Det er svært usikkert om han kan kalles Skanke..(Kilder til dette?)

Han havde en (uægte) Siin, hvem han testamenterede sin Fædrenegaard Evje (Dipl. Norv. I. No. 1035), hvilket gav Anledning til Proces med Udarvingerne. (ib. No. 1043. 1075).

1458: Innrullert som prestestudnet ved Universitetet i Rostock.

1471: Nevnt som Magister (altsaa havde været ved Studium) og Sogneprest til Thoten.

1481—1512: var han Biskop i Stavanger.

Kilder:

• Christiania Historiske samfund: Norske samlinger (1850) side 77.
• http://home.online.no/~dfredrik/Dagslekt/gp1283.htm

  ---

Biskop Eilif i Stavanger skjenker i 1512 gården Evje til sin sønn Jon og hans familie. Eilif slår fast at hans nærmeste arvinger er Jons ektefødte barn. Inntil han skjenkte gården til sønnen, var det broren Amund med sin kone Anna Ottesdatter Kane som brukte gården. Enken etter broren Amund kjempet for å beholde gården, odelstvisten ble avgjort i 1514. I 1512 hadde sønnen Jon lagt frem et brev for Kongen fra sin far biskopen, der Jon blir nevnt som biskopens sønn, men Annas ombudsmann Gaute Galle la da frem et brev der det blir nevnt at Jon var uektefødt og derfor burde arve mindre. Den uektefødte arvet da ikke, men hans ektefødt arvet. Kong Christian 2 og riksrådet dømmer da at en halvpart skal gå til Eilifs arvinger og halvparten til Amunds arvinger.

Kilde: Kristenrettspraksis i Norsk seinmellomalder

Kildeinformasjon

1512: DN I, nr 1035, 15 Juli 1512. Biskop Eilif (Jonssön) af Stavanger skjenker Jon Eilifssön, dennes Hustru Sigrid Endridsdatter og deres ægte Börn sit Arvegods hele Evje i Ryggiof Sogn i Borgesyssel, undtagen de 2 Gaarde Rodestad, som Stavanger Domkirke skal have, indtil de for Jon udlagte 300 danske Mark ere betalte af Landskylden. Tillige erkjender han Jon Eilifssöns ægte Börn for sine nærmeste Arvinger. (jfr. No. 1043 og 1075.) Beseglere var mester Hoskold Hoskoldsson, ærchedene(?), Olaf Bodvidsson, officialis(?), Olaf Torstensson, Peder Hansson, kanikk og Orm Ericksson, af vaaben.

1514: DN I, nr 1043, 1 August 1514. Kong Christiern II og Norges Riges Raad paadömme en Odelssag om Evje Gaard og Gods (i Borgesyssel) mellem Hustru Anna (Ottesdatter), Amund Jonssöns Enke, og Jon Eilifssön, uægte Sön af Biskop Eilif Jonssön i Stavanger, og tildömme hver af Parterne den halve Del. (jfr. No. 1035. 1075.) Gaute Galle nevnes i brevet som Annas ombudsmann, han uttalte at siden Jon ikke var Eilifs ekte sønn, burde han ikke arve, dette på tross av Eilifs egne ønsker. Godset ble så delt i brødreparter der Eilifs arvinger og hans bror Amunds arvinger skulle arve likt.

1528: DN I, nr 1075, 1 Mars 1528. Gudmund Hallvardsson, Guttorm Dyresson, Torbjørn Torgersson, Guttorm Eriksson, Alf Trulsson og Olaf Jonsson, Lagrettemænd i Ryggiof Sogn erklære, paa Opfordring af Hr. Gaute Galde, at de aldrig have hört eller vidst, at Olaf Ottessön (Rømer?) eller hans Forældre have eiet Evje Gaard og Gods, som derimod tilhörte Amund Jonssön og hans Hustru Anna (Ottesdatter) efter ham. Da Kong Christiern kronedes i Oslo blev Halvdelen af Evje tildömt Jon Eilifssön, som havde den i Eie til han aflivedes i Bergen, hvorpaa Kongens Ombudsmand paa Akerhus Mester Hans Mule tog den i Værge, medens Hustru Anna havde den anden Halvdel. (jfr. No. 1035. 1043.)