Jesper Hansen Rickert

Jesper Hansen ble den første utenbygds eier av gården Nordal i Vestergårdan i Overhalla / Namdalen. Han hadde ved arv / kjøp tilegnet seg en rekke gårder i Overhalla. Gift med Margrete Petersdatter Falch. Kilde: Overhalla Bygdebok Bind I side 55 under Nordal. av Olav Flotten med kildemateriale fra Arne Mørkved.

Jesper Hansen (Rickertsen)

Aner kjent tilb. til ca. 1350. 9 barn

Henning Sollied i Norsk Slektshistorisk Tidsskrift IX, side 169 m.fl.

Knud Gether: Middelalderfamilier i Flesborg og Nordfrisland og deres

Data fra Georg Agerby, Gildhøj 86, DK-2605 Brøndshøj

Født i Svendborg antagelig omkring 1610, og var sandsynligvis den af de to brødre, som Christian IV. i 1622 beordrede optaget på sit nyoprettede >ridderligt Akademi for unge adelsmænd< i Sorø, hvor der, bortset fra bogkundskaberne, undervistes i dans, fægtning og ridning, og hvis formål det var at uddanne fremtidige, højere embedsmænd. Bro-Jørgensen skriver, i >Svendborg Købstads Historie<, I, s. 134 ff., at grunden til at han blev optaget i det kongelige akademi i Sorø skulle være, at hans fader nød en vis anseelse, men mere sandsynligt er det nok, at kongen har været bekendt med hans adelige herkomst, og desuden besøgtes akademiet af 70-90 unge adelige fra Slesvig og Holsten. De særdeles ugunstige tider for handelen i Svendborg var muligvis årsag til, at Jesper Hansen i begyndelsen af 1640'erne rejste til Norge hvor han fra 1647-68 var foged i Helgeland (mellem Brønnøysund og Bodø), med bopæl på Nord-Herø ud for Mosjøen i det daværende Alstahaugs præstegæld. Den 21. august 1655 ses >Jesper Hansen, foged på Helgeland< at have taget borgerskab i Bergen, selvsagt for at drive handelsforretninger på denne by. Hans fogedbestalling blev fornyet 28. september 1655, og kgl. konfirmeret 16. oktober s.å.; sit sidste regnskab som foged på Helgeland undertegnedes af (hans værbroder) Peter Christoffer Broch, som fik fogedbestalling 30. maj 1668, og følgelig er Jesper Hansen død eller fratrådt nogen tid i forvejen. Nogen antydning af at han døde på Helgeland findes ikke, derimod taler sandsynligheden for, at han er rejst andet steds hen, og da flere af hans døtre senere blev gift i Bergen og Sogndal i Sogn, ligger det nært at antage, at han er identisk med den Jesper Hansen, som i 1670'erne var godsfoged og forpagter på Kaupanger (135 km. nordøst for Bergen); denne antagelse lader sig dog nemt forklare. Fra 1660 boede som amtmand over Nordlandene Preben von Ahnen på øen Dønnes på Helgeland (30 km. nord for Herø), i ægteskab med fru Karen Vind, en datter af rigsråden Iver Vind, som fra 1636 til sin død 1658 havde ejet Kaupanger, hvorefter hans (Iver Vinds) enke, fru Helvig Skinkel, og deres fælles barn, Karen, besad dette gods i uskifte. Til foged og godsforpagter på Kaupanger havde fru Helvig først haft Bernt Nagel fra 1658-62, og derefter fra 1662 dennes svoger, Anders Søfrensen Heiberg (han boede 1664 på Talle i Lyster og kaldtes da udtrykkeligt forpagter af Kaupanger gods), til han 18. maj blev sorenskriver i Indre Sogn. Der blev således kort efter vakance i forpagterembedet i Kaupanger, og Preben von Ahnen var, som medarving, selvsagt interesseret i at få dette besat med en velstående og habil mand. At hans øjne kunne falde på Jesper Hansen var derfor naturligt nok, thi Jesper havde fået megen velstand med sin hustru, og til hans kvalifikationer iøvrigt havde Preben personlig kendskab. Dertil kom yderligere, at Preben omgikkes med planen om, selv at overtage Kaupanger gods efter hans svigermoder, fru Helvig's død, og da denne indtraf i 1668, fik han, af sin hustrus medarvinger, skøde på godset den 2. juli s.