mathlow, og Indvaanernes Klage imod dend Taxation af de Victualier og Nyejorkiske umistelige Vahre og Handel af det samtlige Secrete Raad resolveret som lyder:"
• "I Henseende til de allerhøyeste fornødene Levnets Middel, som her til Landet ved dend Nyejorkiske Handel tilbringes, hvilke ingenlunde kand undværis, saa og i betragtn. af dend Forliis samme Nyejorker tager ved de Retourer dem her givis i Betaling som er Suker og Bom Uld for deris slette Priis i Europa, og for at forrekomme dend stoore Ulykke der af kunde uedstaa, i det de Engelske skulle blive aldeelis borte her fra, og vi da skulle maatte Crepere for Mancqvernent af Levnets Middel ved samme Nye Jorkers borteblivelse, har Gouverneuren med samtligen det Secrete Raad for Raadeligst befunden, for ikke at fravende Landet ermeldte Nyejorchske Handel, at lade det forblive med dem, ved dend gamle Recognition at betale, til nærmere de Hrr.s Approbation, og til meere opmuntring her igien at komme, at lade det forkynde ved Offentl. Trommeslag, dog uden Conseqvence til ald anden Negoce."
• "Datum St. Thomas ut Supra. - O: J: Thamsen - F: Moth - J: Horn - Poul Stage - S: Sandberg."

Forsamlet igen 25. maj 1724 (opsl. 15):

• "Anno 1724: Dend 25de Maij var det Secrete Raad forsamlet og blev erindret at som Indvaanerne endnu intet hafde leveret udi Comp. Pakhuus, af dend Ladning Sukker og Bom Uld, som de for dette Aar, efter hans Kongl. Majts. Edict pligtig er at holde Compagniet tilgode, der de dog af Hr. Gouverneur Bredal dend 9de Janu: indeværende Aar ved en offentlig Placat oplæst i Kirkerne, allereede om samme er anmodet; At det ville være fornøden, før end nogen Particulair udførsel kunde tilstaaes, paa nye at paastaa samme Ladning, for at have dend des bedre udj beredskab for Comp. Slave Hanler, som er udj Vete, og som Indvaanerne støder sig paa, at de endnu ingen Rettighed eller Betaling haver nyt for dend Ladning de i Fior haver Leveret, Blev samtlig det Secrete Raads Resolution at belove dem deris Betaling for dend Ladning, som af dette Aars Frugter paastaaes, af førstkommende Compts. Slaver, eller udj Manqvement af dem, at betale dem med Penger, Vexler eller anden Kiøbmands Vahre, Hvorpaa af Gouverneuren straxsen blev udfærdiget Placater, for samme at kundgiøre hos Indvaanerne."
• "Datum St. Thomas ut Supra - O: J. Tamsen - F: Moth - J Horn - Paul Stage - S: Sandberg"

Samlet igen 2. juni 1724 (opsl. 16-17, indlagt seddel):

• "Anno 1724 d: 2 Junij var samlet Hr. Gouverneuren med det Secrete Raad, og blev samme Tid sluttet Neml: at det Secrete Raad finder fornøden til fyldestgiørelse af Instructens 3. Articul at antage Henrik Olsen Hofmand, som Under Assistent Maanentl. at nyde 7 rdl."
• "Med det Tillæg af 2 rdl. hvorfore hand skal være Degn, Skole Holder og Assistere Hr. Didericks med at Prædike paa St. Jan, og foruden denne Løn, hand begynderhans Tieniste nu forestaaende første Pintze Dag, og hand indføres udj Gage Bogen denne Dags Dago."
• "St. Thomas Ut Supra - O J. Tambsen - F: Moth - J: Horn - Paul Stage - S: Sandberg."

