Arnold de Fine, Biskop i Nidaros

Biskop Arnoldus de Fine (1614-1672)

Født den 9 April 1614 i Helsingborg, hvor Faderen Mag. Hans de Fine var Sognepræst. Moderen Kirsten Knudsdatter. Farfaderen var i det 16de Aarhundrede indvandret fra Nederlandene til Danmark og var Kapelmester hos Kong Christian den 3die. Deponerede 21 Januar 1634 fra Herlufsholm Skole og lagde sig især efter Historie og Philologi. Da hans Svoger Ludvig Munthe var bleven Biskop i Bergen, fulgte han med som hans Amanuensis, men der aabnede sig snart’ Anledning for ham til bedre Ansættelse. Han blev nemlig Aaret efter vikarierende Conrector ved Bergens Skole og an sattes 1638 som virkelig Conrector; tog 21. Mai 1639 Magistergraden, blev 30. Aug. 1643 Vice-Lector i Bergen og 1647 Rector sammesteds og Sognepræst til Hammer. Sidstnævnte Embede blev ved Rescript af 19. August 1648 frem deles henlagt under Rectoratet, men da dets Indehaver ikke havde Præstevielse, blev det ham paalagt at lade sig ordinere. Betjeningen af sit Præstekald overtog han for endel i Begyndélsen selv, men da dette- ikke kunde ske uden til Skade for Rectoratet, blev det ved Stiftsøvrighedens Bestemmelse afgjort, at han, ligesom Tilfældet var med hans Formand, skulde lade Kaldet bestyre af en residerende Pastor. Blev 28. Mai 1663 Lector theologiæ i Bergen og Sognepræst til Fane. 5. Juli 1669 tillige Notarius i Capitlet i Bergen. Lectoratet, der ved en forbedi-et Indretning ved Kjøbenhavns Universitetet og navnlig ved Indførelsen af aarlige examina for de theologiske Studerende, ikke længer, som Tilfældet var ved Reform ationens Indførelse, tjente som en Hjælpeanstalt til ved Skolen at uddanne Præster, havde nu kun saare liden Betydning, og dets Indehaver fik saaledes megen Tid til anden Beskjæf tigelse. Dette gav maaske dé Fine Anledning til at fatte det Forsæt at udarbeide en udførlig Norges Historie paa Latin, hvortil han blev opfordret af Ulrik Fredrik Gyldenløve og Norges Kantsler Ove Bjelke. Til Fremme af sit Verk anholdt han om offentlig Understøttelse og’ tillige om Exspektance paa den første ledige Bispestol i Landet. Dette sidste blev opfyldt, thi ved Rescript af 29 Juli 1667 erholdt han den ansøgte Exspektanse, dog under Betingelse af, «at fortfare med den Norske Krønike.» Om denne skriver han, at han (1667) havde «absolveret 15 Bøger» med en Mængde Noter af franske, engelske, danske og svenske Autores. Disse skulde bringes i Harmoni og en god Overensstemmelse med Saxo Grammaticus. Bogen skulde efter Livius deles i Dekader, hvoraf den første og 5 Bøger af den anden var færdig. Han havde her «bevist Norrige at hafve været et Annex og Arfverige -til Danmark — — — — saa endog Harald Haarfager den store Enevoldskonge og hans Fader Haldan Svarte vareførst Danske Kongers Vasaller oc Statholdere i Norge, førend Haarfager opkastede sig selv til Konge». Til Udførelse af dette Opus trængte han 2 Amanuenses, som han ikke kunde lønne. Hvis han imidlertid kunde faa Løfte paa den først ledigblivende Bispestol i Norge, vilde han selv holde dem. Da den gamle tronclhjemske Biskop Mag. Erik Bredal tiltrængte en Suffragan til sit besværlige Embede blev de Fine den 11 Juli 1671 udnævnt som saadan under Navn af Vice-Superintendent med Løfte om Succession. Denne fulgte strax efter, da Biskop Bredal døde 22. Jan. det følgende Aar, og den nye Biskop overtog strax sit Embede, hvortil han ordineredes 25 Jan. 1672. Men kun et halvt Aar sad han paa Bispestolen, thi pludselig døde han 6. Nov. samme Aar i Kirkens Sakristi, efter at have ordineret 2de Præster. Hans Norges Historie blev ufuldendt og kom aldrig mere tilsyne. Hans Velynder Griffenfeld gjorde Løier med Bogen paa følgende Maade:

Arnoldus de Fine
Scripsit librum sine fine.
Dabit Deus his qvoqve finem.

