Johannes Jensen Prætorius, I

Johannes Prætorius havde i 1588 afsluttet sit studium ved Rostocks dengang meget betydelige universitet. En god ven, en kammerat fra studietiden i Rostock i 1588, måske allerede fra barndommen, var hans fætter Niels Heldvad, der først var præst i sit fødesogn Hellevad og senere fra 1615 til sin død den 25. august 1634 var kongelig kaledariograf og boende i København.
Han stammede fra Bedsted, hvor hans far, Jens Jebsen var gårdmand og herredsfoged. Han tog sit navn efter faderens titel ”foged”, der på latin hedder prætor. Johannes Prætorius kom straks til Højst, hvor han, 27 år gammel blev kaldet til kapellan af Tønders provst, Andreas Thomsen, efter at sognefolkets samtykke var indhentet og bifaldet af Tønders amtmand, Hans von der Wisch, og af fruen til Solvig, Dorothea Rantzau, der var enke efter Melchior Rantzau. Prætorius blev derefter bekræftet i embedet og aflagde præsteeden til Slesvigs general-superintendent, Paul von Eitzen og dennes medarbejder, magister Jacob Fabricius, hvorfor ordinationen fandt sted i Slesvig Domkirke.

Præsten i Højst fra 1592 til 1645, Johannes Prætorius. Han var gift to gange. Første gang med Catharina Thomæ, datter af den tidligere præst i Højst, Peter Thomsen. Hun døde 8. feb. 1608. Efter hendes død giftede han sig 2. gang 16. okt. 1608 med Mette Hansdatter (1570-1659), datter af herredsfoged i Hajstrup, Hans Nissen og Marine Petersdatter.

• I hans to ægteskaber fødtes 5 børn:
• Christian født 13. sept. 1590,
• Peter født 14. aug. 1609 og død iFlensborg 1652,
• Johannes født 21. maj 1611. Han blev faderens efterfølger som præst i Højst, og døde 4.dec. 1686
• Jacob født 13. marts 1613, død i Højst og begravet 2. juni 1687.
• Den yngste var Catharina, født 26. nov. 1615. Hun blev senere gift med præsten i Bylderup, Enevold Lauritsen .

Johannes Prætorius døde i en alder af 84 år den 14. sept. 1645 og blev begravet 22. okt. Hans anden hustru, Mette døde 17. marts 1659. Hun blev ca. 88 år. NEDAN FINNS EN LÄNGRE TEXT UR DEN KYRKOBOK HAN FÖRDE

"Prætorius" er en latinisering af "herredsfoged".

1582 student Königsberg, 1589 Kapellan i Hojst, 1592 sognepräst i Hojst.

Den förste av tre generationer Johannes Praetorius som alla var präster i Hojst.

Johannes Prætorius var den længstlevende af de tre brødre- ) fra herredsfogedgården (Se berättese i faderns ruta. Brodern Bertram Jensens dotterdotter Ellen gifter sig med Johannes son Johannes.

Født i Bedsted 1561, studerede i Königsberg og Rostock og kom 1589 tilbage og blev medhjælper hos Petrus Thomæ, sin senere svigerfar, som var præst i Øster Højst fra 1544-1592. Efter ham overtog Prætorius embedet, og han havde det til sin død 15. dec. 1645.Her skal også lige nævnes at præsteembedet 3 gange gik i arv fra far til søn og alle bar navnet Johannes Prætorius. En datter af den sidste Prætorius blev gift med efterfølgeren Niels Ewald. Han blev far til den pietistiske prædikant Enevold Ewald og bedstefar til den senere så kendte digter Johannes Ewald.