Forsamlede igen 20. juni 1724 (opsl. 17)

• "Anno 1724 dend 20de Junij var forsamled Velædle Hr. Gouverneuren med Secrete Raadet, Hvor da blev efther de Hr. Directeurers givne Ordre, for os indkaldet Tapperne og de som Vertshuus holder, og de beste formyendes af dennem en Ligning overleveret, som befrager den Summa 1000 rdl.; som der paa til i Morgen belovede deris Skriftlige Svar."
• "Sammetid blev og sluttet at de skulle skrivis til Velædle Gouverneuren Bredal; Mr. Christian Seeberg og Jan Vlacks Arfvinger efther de høje Hrr. Directeurers Brevs 6 Postes formelding, for at indkræve de der udj bem.te Penges Summa."
• "Iligemaade blev besluttet at Secreteren skulle give enhver Vedkommende, som Adam Reesbart, Thomas Bordeans og andre, Videment(?) Copie eller Udskrift af bem.te høje Herrers seniste Skrivelse, saa vit fornøden giøris."
• "St. Thomas ut Supra - O: J: Thambsen - F: Moth - J: Horn - Paul Stage - S: Sandberg."

Samlet igen 26. juni 1724 (opsl. 18):

• "Anno 1724. dend 26de Junij var Velbaarne Hr. Gouverneur med samtlige det Secrete Raad forsamlet, og blev da oplæst Tappernes Erklæring af dato 20de Junij, om det dem giorde Paalæg 1000 rdl. Aarlig, efther dato at betale, efther de høje Respective Hrrs. Directeurers Ordre."
• "Secrete Raadet forretog at deliverere, ang. det Paalæg Directeurerne har befalet at paalegge Rapperne efther de er nu saa faae, Næringen saa slet, og adskillige som Peder Kembeck, Henrick van Heeren Caspel, Jerns Given, Enk(?) Panerto, Willum Gandij og Jan Sauter, hvilke alle for ermeldte Paalæg Skyld, har aflagt deris Tapperie."
• "Foruden mange andre af ringe slags Folk, hvis meeste Ophold bestaae udj Tapperie som er bortgaaen af Landet, siden meerbemeldte Paalæg er publiceret, hvilke, om ikke andet hafde styrket Landets Værge, om end nu kand findes tienlige, og Compagniet nyttigt, at være, at de faae tilbageværende Tappere, af hvilke, maaske, efter deris Forklaring, endnu flere legger deris Næring af, med dette Paalæg at betynge eller bede at lade henstaa med dend Frihed de i saa Maader hidindtil haver haft, indtil engang det Tiderne og Næringen kunde blive saa gode, at om ikke de som Tapper ville svare dend Afgift, da andre kunde være at finde, hvilke for slig Næring skulle ville give det."
• "St. Thomas ut Supra. - O: J: Thamsen - F: Moth - J: Horn - P: Stage - S: Sandberg."

Forsamlet igen 6. juli 1724 (opsl. 18):

• Anno 1724: Dend 6te Julij var samled Velædle Hr. Gouverneuren med det Secrete Raad, og blev ang. Tapperne saaledis sluttet."
• "Det er de Hrr. adskillige gange demonstreret, at Tapperne ikke kand eller vil betale dend paalagte Summa, men dr Hrr. har dog nu 2de Gange siden, os absolute befalet at exeqvere deris Ordres der udj, dog brugende i førstningen Moederation; Alt saa tykkes os, eftersom Næringen er gandske liden nu mod det har været tilforn, at dend Paalæg til nærmere de Hrrs Approbation kunde formindskes til 500 rdl. i dt første, da mand siden kand ansee Tidernes Conjuncture, og forøre Summen, om det for got befindes, og tienlig agtis til Comp. Profit, og Landet der ved ej skulle skade tage, det er at forstaa om de Tappere somsidst er bleven taxeret neml. Duresoo, Jan de Wijn; Christoffer Wilhelm Gotschabt; Jan Oligh; Ole Henningsen; Willem Friman; Pieter Krøl; Joris Jong; men om nogen uden disse undtagen ville begynde eller bruge at holde Vertz Huus, skal de straxsen taceris til Paaleggets Forhøgning saa længe til dend ordinerede Summa udkommer 1000 rdl., og forinden kand ingen Tapper-Frihed nogen meddeelis, til at forbyde andre at tappe som i sidste Consilio blev resolveret de 8te Tappere at forunde, naar de dend paalagte Afgift betalte."
• "Datum St. Thomas ut Supra - O: J: Tamsen - F: Moth - J: Horn - P: Stage - S: Sandberg."

