Jens Albertsson Barfod, til Saedding Storgaard

http://slaegtsgaardsforeningen.dk/formaend/slaegtsgaardens-artikel-...

Born : Før 1440 - -

Died : eft 1486

Bosat : Nr. Nebel

Var selvejer, havde Sædding Storgård i Nr. Nebel sogn. Han blev af Chr. d. 1.

adlet søndag eft. påske, den 13. april 1455.

Adelsdiplomet lyder således:

Wii Christern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes og Gottes koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gjør witterligh alle Mend som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch oc Tienners Hr. Tyge Terkildsen Cannick i Ribe Bøn Skyld, saaoc for Troskab oc Villig Tienniste, som denne grefwiiser Jens Barfod i Sedinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans Egtebørn oc afkomme oss oc Vore arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmark oc Riget hereffter troligen giøre oc be viise maa, hafve undt og gifvet, oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt og gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne brev forn. Jens Barfod oc hans rette egte børn oc afkom frihed og frelse, som andre Ridder oc sv enne udi Vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc hjelm til evig tid, som er en bar foed j et blaat feldt i Skjolden oc tu bøffel horn hvide oc blaa ofver kors på hilmen effter di som her malet staar, og Vor oc Cronens Rettighet u forsømet pa a Vort fri Bondegods oc Kiøbstad Godt, Thj forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller Være kunde oc særdelis Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod aller hans rette Egte Barn oc afkom derudj at hindre eller hindre lade, med magt que eller

u forrette h nogen maade, under Vor Kongl. hefn oc Vrede.

Datum in Castro Hafniensi, Domenica quasimodo geniti Anno Dni Millesimo quardringentesimo quinguagesimo quinto.

Selvejergårdmænd og Herredsfogeder Nok var det meste af befolkningen for århundreder tilbage, bønder, men betegnelsen bonde havde flere grader. I bunden af hierarkiet befandt sig indsidderne, daglejerne og de jordløse husmænd, som måtte arbejde for dem højere i hierarkiet fo r at skaffe sig føden. De næste var fæstebønderne, som af en større selvejergårdmand, eller oftest en herremand havde en gård i fæste. Den var han ifølge fæstebrevet forpligtet på at drive, og tilligemed skulle han arbejde for herremanden. Blandt fæstebønderne møder vi ofte meget fattige familier. I skifterne efter dem, kan vi se, at der ofte intet er at arve, ja, endog er der ofte underskud, så f.eks. en enke bliver sat fra sit fæstemål. Herremanden må da dække underskuddet

, og han har jo nok også været den der "sad på flæsket" i forvejen.

Selvejergårdmændene var højere i hierakiet, og ofte mere lærde folk. Sådanne finder vi også blandt anerne, og vi skal i dette og næste kapitel følge nogle af disse slægter. Blandt selvejergårdmændene kunne også områdets herredsfoged være ud

peget. Man giftede sig såvidt mulig indenfor sin egen stand, og ofte i nær familie. Eller rettere: forældrene indgik aftaler om ægteskab, medgift, evt. "byttehandler" (eks. en søn/datter bortgift til en gård, hvorfra så datteren derfra kunne blive gårdmandskone på den anden gård). - Understod nogen sig i at bevæge sig efter følelser, kunne det komme dyrt at stå. At gå fra gårdmandsstatus til indsidder indebar ikke blot, at man intet ejede, men man havde ofte også fraskrevet sig samv

æret med familien, man var ude af gildeslauget.

Herredsfogeder

.Titlen herredsfoged er kendt allerede i middelalderen. Det var dem som styrede herredstingene. Fra starten havde der ikke været nogen ledere, men efterhånden blev det almindeligt, at lensmanden udnævnte en "herredsfoged". I 14'-tallet kunne det være væbnere, men efterhånden blev det udelukkende bønder, men vel at mærke mænd af den bedste bondeslægt, det vil sige det var selvejergårdmænd, og de skulle være "vederhæftige", de skulle altså selv være i stand til at erstatte en skade som forvoldtes pga fejlagtig dom. På tinge var også herredsskriverne, som i starten ikke førte protokol over de enkelt sager, men ud færdigede dokumenter, de såkaldte "tingsvidner", altså nærmest som høring i de enkelt

e sager. Tingsvidnet skulle med segl påtegnes af 8 vidner. I særligt vigtige sager skulle der påtegnes af 24 mænd. Herredsfogeden var altså ikke blot administrator, men også dommer. Til at afsige dommen var ofte et nævn på otte "sandemænd" som var udnævnt af kongen på livstid. (Det er vel at ligne med nutidens domsmænd). Kunne sagerne ikke afgøres ved h er redsting eller birketing (det var mindre ting, dels som kongelige birker og dels private under de enkelte godser, med birkefogeder udnævnt af hhv. kongen eller godsejeren, og derfor fik bønderne ofte ikke noget ud af at rejse nogen sag,