Johannes Prætorius I (1561 - 14. sept. 1645), begravet 22. okt. 1645, præst i Højst 1592-1645 (finns uppgifta att han dog och begravdes 14 och 22 dec i Poul Lehrbecks mergeade träd)

F: gårdmand i Bedsted Jens Jepsen (c1530-1606) og NN Nisdatter (-1594)

Gift 1. g. c 1589 med

Catharina Thomæ (c 1550 - 8. feb. 1608), datter af præsten i Højst fra 1544 -1592, Petrus Thomsen (Thomæ) (1509-1592) fra He ved Skjern Å i Hing herred, der var søn af arvebonden Thomas Thomsen

Gift 2. g. 16. okt. 1608 med

Mette Hansdatter (c1570 - 17. marts 1659), datter af herredsfoged i Slogs herred, Hans Nissen (1535-1574) og Marine Petersdatter (c1535-1594)

1. Christian Prætorius (13. sept. 1590 -)

--

2. Peter Prætorius (14. aug. 1609 – Flensborg 1652)

3. Johannes Prætorius II (21. maj 1611 -), præst i Højst. Gift med Ellen Terstensdatter (c1615-)

4. Jacob Prætorius (13. marts 1613 - 1687). Bosat i Højst

5. Catharina (26. nov. 1615 - ). Gift med præsten i Bylderup, Enevold Lauritsen (c1605-)

Otto Fr. Arends: "Gejstligheden i Slesvig og Holsten", Kbh. MCMXXXII, bd. II. PAGE 173