Forsamlede igen 10. juli 1724 (opsl. 19)

• "Anno 1724: Dend 10de Julij lod Gouverneuren forsamle det Secrete Raad som Comparerede."
• "Der effter lood Gouverneuren indføre, at de samtligen medlemmer af det Secrete Raad kunde have sparet ham en Dag til Comp. Tieniste og Salwator Mundj Expedition, dersom eenhver effter mit Memorial i Gaar det var Søndag, og ingen Secrete Raad kunde holdis, hafde behaget at udtage hvis hans Bestilling kunde være Vedkommende, hvorover nu een Dag bliver spilt ved dette Secrete Raads forsamling."
• "Min Memorial lyder som følger: Memorial - Paa hvis efter voris seeniste Brev skal hiemsendes, som Jeg meest forderligst forlanger siden Comp. Skib alleene nu bier paa Brevene:"
• "1: dend holdne Auction over Salwator Mundis Cargason."
• "2: dend General Facture, som med Salwator Mundi hiemsendes."
• "3: Dend i voris sidste Brev belovede accurate Liste, hvor mange Pieses des inde, hvor mange Manqverons, hvor mange store, hvor mange smaa, og hvor mange Syge, samt hvorledis og hvor mange der er solt, og hvor mange vi endnu har tilbage."
• "4: Hvad enhveer, neml: capit: Moth som Kiøbmd., Bogholderen, Casseren eller Secreteren ellers kand have at erindre, om at hiemskrive, og hvad Bøger enhver, sin Forretning vedkommende, ville hiemsende, bedre jeg skriftlig til i Morgen tidlig, mig maatte vorde tilstillet, og den som intet har at erindre eller hiemsende tegner ligeledes her paa det hand intet har at erindre eller hiemsende." -*"St. Thomas den 9de Julij Ao 1724 - O: J: Tamsen." -*"Vi berømmer her udj Gouverneurens Nidkierhed for Comp. Tieniste, og Skibets hastige Expedition, er og fuldkommen forsikrede, at Gouverneuren ej andet kand ved bekiende, at vi iligemaade enhver for sig ere af lige Intention, og ald muelig Flid anvendt der til, Men for at evitere vitløftig Skrivning, som meere tilbagesetter end forfremmer samme Affaires, saa bedes at de gunstig ville behage, i Anledning af de høje Herrers os tilsente General Instruxes Indhold, at orinere een Forsamling, for da at deliberere over hvad som til Comp. Tieniste nødig eragtes."
• "Vi forbliver imidlertid, med ald Respect, højædle og velbaarne Hr. Schoutbynacht og Gouverneur, deris Tienstvilligste Tienere - F: Moth - J: Horn - P: Stage - S: Sandberg. - St. Thomas ut Supra."
• "Belangende dend Erindring deris gode Svar giver mig om Instruxen, at efterleve, er nu fuldegiort efter forlangende ved denne Samling, men ønsker dog derhos at enhver iligemaade Comp. meere Magt paaliggende Tieniste, ville have sig der saa vel erindret, udi det øvrige refererer Jeg mig til forindførte Notice og forlanger endnu at vide enhvers Svar Post, viis paa dends Indhold, af hvem og til hvad Tid det kand havis, som efter voris Pligt bør følge Brevet til Directeurerne med Salvator Mundi, for at vide om Comp. Skib Salvator Mundi der efter bør at opholdis eller ey." -*"Hvor til Secreteren Søfren Sandberg svarede saaledis: De af Hrr. Directeurer af mig forlangede Bøger og Documenter, haver Jeg nu ikke meere færdig at hiemsende med Comp. Skib Salwator Mundi, end Raport Bøger, formedelst andre Comp. Affaires, som Jeg, om fornøden giøres, skal gotgiøre og bevise, mens haaber de resterende Bøger med Skibet Christiansborg, skal blive de Hrr. hjemsent." [Hvilket også skete]
