Bendt Christian Magers Aaröe

Christian Aarøe, (Bendt Christian Magens Aarøe), 5.1.1828-13.3.1886, officer. Født i Kbh. (Fred. ty.), død i Vejle, begravet på Frbg. Trods sit ønske om at blive officer blev Aa. sat i lære hos en silke- og klædekræmmer i Ribe. Han benyttede med held Christian VIII's besøg på en af Vesterhavsøerne til at ansøge om hjælp til at blive landkadet. 1845 kom han ind på Landkadetakademiet og blev 1848 sekondløjtnant. Han deltog i felttoget 1849, udmærkede sig i fægtningerne ved Haderslev 3.4. og Kolding 23. s.m. og fik s.å. premierløjtnants karakter. Som oberst Frederik Læssøes adjudant deltog han i Isted-slaget. Han var til stede da Læssøe døde og var med til at udføre hans sidste ønske: at tage den lige overfor liggende Grydeskov. – 1854-56 var han vagtmesterløjtnant i Nyborg fæstning. I 50'erne udgav han flere pjecer om ordningen af forsvaret og 1861 med krigsministeriel støtte Forsøg til en Ledetraad i Felttjeneste og anvendt Taktik.

Da krigen 1864 brød ud stod Aa. som kompagnikommandør ved 17. regiment. I efteråret 1863 havde han til krigsministeriet indsendt forslag om under en eventuel krig at oprette et strejfkorps der skulle indhente efterretninger om fjenden, alarmere ham, opsnappe feltvagter, true hans etapelinjer o.l. Da fjenden i slutningen af febr. stod foran Dybbøl blev Aa.s forslag taget frem. Skønt forslaget ikke i selve hæren havde stemning for sig indstillede overkommandoen dog til krigsministeriet at oprette et flyvende korps på indtil 200 mand under Aa. 23.3.1864 approberedes indstillingen og Aa. begyndte sit arbejde. Sidst på måneden var korpset organiseret og bestod af et kompagni fodfolk og en deling dragoner. Dampskibet Aurora og en transportbåd stod til rådighed. Det lykkedes Aa. ved hjælp af en forholdsvis talrig løjtnantstab at gøre sit korps der for størstedelen bestod af frivilligt mandskab (forholdsvis mange svenske og norske) til en mønsterværdig enhed, og han nåede at foretage forskellige små ekspeditioner der med levende interesse fulgtes af den civile befolkning og oplivede stemningen i denne, men hvis betydning herudover kun var ringe. Nærmest for at føje folkestemningen bestemtes det under våbenhvilen maj-juni, at strejfkorpset når krigen genoptoges fortsat skulle operere mod Jyllands østkyst, men tillige, sammen med andre tropper, forsøge landgang på Rügen for at føre krigen ind i fjendens land. Korpset forøgedes til 600 mand med tre kanoner, og det større dampskib Jylland stilledes til rådighed. Midt i juni var korpset af omtrent normeret styrke, og endnu fik Aa. lejlighed til enkelte ekspeditioner, men den 2. våbenhvile, indtrådt fra 18.7., forlængedes 1.8., og kort efter sluttedes en 12 ugers våbenstilstand. 17.8. befaledes korpset opløst. – Omstændighederne havde medført at korpset ikke fik meget af betydning udført, og sikkert tyngede dette hårdt på Aa. Dog påskønnedes hans virksomhed af befolkningen, i hvilken der stod en nimbus om hans navn. April 1864 blev han kaptajn og faldt som sådan for aldersgrænsen 1880. Han udgav 1881 Indlæg i Forsvarssagen med en noget anden opfattelse af landets forsvar end den officielle sagkundskabs. Han stillede sig til folketinget 1879 i Ringsted, 1880 i Svinninge og 1881 i Rønne uden at opnå valg. 1883 fremsatte han forslag til omordning og udvidelse af Bornholms væbning. De sidste år levede han i Vejle.