Han ansaaes for en smagløs Mand, der aldeles ikke var voxen det historiske Arbeide han havde under Hænder, derhos skal han have været af « et fortrædeligt Sindelag», en Følge af, som der sagdes, at han «formeget havde pint sit Legeme». Var 1661 tilstede i Christiania ved Arvehyldingen som Deputeret fra Kapitlet i Bergen. Biskop Randulf skildrer ham som en meget gjerrig Mand og derhos af en listig og intrigant Karakter. (Om ham se L. Daae: Trondhjems Stifts geistlige Hist., S. 121 ff. D. Thrap: Bergenske Kirkeforhold i det 17. Aarhundrede. Johnson og Casp. : Theol. Tidsskrift, Ny Række VII, S. 185 ff.).

Gift med Maria Hoffmann, begr. i Bergen 22. Mai 1730, Datter af Borgermester i Bergen Søren Jenssen og Gjertrud Hansdatter.

Børn:

1. Kirsten de Fine, f i Bergen 30. Nov. 1717, gift 1670 med Thomas Christensen (Montagne), By- og Raadstuskriver i Bergen, f 14. Juni 1716, Søn af Borger Christen Christensen og Edel Thomasdatter Krogh. — En Søn . kaldte sig de Fine og blev Stamfader for den senere Slægt af dette Navn.

2. Gertrud de Fine, gift ca. 1678 med Vice-Byskriver i Bergen Ludvig Peder
søn Lem (se ovenfor), f. 1656, begr. 16. Nov. 1686, havde ogsaa Efterkommere der kaldte sig de Fine.

3. Hans de Fine, Lagniand i Nordland, omkom 19. April 1689 ved Amalienborg-Theatrets Brand i Kjøbenhavn; gift i Bergen 4. Dec. 1681 med Margrethe Smith, f i Bergen 1730, begr. 22. Mai, Datter af Raadmand i Bergen Henning Hansen Smith og Margrethe Rasmusdatter Stoud.

4. Søren de Fine, residerende Pastor til Fane, se denne.

5. Henrich de Fine, hvis Barn begravedes i Bergen 21 Marts 1701.

6. Antonette de Fine, ugift.

7. Maren Cathrine de Fine, ugift.

8. Barbara de Fine, var 1682 gift med Klokker Niels Klim.

Kilder

• runeberg.org: Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arnoldus de Fine - Bishop of Nidaros (Trondheim, Norway)

Student from Herlufsholm 1634, Con Rector of Bergen 1637, 1639 Magister, Vice-Lector in Bergen 30 August 1643, Rector of Bergen 1647, Lector theology. 28 Mai 1663 and Vicar in Tab. He was Notary in the chapter in Bergen 5 July 1669 and 11 July 1671 Deputy Bishop of Trondheim with the promise of Succession "while he and thought to be the beginning Nordic Chronicles diligently perfect to terrible and from him deliver within two years in the past." He entered the bishop's office, by Bishop Erik Bredals died on 22 January 1672, was ordained on January 25., But died the same year the cathedral Sacristi. His historical works are lost, "but this loss - Suhm says - has the learned World ei great reason to complain, since he not possessed some healthy criticism." Of his work, it was particularly "Thomis Arctoa, Hafner. 1671" and "Observationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot." (The History of Norway to the various observations, anecdot) that led by Chancellor, count Peder Griffenfeld attention upon him and caused his appointment to Bishop, albeit Griffenfeld from reading the latter work was tired, lost patience due to its extensiveness and therefore at the end own hand must have added the following remark:

Arnoldus de Fine Scripsit librum sine fine Dabit Deus his quoque finem.

English:

Arnoldus de Fine He wrote the book without end This also will give the God of the end.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I48589&tree=2

