Oberst Frants Juul

Frands, vistnok Juul, 1647-1731/37, officer. J. kom 1664 på Sorø akademi, blev hofjunker og indtrådte i den franske hær hvor han antagelig har tjent sig op til kaptajn. Ved slutningen af skånske krig vendte han hjem og blev nov. 1679 major i livregimentet til fods, var 1683–88 oberstløjtnant i et norsk regiment, dernæst kommandør for marineregimentet der opløstes 1689, hvorpå han straks vendte tilbage til fransk tjeneste hvor han af nogle danske kompagnier, der var kapret af franskmændene, ved overføringen til England oprettede regimentet Youl-Danois, senere kaldet Royal Danois; det fik en tid Christian Gyldenløve til chef med J. som næstkommanderende, og heri indtrådte mange danske og norske officerer. Regimentet blev ophævet 1698. J. fik et fransk regiment og deltog indtil 1712 -fra 1704 som generalmajor – i en række felttog. 1711 søgte han genansættelse i den danske hær, men fik afslag. Om hans videre skæbne vides intet med sikkerhed. I en ansøgning 1718 om pension skriver hans hustru sig "sal. Hr. Oberst Frands Juuls", og hun havde da intet hørt fra ham i mange år. Ifølge en fransk tjenstlig opgivelse skal han dog først være død 1731. Muligvis har han i sine sidste år opholdt sig hos sin yngste datter Berthe Sophie, gift med jægermester David Cracowitz i Oldenburg. J. var en dygtig soldat, men skal have været stridbar og uomgængelig. Christian V der ikke kunne lide ham, skriver 1692 at han havde "chanjeret relligionen" og var blevet katolik, hvad der i øvrigt bekræftes fra anden side.

Familie

Forældre: Hans J. til Stårupgård (1612–97) og Lisbet Krag (1621-tidligst 90). Gift ca. 1680 med Johanne Sophie Kaas (død tidligst 1718), d. af Jens K. til Krabbesholm m.m. (død senest 1662) og Karen Reedtz (død 1709).

Bibliografi

Th. Thaulow: Lillie-Juulernes slægtebog, 1925 348–55. A. Tuxen i Militært t. XVII, 1888 305–404. Samme i Pers.hist. t. 7.r. VI, 1921 72f.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_p...

• Juul, Frands, –1696–, Officer, var ældste Søn af Hans J. til Staarupgaard og Lisbet Krag og var vistnok født 1647. Han optoges 1664 paa Sorø Akademi, blev derefter Hofjunker og rejste senere til Frankrig, hvor han indtraadte i Armeen. Ved den skaanske Fejdes Udbrud (1675) vendte han hjem, ansattes ved Livregimentet til Fods og avancerede til Major. Efter Krigen kom han til Norge, hvor han blev Oberstlieutenant ved det smaalenske Regiment og Kommandant først paa Frederiksholm, senere paa Akershus. 1688 ansattes han som Chef for de norske Marinebatailloner, men da disse Aaret efter reduceredes, fik J., der var bleven udnævnt til Oberst, ingen ny Ansættelse. Han rejste da atter til Frankrig, hvor Ludvig XIV 1690 overdrog ham de Soldater af den danske Dronnings Livregiment, som paa Rejsen til England vare fangne af franske Kapere. Med disse som Stamme oprettede J. et Regiment, «Youl-Danois», hvor en Del danske Officerer fik Ansættelse. Indtil 1692 deltog han i Krigen mod Spanien, men da Regimentet under Navnet «Royal Danois» overdroges til Christian Gyldenløve (VI, 335), fulgte han det til Flandern, hvor han fik Lejlighed til at udmærke sig i Slaget ved Neerwinden og ved Charlerois Belejring. 1694 forlod Gyldenløve Regimentet, vistnok til stor Glæde for J., der som Colonel-lieutenant (Kommandør) havde haft mange Rivninger med sin ungdommelige Chef. Skjønt J. ikke var yndet af Christian V, der i ham saa en Type paa Adelsmanden af «den gamle Race», modtog han dog som Gyldenløves Regimentskommandør mange kongelige Gunstbevisninger. Han fik Haab om ny Ansættelse i den danske Hær, og det tillodes ham at hverve Rekrutter i Norge, hvorfra der tillige aarlig sendtes ham et Antal uddannede Soldater. Da han desuden fik alle Krigsfangerne fra det danske Hjælpekorps i engelsk Tjeneste, blev hans Regiment efterhaanden helt dansk, og mange af den dansk-norske Hærs bedste Officerer have høstet deres første Krigserfaringer under J.s Vejledning. 1696 kæmpede J. som Brigader i Italien, og Aaret efter deltog han i Barcelonas Erobring. Da Regimentet 1698 reduceredes, forblev han i fransk Tjeneste, hvor han under den spanske Arvefølgekrig forfremmedes til Marechal de camp. Medens J. i 1699 havde bedt sig fritaget for at blive hjemkaldt, søgte han 1711 forgjæves Ansættelse i den danske Hær. Om hans sidste Aar vides intet, dog siges der, at han er død i sit Fædreland. J. var en tapper og dygtig Officer, men skal have været stridbar og uomgængelig. Som de fleste af hans samtidige Standsfæller maatte han stadig kæmpe med økonomiske Vanskeligheder. 1687 maatte han sælge Frøstrupgaard, som han havde faaet ved sit Giftermaal med Johanne Sophie Kaas, Datter af Jens K. til Krabbesholm og Karen Reedtz.

