Gabriel Gabrielsen van Marselis, til Vilhelmsborg og til Kalundborg Slots Ladegård

Gabriel (skriver sig 1633 Gabriel Marcelles) til Kalundborg Ladegaard og Havreballegaard, f. i Marts 1609 i Hamborg, afsluttede 1628 paa Faderens Vegne Kontrakt med Cal v. Ahlefeldt om Leverancer til Hæren for en Sum af 24 248 Rd., blev 1632 af Kong Christian IV anbefalet til Raadet i Warszawa i Anledning af en ham efter den derboende Alexander Gisenius tilfalder Arv, nedsatte sig i Amsterdam og oparbejdede her en betydelig Forretning i Jern og Skyts, var tidligst 1638 dansk Resident og Faktor sammesteds og allerede da den fornemste Leverandør af Krudt til Staden, rejste 1641 til Norge for at bringe Bjergværkerne i bedre Stand og skaffede Faderen Privilegium paa Bærem Jernværk, der efter hans Død gik over til ham og Broderen Selio, blev 1642 beskikket til kgl. dsk. residerende Kommissær i Amsterdam; afsluttede s. A. med A. B. Berns en Kontrakt med et hollandsk Firma om Afhentning af 20.000 Læster Salt fra Spanien til Danmark; forstrakte i de følgende Aar Kronen betydelige Laan til Krigsførelsen, Hofetaten, Kronprinsens Udenlandsrejse og Hannibal Sehesteds Ambassade, fik 1645 (22 Marts) udbetalt 10.000 Rd. til Hvervning i Stilhed af 10 Kapitainer og 6-700 Baadsmænd fra Holland og forhandlede 1647 med H. Sehested om at udruste et stort Antal Orlogsskibe. I 1648 forhandlede han under Haanden med Holland om Forpagtningen af Øresundstolden og fik s. A. for sine Udlæg sammen med Broderen Selio tilskødet Krongodset Vrem og Aabygaard i Norge. Ved Krigens Udbrud i 1657 overtog han i Forening med Broderen, P. Klingenberg og H. Müller Leverancer til Hæren til et Beløb af 65.000 Rd. og fik herfor anvist 1660 (24 Sept.) det af H. Sehested til Kronen overdragne Gods i Norge, Hammer Gaard og Gods, Strøms Gaard og Gods. Semsgaard paa Eger, Skjelbred Gaard og Gods, Fossesholm Hovedgaard, Fiskem, Ulveland, Vernø Kloster, Strøgods i Hedemarken og Mass Fogderi, anslaaet til 193.774 Rd., i 1661 fik han endvidere tilskødet Aarhusgaard (Havreballegaard) med Feldballe Birk, Sogn og By, Korn- og Kvægtiender samt Skov for en Fordring paa 157.392 Rd. Kronens Gæld til ham forøgedes stadigt, saaledes ved en Forstrækning af 12.000 Rd. til Prins Christians Udenlandsrejse. I 1664 blev Kalundborg Slot og Ladegaard med underliggende Gods bortforpagtet til ham og Møens Amt sat i Pant til ham. Den 7 Septbr. 1665 optoges han i den danske Adelsstand. Død 5 April 1673 i Amsterdam. bis. i Zuydkerk.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:

Gabriel Marselis (1609 i Hamborg – 5. april 1673 i Amsterdam) var en dansk købmand og godsejer, bror til Leonhard og Selius Marselis.

Kontakt til Danmark:  Han var søn af Gabriel Marselis (ca. 1575-1643) og Anna l'Hermite (død 1652) og blev født i Hamborg men hørte til en oprindelig antwerpensk slægt, der under de nederlandske religionskampe som reformert var fortrukket til Amsterdam. Men mens faderen, Gabriel Marselis den ældre, var flyttet derfra til Hamborg, hvor han 1628 blev kongen af Danmarks faktor, ledede sønnen Gabriel derimod et stort handelshus i Amsterdam, der fik en ikke ringe betydning for Danmark. 1638 omtales han for første gang som Christian IV's resident og faktor i den nævnte by; da man beskyldte ham for handel med Nederlandenes fjender, spanierne, dækkede han sig med denne stilling. Det følgende år påtænkte han og hans svoger Albert Baltser Berns i Hamborg, der overtog sin svigerfaders forretning der, oprettelsen af et ostindisk kompagni i Glückstadt, som skulle forenes med det i København, og 1642 sluttede de en kontrakt med den danske regering om afhentelsen af en stor mængde af Spanien lovet salt.

