Hartvig Andersen Huitfeldt, til Skjelbred

http://skeel.info/getperson.php?personID=I11692&tree=ks

Huitfeldt, Hartvig, 1582-1637, til Skjelbred, er født paa sin Mødrenegaard Fossesholm paa Eker 2. Dec. 1582. Hans Fader, Anders Clausen Huitfeldt af Krumstrup i Fyn (d. o. 1620), var den første af Slægten, der tog fast Bopæl i Norge, hvor han gjennem sit Ægteskab med en Datter af Peder Hansen Litle (Basse), Margrethe (d. 1602), blev Ejer af Throndstad m. m. Gods paa Hudrum. I Aaret 1600 rejste H. Huitfeldt udenlands tillige med sin Slægtning Peder Hundermark og ses 1602 at have studeret i Wittenberg. 1616 fik han Forleningsbrev paa et Kannikedømme i Oslo og et i Hammer og 1618 paa Sem Gaard paa Eker samt Eker Sogn og Drammens Tolderi (til 1626). Denne Forlening staar vistnok i Forbindelse med allerede paabegyndt Bjærgværksdrift paa Eker, og sandsynligvis maa H. H. under sit Ophold i Tyskland have lagt sig efter dette Fag. 1620 udnævntes han til Berghauptmand over samtlige Bjærgværker i Norge, og det paalagdes ham 1621 at lade anstille Eftersøgninger efter Erts, ligesom han i Forening med Statholder Jens Juel fik Tilladelse til at optage Bjærgværksdrift paa Steder, hvor Kongen ikke agtede at lade arbejde. Han foretog ogsaa virkelig en Del Forsøg paa sin Gaard Skjelbred, hvilke dog ikke førte til noget Resultat. Ved Kongsberg Sølvværks Anlæg 1624 beskikkedes en tysk Berghauptmand. 1626 forlenedes H. Huitfeldt med Mariekirkens Provsti og Rakkestads Len, hvor han tog Bolig, og som han beholdt til sin Død om Høsten 1637.

H. Huitfeldt var en af de i sin Tid hyppigst anvendte Mænd i offentlige og private Kommissioner, som Mellemmand i Adelens Retstrætter, ved Skifter og Værgemaal, Mageskifter og Godsbesigtigelser m. m. og maa paa dette Felt have nydt stor Tillid og Anseelse.

Historiske Efterretninger om Norges Biergverker fra aaret 1516 til udgangen ... By Morten Thrane Brünnich Herresetet Skielbred hadde Hvitfeldt fått med sin frue Bente Skak til Skielbred. De Adelige sedegård med de underliggende andre Hekstad gårde oggårde Lundteigen, som til sammen skyldte efter matriklen 7 ½ skippund tunge , beboes nå av bønder. Strøms beskriv over Eger prestegjeld s. 56 og 265 side utseet Store – Kolbergård, som ved et konglelig brev 13.01.1621 ble han og hustruen på Livstid overdraget fri for avgift. Mester Tobias, som han kalles , reiste straks efter at han hadde fått gården i besiddelse, til Saksen, og kom tilbake med de ved derværende Bergverker antagne arbeidere, til Kjøbenhavn den 14.05.1621 , hvorfra han gikk med skibsleilighet 24.05. 1621 til Norge,ogden28.samme mnd på Kolberggård ,hvor han samlede med sin frue og de andre berggeseller. Hvitfeldt hadde også ved kongelig skrivelse av 14.04.1621 fått tillatelse at antage ved Bergverket en fogd og en skriver, som måtte være dugelig og måtte tjene for mnd.lønn. Også bestrebet kongen seg ved adskilligeoggjentagende befalinger , givet i samme år til Statholderen , Berghauptmannen og Gunder Lange at forskaffe Bergfolket på de steder , hvor de vare i arbeide, ders underholdning, og at erholde oppbygde de for dem fornødne våninger

• Arving etter Willum Henriksen i 1610: https://media.digitalarkivet.no/view/112109/179
  • Hartvig Huitfeldt til Throndstad