• Casserer Poul Stages Svar: De Bøger, som af mig forlanges at hiemsende med Skibet Salvator Mundi, efter min Instructes formeld, som er en Cassabog, og Recognitionsbog, da er samme forfærdiget til 1723: Aars udgang, og skal blive leveret paa Contoiret til Bogholderen Mr. Hoin."
• "Iligemaade er Extract af Auctions Protocollen, ang. Comp: Bagre, udkommen med Skibet Salvator Mundi, som er paa Auction bleven solt. Videre agter min Tienniste efter dato at varetage, som tilforn upaaanket."
• "Bogholder Horn svarede:"
• "1: Hvad sig dend første Post angaar, kommer Mr. Stage, som Auctions-mester at svare."
• "2: Efter dend mig i Dag d: 10de Julij af Capi: Moth meddeelte General Factura, skal straxsen og uden nogen forsømmelse samme efter de udj Contoiret indleverede Pakhuus rapporter eftersees af mig, om den sig saa rigtig befinder."
• "3: Hvad sig dend accurate Liste, angaaende hvor mange Pieses Indies, hvor mange Manqverons, hvor mange store, samt hvorledis og hvor mange der er solt, og hvor mange endnu er tilbage, veed jeg ei, saa sam de af Capitain Moth er solt, fordi ingen Liebhaver fantes ved Auctionen, samme at kiøbe."
• "4: Da kand med Skibet Salwator Mundi, saa vel som med Skibet Christiansborg, ej denne gang følge 1723: Aars Journal og Hovedbog; Men Gage Bog, Landsliste, Recognitionsbogen, som er bleven holt paa Contoiret, kunde vel sendis, men som Jeg ikke kand sende Journal og Hoved Bog, som dog er et Compendium, af alle det højlovlige Comp. Indkomster og Udgifter her paa Landet, saa haver ladet det beroe, indtil jeg sender dem allesammen i sin rigtige Orden, som haaves vist skal skee med Haabet Gall. naar Gud os vil sende det."
• "Casserer Poul Stages Cassa Bog er leveret paa Contoiret, som da iligemaade skal sendis."
• "Capit: Moth gav til Svar: - Endnu til Dato formeener Jeg, at tilbørlig og fuldkommen efterlevet min Instrux og min Tieneste uden paamindelse, forsvarlig og flittig varetaget, veed og ikke at Skibet for mine Sager kand pholdes, thi intet mig vedkommende har eller skal Manqvere."
• "Mine Bøger er til Dato klare, dog ingen Copier, og om forlanges, kand leveres til Eftersyn. Men forinden Bogholderen sine kand hiemsende, kand mine ej vel sendis, thi begge bør være accurate. Dette er mit korte Svar."
• "Videre erindrede Gouverneuren Casser Poul Stage udj Anleedning efter de Herrers seeniste Brev af dend 18de Novembr. 1723, hvad udj dend 22de Post ham angaaende meldes. Casserer Stage hertil svarede, saa snart mueligt var skulle hand skriftlig demonstrere Omstændigheden denne Post angaaende."
• "Datum St. Thomas ut Supra - O: J: Thamsen - F Moth - J Horn - P: Stage - S: Sandberg."