Uddrag fra Prætorius kirkebog: 1590: ”Pridie S. Crusis, is d. 13. 7br (13. sept.) is mi van miner Fruen ein klein Sonlein gebahren de Klocke tho 7 des Avendes, und dewil se ere Tidt nicht utgegahn hadde, is dat Kind gar kleen gewesen, und nicht in sinen rechten Schick gekahmen, derwegen idt ock beschwerlick in der Gebordt is thogegaen, dat se schir alle beyde dat Levendt gemist und allerede gar nha, ja offt gantz dodt gewesen, is dat Kind, Godtzlof, also bald van dem olden Vader gedöfft und ehm sin Nahmen gegeven, dat he is Christian genomet worden (dewil ick sulvest tho der Tidt nicht tho Hoyst, sondern nha Kliplef was verreiset) und also der Kercken ingelevet, Gades Kind und Christi Miterven worden. Geve Godt, dat idt möge gedien und wassen, ehm tho Ehren, my und de mynen tho Woglgefallen. Amen”. (Ang. sin førstefødte, Christians fødsel) 1590: ”D. 17. Sondag nha Trinit: is gewesen d. 4. 8br (4. okt.), heb ick minen Sön Christian tho Kercken gehabt und Fadder dartho gebeden de ehrbahre Frue Dorothea Rantzou van Solwig, Claus Höjer tho LugumCloster, Amptsverwalter, H. Peter min leve Vader, H. Thomas er broder, Jacob Küster, Jens Martensen, Nis Corup, Hans Dinsen, Met H. Laurensis, Maren Hansis, min Schwester An, Ingeborg kahm loco matris mea (kom i min moders sted) et Süster An, Cathrin Mattis Dochter tho Lundsgaard”. (Ang. sønnen, Christians dåb og faddernes navne) 1590: ”In desem Jahr 1590 d. 18. 8br. (18. okt.) des Morgens tho 6 is unse gnädigste Furst, H. Hertzog Philips gestorven und is darna om 20. 9br. mit groter Herlichkeit bygesedt, by welckis Begrefnis ick ock gewesen, und bin tho der Tidt mit in dat fürstl. Graf gewesen, dar tho der Tidt mit Seel. Hertzog Philips Sarck 10 thosamen gestanden”. (Ang. hertug Philips pludselige død og begravelse. Prætorius var selv med til at stå vagt i det fyrstelige gravkammer i Slesvig ved hertugens sarkofag sammen med 9 andre) 180 1591: ”Dingsdages nha Martini (tirsdag efter Mortensdag) heb ick An Jeppis tho Høyst begraven, welcke arme Frue in ere Kranckheidt des Sonnabends thovör, ere Parckens, welckes tho beweenen, dat Angesicht schier gantz verteret”. (Ang. en stakkels kvinde, som præsten begravede. Hendes ansigt var næsten helt fortæret af pokker (kopper)) 1591: ”Pridie D. Jacobi sepultus S. Rever. (21. juni) vir. D. Laurentius Ovani, qvi die Mercurii ante (proh. dolor) violenta manu a Iohanne Iensen in Bülderup juxta ædes Iohannis Carstensen est interfectus”. (Ang. drabet på præsten i Ravsted, Laurentius Ovens, begået af hans egen kapellan, Johannes Jensen Paludan. Ugerningen fandt sted umiddelbart efter, at provstiets præster efter et afsluttet herredsting i Bylderup havde forlystet sig i den stedlige kro. Begivenheden vakte stor opsigt og blev også omtalt i Reinhusens Annales Flenburgense og i Annales Rerum Apenradæ) 1591: 1591: Dagen før Jacobsdag (24. juli) blev begravet velærværdige præst Laurentius Ovens, som onsdagen før (21. juli) – Oh, hvilken sorg – med voldelig hånd blev dræbt af Johannes Jensen tæt ved Johannes Carstensens hus i Bylderup. (oversat) 1591: In desem Jahr is gar én dür Vodertidt gewesen, dat ock én Föder Heu, so twe Perde trecken könden, 15 Daler gegolten. (Ang. et år med tørke, der betød at hø blev dyrt) 1592: ”Pridie Ioh. Bapt (25. juni) is unse Gnäd. Furst und Herr Hertzog Iohan Adolff, postulirter u. erwehlter Bischop van Bremen, tho Tundern gehuldiget”. (Ang. hyldningen St. Hans aftensdag af hertug Johan Adolf i Tønder. - Prætorius overværede selv hyldningen) 1592, 23. okt..: ”H. Petrus Thomæ, Seel is gebohren Ao. 1509 zu Hee bey Schernaa in Hingharde. Sein Vater ein Arfbunde Thomas Thomsen, ward 1521 nach Othense zur Schule gesandt, da er 2 Jahr freqventirt. Ao. 23 nach Ripen, da er 14 Jahr freqventirt. War ein Collega darnach an der Schulen und folgends tempore Pestis Rector Scholæ. Hernach ist er van dem Hochgel. Mag. Joh. Thausen nach Wehle vocirt, da er 2 Jahr Rector Scholæ gewesen und zugleich Capellan, auch hat er ein Pastorath ausser der Stadt zu Hornstrup vey Leerbeck gehabt. Tandem van dem wohlgeb. Matz Görtzen van Solwig nach Hoyst vocirt Ao. 1544, woselbst er 48 Jahr gewesen und mit seiner Frau Catharina 10 Kinder gezeuget. D. 19. 