Virksomhed i Norge: Imidlertid havde han kastet sit blik på Norge; 1640 rejste han dertil i den af den danske regering billigede hensigt at bringe bjergværkerne i bedre stand; for sin fader opnåede han også 1641 privilegium på Bærum Jernværk ved Christiania, hvilket gik i arv til ham og hans broder Selius, og de erhvervede tillige senere sammen flere andre bjergværker, dels til ejendom, dels i forpagtning. Men hans største virksomhed blev dog leverancer til Holmen og hoffet samt lån til den danske regering; hans fordringer herfor beløb sig alene i årene 1642-47 til over 380.000 rigsdaler. En ret betydningsfuld hjælp kom han desuden til at yde Danmark under krigen med Sverige 1643-45 dels ved politisk at støtte Danmarks sag, dels ved hidskaffelse af våben, skibe og officerer. Han var nøje knyttet til de 2 magthavere i Danmark og Norge Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested og stod i pengeforbindelse med dem begge.
Muligvis var det også ham, der gav Ulfeldt den første idé til planen om Sundtoldens afløsning; i alt fald bragte han den først frem i en bestemt form i efteråret 1648 over for Amsterdams råd. Men han havde ikke ydet Danmark de forskellige tjenester uden først og fremmest at sørge for sin personlige fordel; sammen med broderen Selius havde han opnået at få både krongods i Norge tilskødet (således Vrem og Åby gårde 1648) og indtægter af Kronen anvist for sine fordringer, og den efter Ulfeldts fald 1651 nedsatte undersøgelseskommission bragte betydelige misligheder ved hans leverancer for dagens lys.

Godsejer: Ikke desto mindre vedblev den danske regering, der var pekuniært afhængig af ham, at stå i nøje forbindelse med ham. I september 1657 påtog han, broderen Selius og admiralitetsråderne Poul Klingenberg og Henrik Müller sig leverancer til Hæren til beløb af 165.000 rigsdaler mod pant i en del af toldindtægterne, og i juni 1658 fik han for sine fordringer på Kronen Hannibal Sehesteds 1651 afståede gods i Norge. Men stadig steg under krigen med Sverige hans leverancer og lån, og til vederlag herfor fik han i maj 1661 afstået Aarhusgaard (det tidligere Havreballegård, senere Marselisborg) med tilliggende samt i april 1664 Møn tilskødet og i juni samme år Kalundborg Amt udlagt. Tilmed adledes han af Frederik III 7. september 1665. Som godsejer indlagde han sig imidlertid et slet navn, i alt fald på Møn, og flere af de norske bjergværker underkastede han en rovdrift, så at han i 1660'erne enten måtte sælge dem eller standse deres virksomhed.

Familie: Marselis blev gift 15. juni 1635 med Isabella van der Straaten (1616-1652) og havde otte børn: Isabella, Gabriel, Johan (1641-1702), Frans (1643-1705), Vilhelm (1645-1683, der 1673 optoges i den danske friherrestand under navn af Güldencrone), Constantijn (1647-1699, der også blev friherre), Lodewijk og Jacobus.

Kilder:

J.A. Fridericia, "Gabriel Marselis", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

Budstikken, VI, 706 ff.

Paludan, Beskrivelse over Møen I, 379 ff.

J.A. Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. II, 231 f.

Samme, Adelsvældens sidste Dage, s. 8. 110 f.

Eksterne henvisninger:

Mårslet Net om Gabriel Marselis.