Igen forsamlede 18. august 1724 (opsl. 21-22):

• "Anno 1724, dend 18de Augustij, hafde Gouvern. forsamlet det Secrete Raad, Kiøbmanden Capit: Moth, Bogholder Horn og Casserer Stage. Og som Gouverneuren havde fornemmet de andres misfornøjelse over at betiene mig af Assistent Berent Langemak til interims Secreterer i Stæden for dend afdøde Sandberg, dog foruden at have Stemme udj det Secrete Raad, indtil en anden Jeg haver skreven om fra Europa kand blive sent, at de da vil være af dend godhed og give tilkiende, hvad der er imod ham hvor fore hand ikke kand være det, saa som Jeg helst ellers der tilfinder ham meest Habil af voris havende Assistenter, saa og meest flittig, hvilket sidste er og noget af det beste, til med der hans Forretninger alleene meest strekker sig til min Hielp og er uden for de andres."
• "Datum ut Supra - O: J: Tamsen."
• "Til tienst: Giensvar: Hvad paa Berent Langemacks Persohn skulle være at sige, da finder Jeg det unødig at giøre nogen skriftlig Forklaring over, men efter mine Tanker finder ham ikke tienlig til Secretair Embedet at forrestaa, og som de Hrr. Direct. udtrykkelig nok giver os at forstaa ved deris til os givne Instrux, at ifald nogen af Secrete Raads Persohner ved Døden skulle afgaa, at der da maatte af samtl: Raadet udvælges en af de beqvemmeste Assistenter, som i dend afdødes Plads kunde blive ordineret til videre de Hrr. Directeurers Approbation. Til hvilken Plads finder Jeg dend dygtigste at være Forrige Preser ved dend ordinaire Ræt, Monsr. Detlef Friis, eller og nuværende Byefoged Mr. Erik Wang, om hand der fra kunde mistes. Datum ut Supra - Paul Stage."
• "Efter dend aflagte Troeskabs Eed syenes mig unødigt at være, i vore Forsamlinger at skulle bevise, alt hvad mand kunde have at sige imod een eller anden Assistent, der skulle ophøjes i det Secrete Raads Tal, mens vel at enhver burte muntlig sensurere over de forslgne Assistentens Capasite, thi efter forommeldtes aflagte Eed ere vi samtl: forpligtet at udvelge slige Persohner der til, som kunde tiene Comp. troo og ærlig, og finder der til ej Langemak tienlig, men efter mit Skiønsomhed, syenis at Detløf Friis skulle mand sig bedre paa kunde forlade som dog indstillis til Hr. Gouvern. og samt. Secrete Raads bedre gotfindende. Datum ut Supra - J: Horn."
• "Naar Jeg betragter dend Troeskabs Eed Jeg har svoren voris høje Herrer Directeurer, tillige med højstbemeldte Herrers os tilsente General Instruxs 12te Articul, om Secrete Raads Opstigelse og Udvelgning, saa kand Jeg ikke see eller finde Berent Langemack dend bevemmeste at være til at opstige afdøde Secretair Sandbergs Plads, som interims Secretair, Fischal og Præces i Ordin. Raads Retten. Men er tilfulde forsikret, at forrige Præces Ditløf Friis, i henseende til Comp. Interesser dertil er beqvemmere. Byefogden Erick Wang, om hand fra sin Byefogeds Tieniste kunde mistes, var og efter mit Tycke heel beqvem til Secreterer Embedet, der som hand ikke kand mistes, finder Jeg af alle Comp. Assistenter form. Detløf Friis dend beste og beqvemmeste til Secreterer. St. Thomas ut Supra - F: Moth."
• "Endskiønt Jeg efter dend Kiendskab Jeg har af Berent Langemaks Capasitet og Flittighed imod alt forregaaende indvendinger, skulle holde bem.te Langemak for dend beqvemmeste og dygtigste Assistent vi nu haver til Comp. Tieniste, dend beste at være Interims Secreterer igien udi Sahl. afgangene Sandbergs Stæd, ved hvilken Jeg udj mine Forretninger, og i sær udi det mig i dend Particulaire Instrux er anbefalet, kunde være Assisteret, saa nødis jeg dog af samtligen Eders alles Vota, som falder mig imod med Eders fleere Stemmer, med hvilke I udj alle Ting kand overstemme mig, saa længe i vil holde samme, saa som og Directeurernes Instrux intet haver sat denne Udvælgelse til mig alleene, at tilbage kalde min udgivne Ordre til Langemak, og efter Eders alles Vota, igien at bestille og antage Assistent Detløf Friis, om det endnu saaledis er Eders Meening, til at være Interims Secreterer, og der hos at forvalte de andre Charger som Instalten tilholder, neml: at han tillige med og er Comp. Fiscal og Præses udi det Ordinaire Raads Ræt, indtil Jeg kand see hvorledis hand sig derudi omhygeligen og flittigen til Comp. Tieniste vil forholde, og ieg derom videre de høje Hrr. Directeurernes nærmere Order kand indhente. Datum ut Supra - O: J. Tamsen."

"Vores samtlige undertegnede Resolution er at Detløf Friis er best qvalificeret, at antages til Interims Secreterer. F: Moth - J: Horn - P: Stage."

Sidste forsamling 23. august 1724 (opsl. 23):

• "Anno 1724: Dend 23 Augustij var Velbrn. Hr. Gouverneur Thamsen med samtlige det Secrete Raad forsamlede, for at tage Eeden af dend nye antagne Secreterer etc: Detløf Friis, og haver hand da i alle voris Presentie, efter at Instructen for hannem blev oplæst, derpaa skriftlig aflagt sin Troeskabs Eed, som videre er at see udi General Instruxen, siger Orriginalen, som os sidst af de Hrr. Directeurer er tilsent."
• "Datum ut Supra - OJ. Tamsen - F: Moth - J: Horn - P: Stage - D: N. Friis."