8br. 1592 morbo corripirt, particeps factus S.C. d. 23. 8br. gestorben, d. 26. ehrlich begraben, dessen Seele Gott gnädig sei”. (Ang. svigerfaderen, Peter Thomsens liv og levnet) 1593: ”D. 22. April is min Sel. Broder Nis Jensen in mines Vaders eegen Hofrum edder Garten jemmerlick, leider!, van levend tom Dode gebracht. Godt im Himmel si idt geklaget und heimgestelt und he wolde och en Wreker (hævner) sin sölcker Modtuil (letsindighed), dat desülve möge gestrafet werden”. (Ang. sin bror, Nis Jensens død under mærkelige omstændigheder i faderens gårdrum eller have) 1593: ”Dom. Exaudi (27. maj) is Peter Taysen tho Stübbeck im H. Seel. entschlapen und des Middewekens darna ehrlicken begraven”. (Ang. herredsfoged i Stubbæk, Peter Thaysens død og begravelse den 30. maj) 1593: ”D. 10. Julii hefft idt gaer seer gehagelt und sind de Hagelsteene als Henneeier so grodt gewesen, darvan dat Getreide groten Schaden genamen etlicker hier unsem Carspel”. (Ang. et uvejr med hagl så store som hønseæg, og som forvoldte store skader navnlig i Højst sogn) 1593: ”Am Winacten Avend (juleaften) in desem Jahr is dat Water dorch de Dick gebrocken undt in Tundern ingekamen, darvan veel Volck nd Qvecks verdrencket und Huser weggeslaten”. (Ang. juleaften, hvor vandet gik over sine breder og trængte ind i Tønder, hvorved huse brød sammen og mange mennesker og kvæg druknede) 1594, den 12. juli: ”Die visitationis Mariæ q. incidit in 2. Julii, is min seel. Moder morbo corripirt und darnha d. 12. Julii in Gott dem Herrn Christliken gestorven und darnha den 14. Julii ehrlicken begraven”. (Ang. hans mor sygdom og død) 1597: ”Pridie Decollationes Iohannis (28. aug.) is min Schwager Marquart Hansen tho Heldewathmöhl jemmerlick, leider, in Kloftofft vp en kinddöpe erstocken (stukket ihjel) van eenem lichtferdigen Jungen, Laurss Jurgenss genandt. Gott verlehn ehm und uns allen en frölick Uperstandung”. (Ang. drabet på sin svoger Marquart Hansen under en dåbsfest i Klovtoft, hvor han blev stukket ned af Laurids Jørgensen) 1597: ”Postridie Fabian Sebast. is hir én olde Fru begraven, welcke in Alsle tho Huss hörde und eenen Sön thom Kiel by eenem Koopman deenend hadde”. (Ang. begravelsen af en kvinde fra Alslev, hvis søn tjente hos en købmand i Kiel) 1597: ”In dissem Jahr is grohte Dyrung an Korn gewesen, dat ock by uns hir up den Dörpern dat Schip Roggen 1 Daler hefft gegulden”. (Ang. stor mangel på korn, der gjorde det dyrt) 1599: ”In desem Jahr is gewesen grote Mangel an dem leven Roggen und hebben de Saet kum weddergekregen, dat de saet Roggen 5, 6, 7 ja 8 Daler gegolden”. (Ang. stor mangel på rugkorn, der ikke gav mere af sig end der var blevet sået) 1602: ”D. 16. nov. is min frues moder, Cathrin Peters, seel. begraven”. (Ang. hans hustrus mors død og begravelse) 1603: ”D. 9. julii hebben wi unsern nien Predigstoel upgekregen und hebbe ick d. 14. Julii de erste Predigt darup gedaen Van den falschen propheten Matt. 7. (15-21) davor Christus vermanet, dat man sick höden schal. Dnca. 8. p. Trin: Allein Gott de Ehre. Amen”. (Ang. nyanskaffelsen af en prædikestol og som præsten den 14. juli holdt sin første prædiken på om de falske profeter) 1606: Den 2. marts er Jes Heegaard trådt