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arnoldus de Fine

Student fra Herlufsholm 1634, Conrector i Bergen 1637, Magister 1639, Vice-Lector i Bergen 30 Aug. 1643, Rector i Bergen 1647, Lector theol. 28 Mai 1663 og Sognepræst i Fane. Han blev Notarius i Capitlet i Bergen 5 Juli 1669 og 11 Juli 1671 Vicebiskop i Trondhjem med Løfte om Succession „hvorimod han och betænkt skal være den begyndte nordiske Krønnike med Flid fuldkommen at forfærdige og fra sig levere inden 2 Aar i det seneste". Han tiltraadte Bispeembedet, ved Biskop Erik Bredals Død 22 Jan. 1672, blev ordineret 25 Jan., men døde samme Aar i Domkirkens Sacristi. Hans historiske Arbejder ere tabte, „men dette Tab — siger Suhm — har den lærde Verden ei stor Aarsag til at beklage, siden han ei besad nogen sund Kritik". Af hans Arbejder var det navnlig „Thomis Arctoa, Hafn. 1671", og „Observationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot.", der henledede Storkansleren Peder Griffenfelds Opmærksomhed paa ham og foranledigede hans Udnævnelse til Biskop, omendskønt Griffenfeld ved Gennemlæsningen af det sidstnævnte Værk blev træt, tabte Taalmodigheden som Følge af dets Vidtløftighed og derfor ved Slutningen egenhændig skal have tilføjet følgende Bemærkning:

Arnoldus de Fine Scripsit librum sine fine Dabit Deus his quoque finem.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Norwegian Wiki:

Arnold de Fine (born 1614 in Helsingborg , died November 6, 1672 in Trondheim ) was a Danish bishop of Trondheim and historian . He wrote a now vanished Norwegian history in Latin .

He was the son of Hans Arnoldsen de Fine (died 1637 ), minister in Helsingborg. In 1634 he was a student from Herlufsholms School . When one of his aunts was the mother of Bishop Ludwig Munthe in Bergen , he was studying for some years referred to him as korektor , in 1637 . After obtaining his master's degree in Copenhagen in 1639 , he became in 1647 the rector and in 1663 lecturer in theology in Bergen. Even as a teacher he made ​​himself the priestly ordination of even being able to manage Hammer parish, which belonged to the chancellorship. The management of established , however, demanded that he should refrain from this and appoint a pastor. As a teacher he was also a priest in Fana in Bergen.

Norway's chancellor, Ove Bjelke to Østråt , urged him to write a Norwegian history in Latin, which probably would be something similar to the Danish history at the same time was authored by Vitus Bering . As governor Gyldenløve also gave the plan its approval, applied for the fine the government in Copenhagen to support or lift on the first vacant bishop's chair in Norway. He received royal approval for the final in 1667 , but with the condition that he would continue to write on his Norwegian chronicle , and at their own expense do travel in Norway and keep assistants. From then on he called himself "historiographus REGIUS".

The fine shall be delivered Griffenfeld a sample of the large landscaped work, and this earned him 11 July 1671 the post as deputy superintendent in Trondheim , with a promise to take over the bishop's chair for the infirm bishop Erik Bredal . The condition was that he completed his Norwegian chronicle within two years. In February 1672 , he was consecrated by Bishop John Vandal in Copenhagen. When Bredal died in May of that year, he took over immediately as bishop, but died suddenly 6 November 1672 in the cathedral sacristy , when he had just completed a priestly ordination.

After his death would send his unfinished historical work to Copenhagen, but they are now gone.

http://no.wikipedia.org/wiki/Arnold_de_Fine

Student fra Herlufsholm 1634, Conrector i Bergen 1637, Magister 1639, Vice-Lector i Bergen 30 Aug. 1643, Rector i Bergen 1647, Lector theol. 28 Mai 1663 og Sognepræst i Fane. Han blev Notarius i Capitlet i Bergen 5 Juli 1669 og 11 Juli 1671 Vicebiskop i Trondhjem med Løfte om Succession "hvorimod han och betænkt skal være den begyndte nordiske Krønnike med Flid fuldkommen at forfærdige og fra sig levere inden 2 Aar i det seneste".

Han tiltraadte Bispeembedet, ved Biskop Erik Bredals Død 22 Jan. 1672, blev ordineret 25 Jan., men døde samme Aar i Domkirkens Sacristi.

Hans historiske Arbejder ere tabte, "men dette Tab — siger Suhm — har den lærde Verden ei stor Aarsag til at beklage, siden han ei besad nogen sund Kritik". Af hans Arbejder var det navnlig "Thomis Arctoa, Hafn. 1671", og "Observationes variæ ad Historiam Norvegiæ, anecdot.", der henledede Storkansleren Peder Griffenfelds Opmærksomhed paa ham og foranledigede hans Udnævnelse til Biskop, omendskønt Griffenfeld ved Gennemlæsningen af det sidstnævnte Værk blev træt, tabte Taalmodigheden som Følge af dets Vidtløftighed og derfor ved Slutningen egenhændig skal have tilføjet følgende Bemærkning:

Arnoldus de Fine
Scripsit librum sine fine
Dabit Deus his qvoqve finem.