Forsamlet uden ham to dage efter hans død, 19. september 1724 (opsl. 23):

• "Anno 1724: Den 19de Septb. har det Secrete Raad, tillige med det Ordinaire Raad, været forsamlet paa Castellet Christiansfort, for i Anledning af de høje Herrer Directeurers General Instructes 12te Articul at udvælge et Interims Opperhoved, udj afdøde Hr. Schoutbynacht og Commendant Otto Jacob Thambsens plads, hvor vi da først udi Kirken har været forsamlede, og efter giorde Bøn aflagt voris Eed udj Publiqve Forsamling at vi ald Had og Avind Gunst eller Gave, skulle tilsidesætte, og udvælge dend som vi formeente beqvemmest at være, og har da udj Herrens Nafn udvælget samtlig Velædle Hr: Capit: Friderich Moth til interims Opperhoved her paa Eylandet St. Thomas, St: Jan og ander omliggende Eylænder det høylovl. Comp. tilhørende."
• "Til ydermeere bekræftelse haver vi dette samtlig underskrevet. - St. Thomæ Castel Christiansfort ut Supra - J: Horn - P: Stage - D: N: Friis - Johan Jacob Clützer - Ebbe Andersen Rüse - Christian Seyer - R: Sördtman."

Ses 1724 i gagebogen (Vestindisk-Guineisk Kompagni, Bogholderen for St. Thomas og St. Jan - Gagebøger for St. Thomas og St. Jan, opsl. 282)

• "Christiansforth paa St. Thomas"
• "Commendant Og Opperhoved Otto Jacob Tambsen"
• "Pr. Saldo tilgoede kommer hvor for hands Particulaire Reigning er Creditered = 667 rdl. 3 mk. 1 sk."

15. august 1724 købte han slaver på auktion (Vestindisk-Guineisk Kompagni, Direktionen - Indsendte beregninger over slager, solgt på St. Thomas, opsl. 10-11)

• "Paa Auction Soldt d: 15 Augustj at betaele i Martj Maaned tilkommende Aar 1725"
• "Gouverneur Thamsen, bekommet paa samme Condition: 1 Qvinde - 125 rdl."
• "St: Thomas d: 14 Septbd 1724 - OJ Thambsen [se billede] - F Moth - J Horn - Paul Stage"

Under hans korte tid i Christiansfort blev store ombygninger foretaget, og de ikoniske røde murstensbyggerier, som netop stadig står i dag, blev opført mens han boede der.

Død 17. september 1724 på Sct. Thomas. Han nævnes ikke i øens kirkebog, da han ikke blev begravet der.

Begravet i Sankt Petri Tyske Kirke i København: "In der Kirche - No 21 - Im breiten Gange nach dem Chor - 2 Leichen, breit Erde - Belegen mitten im Gange gerade vor die Frauens Stuhle No 50 & 51 - Seel herr Schoubinackt Otto Jacob Thamsen unt sämtlige Erben gehöriges begräbniss - Ao 1776 d: 2ten Febr: Ist herr Capitain Johann Jagenreuter Ehefrau seell: Anna Maria gelb: Thamsens Leiche zuletzt hinein gesenkt worden." (Sankt Petri begravelsesprot. 2, fol. 20, LDS img. #27)

Enken blev tilstået en pension på årligt 100 rigsdaler af søkvæsthuskassen "naar nogen Portion bliver ledig".

Nævnt 23. marts 1739 ved skiftet efter Birgitte Cathrine von Meulengracht i Vejle, enke efter Randers-borgmesteren Jens Karmark, som dennes halvsøster Elisabeth von Meulengracht og mand Jens Jensen Vissing, møller i Århus Mølle (begge afdøde), deres datter Birgitte Cathrine Vissing, enke i København, hendes afdøde mand "Schoutbynacht Thambsen".