i ægtestand med Mett Mathiasdatter. (oversat) 1606: ”Min leve Vader, Jens Jebsen, in Dnca 2. Adv. 1606, was d. 7. decembr, in Godt dem Herrn seelick verscheden und Dingsdages darnha ehrlick und Christlick begraven. Godt sy ehm und uns allen gnädig und barmhertig. Amen”. (Ang. sin fars død) 1607: Studenten Andreas Qvoltherns, født i Burkal den 6. feb. 1581, meldes død i Rostock. (oversat) 1607: ”In desem jahr is een Comet (Halleys komet) als en grote Rode int nordwesten gesehen”. (Ang. tilsynekomsten af Halleys komet) 1608: ”Dnca. 7gesima (erat) pridie Pauli (24. januar) is de Klocke 1 aur (over) Middag geschen am Hemmel, dat nevenst de rechte Sonne 2 andere Sonnen erscheenen, de nicht gar rund, sondern lanckwis gewesen und dar en Regenbogen twischen, is schrecklich tho seende gewesen”. (Ang. er mærkeligt fænomen på himlen! To andre sole lyste op på himlen ved siden af den rigtige sol. De var ikke runde, nærmest aflange med en regnbue imellem. - Hvad kan det dog have været ?) 1608: ”Postridie Esto mihi, was d. 8. Febr. is min Sel. Frue, Catrin, Morgens fru Klocke tho 4 Saluten in Gott verscheden nha dem se lang lagerhafftig und darnha d. 11. Februarii mit Christlicken Ceremonien und groter Versamling ekrlicken begraven. Gott geve ut gnaden, dat wi uns im Ricke Godes mögen frölich Wedderum finden, sehen, sprecken u. in all Ewigkeit Gott loven”. (Ang. hans hustrus død) 1608: ”Den 21. Sondag nha Trin (16. okt.) bin ick wedderum mit Metta, min leve itzige Husfrue, in den Ehestand getreten, was den 16. 8br., dho min leve Frue, Catrin Selig tovörn d. 8. Februarii (weren 36 wecken twischen) in Gott Christlick verschieden. Geve de leve Gott, idt möge in de Tidt geschehen siin, dat Godt dadurch geehret und wi dadurch rick und selick um Christi willen werden mögen. Amen. Amen. Amen”. (Ang. sit 2. ægteskab med Mette Hansdatter, 36 uger efter hans første kones død) 1609: Trinitatis søndag havde jeg et møde med sognefolkene efter gudstjenesten uden for kirken. Det var tienden, der skulle drøftes. Sognemændene afgav løfte om fortsat at levere rent korn. Desuden lovede de hver især at give møde en ½ dag med heste og vogn for at hente tørv på heden til præsten. (oversat) 1611: ”D. 22 Maj is min Sel. Broder Bertram, nha dem he 11 gantze Wecken lagerhafftig, in Gott verscheeden, und d. 26., was Dca 1 p. Trinit: in einer herlicken Versammlung begraven worden. Gott erwecke uns alle am jungsten Dage mit Freuden, Amen”. (Ang. sin bror, Bertrams Jensens død) 1615: ”In desen Dagen is de Westsee ingebroken, bet an de Tegelschüne schier gestanden, vel Volckes und Perdes verdrencket und an gebuden Frot Schaden dedahn. Tunder Kerck und unse Kirck hebben ock Schaden gekregen. Gott erbarms. 1., 2. December factum est”. (Ang. oversvømmelser af Vesterhavet, der brød gennem sine diger, og hvor både folk og heste druknede. Også Højst og Tønder kirker led store skader) 1616: ”D. letzten Martij (31. marts) is Johann Adolf in Gott entschlafen und d. 14. Maj darna beerdigt”. (Ang. hertugen af Gottorp, Johan Adolfs død og begravelse) 1616: ”Im Nahmen der H. Dreifaltigkeit is unse gnedige Fürst und Herr, Hertzog Friedrich d. 17. 7br. (17. sept.) gehuldiget. Geve de barmh. und getruve Gott, dat it möge sin in der Stunde, dat Gott sin Ehr, F. G. en gut Geweten, und de Underdahnen nefenst F. G. alle gedielicke Wolfart Lives und in der Seelen hier tidlick und in jenem Levend ewiglick beholden möge. Amen”. (Ang. hyldningen af hertug Friedrich) 1618: ”In decem Jahr is en schrecklicke grot Comet gesehen, darbi de Schwantz enem groten Risen gelick”. (Ang. en skrækkelig stor komet, der viste sig på himlen med en stor hale efter sig) 1625: ”De kleene Klock Die Viti d. 14. Junii van Tundern upgekommen und den andern Dag upgehenget und erstmahl damit gelüdet wird. Gott alleene de Ehre, Amen”. (Ang. en mindre klokke, der kom fra Tønder og som blev ophængt i kirken og brugt for første gang) 1629: ”Fridag in de Pingstweck (28. maj) is unse Kerk gebracken und 2 Kelch und Disch utgenommen”. (Ang. en kalk og disk som om fredagen i pinsen blev indviet til brug i kirken) 1631: ”Eodem Die, 18. 