å. Det må siges at være vel tilrettelagt, at Preben von Ahnen engagerede sig med fogeden på Helgeland som forpagter på Kaupanger, og at det virkeligt forholdt sig således, lader sig også bevise. Som foged på Helgeland forsynede nemlig Jesper Hansen regnskaberne med sit private segl (våben), som viser en, >mod højre vendt væbnet arm med sværd<, omskrevet af hans fulde navn, og nu beror i det heibergske Museum i Sogndal (umiddelbart syd for Kaupanger), et på blik malet våben, som tidligere har hængt i Kaupanger kirke, og som viser nøjagtigt samme mærke med bogstaverne J.H.S. (Jesper Hans Søn) og årstallet 1677. Til bevis kan endvidere anføres, at det selvsamme mærke var anbragt på et, fra samme kirke, i museet beroende alterklæde, på hvilket ses Jesper Hansen's og sidste hustrus mærker med årstallet 1684; i henhold til modtagne oplysninger eksisterer dette klæde dog ikke mere. S.H. Finne-Grønn skriver i Norsk Slektshist. Tidsskrift, Bd. I (1928), på siderne 69 til 71, at Jesper Hansen's fader, borgmester i Svendborg 1619-35, Hans Richartsen's (Rickertsen) herkomst >hidtil hviler i fuldstændig mørke<, og videre, >det er her fristende at gætte på, at borgmesteren kan have været en søn af hr. Rickert Adriansen, der i mange år var sognepræst til Ørlandet ved Trondhjem, hvor han levede endnu i 1597<. Denne hypotese er dog forkert, eftersom Jesper Hansen's våben ses at være identisk med det paysen-rickertsenske adelige våben, og han derfor beviseligt tilhørte den fremtrædende købmandsslægt Paysen-Rickertsen i Flensborg. Jesper Hansen ægtede ca. 1647 på Tjøtta (35 km. vest for Mosjøen), Margrethe Falch, der var datter af hans forgænger, den velhavende foged på Helgeland, Peter Jacobsen Falch, efter hvem skiftet sluttedes i marts 1649. Jesper Hansen's hjem bar, som det fremgår af hans skifte, tydeligt præg af sin hustrus families velstand. Uden at komme nærmere ind på dette, i kulturhistorisk henseende interessante bo, skal her alene nævnes, at Jesper Hansen besad portrætter af Margrethe's faster, Margrethe Jacobsdatter Falch, og dennes ægtefælle, borgmester i Trondhjem Jan Robertsen, af hendes fastermand, foged i Romsdalen, Anders Iversen, ligesom der var malerier af Jesper selv, hans hustru Margrethe og >tre store kontrafejer< af hans børn samt af Jesper's broder, hr. Richard Hansen og dennes hustru; iøvrigt var der en række konge- og dronnigeportrætter. Kort efter Margrethe Falch's død på Tjøtta ca. 1660, hun døde sandsynligvis i barselseng med datteren, der fik hendes navn, ægtede Jesper Hansen Karen Eriksdatter Blix (født i Hammerdal 14. november 1620), datter af hr. Erik Eriksen Blix og dennes anden hustru, Elisabeth Pedersdatter, som overlevede ham og ved kongebrev af 30. oktober 1650 fik gården Sikås som enkesæde. Som forpagter på Kaupanger sad Jesper Hansen til sin død, der indtraf 25. maj 1678, sandsynligvis sidst på året 1677, idet det førnævnte blikskjold, med årstallet 1677, selvsagt er blevet forfærdiget til begravelsen i kirken, som skik og brug var. Skiftet i hans dødsbo blev holdt på Kaupanger fra 19. juni til 4. juli 1678, men registreringen var foretaget lige efter hans død, og selve opgøret er da udsat til en årstid, hvori de fraværende og tildels fjerntboende arvinger kunne få en bekvemmere adkomst. Boet blev opgjort til en nettoformue på 11.342 rdl. (plus uvisse 1.230 rdl.), hvoraf halvdelen tilfaldt enken, medens den anden halvdel deltes efter loven mellem hans ni børn eller deres arvinger.15 I skiftet etter Jesper Hansen på Kaupanger i 1678 ble netto formuen på 11342 Rdl. + 1270 Rdl. i rede mynt av edle metaller, videre 9 store sølvkanner, 4 mindre sølvkanner, 5 dusin sølvskjeer, 9 sølv tallerkener, 7 forgylte belter og en hel del annet. Rikelig med kobber og messing, og mye over 100 tinnfat og tinntallerkener. Der var pene møbler og meget dekketøy og sengeklær som vanlig på storgårdene.16 Skifte 19 jun. 1678, Kaupanger.17,14.

Kjelder:

Gudrun Johnson: Høibo: Slekten Falkener, Falch, Falck (Oslo 1962), s. 167

Knud Gether: Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge. 2 Bind. (Lyngby 1986/87), s. 624-626

Oddbjørn Knutsen: Gårds- og slektshistorie for Dyrøy (3 bind) (1990), s. 458

Skifte frå 19. juni til 4. juli 1678

http://www.slekt.net/tng/familygroup.php?familyID=F1972&tree=1

http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I23656&tree=IEA