idet fogederne ville skytte deres egen sag), kunne der appelleres til landsting og endelig til højesteret. Med enevældens indførelse i 1660, blev det kongen, som udnævnte herredsfogederne, og efter indførelse af Chr. den V.'s danske lov i 1683 (den første fælles lov for hele riget) var vejen også banet for en omlægning af retskredsene. Der sket

jo med den store omvæltninger. En del dødsstraffe blev afskaffet, således skulle groft tyveri ikke længere straffes med hængning, men kun med kagstrygning og tyvsmærkning, og anden gangs tyveri tillige med tvangsarbejde på Bremerholmen. Krybskytteri, som også tidligere blev straffet med hængning kunne nu straffes med bøde. Majestæts fornærmelse var dog særligt slemt, og medførte afhugning af højre hånd, før kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle, og hovedet med hå

nden sat på en stage. Selvom det lydere skrapt i vore dage, var lovene dengang betydelig mildere og mere retfærdig end i mange andre lande, og den blev da også oversat til engelsk, tysk, latin og russisk. De mange småting (byting, rådstueret, birketing, herredsting) forvaltede nok loven meget forskelligt, og hvad værre var, moralen blandt herredsfogeder var dalet, så de ved nærmere vurdering for størsteparten blev kendt uduelige. Staben af f

ogeder blev nu væsentlig reduceret, idet flere birketing og herredsting blev lagt sammen.

More About Jens Albertsen Barfod:

Occupation: selvejer, Sædding St.gård.27

Jens Barfod

Mand ca. 1425 - 1486

Beskæftigelse: 13 apr. 1455 Væbner, storbonde

Død: Efter 1486 og før 1493

Far: Albert Barfod, f. ca. 1400, d. ca. 1467, ikke efter Mor: Datter af Jens Jensen Brok

Familie: Datter af Terkil Pedersen (formentlig)

Børn

	1. Knud Barfod,  d. før 1553

	2. Hans Barfod

Notater:

(III,3) Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således: Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto. Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner. Vedr. arv, se under Anne Barfod (søsteren) og Erik Vesteni. Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105) digtet således:

1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over helelandet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Barfood er en dansk præsteslægt, der føres tilbage til Jens Barfod i Sædding i Nørre Nebel Sogn, som adledes 1455, uden at hans efterslægt dog var i stand til at hævde adelskabet. Jens Barfod, der døde efter 1486, var fader til kannik og rektor i Ribe, magister Hans Barfod og til herredsfoged i Vester Herred Knud Barfod i Sædding, hvis sønnesøn Laurits Barfod i Sædding endnu 1564 førte adeligt våben. Han var 1573 herredsskriver og levede endnu 1581. Af hans seks børn blev sognepræst i Sneum Claus Lauritsen Barfod (død 1641) stamfader til samtlige her nævnte slægtsmedlemmer. Hans sønnesøns søn, sognepræst i Fraugde Christen Clausen Barfod (1665-1707) var fader til den lærde Thomas Christensen Barfoed (ca. 1701-1743), der var sognepræst i Hasle ved Aarhus. Han var bedstefader til apoteker i Stege Erik Christian Barfoed (1786-1854), hvis søn, kemiker Christen Thomsen Barfoed (1815-1889) var fader til sognepræst i Brøndbyvester og -øster Erik Christian Nissen Barfoed (1847-1935), fader til arkitekten Knud Valdemar Barfoed (1888-1965).

gert thiele.

Adlet 13.april 1455

Segl fra mageskiftebrev d. 30. sep. 1486

Vi kender heller ikke meget til Jens Barfod, men vi ved da, at han den 13. april 1455, den første søndag efter Påaske, blev adlet af kong Christian I. Adelsdiplomet lyder således: Wii Christiern med Guds Naade Dannemarckis, Norgis, Wendes oc Gottes Koning, Grefve udj Oldenborg oc Delmenhorst, Gør witterligh alle Mend, som nu er oc komme skal, at Vj for Vor Elskel: Clerch og Tienners Hr. Tyge Terkelsen Cannick i Ribe Bøn skyld, saa oc for Troskab oc villig Tieniste, som denne brefwiiser Jens Barfoed i Seddinge forn. Hr. Tyges Svoger oc hans rette Egtebørn oc Afkomme oss oc Vore Arfwinger oc Effterkommere Konger i Danmarck oc Riget hereffter troligen giøre oc beviise maa, hafve undt oc gifvet, oc under oc gifver med dette Vort obne Bref forn. Jens Barfoed oc hans rette egte Børn oc Afkom Frihed oc Frelse, som andre Ridder oc Svenne udi i vort Rige Danmarck hafve med Skiold oc Hielm til evig Tid, som er en bar Foed j et blaat Feldt i Skiolden oc tu Bøffel Horn hvide oc blaa ofver Kors paa Hielmen effter di som her malet staar, oc Vor oc Cronens Rettighed u forsømmet paa vort fri Bondegods oc Kiøbstad Gods, Thi forbyde Vj alle ihvo de helst ere eller være kunde oc særdeles Fogder oc Embedsmend forskrefne Jens Barfod eller hans rette Egte Barn oc Afkom derudj at hindre eller hindre lade, med Magt que eller u forrette j nogen Maade, under Vor Kongl: Hefn oc Vrede. Datum in Castro Hafniensi, domenica quasimodo geniti Anno Domini Millesimo quadringentisimo quinquagesimo quinto.