7br. (18. sept.) is de Kelch up 32 Lodt - 1 Q erst gebrucket worden und hefft Pauel Asmus tho Westerhoist erst darut communicirt, item ex mulieribus uxor ejdm”. (Ang. en kalk på 32 lod som for første gang blev taget i brug) 1634: Sognets gamle degn, Jacob Küster blev begravet den 9. jan. 1634, 85 år gammel og efter 58 års embedsvirke. (oversat) 1634: ”D. 11. 8br. (11. okt.) twischen 11 und 12 in der Nacht is de Westsee ingebrocken. Verl. 1.000 Stück Vieh, Menschen und Gebüde ungerechtet. Im Strande (Nordstrand) 8929 Menschen verdrenckt, darunter 9 Prester”. (Ang. Vesterhavet, der brød gennem sine diger mellem kl. 11 og kl. 12 om natten, hvorved kreaturer, mennesker i tusindvis og bygninger gik til. I Nordstrand menes 8929 mennesker at være druknet, heraf 9 præster) 1637: ”Im Nahmen der Hilligen Drevoldigheit is unse Sön Iohan d. 3. Junij in desem Jahr ordinirt og dat Hl. Predigampt uperlegt und gegünnet worden. Gott geve tho laue Sines Hl. Nahmens, Sin egen und unser Saligkeit. Amen”. (Ang. hans søn, Johannes Prætorius II´s udnævnelse til hjælpepræst (kapellan) i Højst hos faderen) 1639: ”H. Johannes Prætorius mit Ellen Tarstensdochter Dom. Trin. d. 9. Junii im Nahmen der hiligen Drefaldigkeit verehelicket. Godt geve, idt möge angefangen sin tho Gades Ehre, unser tidtlicker u. ruhiger Wohlfahr und Saligkeit”. (Ang. sønnen, Johannes Prætorius IIs bryllup med Ellen Tarstensdatter. Hun var fra Ulstrup ved Løgumkloster og datter af bonden Tersten Ouesen) Den næste og de efterfølgende indførsler i kirkebogen viser, at det fra nu af er Prætorius´ søn, Johannes Prætorius II, der har overtaget skrivningen i kirkebogen. 1640: ”D. 10. Julij om Dage van den 7 Brödern de Klocke 6 des Morgens is min Husfrue Ellen Tarstensdochter durch Gades Hulp und Bistand gnediglick verlöset und sinen Sohn tho Welt gebracht, so nhastfolgend Sondag d. 12. Julij sinem Erlöser Christo Jesu dorch de H. Döp is inverlivet worden und Hans genomet, dessen Vadder gewesen min Vader, Schwager als Fruen Broder und Schwester. De almechtige Gott geve ihm Glück und Seegen”. (Ang. præstens søn, Johannes Prætorius III´s fødsel og dåb) 1640: ”An desem Dage, d. 2. April, is ein gar starcker Winter gewesen mit Frost, Schnee, Wind, dat wi uns schier buten de Kirck nicht hebben bergen können. Disse Winter abgefangen bald na Winachten und nha Ostern erst geendiget, so d. 5. April eingeholden”. (Ang. en streng vinter med frost, sne og blæst, der varede lige fra jul og til påske) 1643: ”Die schwedsche Armad in Holstein, Judland eingestellet. Ao. 43 circa Red(ime me), circ.Michelshujus omni gentzl. ausgezogen”.(Ang. de svenske troppers udmarch af riget efter svenskekrigen omkring Mikkelsdag den 29. sept. Freden var blevet sluttet den 13. aug.) 1645: Magister Jacob Fabricius (den Yngre) blev begravet i Slesvig. (oversat) 1645: ”Pater, p(ro) m(inisterio) vocatus 1589, mortus umb Mitternacht 1645 zwischen d. 14. und 15. Sept. des Nachts; de barmh. Gott verleihe ehm en frölick operstanding am jüngsten Tage. Æt(atis) 84, begr. d. 22 Oktb. van H. Tychone tho Burkarl”. (Ang. Johannes Prætorius I´s død ved midnatstid. Begravelsen blev forestået af Hr. Tycho i Burkal. Johannes Prætorius blev 84 år) 1645: Mortensdag (11. nov.) blev herredsfoged Hans Nissen til Hajstrup begravet. (oversat)