Jens Nielsen Galskyt, af Od

Jens Nielsen I. Galskyt

Linje I. Led - [Galskyt]

Navnet Galskyt forekommer alt fra begyndelsen af det 15. årh. og føres af adelsmænd, hvis våben var en rød mur med tre tinder på skrå i sølv-felt, på hjelmen to af sølv og rødt delte vesselhorn, der i nyere våbenbøger angives at være besatte hvert med tre påfuglefjer og med en påfuglefjer mellem hornene, men disse fjer mangler i de ældre segl (jvf. den hosstående afbildning, der er en gengivelse af Christoffer Galskyts segl af 1580). Det er derfor ikke usandsynligt, at slægten er en linje af de Reventlow'er, Kaas'er og Daa'er, der alle førte samme våben, men en forbindelse imellem dem lader sig ikke påvise.

Også i bondestanden forekommer navnet Galskyt alt i det 16. årh.; men den nu blomstrende slægt af dette navn synes dog ikke at stamme ned fra disse bønder, idet dens stamfader, provst i Kjær herred, præst i Hammer Thomas Christoffersen Galskyt, død 25. maj 1624, angives at være en søn af nedennævnte adelsmand, Christoffer Galskyt til Kornumgaard med en frue af de Galde'r, men at have "lagt Stammen øde" ved at gifte sig ufri, hvorimod andre beretter, at det alt var faderen Christoffer Galskyt, der mistede sit adelskab ved at ægte dronning Anna Cathrines kammerpige.

Der er sikkert noget sandt i disse traditioner, - Kornumgaard tilhørte 1634 og 1647 en Peder Thomsen Galskyt — men sandheden synes at være blevet en del forvansket. Da Thomas Galskyt blev præst 1588, kan hans fader ikke have været gift med en kammerpige hos dronning Anne Cathrine; men da der slet ingen oplysning haves fra pålidelige kilder om Christoffer Galskyts giftermål, har muligvis sønnen enten været uægte født eller i hvert fald søn af en ufri moder, hvorpå også tyder, at han gik over i den gejstlige stand. Sikkert er det, at denne Thomas Galskyt ikke af samtiden henregnedes til Adelen, og at altsaa Adelskabet på en eller anden måde er sat overstyr før 1660, så at en nøjere prøvelse af slægtskabet mellem de adelige og de uadelige Galskyt'er her er uden betydning.

Notater

Jens Nielsen af Od (Middelsom H.), var 1325 og 1333 Medudsteder af Vidner af Viborg Landsting, levede 21 Febr. 1344, men var død 3 April 1345, da hans Enke og Sønner udlagde Jens Brandsen Arvepart i Od m. m. Gods.

Familie

Ingegerd, f. Skønnet 1325, d. †

Børn

• 1. Margrethe Jensdatter Galskyt, d. †
• 2. Niels Jensen Galskyt, d. eft. 1345
• 3. Peder Jensen Galskyt, d. eft. 1363

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7532&tree=2

---

Jens Nielsen til Od optrådte som vidne ved Viborg Landsting i 1325 og 1333. Jens Nielsen til Od´s segl på ovennævnte dokument fra 1325 er beskrevet i Langebeks Diplomentarium. Langebek anfører, at seglet svarer til Arenfelds våben, en ørn med udfoldede vinger ("Aqvila expansis alis, instar Arenfeldiorum" ). Kilde: Langebeks Diplomentarium Danicum II, Thiset & Petersen: Danske adelige segl fra det 13. til 17. Århundrede (nr. 170).

Jens Nielsen til Od levede d. 21.02.1344, hvor han var vidne ved Viborg Landsting i en sag mellem tidl. drost Peder Vendelbo og ridder Jens Nielsen af Kaas, men var død inden 3.4.1345, hvor hans enke, børn og svigerbørn endligt afsluttede boet efter ham. Af retsprotokollen fremgår, at Jens Nielsen af Od mindst må have ejet Od Herregård (der deltes mellem søn og svigersøn), Dalgaard (der blev overtaget af den anden søn), Østergaard, gods i Kærrestrup og 8 landsteder. Kilde: DRB 2. rk. 3 bd. 26 og 142.

(Kilde: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7532&tree).

Af en række retsdokumenter i Danske Riges Breve fremgår, at slægten Kaas er besvogret med Galskyt på Odsgaard, Bidstrup, Dalsgaard og Ulstrup, ligesom en række arvesager viser, at Jens Nielsen til Od stammer fra Langeslægten. Det er derfor sandsynligt, at Jens Nielsen til Od var Jens Lendis svoger, og ikke hans søn.

---

KILDER : ROOTSWEB / POUL CHRISTIAN FREDERIKSEN

---

Navnet Galskyt forekommer alt fra begyndelsen af det 15. årh. og føres af adelsmænd, hvis våben var en rød mur med tre tinder på skrå i sølv- felt, på hjelmen to af sølv og rødt delte vesselhorn, der i nyere våbenbøger angives at være besatte hvert med tre påfuglefjer og med en påfuglefjer mellem hornene, men disse fjer mangler i de ældre segl. Det er derfor ikke usansynligt, at slægten er en linje af de Reventlower, Kaaser, Daaer, der alle førte samme våben, men en forbindelse imellem dem lader sig kke påvise.