Vi ser, at han ligesom sin halvbror Markvard får sit våben i farver efter sin mors slægt, Brok, der har en sølvspids på et blåt felt, idet Jens får sit våben med en sølvfod i et blåt felt. På grundlag af diplomets ordlyd kan man antage, at Jens Barfod i 1455 har ejet Sæddinge Storgård i Vester Horne herred, Nørre Nebel sogn; i 1460 var han svend for Otto Nielsen Rosenkrantz og den 30. september 1486 mageskiftede han med Vor Frue domkirke og kapitel i Ribe "5 læs eng i Bolkjær, som ligger vesten for Peder Ebbesens og østen for Jep Nielsens i forannævnte Nebel, hvor de nu bor, og det bol på bjerget ved den nordre ende, som jeg til denne tid har givet skyld af til forannævnte kapitel". Samme år (1486) nævnes han også som vidne på Vester herreds ting. Han må være død før 1493, da hans søn nævnes i forbindelse med de ovennævnte enge. I sognet var Sædding Storgård naturligvis den fornemste, hvor adelsmanden residerede, men i denne sidste del af middelalderen var iøvrigt de fleste gårde i byen beboet af selvejere. Desværre har vi ikke nogle eksakte tal fra Jens Barfods tid, men et par hundrede år senere i 1661 var der 28 gårde og 6 huse med ialt ca. 265 indbyggere. På den tid er der ikke flere medlemmer af slægten på storgården, der i 1660 blev delt i to gårde. Gården ligger der endnu, lige udenfor Nørre Nebel, men bygningerne er helt nye og man kan stadig med rette kalde den for en storgård. Jens Barfod har sikkert både dyrket jorden og handlet med korn og kvæg, men han har også som væbner været nødt til i rustning, hjelm og med håndvåben at deltage i kongens krigstogter, når denne bød det. Af adelsdiplomet fremgår det endvidere, at Jens Barfod var svoger til kannik i Ribe Tyge Terkildsen, der samme år, den 16. august 1455, fik et kanonikat i Viborg, og muligvis har været søn af den Terkil Pedersen i Føvling, der i 1432 skødede noget gods til Esge Jensen Brok af Essendrop med Albert Barfod som vidne. Forbindelsen videre fra Tyge Terkildsen til kongen kan tænkes at være gået gennem ærkedegnen i Ribe Claus Kristjernsen Frille, der var halvbror til den formående rigsråd Eggert Frille, og det er da heller ikke usandsynligt, at sagnet taler sands, når det fortæller, at Jens Barfod havde lånt kongen nogle penge og at dette forhold var en medvirkende årsag til adelsdiplomet (Rep. Dipl. 30/9 1486, Klevenfeldts saml. I nr. 16 for Jens Barfod og desuden omtales her adelsbreve for Jens Jensen Fredberg 1451 efter biskop Jens af Århus bøn, 1455 for Niels Knutsen for Jørgen Lauresens skyld og 1457 Peter Jensen for Ivan Bryssels skyld. Jens Barfods adelsbrev i Regesta II bd. I nr 5966 d. 13/4 1455 og i Danske Saml. I, 119 samt hos Klevenfeldt). Har i hvert tilfælde to sønner. Vedr. arv, se under Anne Barfod (søsteren) og Erik Vesteni. Om alt dette har "Ærbødigst" (Viggo Barfoed, XVI,105 i Barfod Sagaen)) digtet således:

1) Stamfar Jens fra Nørre Nebel har, m.h.t. om krøniken er sand, lånt en farlig hoben penge til den første Christian, som kvittered ved at gøre gamle Jens til adelsmand 2) For Jens Barfoed tjente grunker hver gang han med næveklask solgte stude - men de penge tabte efterslægten rask. Samme vej gik adelsskabet, der gik også af i vask. 3) Slægten spredtes over helelandet, rundt i øst og vest. Præster blev de næsten alle, skåret over samme læst. Mange børn og ingen penge. Det er skæbnen for en præst.