A. Tuxen, Royal Danois.

A. Tuxen.

http://runeberg.org/dbl/8/0637.html

Pag. 66-76, Om de norske marineres ankomst til Rønne under oberst Frandtz Juels regimente den 2. maj 1688 bestående af 205 mand. Det første kompagni blev afløst af 2. og 3 kompagni i løbet af året. Mange oplysninger om løn og fortæring. Rulle over løjtnant Gerhard Macony compagni, gemene fra nr. 141-202. Af kaptain Schienckels kompagni, gemene nr. 1-197. Kaptajn Christopher Budes kompagni, gemene nr 141-193. Alt i alt 255 mand.

https://www.bornholmerting.dk/jordebogsregnskaber/regnskaber-1680-8...

Frands, vistnok Juul, 1647-1731/37, officer. J. kom 1664 på Sorø akademi, blev hofjunker og indtrådte i den franske hær hvor han antagelig har tjent sig op til kaptajn. Ved slutningen af skånske krig vendte han hjem og blev nov. 1679 major i livregimentet til fods, var 1683–88 oberstløjtnant i et norsk regiment, dernæst kommandør for marineregimentet der opløstes 1689, hvorpå han straks vendte tilbage til fransk tjeneste hvor han af nogle danske kompagnier, der var kapret af franskmændene, ved overføringen til England oprettede regimentet Youl-Danois, senere kaldet Royal Danois; det fik en tid Christian Gyldenløve til chef med J. som næstkommanderende, og heri indtrådte mange danske og norske officerer. Regimentet blev ophævet 1698. J. fik et fransk regiment og deltog indtil 1712 -fra 1704 som generalmajor – i en række felttog. 1711 søgte han genansættelse i den danske hær, men fik afslag. Om hans videre skæbne vides intet med sikkerhed. I en ansøgning 1718 om pension skriver hans hustru sig "sal. Hr. Oberst Frands Juuls", og hun havde da intet hørt fra ham i mange år. Ifølge en fransk tjenstlig opgivelse skal han dog først være død 1731. Muligvis har han i sine sidste år opholdt sig hos sin yngste datter Berthe Sophie, gift med jægermester David Cracowitz i Oldenburg. J. var en dygtig soldat, men skal have været stridbar og uomgængelig. Christian V der ikke kunne lide ham, skriver 1692 at han havde "chanjeret relligionen" og var blevet katolik, hvad der i øvrigt bekræftes fra anden side.

Familie
Forældre: Hans J. til Stårupgård (1612–97) og Lisbet Krag (1621-tidligst 90). Gift ca. 1680 med Johanne Sophie Kaas (død tidligst 1718), d. af Jens K. til Krabbesholm m.m. (død senest 1662) og Karen Reedtz (død 1709).
https://biografiskleksikon.lex.dk/Frands_Juul