1748, ved skiftet efter hans broder Johans 2. hustru Anna Maria Andersdatter, gennemgås nogle papirer fundet i en skuffe; en af disse er "een gammel Obligation af dato 15 Decembr 1702 udgiven til Salig Skovrider Johann Thambsen af hans Broder Sal. Schoutbunact Otho Jacob Thambsen [...]" (Bregentved skifteprot. LDS img. #180)

Fra "Dansk Biografisk Leksikon" (1887-1905) af Carl Frederik Bricka, side 162-163:

• "Thambsen, Otto Jacob, 1670-1724, Søofficer, var Søn af Slotsgartner og Forvalter ved Rosenborg Andreas Thomsen (Thombsen) og Sophie Amalie Kalthof. Han blev 1691 Lærling i Marinen, gik Aaret efter i hollandsk Orlogstjeneste og deltog dette Aar (29. maj) i det store Søslag ved la Hogue, hvor den hollandsk-engelske Flaade tilføjede den franske Admiral Tourville et knusende Nederlag."
• "Den paafølgende Vinter studerede han med Iver Navigation og Artilleri i Amsterdam og kom Sommeren derefter atter paa Togt, under Admiral Allemonde."
• "I 1694 var han om Bord i det danske Linjeskib "Lindormen" paa dettes æventyrlige Færd til Frankrig (s. VIII, 588), 1695 med Fregatten "Ørnen". S. A. blev han Underlieutenant og avancerede derefter 1697 til Premierlieutenant, 1700 til Kapitajnlieutenant, 1703 til Kapitajn, 1709 til Kommandørkapitajn, 1711 til Kommandør. 1714 blev han Schoutbynacht (Kontreadmiral)."
• "Efter et Togt 1696 med Fregatten "Sværmeren" gik T. atter i hollandsk Tjeneste med en Konvoi til Grønland; 1698-99 fór han med et armeret Skib i venetiansk Tjeneste, hjemkaldtes ved Krigsudrustningen 1700 og blev Chef for Fregatten "Maagen", der detacheredes til Riga."
• "Ved Oprettelsen af Søkadetkorpset 1701 ansattes han som 3. Kadetofficer; 2 Aar senere blev han næstkommanderende sammesteds. Han førte dette Aar atter "Maagen", der ledsagede Frederik IV til Norge"
• "1705 og 7 var han Chef for Kadetskibet "Frøken Elsken", 1706 Vagtskibchef i Store Bælt, 1709 Chef for Transportskibet "Færø", der bragte den danske Envoyé, Kommandør Just Juel, til Narva."
• "1710 var T. Chef for Linjeskibet "Prins Christian", først i Admical v. Støckens Eskadre, senere ved Hovedflaaden, der 4. Okt. kæmpede paa Kjøge Bugt med den svenske Flaade."
• "1711 og 12 var han Flagkapitajn i Linjeskibet "Elefanten" under Generaladmiral U. C. Gyldenløve; med denne deltog han 29. Sept. i Ødelæggelsen af den svenske Transportflaade under Rygen, men for øvrigt synes de ikke at have staaet paa nogen god Fod, thi Vinteren derefter klager T. over, at "Generalen" betager ham enhver Lejlghed til at signalisere sig."
• "1713 var T. atter til Søs, denne Gang som Chef for Linjeskibet "Ebenezer"; desuden førte han en Eskadre, der krydsede Østersøen og bragte en Transport til Admiral Sehested ved Stralsund."
• "1714 var han atter Eskdrechef, denne Gang først paa en Expedition til Norge, senere i Østersøen."
• "1715 gjorde T. Tjeneste som Eskadrechef ved Hovedflaaden under Admiral P. Raben, der 8. Avg. havde et blodigt Sammenstød ved Jasmund med den svenske Flaade."
• "Som saa ofte, hvor Raben førte Kommandoen, fik Slaget et Efterspil i Form af Anklager og Krigsretter; ogsaa T. led herunder; han anklagedes for ikke at have gjort sin Pligt. Først 3 Aar efter blev denne Sag tilendebragt; men uagtet T. med Ære frifandtes, erholdt han dog ved Udgangen af 1719 Afsked."
• "8. Okt. 1723 udnævntes han dog til Gouvernør paa St. Thomas, og her døde han ½ Aar efter sin Ankomst til Øerne, 17. Sept. 1724."
• "Hans Enke, Birgitte Cathrine f. Wissing, Datter af Kammerraad Jens Jensen Wissing og Elisabeth Meulengracht, døde i Kjøbenhavn i Sept. 1758."
• "T. var en anset, dygtig og kundskabsrig Officer, hvis Dannelse stod over største Parten af hans Samtidiges."
• "C. With."